Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - handicap - uanset handicap - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - handicap - uanset handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 19-21685

Næstformanden i en kommunes Handicapråd klagede over kommunen og den organisation, der havde udpeget næstformanden til kommunens Handicapråd.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse og handicap i forbindelse med forløbet efter, at næstformanden havde opslået en tekst og et billede på Facebook.

Nævnet vurderede, at der var tale om et forhold uden for arbejdsmarkedet, idet næstformanden alene modtog mødediæter og kilometerpenge for varetagelse af posten i Handicaprådet.

Ligebehandlingsnævnet kan alene behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse inden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at næstformanden havde været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af handicap med henvisning til, at det på baggrund af nævnets fast praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse og handicap i forbindelse med forløbet efter, at klager havde opslået en tekst og et billede på Facebook.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen over påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen over påstået forskelsbehandling på grund af handicap.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager blev den 29. januar 2018 valgt som næstformand for den indklagede kommunes Handicapråd.

Ifølge en fremlagt lønspecifikation modtog klager mødediæter og kilometerpenge i forbindelse med varetagelse af posten som næstformand.

De indklagede i sagen er kommunen og den organisation, der udpegede klager til kommunens Handicapråd.

Den 30. maj 2018 opslog klager på sin profil på Facebook

”HVAD SAGDE JEG

Jeg og min mavefornemmelse har hele tiden sagt, at det er rigtig skidt at have en politiker som formand for Handicaprådet.

Den mavefornemmelse har jeg måtte æde mange kameler på, fordi der ikke blev troet på mig.

Her til aften ved byrådsmødet blev jeg så bekræftet i, at min mavefornemmelse havde ret.

Formanden for Handicaprådet stemte som politiker for, at de unges rådighedsbeløb skal sættes ned fra 2.000 kr. til 1.600 kr.

Det selv samme rådighedsbeløb, hvor Handicaprådet - inkl.

formanden – har indgivet høringssvar om, at rådet ikke kunne anbefale en nedsættelse af beløbet.

Som formand for Handicaprådet, så er man vel interesseret i at varetage de handicappedes interesser.

Eller er man den skal der så lige tygges på.

”

Teksten var efterfulgt af et piktogram, hvor en person i kørestol holdt to pistoler op.

Den 31. maj 2018 havde klager følgende SMS-korrespondance med Kommunaldirektøren i den indklagede kommune

Kommunaldirektøren: ”Hej [klager].

Skriver vedr dit FB opslag om formanden for Handicaprådet.

Særligt vedr en ledsagende illustration der ligner et skyde våben.

Jeg vil bede omgående trække illustrationen tilbage og oplyse, at opslaget var en fejl og mangel på omtanke og at du beklager overfor formanden.

Bedste hilsner [navn], kommunaldirektør”

Klager: ”Det er en illustration der er offentlig tilgængelig.

Og kan findes af alle ved hjælp af google.

At formanden tror at det skulle være mod hans person, er hans problem, ikke mit.

Det var for at illustrere omstændigheden, ikke noget personligt.

/[klager].

”

Klager: ”Billedet er fjernet, og følgende tekst: Formanden for Handicaprådet har åbenbart følt sig stødt over det billede, jeg havde vedhæftet dette opslag, for at illustrere

mine følelser omkring den konkrete situation.

Jeg skal da beklage over for formanden af Handicaprådet, at jeg vælger at illustrere mine følelser med et billede.

”

Kommunaldirektøren: ”Kære [klager].

Tak for det, det er jeg glad for.

Bedste hilsner [Kommunaldirektøren].

”

Samme dag – den 31. maj 2018 – fjernede klager piktogrammet fra opslaget.

Den 12. juni 2018 blev der afholdt et ekstraordinært møde i Handicaprådet om samarbejde i Handicaprådet.

Det fremgår af referatet fra mødet, at klager havde meldt afbud fra at deltage i mødet.

Herefter fremgår af referatet

”Formanden orienterede om en sag, hvor et medlem af Handicaprådet på Facebook har udtalt sig i tekst og grafik på en sådan made, at formanden har følt sig truet.

Der blev på mødet uddelt materiale med personfølsomme oplysninger, hvorfor bilagsmaterialet ikke er tilgængeligt.

Handicaprådet drøftede sagen.

Handicaprådet var enige om at tage skarpt afstand fra sådan adfærd.

Handicaprådet var enige om at tage skarpt afstand fra sådan adfærd blandt Handicaprådets medlemmer i øvrigt.

Handicaprådet var enige om at opfordre medlemmets udpejende organisation, om at overveje medlemmets fremtid i Handicaprådet.

Handicaprådet sekretær sender referatet til den udpejende organisation.

”

Den 19. juni 2018 afholdt den indklagede kommune et møde med den udpegende organisation.

Det fremgår af referatet bl.a.

” Formålet med mødet er at finde en løsning, således at arbejdsbetingelserne i Handicaprådet bedres og at afklare om rådet fortsætter med eller uden [klager]s deltagelse.

”

Forholdet omkring opslaget på Facebook blev politianmeldt.

Politiet meddelte klager ved brev af 8. august 2018, at efterforskningen blev standset, idet der ikke var en rimelig formodning for, at der var begået noget strafbart.

Ved mail af 5. september 2018 opfordrede den udpegende organisation klager til at trække sig som medlem af Handicaprådet i kommunen.

Den udpegende organisation anså ikke længere klager som værende repræsentant for organisationen.

Den udpegende organisation meddelte ved brev af 24. oktober 2018 Handicaprådet i kommunen, at organisationen havde opfordret klager til at trække sig som medlem af Handicaprådet.

Klager havde afvist opfordringen og ønskede at fastholde sit medlemskab af Handicaprådet.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 30. april 2019.

Klager har ifølge psykiatrisk speciallægeerklæring af 30. september 2011 posttraumatisk belastningsreaktion.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at de indklagede har udsat hende for forskelsbehandling og chikane på grund af politisk anskuelse og psykisk handicap.

Handicaprådet og kommunen er bekendte med, at klager har et psykotraumatisk handicap som følge af en traumatisk arbejdsulykke.

Der var tale om en misforståelse, som klager tog ansvar for og undskyldte for.

Som følge af SMS-dialogen med kommunaldirektøren den 31. maj 2018 troede klager, at misforståelsen omkring det uheldigt valgte piktogram var afsluttet i god ro og orden.

Der blev imidlertid startet en sag, der beroede på usandheder samt hemmelige dagsordener og møder.

Det fremgår af et mødereferat, at der skulle være foregået en alvorlig kriminel handling.

Klager gjorde imidlertid intet forkert ved at slå opslaget op på sin private profil på Facebook.

Opslaget indeholdt ingen truende ord.

Klager fjernede opslaget inden for 24 timer efter, det var blevet slået op, og hun undskyldte.

Diskriminerende udtalelser fra formanden for Handicaprådet i forbindelse med politiets afhøring indikerer, at sagen handlede om noget helt andet, der slet ikke havde at gøre med en kriminel handling.

Formanden udtalte, at man ikke ønskede dialog, men ”bare ønskede hende straffet”.

Referatet fra mødet, som indeholder uretmæssige beskyldninger og anklager om en kriminel handling, er offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Der foreligger imidlertid dokumentation for, at der ikke er foregået en kriminel handling.

Klager forsøgte at få referatet fjernet fra kommunens hjemmeside.

Hverken Handicaprådet eller kommunen ønskede imidlertid at samarbejde om at finde en løsning.

Referatet fra mødet ligger fortsat på hjemmesiden.

Dette understreger, at formålet med sagen var at diskriminere, og at de indklagede havde onde hensigter.

Der er tale om en skadelig hændelse for klager, som har et psykotraumatisk handicap i form af kronisk PTSD, angst og svær depression.

Hændelsen har medført, at klager oftest bliver hjemme og isolerer sig i trygge rammer.

Når klager er ude, forsøger hun at undgå de forhold, der kan øge angst og PTSD-belastninger.

Handicaprådet og kommunen startede sagen med det formål at diskriminere og sætte klager i ”bad standing”, fordi hun har sine egne politiske meninger og holdninger.

Der er tale om et forsøg på at få klager straffet for noget, der hverken er ulovligt eller strafbart.

Den udpegende organisation spillede en ikke uvæsentlig rolle i forhold til Handicaprådets chikane og forskelsbehandling af klager.

Kommunen inddrog den udpegende organisation i sagen, som bidrog til forskelsbehandlingen af klager.

Klager oplever Handicaprådets referat fra mødet den 12. juni 2018 som krænkende på grund af sit psykiske handicap.

Ifølge referatet inddrog kommunen den udpegende organisation i sagen.

Selvom klager er fremkommet med mange indsigelser til sagen, har kommunen bevidst ikke inddraget disse.

Klager oplevede, at alt, hvad Handicaprådet satte i værk efter den 31. maj 2018, havde som formål at chikanere og diskriminere hende mest muligt.

Den 18. juni 2018 blev klager kontaktet telefonisk af en konsulent fra den udpegende organisation, der ville tale med hende om sagen.

Konsulenten oplyste klager om, at vedkommende ikke havde kendskab til, hvad sagen drejede sig om, og at der sikkert var tale om en misforståelse.

Dagen efter telefonsamtalen deltog konsulenten i et møde med kommunen.

Mødet den 19. juni 2018 mellem kommunen og den udpegende organisation om klager var hemmeligt for klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Politisk anskuelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandlingsloven yder alene beskyttelse mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede i afgørelse af 5. december 2018 (sag nummer 18-39792), at en klage fra en ulønnet bestyrelsesformand over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse vedrørte et forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet er ikke tillagt kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse uden for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen kan findes på retsinformation.dk.

Det følger af § 30, stk. 3 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.

Ifølge en fremlagt lønspecifikation modtog klager alene mødediæter og kilometerpenge for varetagelse af posten som næstformand i Handicaprådet.

Nævnet lægger herefter til grund, at posten som næstformand i Handicaprådet var ulønnet.

Klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse angår således efter nævnets faste praksis forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven, der fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis nævnet vurderer, at det er åbenbart, at klager – uanset et eventuelt handicap – ikke kan få medhold i sin klage, er det uden betydning, om klager på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Der er ikke i klagen af 30. april 2019 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at hun i forbindelse med det omhandlede forløb og/eller de indklagedes behandling af hende har været udsat for forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Handicapdiskriminationsloven

<19-21685>

-

§ 1, stk. 1, stk. 3 og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af en klage

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde