Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ansættelse - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 19-35348

En mand havde søgt en stilling hos et konsulentfirma, som søgte efter studentermedhjælpere til et vikarbureau.

Manden fik telefonisk afslag på ansættelse.

Ifølge manden oplyste konsulentfirmaet, at de ville beholde arbejdspladsen som ”en hønsegård” og derfor alene tog kvinder i betragtning til stillingen.

Det indklagede konsulentfirma bestred dette og henviste i stedet til mandens kompetencer som baggrunden for, at han fik afslag på ansættelse.

Nævnet vurderede, at en afklaring af, hvad der blev sagt under telefonsamtalen ville kræve mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Ved jobopslag annoncerede det indklagede konsulentfirma efter studentermedhjælpere til et vikarbureau.

Klager, som er en mand, ansøgte om en stilling, og den 17. juli 2019 deltog han i en ansættelsessamtale.

Umiddelbart efter jobsamtalen fik klager telefonisk afslag på ansættelse.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. juli 2019.

Klager har ikke fremsat et beløbsmæssigt krav om godtgørelse.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager fik telefonisk afslag på ansættelse med den begrundelse, at det indklagede konsulentfirma ønskede at beholde arbejdspladsen som ”en hønsegård”, hvorfor konsulentfirmaet kun tog kvinder i betragtning til stillingen.

Klager fik desuden at vide, at hans ”stemme” ikke passede ind.

Klager kender intet til konsulentfirmaets generelle behandling af ansøgere og udtaler sig alene om sin egen erfaring.

Klager fik intet at vide om sine kompetencer under den telefoniske samtale med konsulentfirmaets chefkonsulent.

Det er decideret ukorrekt, at konsulentfirmaets chefkonsulent ikke talte om klagers køn under samtalen.

Klager ville ikke have indsendt en klage, hvis det ikke var sket.

Klager mener, at det er uacceptabelt at afvise eller ansætte folk ud fra deres køn og lignende.

Det indklagede konsulentfirma afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Klagers kompetencer var baggrunden for, at klager ikke blev tilbudt ansættelse hos konsulentfirmaet.

Dette blev klager informeret om, da chefkonsulenten telefonisk kontaktede ham umiddelbart efter ansættelsessamtalen.

Chefkonsulenten refererede ikke til klagers køn i telefonsamtalen.

I konsulentfirmaet kan de derfor ikke genkende klagers gengivelse af telefonsamtalen mellem chefkonsulenten og klager.

Konsulentfirmaet opfordrer alle uanset køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger både i det administrative team og som vikar.

Konsulentfirmaet kan i øvrigt oplyse, at der allerede er en mandlig studerende ansat på arbejdspladsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Klager har oplyst, at han telefonisk fik afslag på ansættelse hos det indklagede konsulentfirma med henvisning til, at konsulentfirmaet ønskede at beholde arbejdspladsen som ”en hønsegård”.

Det er klagers opfattelse, at han fik afslag på ansættelse med henvisning til sit køn.

Konsulentfirmaet har heroverfor oplyst, at klager fik afslag på ansættelse på grund af sine kompetencer, hvilket telefonisk blev meddelt klager.

Der blev ifølge konsulentfirmaet ikke refereret til klagers køn i forbindelse med afslaget.

Efter oplysningerne i sagen er parterne således ikke enige om, hvad der blev sagt under telefonsamtalen mellem konsulentfirmaets chefkonsulent og klager i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelsen.

Nævnet vurderer, at spørgsmålet om, hvad der nærmere blev sagt under telefonsamtalen, herunder om der – som anført af klager – blev henvist til klagers køn i forbindelse med afslaget, kan have betydning for sagens afgørelse.

Imidlertid kan det nærmere indhold af telefonsamtalen alene belyses ved mundtlige parts- og/eller vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald må ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

<19-35348>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, om nævnets kompetence

-

§ 8 stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 16 a, om delt bevisbyrde