Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - ej medhold

J.nr. 19-3920

En butiksassistent ansat i en tidsbegrænset fleksjobstilling blev afskediget i prøveperioden.

Grundet fejl i arbejdsgivers lønudbetaling havde ingen af de ansatte fået udbetalt deres fulde løn til sædvanlig udbetalingsdato.

Butiksassistenten gjorde i en mail krav på sin løn og meddelte samtidigt, at hun ville kontakte Lønmodtagernes Garantifond for at få dækket sit løntab, hvis lønnen ikke var overført inden fem dage.

Butiksassistenten mødte på arbejde fire timer efter afsendelsen af mailen.

Hun blev øjeblikkeligt fritstillet med den begrundelse, at tilliden var brudt på grund af kravet.

Der var ikke oplyst nogen afskedigelsesgrund i den skriftlige opsigelse.

Baggrunden for afskedigelsen var hændelsesforløbet omkring kravet om udbetaling af løn.

Butiksassistenten havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Butiksassistenten fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sit fleksjob som butiksassistent hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Sagsfremstilling

Klager tiltrådte den 12. november 2018 en stilling som butiksassistent hos indklagede.

Der var tale om en tidsbegrænset fleksjobstilling af et års varighed med mulighed for forlængelse.

Skånehensynet var i ansættelseskontrakten beskrevet som stående og siddende arbejde og ingen tunge løft.

Den normale ugentlige arbejdstid var ifølge kontrakten aftalt til 20/15 timer.

Grundet fejl i indklagedes lønudbetaling for december 2018 modtog klager og de øvrige ansatte hos indklagede ikke deres fulde løn til sædvanlig udbetalingsdato.

Den 6. januar 2019 sendte klager en sms-besked til indklagede, hvor hun efterspurgte sin løn samt sin lønseddel.

Den 7. januar 2019 sendte klager endnu en besked til indklagede, hvor hun gjorde krav på sin løn, der skulle have været udbetalt den 28. december 2018.

Hun meddelte samtidigt, at såfremt lønnen ikke var overført inden fem dage, ville hun betragte indklagedes del af kontrakten som misligholdt og arbejdsforholdet som ophævet.

Det var afslutningsvis anført, at klager ville kontakte LG for at få dækket sit løntab.

Klager mødte på arbejde hos indklagede fire timer efter afsendelse af beskeden.

Hun blev øjeblikkeligt fritstillet med den begrundelse, at tilliden var brudt på grund af dette krav.

Ved brev af 7. januar 2019 blev klager således skriftligt opsagt i sin prøveperiode og fritstillet med syv dages løn.

Der var i brevet ikke oplyst nogen nærmere begrundelse for opsigelsen.

Klager har oplyst, at indklagedes ægtefælle gentog, at tilliden var brudt som følge af lønkravet, da han efterfølgende uanmeldt mødte op på klagers adresse og afleverede den resterende del af lønnen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. januar 2019.

Klager har under sagen i Ligebehandlingsnævnet fremlagt et notat af den 15. juni 2009 udfærdiget af en lægekonsulent samt et udateret fleksjobbevis.

Af notatet udfærdiget af lægekonsulenten til brug for visitering til fleksjob fremgår det, at klager er diagnosticeret med hypermobilitet samt ryg- og bækkensmerter som følge af bækkenløsning i graviditet.

Det fremgår også, at klager er betydeligt funktionshæmmet i det daglige på grund af rygsmerter og bækkensmerter ved selv lette fysisk belastende aktiviteter.

Det fremgår videre, at tilstanden ikke kan helbredes og betinger varige skånebehov.

Endelig fremgår det, at tilstanden findes varig, og at der ikke kan tilbydes yderligere behandling.

Klager blev efterfølgende tilkendt fleksjob med følgende skånehensyn

”Ingen tunge løft – Lettere arbejdsopgaver – Skiftende arbejdsstillinger, med mulighed for stående og siddende funktioner.

Timetal: Alt efter jobbets funktioner, må timetal aftales nærmere.

[Klagers navn] har i sit seneste job arbejdet 20 timer i ugen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af hende.

Fyringen var udelukkende baseret på, at klager som fleksjobber holdt indklagede op på pligten til at overholde de regler, som indklagede som arbejdsgiver var underlagt.

Det var indklagede, der begik tillidsbrud.

Klager mødte og passede sit arbejde.

Indklagede besluttede egenhændigt, at udbetalingen af løn skulle udsættes.

Der blev ikke indgået nogen aftale herom.

Der var heller ikke blevet indgået nogen aftale om en a conto udbetaling.

Op til afskedigelsen havde klager forgæves forsøgt at gøre opmærksom på, at klager som fleksjobber på 75 procents effektivitet ikke var i stand til at lukke og åbne butikken.

Skånebehovene blev ikke respekteret og blev gradvist mere og mere negligeret.

Indklagede afskedigede en medarbejder i en udsat position som fleksjobber og dermed beskyttet af ligebehandlingsloven.

På trods af sit handicap havde klager leveret en kritikløs indsats uden nogen former for fravær i arbejdstiden.

Ansættelseskontrakten var i øvrigt i strid med lovgivningen om fleksjob.

Det må på baggrund af indklagedes bemærkninger til Ligebehandlingsnævnet konstateres, at der er opnået enighed om opsigelsesgrunden.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager blev afskediget med den begrundelse, at tilliden mellem klager og indklagede var brudt.

Der er enighed mellem parterne om, at dette var grunden til afskedigelsen.

Der var således ikke tale en afskedigelse med baggrund i klagers handicap.

Der var indgået en aftale mellem klager og indklagede om, at den resterende løn, ud over et a conto beløb der allerede var blevet betalt, skulle udbetales hurtigst muligt og senest den 10. januar 2019.

Fejlen ved udbetalingen af lønnen for december måned havde ramt samtlige af butikkens ansatte og ikke alene klager.

Indklagede så først klagers sms fra den 6. januar 2019 den 7. januar 2019 om morgenen.

Da klager skulle have vagt samme eftermiddag, valgte indklagede ikke at besvare sms´en.

Inden klager mødte på arbejde, modtog indklagede en mail fra klagers ægtefælle, hvor denne ”med store bogstaver” krævede lønnen udbetalt.

Indklagede følte herefter, at hun ikke længere kunne stole på klager.

Hun afskedigede hende således på baggrund af tillidsbrud.

I henhold til ansættelseskontraktens bestemmelser om opsigelse i prøvetiden blev klager meddelt syv dages opsigelse.

Der var således ikke tale om afskedigelse med baggrund i klagers handicap.

Klager var heller ikke i andre henseender blevet forskelsbehandlet.

Aftalen om udbetaling af et a conto beløb og udbetaling af den resterende løn senest den 10. januar 2019 blev indgået med samtlige ansatte.

Klager havde i modsætning til de andre ansatte ikke overstået sin prøvetid.

Klagers bemærkninger om opsigelsesvarslet og funktionærlovgivningen henhører ikke under Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager er diagnosticeret med hypermobilitet samt ryg- og bækkensmerter.

Det fremgår af notatet af den 15. juni 2009 udarbejdet af en lægekonsulent, at tilstanden ikke kan helbredes, er varig og betinger varige skånebehov.

Uanset om klager måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, må det lægges til grund, at baggrunden for afskedigelsen var hændelsesforløbet den 6. og 7. januar 2019, hvor klager fremsatte krav om betaling af løn.

Efter de foreliggende oplysninger er der således ikke grundlag for at antage, at der er sammenhæng mellem klagers handicap og afskedigelsen.

På baggrund af ovenstående og efter forløbet i øvrigt er der derfor ikke påvist sådanne faktiske omstændigheder, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-3920>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde