Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 18-72107

Den 11. december 2018 indbragte en mand med et udenlandsk klingende navn en klage over, at han den 20. april 2017 var blevet afvist fra at blive taget i betragtning til at leje en kolonihave.

Manden gjorde gældende, at han ved afvisningen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Samme dag, som manden havde modtaget mailen med afvisningen, kontaktede han kommunen, og umiddelbart derefter anmeldte han haveforeningen til politiet.

Nævnet vurderede, at manden ved først at indgive klagen den 11. december 2018 havde udvist en sådan passivitet, at han havde fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.

Nævnet lagde herved vægt på den tid, der gik, fra manden blev afvist fra at komme i betragtning til en kolonihave og dermed det tidspunkt, hvor han havde eller burde have kendskab til et eventuelt krav efter lov om etnisk ligebehandling, og til klagens indgivelse.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at en mand blev afvist fra at blive taget i betragtning til at leje en kolonihave .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Klager har udvist retsfortabende passivitet og har dermed fortabt et eventuelt krav som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Sagsfremstilling

Ved brev af 8. april 2017 skrev klager til bestyrelsen for den indklagede haveforening

”Jeg undertegnede [klagers navn og CPR-nummer] bor ude på [adresse], gift og har 5 børn.

Jeg vil gerne leje et stk. kolonihave for at have fælles sted, hvor mine børn og jeg kan hygge sig sammen og bruge tid sammen om sommeren.

Jeg håber at tage imod min ansøgning, og glæder mig at høre fra jer.

”

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, afleverede brevet ved personligt fremmøde ved haveforeningens foreningshus.

Ved mail af 20. april 2017 fik klager svar fra haveforeningens kasserer

”Mojn [klager] & [navn],

Bestyrelsen i [haveforeningen] har på et extraordinært bestyrelsesmøde behandlet jeres ansøgninger om lejekontrakter i haveforeningen.

Bestyrelsen ønsker i lighed med mange andre haveforeninger ikke at procentdelen af udlændinge & deres direkte efterkommere i vores haveforening skal være højere end i samfundet som helhed, det vil sige ca 7 %.

[Haveforeningen] har for tiden følgende nationaliteter som medlemmer: tre polakker, to serbere, en litauer, en italiener, en thai, en inder & en tanzanianer.

Bestyrelsen formoder at det vil være muligt for jer at finde haver i en af [kommune]s øvrige kolonihaver hvor I kan hygge jer med jeres børn.

På en enig bestyrelses vegne”

Klager kontaktede samme dag den kommune, hvori haveforeningen ligger.

En projektkoordinator fra kommunen oplyste ved mail af 25. april 2017 klager om, at haveforeningen ikke handlede i overensstemmelse med lovgivningen.

Medarbejderen fra kommunen opfordrede klager til at foretage en politianmeldelse af haveforeningen, hvis de ikke ændrede deres praksis og fortsat afviste at leje en have til klager.

Klager anmeldte haveforeningen til politiet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 11. december 2018.

Der er ikke i forbindelse med sagen for nævnet nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse.

Den 6. marts 2019 meddelte Anklagemyndigheden over for klager, at haveforeningen ville modtage et bødeforlæg.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede behandlede klager racistisk i forbindelse med klagers ansøgning.

Klager ønsker, at indklagede bliver straffet, og at klager bliver tilkendt en erstatning.

Klager og hans ven mødte personligt op i haveforeningen for at give deres ansøgninger til at leje en kolonihave.

Den pågældende dag var der bestyrelsesmøde, og klager og hans ven blev mødt af en mand, som sagde, at foreningen ikke kunne vurdere noget på det tidspunkt, men at de ville tage det op til mødet.

Atmosfæren var ganske rolig og meget lige til.

Klager og hans ven oplevede ikke, at der var nogen negative bemærkninger eller lignende.

De var alene til stede i fem minutter for at aflevere ansøgningen.

Vennen kan afgive vidneforklaring.

Klager blev overrasket over svaret fra bestyrelsen.

Indklagede ønskede ikke at udleje en kolonihave til klager på grund af klagers etniske baggrund.

Indklagede udlejer kun til en bestemt procentdel af indvandrere.

I mailen er der intet nævnt om klagers opførsel.

Klager ringede til bestyrelsesformanden, idet klager troede, at der var tale om en joke.

Bestyrelsesformanden oplyste klager om, at han mente det alvorligt.

Klager kunne ikke få en have på grund af sin etnicitet.

Klager blev ikke oplyst om, at han skulle besvare spørgsmål, eller at der var specifikke krav for at komme i betragtning til en kolonihave, som anført af indklagede.

Klager fik blot at vide, at han skulle komme med en ansøgning.

Afvisningen henviser heller ikke til bestemte godkendelseskrav men alene til klagers etniske baggrund.

Det kan ikke være rigtigt, at klager som dansk statsborger i mere end 20 år ikke har ret til en kolonihave på grund af sin etniske baggrund.

Klager har arbejdet i al den tid, han har været i Danmark, og han arbejder fortsat.

Han betaler sine skatter og bidrager lige så meget til samfundet, som andre danskere.

Klager skal behandles lige med andre etniske danskere.

Klager kender intet til det, indklagede har oplyst om banden Black Army.

Klager har ingen relation til dem, og han kender ingen, som er medlem.

Det er bekymrende, at indklagede foretager sin vurdering af, hvem der kan leje en kolonihave, på baggrund af episoder med problemer med andre personer, som har anden etnisk baggrund.

Det er racistisk, når indklagede har forklaret sine handlinger med dette og dermed skærer alle over én kam.

Indklagede kan ikke blot beklage og oplyse, at 20 % af foreningens medlemmer har en udenlandsk baggrund.

Indklagede vurderede sagen på baggrund af etnicitet.

Klager er dansker og blev betragtet som udenlandsk.

Det er irrelevant, hvor mange der har fået en afvisning.

Det centrale er årsagen til afvisningen af klager.

Indklagede haveforening vurderer ikke længere personer på baggrund af deres etnicitet ved indmeldelse i foreningen.

Dette har de tidligere bestyrelser heller ikke gjort.

Mere end 20 % af foreningens medlemmer har en udenlandsk baggrund.

Den nuværende formand for haveforeningen har fungeret som formand siden den 13. februar 2018.

Formanden kender derfor ikke sagen.

Det fremgår af foreningens vedtægter, at ingen kan optages som medlem i foreningen uden bestyrelsens godkendelse.

Det gælder for alle landets havekolonier, der er medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark.

Bestyrelsen spørger ansøgere, hvorfor de ønsker at have en kolonihave, hvorfor de vil have en kolonihave i den indklagede haveforening, om der er en kontaktperson i haveforeningen, og om bestyrelsen må se profil på sociale medier.

Det har været fremgangsmåden ved alle henvendelser de seneste fem år.

Der bliver desuden set på optræden ved henvendelsen.

Dette skyldes, at haveforeningen har oplevet flere meget ubehagelige episoder ved henvendelser til bestyrelsen.

Dette har også betydet, at bestyrelsesmedlemmer ikke oplyser deres telefonnumre og privatadresser ved henvendelser.

I kontortiden dukkede der fire personer op for at leje en have.

De fire personer så ikke ud som om, de ikke kunne slås.

To håndlangere af dørmandstypen holdt vagt uden for foreningshuset, mens klager og en anden mand kom ind i foreningshuset.

Bestyrelsen bad om tilladelse til at se mændenes profiler på de sociale medier, før de kunne blive godkendt.

Dette blev afvist, hvorefter bestyrelsen blev truet med, at den ville komme til at makke ret.

Bestyrelsen, som på daværende tidspunkt bestod af personer, der var pensionister, følte sig intimideret og truet.

I stedet for i situationen at begrundet afslaget med intimidering valgte bestyrelsen en forkert begrundelse for afslag.

Et medlem vil gerne vidne om den truende atmosfære, der var under klagers besøg i foreningshuset.

To af mændene skulle have haver i en anden haveforening og formodes at have tilknytning til banden Black Army.

Den nuværende formand var ikke til stede ved episoden.

Det var imidlertid bestyrelsens kasserer.

Det kan ikke være rigtigt, at foreningen skal være nødsaget til at investere i video-/audioudstyr for at kunne optage samtlige ansøgningssamtaler med eventuelt kommende medlemmer med henblik på at kunne løfte bevisbyrden for et afslag.

Foreningen diskriminerer ikke, hvilket den ganske store diversitet i foreningen tydeligt viser.

I alt er mere end 20 % af medlemmerne af udenlandsk afstamning.

Foreningen screener ansøgere til foreningen blandt andet ved at bede om lov til at se ansøgernes profil på Facebook og tilladelse til at forhøre sig hos relevante bekendte og myndigheder.

I lighed med mange andre haveforeninger har indklagede haft en del kedelige episoder med tidligere medlemmer.

Der har i foreningen været knivstikkeri, en postrøver, en oversavet jagtriffel med tilhørende skarp ammunition, en formodet narkohandler, påsatte brande og slagsmål.

Derudover har foreningen haft mere trivielle sager om ulovlig beboelse og overbebyggelse.

På grund af disse sager samt diverse lovovertrædelser i foreningen, har foreningen fået oprettet et sagsnummer hos politiet, så de kan få hurtigere hjælp.

Klager kan ikke søge erstatning.

Det er ikke muligt at søge erstatning for at have mistet noget, man aldrig har ejet.

Selvom man henvender sig til en haveforening for at komme i betragtning til en have i foreningen, betyder det ikke, at man automatisk får haven.

I de seks år, hvor kassereren har fungeret som kasserer, er det sket to gange, at en person ikke har fået accepteret sit ønske om at overtage en kolonihave i foreningen.

Der bliver foretaget seks til otte handler årligt.

Den ene gang drejede det sig om en stråmand, der forsøgte at overtage en have efter et medlem, der i haven var blevet anholdt af politiet for besiddelse af et oversavet jagtgevær, skarpe patroner og skudsikre veste.

Medlemmet blev idømt 15 måneders ubetinget fængsel, og lejekontrakten blev ophævet gennem fogedretten.

Den anden sag er aktuelle sag.

Efter bestyrelsens opfattelse kom klager med en løjtnant, der blev inde i foreningshuset, samt to vagter, der blev udenfor.

Da der var optakt til fysisk konfrontation, valgte bestyrelsen en ikke hensigtsmæssig formulering for afvisning for at undgå konfrontation.

Bestyrelsen fik at vide, at de skulle glemme alt om sociale medier og om at forhøre sig.

De skulle bare aflevere haven, ellers ville de blive beskyldt for racisme.

Ingen i den daværende bestyrelse opfattede i situationen klagers opførsel som venlig og imødekommende.

Foreningen har modtaget et bødeforlæg.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands etniske oprindelse.

Klager blev ved mail af 20. april 2017 afvist fra at blive taget i betragtning til en kolonihave i den indklagede haveforening.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 11. december 2018.

I sager om afvisning forventes den person, der anser sig som forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, at fremkomme med sin klage umiddelbart i forbindelse med afvisningen eller i hvert fald inden for en rimelig tid herefter.

Samme dag som klager havde modtaget mailen fra den indklagede haveforening, kontaktede klager kommunen.

Fem dage senere svarede kommunen med opfordring om at foretage politianmeldelse.

Dette hændelsesforløb fandt sted i april 2017.

Klager anmeldte herefter haveforeningen til politiet.

Nævnet vurderer, at klager ved først at indgive klagen den 11. december 2018 har udvist en sådan passivitet, at han har fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende.

Nævnet har herved lagt vægt på den tid, der gik, fra at klager blev afvist fra at komme i betragtning til en kolonihave og dermed det tidspunkt, hvor han havde eller burde have kendskab til et eventuelt krav efter lov om etnisk ligebehandling, og til klagens indgivelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<18-72107>

-

§ 1, stk. 1 og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling