Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0332

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0332

Ej kritik af Horsens Folkeblad for artikel om baggrund for butikslukning

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i april måned en butikslukning i lokalområdet.

Det fremgik af artiklen, at indehaveren af butikken havde opsagt lejemålet, hvor butikken havde ligget, fordi hun ikke mente, at udlejeren havde levet op til sine forpligtelser.

Artiklen indeholdt ligeledes et interview med udlejeren, som afviste beskyldningerne fra butiksindehaveren og fremkom med sin udlægning af sagen.

Butiksindehaveren klagede til Pressenævnet over artiklen, som hun mente indeholdt en urigtig og ensidig fremstilling af sagen til fordel for udlejeren.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at parternes udtalelser var udtryk for deres respektive opfattelser af den omtalte sag.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Butik i Brædstrup lukkede i weekenden” , som blev bragt i Horsens Folkeblad og i netavisen hsfo.dk den 4. april 2019, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en urigtig og ensidig fremstilling af hendes sag mod en tidligere udlejer.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Horsens Folkeblad bragte den 4. april 2019 i den trykte avis og i netavisen hsfo.dk artiklen ”Butik i Brædstrup lukkede i weekenden” .

Af artiklen fremgår

”Brædstrup: Butikken [Klagers butik], der havde til huse på [Vejnavn og husnummer] i Brædstrup, er lukket.

I weekenden blev butikken helt tømt for inventar.

Indehaveren, [Klager], oplyser i et længere indlæg på Facebook, at butikken er stoppet på grund af uoverensstemmelser med en anden lejer og med udlejeren af ejendommen.

Angiveligt har den pågældende lejer udøvet chikane, og det har udlejeren ikke gjort noget ved, hævder hun i Facebook-opslaget, der er blevet delt i lokale Facebook-grupper.

[Klager] vil derfor gøre brug af lejelovgivningens muligheder for at ophæve lejemålet.

Hun har også anmeldt den pågældende lejer til politiet.

Horsens Folkeblad har talt med udlejeren af ejendommen, [Udlejeren], og med den lejer, der er nævnt i Facebook-opslaget.

De afviser begge på det kraftigste, at de skulle have udøvet nogen former for chikane, trusler eller forsømmelighed.

Nyt firma

Til Horsens Folkeblad siger [Klager], at hun foreløbig driver virksomheden videre fra hjemmet i Brædstrup.

Af cvr-registret fremgår det, at der 28. marts er blevet oprettet et nyt firma med [Klager] som direktør og med hendes samlever som reel ejer.

Dette firma har navnet [Firmaet].

[Klagers butik] åbnede i Brædstrup i december 2018 og nåede dermed at have til huse på [Vejnavn og husnummer] i fire måneder.

Butikken handlede ikke med levende kæledyr, men derimod foder, legetøj og tilbehør til kæledyr.

Udlejeren af ejendommen [Vejnavn og husnummer], [Udlejeren], oplyser til Horsens Folkeblad, at han har søgt juridisk assistance.

Han mener, at [Klager] på Facebook har skrevet udokumenterede påstande, og han er af den overbevisning, at der kan være tale om et forsøg på at ophæve lejekontrakten før tid.

”

Øvrige oplysninger

Horsens Folkeblad har over for Pressenævnet fremlagt kopi af et Facebook-opslag, der blev lagt op på [Klagers butik]s Facebook-side den 31. marts 2019 kl.

15.59 og delt i den offentlige Facebook-gruppe Brædstrup Handel & Erhverv den 31. marts 2019 kl.

16.04.

Af opslaget fremgår blandt andet

”Kære Brædstrup

[Klagers butik] er desværre blevet tvunget til at stoppe med at drive forretning i de hidtidige lokaler på [Vejnavn og husnummer] i Brædstrup.

Der har desværre været en del (politianmeldte) gener fra en anden lejer i samme ejendom, som blandt andet har generet os ved at henkaste tobaksaffald i vores udstillede varer (som derfor er blevet ødelagt) og i øvrigt kaste tændte cigaretter efter vores kunder, når de var på vej ind/ud af butikken.

[…] Da vi efterfølgende klagede over disse gener til udlejeren, valgte den pågældende person desværre at true butikkens personale flere gange.

Dette er selvfølgelig anmeldt til politiet.

[…]

Trods både politianmeldelse og flere klager over den pågældende anden lejer i ejendommen, har udlejeren desværre ikke valgt at reagere korrekt på disse klager.

Det hele er derfor desværre endt i en uløselig situation, uden nogen umiddelbare udsiger til, at noget ville blive bedre.

Tværtimod.

Samtidig har vi desværre derfor også mistet tilliden til det fortsatte samarbejde med udlejeren.

Vi føler os derfor tvunget til at gøre brug af lejelovgivningens muligheder for at ophæve lejemålet – og derfor fraflytte butikslokalet på [Vejnavn og husnummer] i Brædstrup.

[…] ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. maj 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har om baggrunden for artiklen oplyst, at hun har drevet butik i lejede lokaler i Brædstrup.

[Klager] og hendes virksomhed blev generet i deres lejemål i bygningen af en anden lejer, som fra en lejlighed over butikken kastede tobaksaffald ned i butikkens udstillede varer og efter butikkens kunder, når de var på vej ind/ud af butikken, hvilket en kunde skriftligt har bekræftet.

[Klager] har i den forbindelse henvist til et skærmprint af en kommentar til et opslag på hendes virksomheds Facebook-profil, hvoraf følgende fremgår

” [Kundens navn]: Jeg har også fået smidt et cigaretskod efter mig fra vedkommende lejer og fik bare et møgfald da jeg spurgte om de ikke havde tabt noget.

[Klager] du har min fulde opbakning.

”,

samt, at den samme kunde i en kommentar til den påklagede artikel på hsfo.dk har skrevet følgende

”Jeg har selv oplevet at få et cigaretskod smidt efter mig og min hund og da jeg gjorde vedkommende opmærksom på at det var noget svineri, fik jeg et møgfald, så udlejer ved det godt.

”

Disse gener, som også omfattede trusler mod butikkens personale, stod på i månedsvis og blev politianmeldt.

Trods flere klager til udlejer, som har pligt til at sørge for ro og orden i ejendommen, fortsatte problemerne.

Efter rådgivning fra en advokat sendte [Klager] den 22. marts 2019 derfor et brev til udlejeren, hvor hun bad udlejeren leve op til sine forpligtelser som udlejer og sørge for, at genen fra den anden lejer straks stoppede.

[Klager] gav samtidig udlejeren en (sidste) frist på fem hverdage til at få problemet løst.

Udlejeren gjorde øjensynligt intet for at stoppe problemerne, som i stedet fortsatte.

Derfor valgte [Klager] at bruge lejelovgivningens muligheder for at ophæve lejemålet den 31. marts 2019.

En journalist fra den lokale Brædstrup Avis/Horsens Folkeblad valgte at skrive en historie om sagen.

I den forbindelse interviewede han både udlejeren og den generende lejer.

Journalisten ringede efterfølgende til [Klager] og oplyste, at udlejeren havde påstået, at [Klager] alene havde ”fundet på” historien om den generende lejer for at komme ud af lejeforholdet.

I den forbindelse fortalte [Klager] journalisten, at hun har håndfaste beviser på og dokumentation for, at udlejerens udtalelser var ukorrekte.

[Klager] bad derfor journalisten om et møde for at vise ham disse beviser, inden han eventuelt valgte at gå videre med historien, som ville kunne få skadevirkning for [Klager]s virksomhed.

Journalisten aftalte først et møde flere dage senere, som herefter fandt sted den 4. april 2019, hvor ugens udgave af Horsens Folkeblad allerede var trykt.

Dette til trods for, at [Klager] og journalisten telefonisk havde aftalt at mødes, så [Klager] kunne fremlægge sine beviser, inden artiklen blev bragt.

På mødet var journalisten reelt ikke interesseret i at høre/se de fremlagte beviser, ligesom han ikke var interesseret i, at [Klager] efterfølgende er blevet kontaktet af andre tidligere lejere hos samme udlejer, der har kørt sager mod udlejeren, som lejerne har fået medhold i.

Horsens Folkeblad har således bragt en artikel, hvori det ukorrekt fremstilles som om, at [Klager] har ”fundet på” hele sagen om den generende lejer blot for at kunne komme ud af lejemålet.

Dette til trods for, at journalisten, efter eget udsagn, på offentliggørelsestidspunktet allerede var bekendt med, at samme udlejer tidligere har haft alvorlige sager med andre lejere, ligesom [Klager] inden offentliggørelsen havde oplyst journalisten, at uvildige vidner havde bekræftet hendes historie, og at historien kunne dokumenteres i en skriftlig korrespondance med udlejer samt i fotomateriale.

Journalisten var således forinden gjort opmærksom på, at udlejerens udtalelser var injurierende og skadelige for [Klager]s virksomhed, men han valgte desuagtet at bringe dem.

Uanset, at Horsens Folkeblad har hørt alle parterne i sagen, er avisens udlægning meget ensidig.

Således er [Klager]s side af sagen gengivet med formuleringer som ”angiveligt” og ”hævder hun i et Facebook-opslag” , hvilket unægtelig giver en vis distance i læseres øjne.

Dernæst står det uimodsagt, at den truende lejer og udlejeren ”afviser på det kraftigste” , selvom journalisten, som anført ovenfor, var gjort bekendt med sagens rette sammenhæng.

Efterfølgende har avisen anvendt underoverskriften ”Nyt firma” , selvom det, også hvis [Klager] havde haft 10, 200 eller 5.000 butikker, stadig ikke havde været muligt for [Klager] at drive butik et sted, hvor en lejer generer butikken og dens kunder på den måde.

Endelig afsluttes artiklen med udlejerens injurier om, at [Klager] skulle have fundet på historien alene for at slippe ud af lejemålet.

2.2 Horsens Folkeblads synspunkter

God presseskik

Horsens Folkeblad har afvist, at der er faktuelle fejl i artiklen.

Helt i overensstemmelse med god presseskik har journalisten interviewet tre forskellige parter i forbindelse med lukningen af [Klager]s butik i Brædstrup.

Anledningen til artiklen var, at butikken pludselig lukkede i weekenden 30.-31. marts 2019.

I den forbindelse havde [Klager] skrevet et opslag i en lokal Facebook-gruppe.

Inden artiklen blev skrevet, var journalisten, som arbejder på både Horsens Folkeblad og Brædstrup Avis, i kontakt med såvel [Klager] som udlejer og lejer.

Journalisten har ikke modtaget beviser i form af dokumenter, fotos eller lignende på, at beboeren i ejendommen har generet [Klager]s virksomhed og kunder.

På et møde den 4. april 2019 på redaktionen i Brædstrup med [Klager] og dennes samlejer medbragte parret printkopier af en korrespondance på Messenger med udlejeren af ejendommen.

Journalisten fik kortvarigt mulighed for at skimme korrespondancen, før parret tog papirerne med sig igen.

Mødet gav ikke anledning til nye vinkler eller opfølgning på den første artikel.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ” massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en urigtig og ensidig fremstilling af hendes sag mod en tidligere udlejer.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Det følger videre, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

6.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det, som oplyst i artiklen, er korrekt, at [Klager] på Facebook offentliggjorde, at hun havde opsagt sin virksomheds lejemål i Brædstrup, fordi hendes udlejer ikke havde ageret over for en anden lejer, der havde generet [Klager]s butik.

Det er endvidere korrekt, at lejeren og udlejeren over for avisen har afvist [Klager]s påstande.

I forhold til Horsens Folkeblads kildevalg finder Pressenævnet, at navnlig kilden [Udlejeren], som er [Klager]s tidligere udlejer, har udtalt sig kritisk over for [Klager].

Nævnet finder, at dette gav Horsens Folkeblad anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysning, da kilden kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, at han er kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at kilden medvirker i artiklen.

For så vidt angår artiklens vinkling, herunder navnlig udsagnet ”Angiveligt har den pågældende lejer udøvet chikane, og det har udlejeren ikke gjort noget ved, hævder hun i Facebook-opslaget” finder Pressenævnet, at formuleringen fremstår som Horsens Folkeblads markering af, at gengivelsen er udtryk for [Klager]s forklaring i sagen.

På samme måde har Horsens Folkeblad anvendt udsagn som ”Han mener” og ”han er af den overbevisning” om kilden [Udlejeren]s forklaring.

Nævnet finder endvidere, at der er dækning for mellemrubrikken ”Nyt firma” i det efterfølgende afsnit i artiklen, hvori det oplyses, at det fremgår af CVR-registret, at der den 28. marts 2019 blev oprettet et nyt firma med [Klager] som direktør og med hendes samlever som reel ejer.

På den baggrund udtaler nævnet ikke kritik af artiklens vinkling.

Afgjort 6. november 2019