Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0284

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0284

Ej kritik af JydskeVestkysten for artikel om salg af jord til Facebook

En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv.

Personen klagede desuden over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideoverskriften ”Facebook-handler sender guldregn over esbjergensere” samt artiklen ”Her er de 10 heldigste lodsejere i Facebook-handlerne”, der blev bragt den 24. februar 2019 i den trykte udgave af JydskeVestkysten, idet han mener god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at omtalen krænker hans privatliv, samt over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

dVestkysten bragte den 24. februar 2019 i den trykte udgave af avisen forsideoverskriften ”Facebook-handler sender guldregn over esbjergensere” og henvisningen

”Lodsejere med ejerskab over hovedparten af de over to millioner kvadratmeter jord, som Facebook skal bruge til nyt datacenter, går en gylden fremtid i møde, når handlerne går igennem.

ESBJERG SIDE 1 OG 7”

På side 7 i 2. sektion bragte JydskeVestkysten artiklen ”Her er de 10 heldigste lodsejere i Facebook-handlerne” med underrubrikken

”FACEBOOK Et antal lodsejere med jord inden for planområdet, hvor Facebooks nye datacenter skal ligge, står til at score store summer på handler med tech-giganten.

”

Af artiklen fremgik følgende

”ANDRUP: I alt 13 lodsejere skal bidrage med jord til Facebooks nye datacenter ved Andrup, herunder Esbjerg Kommune.

Den gennemsnitlige salgspris i området er ifølge JydskeVestkystens oplysninger 100 kroner per kvadratmeter eksklusive moms for jorden alene, hvilket giver en pris på én million kroner per hektar jord.

Hertil kommer ukendte priser for eventuelle bygninger og beboelser på matriklerne.

Hele området udgør omkring 2.140.000 kvadratmeter eller i alt cirka 214 hektar.

Den absolut største jordbesidder i området er [Person 1], kartoffelavler og tidligere byrådsmedlem for Venstre.

Inden for det afgrænsede planområde ejer [Person 1] godt 810.000 kvadratmeter - eller godt 81 hektar.

Den næststørste er [Person 2], der inden for planområdet har godt 50 hektar - eller 500.000 kvadratmeter.

Tredjestørst er [Person 3] med anslået 191.000 kvadratmeter (19,1 hektar), der ligger inden for planområdet.

Der er beboelse og andre bygninger på ejendommen, hvis totale areal er på godt 19,6 hektar.

Disse bygninger er dog ikke taget med i planområdet, og det er uvist, hvordan - om overhovedet - de påvirker prisen.

Fjerdestørst er [Klager], der råder over knap 159.000 kvadratmeter (15,9 hektar).

Der er også bygninger og beboelse på denne ejendom, hvilket der formentlig skal betales særskilt for.

Femtestørst er Esbjerg Kommune med omkring 15,6 hektar - eller 156.000 kvadratmeter.

På den ene af Esbjerg Kommunes matrikler i området ligger også et hus, der tidligere var udlejet, og prisen for huset er ukendt, men ligger formentlig i omegnen af 600.000-800.000 kroner.

STIBA Ejendomsinvest ApS, der råder over to matrikler, hvoraf den ene er bebygget med en minkfarm samt stuehus - alt i alt godt 100.000 kvadratmeter eller godt 10 hektar - er nummer seks i rækken.

Bag STIBA-selskabet står minkavler [Person 4].

[Person 5] er den syvendestørste jordbesidder i lokalplanområdet med knap 94.000 kvadratmeter eller 9,4 hektar.

Også her er der bolig og bygninger på ejendommen.

Den ottendestørste er [Person 6] med knap 5,5 hektar eller knap 55.0000 kvadratmeter.

Her ligger også et stuehus.

Nummer ni i rækken er [Person 7], enke efter frilandsgartner [Person 8].

Hendes jordstykke i planområdet er på godt 36.000 kvadratmeter eller 3,6 hektar.

Nummer ti på listen er [Person 9] med knap 1,8 hektar jord - eller 18.000 kvadratmeter.

Der er bolig og andre bygninger på ejendommen, som trods sin beskedne størrelse er en vigtig brik i projektet og formentlig bliver betalt noget bedre, end matriklens størrelse umiddelbart afslører.

Den absolut største jordbesidder i området er [Person 1], kartoffelavler og tidligere byrådsmedlem for Venstre.

”

I artiklen var følgende citat fremhævet

”Den absolut største jordbesidder i området er [Person 1], kartoffelavler og tidligere byrådsmedlem fra Venstre”

Øverst i artiklen var der indsat et billede i fuld sidebredde, der forestiller et luftfoto af det omtalte område.

På luftfotoet er de forskellige matrikler tegnet ind, og størrelsen på matriklen samt ejerens navn er angivet.

Til billedet var der indsat følgende billedtekst

”I alt 13 lodsejere, heriblandt Esbjerg Kommune, ejer jord inden for planområdet.

Du kan se her, hvem de er og hvor meget, de ejer.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God Presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at han finder JydskeVestkystens artikel dybt krænkende, idet de bringer hans fulde navn samt den formodede kvadratmeterpris for jorden.

[Klager] har oplyst, at det er oplysninger, der ikke kommer offentligheden ved, og at han blev pålagt tavshedspligt af Facebook.

Efter omtalen har Facebook opgivet planerne om at etablere et datacenter.

Forelæggelse

[Klager] har desuden klaget over, at JydskeVestkysten ikke har rettet henvendelse til ham forud for, at artiklen blev bragt.

JydskeVestkysten kontaktede de øvrige lodsejere.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God Presseskik

Privatlivets fred

JydskeVestkysten har anført, at der i den påklagede artikel alene er bragt ejendomsoplysninger, der er offentligt tilgængelige.

Ejendomsoplysningerne er kombineret med avisens viden om de gennemsnitlige jordpriser, som Facebook har tilbudt lodsejerne.

Omtalen er relevant for offentligheden, idet handlen med jorden ville have været et af de største samlede opkøb af erhvervsjord i Esbjergs historie.

Derfor er det relevant at belyse, hvad en globalt kendt virksomhed som Facebook betaler de enkelte lodsejere for at afstå deres jord.

Særligt relevant er det, fordi det samme område også var ved at blive handlet for cirka 10 år siden i forbindelse med en vindmøllepark, hvilket heller ikke blev til noget.

JydskeVestkysten skrev dengang en række artikler om lodsejernes utilfredshed med, at deres jord blev udlagt til erhvervsareal af kommunen, således at lodsejerne reelt var stavnsbundne med usælgelige ejendomme.

Dette gør det særligt relevant for offentligheden at vide, hvad Facebook ville betale for jorden.

Handlen blev ikke til noget, men kutymen er, at der bliver betalt 10 procent af den aftalte overtagelsessum, selvom handlen går i vasken.

Et beløb lodsejeren således kan beholde, selvom denne hverken lider tab eller afstår jord.

Forelæggelse

JydskeVestkysten har oplyst, at de ikke har kontaktet [Klager], fordi omtalen ikke indeholder krænkende eller agtelsesforringende indhold, men alene offentligt tilgængelige oplysninger om jordloddernes størrelse kombineret med oplysninger om afregningspris.

JydskeVestkysten har bemærket, at [Klager] ikke reagerede, da oplysningerne blev bragt den 24. februar 2019, men først den 6.-7. marts 2019, hvor Facebook havde trukket sig fra handlen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God Presseskik

[Klager] har klaget over forsideoverskriften ”Facebook-handler sender guldregn over esbjergensere” samt artiklen ”Her er de 10 heldigste lodsejere i Facebook-handlerne”, der blev bragt den 24. februar 2019 i den trykte udgave af Jyske Vestkysten, idet han mener, at omtalen krænker hans privatliv.

[Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Den gennemsnitlige salgspris i området er ifølge JydskeVestkystens oplysninger 100 kroner per kvadratmeter eksklusive moms for jorden alene, hvilket giver en pris på én million kroner per hektar jord.

Hertil kommer ukendte priser for eventuelle bygninger og beboelser på matriklerne.

”

Og

”Fjerdestørst er [Klager], der råder over knap 159.000 kvadratmeter (15,9 hektar).

Der er også bygninger og beboelse på denne ejendom, hvilket der formentlig skal betales særskilt for.

”

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt krænkende oplysninger om ham, herunder hans fulde navn og oplysninger om den gennemsnitlige salgspris for jorden, som ikke kommer offentligheden ved.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1

Pressenævnet finder, at det omtalte potentielle salg af jord til Facebook i forbindelse med planerne om etablering af et datacenter er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe omtalen.

Nævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at gengive [Klager]s fulde navn og JydskeVestkystens beregning af, hvad et eventuelt salg af jord til Facebook, ville indbringe.

Det bemærkes herved, at oplysningerne om, hvem der ejer de omtalte jordstykker, er offentligt tilgængelige, og at videregivelse af disse oplysninger i sammenhængen ikke kan anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt oplysninger om ham uden at kontakte ham forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

3.

Pressenævnet finder som udgangspunkt, at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige ejendomsoplysninger.

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke har bestridt beløbenes størrelse.

Pressenævnet finder på den baggrund, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der kan være, skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og udtaler på den baggrund ikke kritik af at JydskeVestkysten ikke har forelagt ham oplysningerne, forud for artiklen blev bragt.

Afgjort den 6. november 2019