Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0282

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0282

Lokalavisen Aarhus bragte udokumenterede oplysninger og får kritik

Lokalavisen Aarhus bragte i februar måned kritisk omtale af fejl, der bliver begået i den kommunale hjemmepleje i en kommune.

Kommunen klagede til Pressenævnet over omtalen.

Pressenævnet fandt, at omtalen gav et indtryk af, at der bliver begået flere og alvorligere fejl i hjemmeplejen.

Lokalavisen Aarhus havde ikke dokumentation for disse påstande, og nævnet udtalte derfor kritik af avisen for at have bragt dem.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Utilfredshed med hjemmeplejen: Arbejdspres giver flere fejl” , ”Når hjemmeplejen gør mere skade end gavn” og ”Kommune: Vi skal lære af fejl” , som blev bragt den 19. februar 2019 i alle fire udgaver af Lokalavisen Aarhus, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Lokalavisen Aarhus i artiklerne, herunder i én overskrift, har bragt ukorrekt information, og at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik.

[Klager] har også klaget over utilstrækkelig forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Forud for offentliggørelsen af artiklerne fik [Klager]-chef i [Kommunen], [Chefen for Klager] sine citater, som ville fremgå af omtalen, til gennemsyn.

[Klager] [Herefter [Klager], Pressenævnet ] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af Lokalavisen Aarhus’ mail af 11. februar 2019 til [Chefen for Klager], hvoraf følgende blandt andet fremgår

” […] Her er hvad jeg har skrevet med dig.

Du kommer efter Ældresagen og en pårørende, og før FOA.

Du må endelig gerne rette – det er vigtigt, du kan stå inde for, hvad du har sagt – og jeg kan have misset noget.

De fejl jeg fortalte dig om får du lige sat ind her –

Fejl, som Ældresagen Aarhus hører om, drejer sig blandt andet om sår, der ikke behandles ordentlig, Blærekatetre der klemmes af, så borgerne får smerter og blærebetændelse.

Forflytninger med lift der er pinefulde, fordi hjælperne ikke har haft tid til at sætte sig ind i, hvilke gener borgeren har.

Der fortælles om stomiposer, der ikke sætte ordentligt fast, så afføring siver ud på maven og ætser maveskind.

Om sondemad, der gives forkert, så de havner i lunger i stedet for i maven.

Der fortælles også i stigende grad om hjemmehjælpere, der taler grimt og beder pårørende holde kæft.

"Vi hører også om flere, der oplever, at de bliver vasket i ansigtet med den klud, der er beregnet til enden eller tørrer med endehåndklædet, og det finder borgerne voldsomt krænkende," fortæller Repræsentanten fra Ældresagen.

Og så til afsnittet med dig

[…] ”

De påklagede artikler

Lokalavisen Aarhus bragte i sine fire lokaludgaver, Lokalavisen Aarhus Vest, Lokalavisen Aarhus Syd, Lokalavisen Aarhus Midt og Lokalavisen Aarhus Nord, den 19. februar 2019 tre artikler om hjemmeplejen i [Kommunen].

Artiklen ”Utilfredshed med hjemmeplejen: Arbejdspres giver flere fejl” blev bragt på avisernes forside.

Af artiklen fremgik

”ÆLDRE Hver dag går mere end 700 medarbejdere på arbejde i hjemmeplejen i [Kommunen].

Langt de fleste gange går de besøg godt.

Men der laves også fejl.

Det sker, at ældre bliver vasket i hovedet med den klud, der er beregnet til den anden ende.

Det sker, at sondemad bliver givet for hurtigt, så noget af det havner i lungerne i stedet.

Det sker, at slanger til blærekateter bliver bøjet af, så det hindrer frit udløb af urin fra blæren.

[Kommunen]s egen tilfredshedsundersøgelse viser, at 8-10 procent af brugerne, er utilfredse med den personlige pleje, de får fra hjemmeplejen.

Hos Ældre Sagen i Aarhus hører man også fra nogle af borgerne, at der er utilfredshed.

"Vi mærker presset i hjemmeplejen.

Der er skåret så meget ind til benet nu, og personalet er så presset på tid, at der bliver begået fejl.

Der er ikke timer nok," siger [Repræsentanten] fra Ældre Sagen i Aarhus.

Hos Ældre Sagen hører de også om hjemmeplejere, der taler grimt og beder de pårørende om at lade være med at blande sig.

For [Den pårørende]s pårørende var det også sådan, de oplevede hjemmeplejen.

Der gik samarbejdet så galt, at [Kommunen] har valgt at tage hjemmeplejen fra dem.

"Det er dybt krænkende at blive beskyldt for, at man selv er årsag til alle problemerne, så hjemmeplejen må opsige samarbejdet," siger [Den pårørende].

LÆS MERE PÅ SIDE 4.

”

På avisernes side fire blev artiklen ”Når hjemmeplejen gør mere skade end gavn” bragt på øverste halvdel af siden.

Artiklen havde følgende underrubrik

”Travlhed og presset arbejdsskema for hjemmeplejen kan få store konsekvenser for de ældre borgere, der modtager hjemmepleje.

”

Af artiklen fremgik herefter

”Det er heldigvis ikke noget, der sker tit.

Men det sker indimellem.

Der sker flere fejl ude hos de borgere, der modtager hjemmepleje i Aarhus.

Indimellem går samarbejdet helt galt mellem hjemmepleje og borgere.

Det går så galt, at [Kommunen] fratager hjemmehjælpen og opgiver samarbejdet.

Det skete blandt andet for speciallæge [Den pårørende]s pårørende.

Både som pårørende og læge er [Den pårørende] oprørt over oplevelsen omkring samarbejdet med hjemmeplejen.

Og forfærdet over, at hjælpen bare kan ophøre.

"Det er en måde for hjemmeplejen at slippe af med nogen, de synes, er for besværlige.

Det er dybt krænkende at blive beskyldt for, at man selv er årsag til alle problemerne, så hjemmeplejen må opsige samarbejdet.

Der er ingen, der har lyttet.

Det er klart, at mine pårørende bliver mere og mere desperate, når de påpeger ting og så bare får at vide, at de er en belastning for arbejdsmiljøet," siger [Den pårørende].

Af hensyn til både hendes pårørende og medarbejderne omkring dem, nævner vi ingen navne eller går dybere ind i sagen.

Men [Den pårørende] kan fortælle om plejeopgaver i hjemmet, der bare er gået galt.

"Ved forflytninger med lift, havde de flyttet borgeren forkert, så de mobiliserede nogle led, som han har fået stivgjort for mange år siden.

Det var voldsomt pinefuldt for ham," fortæller speciallægen.

Hun har skrevet en klage til kommunen over, at hjemmehjælpen er taget fra hendes pårørende, og her har hun beskrevet utallige fejl, som hendes pårørende mener, hjemmeplejen har begået.

[Den pårørende] fortæller, at kommunikationen med kommunen ikke har fungeret.

Hos [Kommunen] ønsker [Klager]-chef [Chefen for Klager] ikke at udtale sig om den konkrete sag.

"Det er ærgerligt, hvis de ikke synes, der har været dialog.

Det er borgerens oplevelse.

For at dialog skal lykkes, skal den gå begge veje.

Men konkret ønsker jeg ikke at udtale mig mere om den sag," siger chefen.

Ømtåleligt område

Hos Ældresagen i Aarhus kender man godt til udfordringer i hjemmeplejen.

"Vi mærker presset i hjemmeplejen.

Der er skåret så meget ind til benet nu, og personalet er så presset på tid, at der bliver begået fejl.

Det er ikke personalet eller den enkelte medarbejder, vi bebrejder her.

Men der er simpelthen så lidt tid, og det hele skal være så effektivt, så det er bare ind og hurtigt ud ad døren igen.

Der er ikke timer nok," siger [Repræsentanten] fra Ældresagen i Aarhus.

Vi er inde på et ømtåleligt område her.

For ingen ønsker at kritisere dem, der er sat i verden for at hjælpe en.

Men massive besparelser på ældreområdet igennem årevis har en pris.

Fejl, som Ældresagen Aarhus hører om, drejer sig blandt andet om sår, der ikke behandles ordentlig, blærekatetre der klemmes af, forflytninger med lift der er pinefulde, fordi hjælperne ikke har haft tid til at sætte sig ind i, hvilke gener borgeren har.

Ældresagen har hørt om stomiposer, der ikke sættes ordentligt fast, og om sondemad, der gives forkert, så de havner i lunger i stedet for i maven.

De hører også om hjemmehjælpere, der taler grimt og beder pårørende lade være med at blande sig.

"Vi hører også fra borgere, der oplever, at de bliver vasket i ansigtet med den klud, der er beregnet til enden eller tørret med endehåndklædet, og det finder borgerne voldsomt krænkende," fortæller [Repræsentanten] fra Ældresagen.

Hun fortæller gang på gang til Lokalavisen, at langt de fleste medarbejdere gør deres arbejde rigtig godt.

"For de fleste går det bare godt, og alt er, som det skal være.

Og så kommer der andre, hvor det bare slet ikke går.

Problemet er der.

Jeg kan da frygte, at de empatiske medarbejdere, dem der har hjertet og viden med sig, at de på et tidspunkt knækker sammen under arbejdspresset.

For det må være svært at arbejde under det tidsskema, de har," siger [Repræsentanten].

”

På nederste halvdel af side fire blev artiklen ”Kommune: Vi skal lære af fejl” bragt.

Af artiklen fremgik

”Arbejdspres og massive besparelser i mange år, mærkes helt ude ved borgerne.

For her bliver der oftere begået alvorlige fejl i den personlige pleje.

Det er kommunens ansvar at sørge for, at de medarbejdere der bliver sendt ud til borgerne, fastansat, timelønnet eller vikar, har de nødvendige kompetencer til opgaven.

I [Kommunen]s egen årlige undersøgelse af borgernes tilfredshed med hjemmeplejen er flertallet tilfredse.

På området med tilfredshed med den personlige pleje er 8-10 procent utilfredse med den pleje, de har fået.

"Jeg tror altid, der vil være plads til forbedringer.

Men jeg kan ikke genkende billedet af, at de fejl er noget, der tager til.

Selvfølgelig kan der ske fejl, og det skal vi altid lære af," siger [Klager]-chef i [Kommunen] [Chefen for Klager].

Hun opfordrer både Ældresagen og borgerne til at tage kontakt, hvis de oplever fejl eller andet, de ikke føler sig trygge ved med hjemmeplejen.

"Vi skal ikke slå hinanden, når man laver fejl.

Der skal være åbenhed og tryghed, så man kan kommunikere.

Det vigtigste må være, at man fortæller og får fulgt op, når der er noget," siger [Chefen for Klager].

Hun råder borgere, der føler, at de oplever fejl eller føler sig utrygge ved noget af personalet, til at tage fat i en fra hjemmeplejen, som de kender godt.

"Dialog er en forudsætning for kendskab.

Og jeg håber, de vil tage kontakt, hvis de oplever det.

Vi arbejder hele tiden med god kvalitet i hjemmeplejen, og jeg synes, vi har dygtige medarbejdere og ledere i hjemmeplejen " siger chefen.

Flere steder i kommunen er der rekrutteringsproblemer af fagligt uddannet personale, men de vikarer der bliver ansat bliver oplært i blandt andet forflytningsteknikker inden de sendes ud til borgerne.

"Hvorfor tror du så, alligevel det går galt ude ved borgerne indimellem?

Ikke bare fejl af vikarerne men også af faste medarbejdere?

" Jeg tror aldrig, vi kan undgå, at der bliver noget.

Der er også vigtigt med forventningsafstemning.

Det med at borgernes behov for hjælp er noget mere kompleks i dag, end det var engang, det kan godt påvirke, hvordan vi skal geare vores personale, til de opgaver de står for.

Flere af de borgere, vi kommer til, fejler flere sygdomme, og de bliver ikke indlagt som før i tiden.

Det stiller andre krav til medarbejderne.

Så vores de står med sværere problematikker.

Men vores personale skal være ordentligt klædt på, og der er altid et bagland, der skal bakke op, hvis man som medarbejder føler sig usikker på en opgave," siger [Chefen for Klager].

Fagligheden presses

Hos FOA i Aarhus, hvis medlemmer blandt andet tæller social-og sundhedshjælpere og assistenter, vil man helst ikke udtale sig.

"Vi er som fagforening i konstant dialog med arbejdsgiver om, hvordan kan vi sammen kan få rettet op på arbejdsmiljøet.

Hvis vi kunne finde 50 flere hænder og give til [Kommunen], så gjorde vi jo det.

Når tiden presses på arbejdspladsen, så presses fagligheden også, og så er der fare for borgere og patientsikkerhed," siger sektorformand [Sektorformanden], der ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.

Efter Lokalavisen har præsenteret sagen for [Klager]-chefen har hun planlagt et møde med Ældre Sagen.

[Den pårørende] vil sammen med sine pårørende tage opfordringen fra [Chefen for Klager] op og bede om et møde med kommunen.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og vinkling mv.

[Klager] har anført, at Lokalavisen Aarhus har vinklet de oplysninger, som ligger til grund for den påklagede omtale, på en skadelig og krænkende måde, hvorved fremstillingen er blevet ukorrekt og misvisende.

Med overskriften ” […] Arbejdspres giver flere fejl” samt indledningen til artiklerne ”Når hjemmeplejen gør mere skade end gavn” og ”Kommune: vi skal lære af fejl” er der bragt oplysninger, der ikke er dokumentation og belæg for nemlig, at der bliver begået flere og flere fejl, og at der ”oftere bliver begået alvorlige fejl” i hjemmeplejen.

Med omtalen bliver 700 medarbejdere i hjemmeplejen i [Kommunen] imidlertid urigtigt beskyldt for at begå flere fejl.

Efter offentliggørelsen skrev [Klager] til journalisten bag artiklerne, der medgav, at avisen ikke har hårde facts og dokumentation for beskyldningerne.

I omtalen er en partskilde, i dette tilfælde Ældre Sagen, brugt som ekspert/sandhedsvidne, hvilket er principielt bekymrende, hvis dette er blevet normen for god presseskik.

Samtidig har Lokalavisen Aarhus misbrugt Ældre Sagens udtalelser, idet en oplysning om flere henvendelser til Ældre Sagen absolut ikke er ensbetydende med flere fejl i hjemmeplejen, da henvendelserne i lige så høj grad kan skyldes, at borgerne er blevet mindre autoritære, hvilket er positivt.

Hertil kommer, at partskilden fra [Klager], [Chefen for Klager], over for Lokalavisen Aarhus har bestridt, at der skulle være tale om, at der bliver begået flere og flere fejl i hjemmeplejen.

Klager har hertil bemærket, at [Chefen for Klager] i forbindelse med sit interview med Lokalavisen Aarhus ikke blev forelagt den skadelige og krænkende vinkel, som var påtænkt.

Inden offentliggørelsen modtog journalisten bag artiklerne en oversigt over registrerede utilsigtede hændelser (UTH) fra [Klager].

Ifølge journalisten skulle oversigten bruges for at vise, om der bliver begået flere eller færre fejl i hjemmeplejen.

Journalisten blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at selvom oversigten viser, at antallet af UTH er faldet, så er det ikke ensbetydende med, at der bliver begået færre fejl.

Dette kan være medvirkende årsag til, at oversigten slet ikke er nævnt i artiklerne, selvom opgørelsen har en vis værdi.

Journalisten modtog også en tilfredshedsundersøgelse fra 2018 vedrørende hjemmeplejen i [Kommunen].

Undersøgelsen viser, at tilfredsheden med den personlige pleje i hjemmeplejen er stigende og ikke faldende.

Det fremgår af undersøgelsen, at utilfredsheden, som Lokalavisen Aarhus har nævnt i artiklerne, er faldet fra 10 procent i 2017 til otte procent i 2018.

Lokalavisen Aarhus har i omtalen herudover anvendt en kilde, som er pårørende til brugere af hjemmeplejen.

[Klager] er blevet spurgt til sagen, men klager kan ikke udtale sig, da der er tale om en personsag.

Lokalavisen Aarhus kender til sagens omstændigheder, og kilden bliver alene brugt, fordi vedkommende siger ”det rigtige”.

Lokalavisen Aarhus er ikke gået yderligere ind i sagen, og kildens udsagn om, at hjælpen er taget fra vedkommendes pårørende, får derfor lov til at stå uimodsagt i forsideartiklen og i omtalen på side fire.

[Klager] ønsker, at Lokalavisen Aarhus trækker omtalen tilbage og fortæller læserne på samme centrale placering i alle udgaver af Lokalavisen Aarhus, at avisen ikke har fuldt god presseskik og intet belæg har haft for at angribe 700 medarbejdere for at begå flere og flere alvorlige personlige fejl.

2.2 Lokalavisen Aarhus’ synspunkter

Korrekt information, kildekritik og vinkling mv.

Lokalavisen Aarhus har om baggrunden for omtalen oplyst, at avisen den 10. januar 2019 modtog aktindsigt fra [Klager] i en sag om en borgerhenvendelse, der var sat på som punkt til et møde i Social- og Sundhedsudvalget.

Det drejede sig om en sag, hvor samarbejdet mellem hjemmeplejen og borger/pårørende var gået helt skævt, og som havde endt med, at [Kommunen] havde valgt at tage hjemmeplejen fra et ægtepar.

I en telefonsamtale med pressechefen for [Klager] blev Lokalavisen Aarhus opfordret til at kigge på sagen, da [Klager] ikke havde mulighed for at udtale sig.

Journalisten bag artiklerne tog kontakt til speciallæge [Den pårørende], som havde skrevet klagen til [Kommunen] over, at hjemmeplejen var taget fra det pågældende ægtepar.

[Den pårørende] viste sig at være pårørende til ægteparret, og hun fortalte sin version af nogle fejl, som hendes pårørende mener, at hjemmeplejen havde begået.

For at undersøge sagen yderligere valgte journalisten at kontakte FOA Danmark, som fortalte, at der selvfølgelig sker flere fejl i hjemmeplejen, når det hele er presset.

Journalisten blev henvist til FOA Aarhus for at få kontakt til en hjemmehjælper, som ville stå frem og fortælle om arbejdspresset.

FOA Aarhus ønskede ikke at medvirke i omtalen af frygt for, at omtalen ville hænge deres medarbejdere ud.

Ligeledes ønskede fællestillidsrepræsentanten for sygeplejerskerne i [Kommunen] heller ikke at deltage.

Journalisten kontaktede herefter Ældre Sagen, som svarede, at de godt kunne genkende, at hjemmeplejen er presset, og at dette giver fejl.

Der blev herefter foretaget et interview på Ældre Sagens kontor i Aarhus.

Interviewet blev lydoptaget.

Under samtalen fremlagde Ældre Sagen en liste med fejl, som de havde hørt om fra deres medlemmer.

Disse fejl var de samme, som [Den pårørende]s pårørende har beskrevet.

Af et båndudskrift fra samtalen fremgår, at journalisten spurgte: ”Og de her fejl, det er noget I hører om i stigende grad?

” , hvortil Ældre Sagen svarede: ”Jeg har været frivillig her i syv år.

Det har været nedskæringer hele vejen.

Og vi får flere henvendelser, vi får markant flere henvendelser.

”

Journalisten besluttede herefter at skrive sin omtale ud fra den vinkel, at svage ældre har en oplevelse af, at der bliver begået fejl.

I den forbindelse forsøgte journalisten at få oplyst, om [Kommunen] har fået flere klagere fra borgere, hvilket imidlertid ikke registreres af kommunen.

Omtalen blev lavet med partskilder, da der ikke findes eksperter eller undersøgelser på området.

Det havde været optimalt, hvis omtalen havde indeholdt interviews med relevant personale og berørte borgere, men dette lykkedes ikke.

De borgere, som journalisten var i kontakt med, ønskede ikke at stå frem i avisen.

Dagen efter sit interview med chefen for [Klager], [Chefen for Klager], ringede journalisten igen til hende.

Under telefonsamtalen blev [Chefen for Klager] forelagt, at kilden [Den pårørende], som er pårørende til ægteparret, som havde fået frataget sin hjemmehjælp, havde fortalt, at hun ikke oplever sig hørt af kommunen, og at hun ikke oplever dialog.

[Chefen for Klager] blevet meget påvirket ved samtalen og bad flere gange journalisten om ikke at skrive om den konkrete sag.

Idet det blev understreget, at en kilde ikke kan bestemme, hvad der skal omtales i avisen, hjalp journalisten [Chefen for Klager] frem til en blød formulering som svar.

Til [Klager]s konkrete klagepunkter har Lokalavisen Aarhus medgivet, at avisen ikke har belæg eller har bragt dokumentation for overskriften ” […] Arbejdspres giver flere fejl” .

Lokalavisen Aarhus burde i stedet have skrevet, at Ældre Sagen og pårørende oplever flere fejl.

Artiklen ”Når hjemmeplejen gør mere skade end gavn” har underrubrikken ”Travlhed og presset arbejdsklima for hjemmeplejen kan få store konsekvenser for de ældre borgere, der modtager pleje” .

Underrubrikken er lavet på avisens vinkel i artiklen, og den er ikke misvisende på nogen måde.

Af brødteksten fremgår herefter: ”Det er heldigvis ikke noget, der sker tit.

Men det sker indimellem.

Der sker flere fejl ude hos de borgere, der modtager hjemmepleje i Aarhus” .

Hertil har Lokalavisen Aarhus medgivet, at avisen rettelig burde have tilføjet, at dette opleves af Ældre Sagen og af pårørende, som avisen har talt med.

I artiklen ”Kommune: Vi skal lære af fejl” skriver Lokalavisen Aarhus, at ”Langt de fleste gange går det godt” , hvilket i artiklen bekræftes af Ældre Sagen.

Lokalavisen Aarhus kan derfor ikke genkende, at artiklen hænger medarbejderne ud.

Lokalavisen Aarhus fastholder, at avisen ikke har hårde facts og dokumentation for oplysningerne i omtalen.

Der findes ikke hårde facts, hvilket blev omtalt i en opfølgende artikel i avisen ugen efter.

Lokalavisen Aarhus har ladet Ældre Sagens og [Den pårørende]s citater være dokumentation for, at der er nogle svage ældre, der oplever, at der bliver begået fejl.

Ældre Sagens udtalelser er ikke blevet misbrugt.

Ældre Sagen oplever, at de får flere henvendelser omkring de fejl, der er beskrevet i den påklagede omtale.

Dette har Lokalavisen Aarhus viderebragt uden at have begivet sig ud i spekulationer om hvorfor.

Chefen for [Klager] er i artiklen citeret for at bestride, at der bliver begået flere og flere fejl i hjemmeplejen, hvorfor Lokalavisen Aarhus ikke kan se, at dette punkt skulle være i strid med god presseskik.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at [Chefen for Klager] ikke blev forelagt den påtænkte vinkel.

Lokalavisen Aarhus talte med [Chefen for Klager] og fremlagde over for hende, at avisen havde talt med Ældre Sagen, der kunne fortælle, at borgere oplever, at der bliver begået fejl.

[Chefen for Klager] svarede helt konkret på den formulering, som omtalen er vinklet efter, og hun blev således forelagt vinklen.

Lokalavisen Aarhus har ikke omtalt oversigten over registrerede, utilsigtede hændelser (UTH), fordi de fejl, Ældre Sagen får flere henvendelser om, og som [Den pårørende]s pårørende oplevede, ikke bliver registreret som en UTH, hvis de overhovedet opdages.

Det fremgår af den påklagede omtale, at 8-10 procent er utilfredse med hjemmeplejen.

Oplysningerne fra kilden [Den pårørende] er anvendt som en case, der underbygger historien.

Hvorvidt Lokalavisen Aarhus er gået nok ind i sagen, er i denne sammenhæng ganske subjektivt og har ret beset heller ikke noget med klagers krav at gøre.

Samme dag, som artiklerne blev offentliggjort, lagde [Klager] et billede af Lokalavisen Aarhus’ forside på sin Twitter-profil.

Opslaget, som er fremlagt i kopi over for Pressenævnet, var ledsaget af følgende tekst: ”Fake news: Antallet af fejl er ikke stigende i hjemmeplejen, blot fordi Ældre Sagen udtaler, de får flere henvendelser.

Vinkling forkert.

Vi lytter til borgerne og går i dialog.

” Den ansvarshavende chefredaktør for Lokalavisen Aarhus påpegede det uheldige i brugen af begrebet fake news, hvorefter pressechefen for [Klager] skrev følgende til Lokalavisen Aarhus: ”Twitter har også hjulpet os til at blive klar over, at ordvalget ikke var det heldigste.

Vi reagerede for hurtigt og i affekt.

Selv når det skal gå stærkt, så burde vi have brugt andre og fastholde det niveau vi også selv ønsker.

Beklager ordvalget.

”

Forløbet understreger for Lokalavisen Aarhus, at [Klager] i denne sag mere har handlet i affekt end ud fra saglige/faglige grunde.

Dette svækker i avisens optik klagers ganske uhørte krav om, at artiklerne skal trækkes tilbage, samt at der på samme placering i alle fire aviser skal stå, at Lokalavisen Aarhus ikke har overholdt god presseskik, hvilket avisen har.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik og vinkling mv.

[Klager] har klaget over artiklernes vinkling, og at Lokalavisen Aarhus i artiklerne, herunder i overskrifterne, har bragt ukorrekt information og ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

[Klager] har også klaget over utilstrækkelig forelæggelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A.

1, A.

2, A.

3 og A.

6.

Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse at omtale, at der bliver begået fejl i den kommunale hjemmepleje i [Kommunen].

Nævnet finder samtidig, at Lokalavisen Aarhus på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af sagen.

For så vidt angår Lokalavisen Aarhus’ kildevalg bemærker Pressenævnet, at kilderne fra Ældre Sagen i Aarhus, fra FOA Aarhus og den pårørende til ægtepar, som har fået frataget sin hjemmepleje, alle udtrykker sig kritisk om de fejl, der bliver begået i hjemmeplejen i [Kommunen].

Pressenævnet finder, at dette forhold gav Lokalavisen Aarhus anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysning, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgik imidlertid klart af artiklerne, hvem de medvirkende, navngivne kilder var, at de var kritiske over for hjemmeplejen, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at de valgte kilder medvirkede.

[Klager] har navnlig klaget over, at Lokalavisen Aarhus ikke har haft belæg og dokumentation for omtalens påstande om, at der bliver begået flere og alvorligere fejl i hjemmeplejen.

De påklagede udsagn fremgår i den sidste halvdel af forsideartiklens overskrift, ”Utilfredshed med hjemmeplejen: Arbejdspres giver flere fejl” , af følgende udsagn i indledningen til artiklen ”Når hjemmeplejen gør mere skade end gavn”

”Der sker flere fejl ude hos de borgere, der modtager hjemmepleje i Aarhus.

”,

samt af følgende udsagn i indledningen til artiklen ”Kommune: Vi skal lære af fejl”

”For her bliver der oftere begået alvorlige fejl i den personlige pleje.

”

Om hjemmeplejen i [Kommunen] fremgår det herefter af artiklerne, at der indimellem sker fejl, eksempelvis med følgende udsagn i forsideartiklen: ”Langt de fleste gange går de besøg godt.

Men der laves også fejl.

” I artiklerne bringes eksempler på typer af fejl, som borgere har omtalt over for Ældre Sagen i Aarhus, ligesom kilden [Den pårørende], som er pårørende til et ægtepar, som har fået frataget sin hjemmehjælp, fortæller om ægteparrets oplevelser med hjemmehjælpen.

Endelig fortæller en kilde fra FOA Aarhus om det arbejdspres, som medarbejderne i hjemmeplejen oplever: ” […] Når tiden presses på arbejdspladsen, så presses fagligheden også, og så er der fare for borgere og patientsikkerhed".

Påstandene om, at der bliver begået flere og alvorligere fejl, bliver ikke uddybet i artiklerne, ligesom der ikke bliver fremlagt dokumentation herfor.

Lokalavisen Aarhus har under pressenævnssagen medgivet, at det burde have fremgået af de påklagede udsagn, at det, der fremlægges i artiklerne er, at det er Ældre Sagens og de pårørendes oplevelse, at der begås flere fejl.

Lokalavisen Aarhus har samtidig medgivet, at der ikke findes ”hårde facts” i relation til de fremsatte påstande om antallet og karakteren af de begåede fejl.

Pressenævnet finder, at den påklagede overskrift og de påklagede udsagn efterlader et indtryk af, at det er et faktum, at der bliver begået flere og alvorligere fejl i hjemmeplejen i [Kommunen].

De heri fremsatte påstande kan være krænkende og skadelige for [Kommunen], og Pressenævnet udtaler kritik af Lokalavisen Aarhus for at have bragt udsagnene uden at have haft nærmere dækning herfor.

[Klager] har også klaget over, at [Klager]-chef [Chefen for Klager], som medvirker i omtalen, ikke fik forelagt den af Lokalavisen Aarhus påtænkte vinkel inden offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Chefen for Klager] den 11. februar 2019 modtog en mail fra journalisten bag artiklen.

I mailen fik [Chefen for Klager] sine egne citater til gennemsyn, ligesom hun fik lejlighed til at læse Ældre Sagens udtalelser, som også fremgår af den påklagede omtale, hvori det oplistes, hvilke typer af fejl Ældre Sagen har modtaget henvendelser om.

Det fremgår herudover af artiklen ”Kommune: Vi skal lære af fejl” , at [Chefen for Klager] blandt andet har udtalt følgende

”Men jeg kan ikke genkende billedet af, at de fejl er noget, der tager til.

”

På den baggrund finder Pressenævnet, at [Chefen for Klager] blev tilstrækkeligt oplyst om artiklernes indhold inden offentliggørelsen, og nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Lokalavisen Aarhus at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Lokalavisen Aarhus.

[underrubrik]

Lokalavisen Aarhus får kritik for at have bragt udokumenterede oplysninger om omfanget af fejl i den kommunale hjemmepleje.

[tekst]

Lokalavisen Aarhus bragte i februar måned kritisk omtale af de fejl, der bliver begået i den kommunale hjemmepleje i [Kommunen].

Sagen blev omtalt på forsiden og i to artikler inde i avisen.

[Klager] i [Kommunen] klagede til Pressenævnet over omtalen.

Pressenævnet fandt, at forsideartiklens overskrift og indledningen til artiklerne inde i avisen gav et indtryk af, at der bliver begået flere og alvorligere fejl i hjemmeplejen.

Lokalavisen Aarhus havde ikke dokumentation for disse påstande, og Pressenævnet udtalte derfor kritik af avisen for at have bragt dem.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Afgjort den 8. oktober 2019