Legislator Case Law & Legislation
W20190988825 DK

SU - Opretholdelse af EU-arbejdstagerstatus - påbegyndelse af uddannelse - tidsmæssig sammenhæng - indholdsmæssig sammenhæng - kontinuitet

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

SU - Opretholdelse af EU-arbejdstagerstatus - påbegyndelse af uddannelse - tidsmæssig sammenhæng - indholdsmæssig sammenhæng - kontinuitet

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

En EU-statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan bevare sin status som EU-arbejdstager og dermed have ret til SU, hvis den pågældende påbegynder en uddannelse, og der både er tidsmæssig og indholdsmæssig sammenhæng mellem den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse.

Klager havde tidligere arbejdet som støttepædagog, og ansøgte om SU til uddannelse til talepædagog.

Ankenævnet fandt, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem det tidligere arbejde som støttepædagog og uddannelsen til talepædagog.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at der var forløbet 8 måneder fra arbejdsophør til studiestart.

Den studerende kunne dermed ikke bevare sin EU-arbejdstagerstatus, uanset om der måtte være indholdsmæssig sammenhæng mellem arbejdet som støttepædagog og uddannelsen til talepædagog.

Klager havde desuden umiddelbart før uddannelsesstart arbejdet som stewardesse.

Ankenævnet fandt, at der ikke var indholdsmæssig sammenhæng mellem arbejdet som stewardesse og uddannelsen til talepædagog.

Hun kunne dermed ikke bevare sin EU-arbejdstagerstatus, uanset at der var tidsmæssig sammenhæng.

Klager kunne således ikke bevare sin arbejdstagerstatus under uddannelsen.

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017

Sagsfremstilling

Den studerende var EU-statsborger og ansøgte om SU fra september 2018 som EU-arbejdstager.

Det var oplyst, at hun ikke ville have arbejde i Danmark ved siden af uddannelsen.

Den studerende havde i flere år arbejdet som støttepædagog, men var ophørt i dette arbejde ca. 8 måneder før studiestart.

I den mellemliggende periode arbejdede hun som stewardesse.

Ankenævnet fandt, at den studerende ikke kunne bevare sin arbejdstagerstatus på baggrund af reglen om indholds- og tidsmæssig sammenhæng mellem tidligere arbejde og uddannelsen.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende ikke kunne bevare status som EU-arbejdstager i Danmark under sin uddannelse og at hun derfor ikke have ret til SU.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger stadfæstede styrelsens afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke er berettiget til SU til uddannelse som talepædagog i Island på baggrund af reglen om indholdsmæssig og tidsmæssige sammenhæng mellem tidligere beskæftigelse og uddannelsen.

Dit arbejde som støttepædagog

Vi finder, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dit arbejde som støttepædagog og uddannelsen til talepædagog.

Vi har lagt vægt på, at du i perioden 1. oktober 2014 til 31. december 2017 har arbejdet som støttepædagog.

Vi har også lagt vægt på, at du påbegyndte uddannelse til talepædagog den 1. september 2018.

Der er således forløbet 8 måneder fra arbejdsophør til studiestart.

Dit arbejde som stewardesse

Vi finder, at der ikke er indholdsmæssig sammenhæng mellem dit arbejde som stewardesse og uddannelsen til talepædagog.

Det fremgår af sagen, at du i perioden indtil studiestart har arbejdet som stewardesse.

Vi finder, at dit arbejde som stewardesse i perioden op til studiestart ikke kan medføre, at du bevarer din arbejdstagerstatus under uddannelsen.

Vi har herved lagt vægt på, at der ikke er indholdsmæssig sammenhæng mellem dit arbejde som stewardesse og din uddannelse til talepædagog.

Vi bemærker, at vi ikke finder, at du kan opfylde nogle af de øvrige betingelser for at kunne modtage SU på lige fod med danske statsborgere.

Vi bemærker i den forbindelse særligt, at du ikke kan få SU fra Danmark som arbejdstager i [andet EU-medlemsland].

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

•

§ 2 b, stk. 1, nr. 2 om EU-statsborgeres ret til SU som arbejdstagere efter EU-retten.

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

•

§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU som arbejdstagere efter EU-retten.

KEN#LOKDOK23 2019 9888 Valid

•

§ 2, stk. 2, om EU-arbejdstagers bevarelse af arbejdstagerstatus, når beskæftigelsen afsluttes før uddannelsen påbegyndes, og der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem uddannelse og det tidligere arbejde i Danmark.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →