Legislator Case Law & Legislation
W20190988225 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9882 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2019 9882 Valid

J.nr. 19-13226

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, idet han var blevet afvist fra at benytte sig af en natklubs tilbud om fri entré og en gratis drink til gæster, der afleverede deres BH.

Manden, der havde medbragt en BH, blev afvist med henvisning til sit køn.

Natklubben havde forinden sendt en SMS om eventen og tilbuddet til natklubbens kvindelige medlemmer.

Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det forhold, at natklubbens personale ikke havde registreret eller havde nogen konkret erindring om, at manden skulle have henvendt sig, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 2.500 kr.

KEN#LOKDOK23 2019 9882 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en natklub afviste en mand fra at kunne benytte sig af natklubbens tilbud om fri entré samt en gratis drink til gæster, der afleverede deres BH.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede med henvisning til klagers køn nægtede klager at benytte indklagedes tilbud om fri entré samt en gratis drink til gæster, der afleverede deres BH.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 2.500 kr.

Sagsfremstilling

Klager, der er en mand født i 1996, havde den 9. marts 2019 fra kl.

19:01 følgende korrespondance på Messenger med den indklagede natklub

””Kære [navn på den indklagede natklub]

Først og fremmest vil jeg

spørge, om alle jeres borde er

udsolgt til i aften?

[smiley]

Jeg har derudover set, at

kvinder i denne weekend får

gratis entre og en drink, hvis de

afleverer en bh ved indgangen.

Tilbuddet skyldes kvindernes

kampdag.

Hvad sker der, hvis

jeg medbringer en bh gælder

tilbuddet så stadig?

Mvh”

”God aften,

Vi har næsten udsolgt - hvad

er budgettet?

Du kører bare, så giver vi en

drink og entre [emoji]

Mvh Emil”

”Budgettet er 4000kr, men er

det slet ikke muligt at gøre brug

af det andet "bh-tilbud", hvis

ikke vi reserverer bordet

inklusivt?

Mvh [smiley]”

”Har I mulighed for at give en

status på ovenstående

spørgsmål snarest så jeg ved,

hvad jeg kan forvente når jeg

kommer i aften?

[emoji]

Mvh””

Indklagede havde forinden sendt følgende SMS til de kvindelige medlemmer af natklubben

”KVINDERNES KAMPWEEKEND!

Kære elskede [navn]

Denne weekend hylder vi alle

vores elskede kvinder <3 Vi har

DJ på hele natten og lingerie

kollektion fremvisning på

pigetoilettet <3

For at spice det hele lidt op

kører vi no-bra club ;

) Aflever

din BH i entréen og få gratis

entre + en drink på huset.

VI SES I SMUKKE MENNESKER

<3

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er kønsdiskriminerende, at mænd blev afvist fra at gøre brug af indklagedes tilbud.

Klager ønsker sig tilkendt en godtgørelse.

Klager var på natklubben den 9. marts 2019, hvor tilbuddet var gældende.

Klager havde medbragt sin venindes BH med det formål at gøre brug af tilbuddet.

Han blev imidlertid afvist af indklagede med henvisning til, at tilbuddet alene gjaldt kvinder.

Personalet oplyste også af egen drift flere kvinder om, at tilbuddet var gældende for de kvinder, der eventuelt ikke var bekendte med tilbuddet.

Klager har været i det københavnske natteliv et utal af gange og har oplevet det som et lukket samfund med egne spilleregler.

Klager har hyppigt oplevet, at diverse natklubber har forskelsbehandlet sine gæster på baggrund af køn, race med videre.

Sager om forskelsbehandling i nattelivet er vanskelige at føre bevis for, idet de bygger på mundtlige forklaringer.

Da der i klagers sag foreligger skriftlig dokumentation, er denne sag blevet forelagt for Ligebehandlingsnævnet.

Klager håber, at klagen kan have en almenpræventiv effekt i nattelivet, således at natklubberne i højere grad respekterer de regler, der gælder i samfundet.

Klager har aldrig været medlem af den indklagede natklub.

Det bør imidlertid ikke blive tillagt vægt eller føre til, at sagen bliver afvist.

Medlemskab af natklubben var ikke en forudsætning for at gøre brug af tilbuddet.

Klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Forholdet kan ikke undtages efter ligestillingslovens § 3 a.

Der foreligger ikke et legitimt formål, da nattelivet ikke er et sted, hvor kun det mandlige køn er repræsenteret.

At bede kvinder om at aflevere deres BH, er et sexistisk tiltag, som ikke er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Den indklagede natklubs tilbud er en direkte latterliggørelse af kvindernes kampdag.

Ligebehandlingsnævnet har i tidligere sager lagt til grund, at en forskelsbehandling har fundet sted, uanset om det var bestridt af indklagede.

Klager har henvist til nævnets praksis i sagerne med j.nr. 2016-6811-15416 og 2016-6811-15412.

Den pågældende aften oplyste en medarbejder på natklubben klager om, at han kunne gøre brug af tilbuddet, der inkluderede gratis entre og en gratis drink, hvis han ”købte et bord”.

Selvom klager to gange bad om svar herpå, undlod medarbejderen at svare på, hvorvidt tilbuddet kunne benyttes særskilt af mænd uden at dette blev betinget af, at der samtidig blev ”købt et bord”.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har en individuel og aktuel interesse i sagen, idet klager selv har konstrueret grundlaget for at

kunne indgive klagen.

Klager opsøger og forsøger at fremprovokere situationer, hvor han kan opnå en afvisning for at etablere et grundlag for at klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klager har tillige indgivet klage til Ligebehandlingsnævnet i en lignende sag.

Klager havde ikke en reel interesse i at kunne gøre brug af tilbuddet sendt til natklubbens kvindelige medlemmer.

Indklagedes personale har ikke nogen konkret erindring om, at klager skulle have henvendt sig den pågældende aften medbringende en BH.

Indklagede bestrider klagers beskrivelse af det faktiske hændelsesforløb vedrørende en afvisning.

I denne forbindelse gør indklagede gældende, at forholdet alene kan afklares ved afgivelse af mundtlige vidneforklaringer.

Sagen er derfor uegnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet.

Der var tale om en event for at støtte op om kvindernes internationale kampdag.

Indklagede har ikke i andre sammenhænge fremsendt markedsføringsmateriale rettet alene mod sine kvindelige medlemmer.

Klagers adfærd må betragtes som ødelæggende for indsatsen mod de reelle diskriminationssager, som der er i nattelivet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Efter de foreliggende oplysninger lægger nævnet til grund, at klager, der ønskede at deltage i eventen og at gøre brug af tilbuddet, har retlig interesse i sagen.

Nævnet kan derfor behandle sagen.

Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at statuere, at klager af andre grunde skulle være afskåret fra at kunne indgive en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager, der er en mand og umiddelbart i målgruppen for natklubben, henvendte sig til den indklagede natklub vedrørende tilbuddet for at gøre brug af dette.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede sendte en SMS om eventen og tilbuddet til natklubbens kvindelige medlemmer.

Nævnet lægger til grund, at klager blev afvist fra at benytte sig af tilbuddet på grund af sit køn.

Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det forhold, at indklagedes personale ikke har nogen konkret erindring om, at klager skulle have henvendt sig, kan ikke føre til en anden vurdering.

Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis forholdet er omfattet af ligestillingslovens § 3 a eller af Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling.

Det følger af ligestillingslovens § 3 a, at ligestillingsloven ikke er til hinder for forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i

et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling omfatter adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation.

Nævnet vurderer, at det forhold, at eventen og tilbuddet angivelig blev udbudt for at støtte op om kvindernes internationale kampdag, ikke kan bevirke, at forholdet er omfattet af hverken ligestillingslovens § 3 a eller Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling.

Hertil bemærkes, at ligestillingslovens § 3 a ifølge forarbejderne skal fortolkes snævert for at undgå, at forbuddet mod diskrimination udhules.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-13226>

KEN#LOKDOK23 2019 9882 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2019 9882 Valid

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

-

§ 3, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 3 a, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 3 c, om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →