Legislator Case Law & Legislation
W20190987725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - ej medhold

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9877 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2019 9877 Valid

J.nr. 18-58297

En teknisk servicemedarbejder ansat i fleksjob på en kommunal ungdomsskole blev afskediget fra sin stilling, fordi arbejdet var uforeneligt med hans helbredsmæssige situation.

Han klagede derfor over forskelsbehandling pga.

handicap.

Servicemedarbejderen var tilkendt fleksjob pga.

sin kroniske ryglidelse, og under en sygemelding med rygsmerter blev han tillige opereret for afklemningssyndrom og slidgigt i højre skulder.

Skulderlidelsen havde ikke medført funktionsbegrænsninger forud for sygemeldingen, men ifølge en lægelig prognose var lidelsen af stationær karakter og medførte et fremadrettet skånebehov over for skulderbelastende arbejde.

Nævnet vurderede derfor, at både skulder- og ryglidelsen udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Med det tilkomne skånehensyn over for skulderbelastende arbejde var servicemedarbejderen ikke længere i stand til at udføre hovedparten af opgaverne i sin stilling, og det var heller ikke muligt at finde en anden stilling til ham i kommunen.

Nævnet vurderede, at kommunen med de foretagne undersøgelser af omplacering havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og at servicemedarbejderen ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2019 9877 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes afskedigelse af klager .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Sagsfremstilling

Klager blev den 14. oktober 2008 visiteret til fleksjob.

Af fleksjobbeviset fremgår det, at klager havde skånehensyn i forhold til belastning af ryg og tunge løft samt nedsat arbejdstid til gennemsnitligt 20 timer om ugen.

Pr. 1. december 2016 blev klager ansat i fleksjob som teknisk servicemedarbejder på ungdomsskolen i den indklagede kommune.

Klagers arbejdsopgaver i stillingen bestod i renholdelse af skolens matrikler, herunder fejning, oprydning og flytning, samt mindre reparations- og montagearbejde.

Der kunne desuden blive tale om mindre vedligeholdelse af bygninger samt forefaldende opgaver.

Der var aftalt skånehensyn i form af undgåelse af tunge løft, behov for varierende arbejdsstillinger, ingen fysisk belastende opgaver samt en arbejdstid på 20 timer om ugen.

Den indklagede kommunes ungdomsskole har to afdelinger i henholdsvis A-by og B-by.

De første uger af sin ansættelse udførte klager maleropgaver på matriklen i A-by.

Herefter var han i en længere periode primært tilknyttet matriklen i B-by.

Som følge af samarbejdsproblemer mellem klager og den tekniske serviceleder på matriklen i B-by besluttede indklagede den 26. april 2017, at klager med virkning fra den 2. maj 2017 skulle udføre arbejdsopgaver på matriklen i A-by.

Klager blev sygemeldt den 5. maj 2017.

Den 9. maj 2017 skrev klager følgende til sin leder om baggrunden for sygemeldingen

”Hej [leders navn]

Aftalen ved min ansættelse og grunden til jeg accepterede jobbet var at hovedgøremålene skulle være i [B-by], dels [to adresser], samt lejlighedsvis [A-by].

Disse lokaliteter er mig særdeles godt fra tidligere job bekendte og jeg så ingen udfordringer i forhold til de (desværre) skånehensyn der er.

Havde det udelukkende været i [A-by] jeg skulle arbejde, havde jeg ikke sagt ja til jobbet, grundet de mange trapper jeg nu hver dag skal gå, samt de udfordrende stigninger der er i terræn, der har gjort jeg pt.

er sygemeldt og ordineret mere stærkere receptmedicin.

…”

Klager blev den 7. juni 2017 indkaldt til en tjenstlig samtale den 13. juni 2017, hvor det skulle drøftes, hvorvidt hans helbredsmæssige tilstand var forenelig med de tekniske serviceopgaver, der skulle udføres på ungdomsskolen.

Det fremgår af referatet fra den tjenstlige samtale den 13. juni 2017, at klager under samtalen gav udtryk for, at han gerne ville tilbage til matriklen i B-by, hvor han ikke mente at have samme udfordringer med hensyn til sin fysik.

Indklagede afviste dog dette ønske.

Det blev aftalt, at indklagede tog kontakt til Jobcentret for at aftale en rundbordssamtale om de fremadrettede muligheder i forhold til fleksjobbet.

Af en helbredsattest fra klagers egen læge af 2. oktober 2017 fremgik følgende om klagers helbredsmæssige tilstand vedrørende ryggen og højre skulder

”A.

Sygehistorie og igangværende behandling

…

Ad ryggen: kendt gennem de sidste 12-13 år med kroniske rygsmerter, nok primært grundet slidtage.

Han har haft periode i slutningen af april 2017 med forværring af rygsmerter, dette i relation til skift af arbejdsfunktioner på sin arbejdsplads, Han er vurderet ved [rygcenter], hvor dette tolkes som kroniske lændesmerter, MR scanning viser degenerative forandringer lændenog en lille discus prolaps i L2/L3 uden rodtryk.

Det er vurderet at behandlinger er genoptræning, som pt.

er i gang med.

Ad skulder: Har pt.

afklemningssyndrom og slidgigt i hø.

skulder og er d. 15/8 opereret for dette og følger nu planlagt genoptræningsforløb.

…

C.

Objektiv undersøgelse, diagnoser og prognose

…

Prognose angående ryggen er der forløb i gang med genoptræning og mere hensigtsmæssig brug af lænd.

Pt.

er i flex job hvilket der selvfølgelig fortsat er behov for, ydermere er der skånebehov i forhold til tunge løft, arbejde i samme stilling i lang tid, ligesom patienten bør have mulighed for at veksle mellem siddende, stående og gående, og mulighed for pauser ved behov.

Der er ikke udsigt til væsentlig bedring i rygsymptomer, der må være mere eller mindre stationære, med risiko for perioder med akut forværring.

Ved Rygcenter er genoptræningsforløb i gang.

Diagnose: degenerative forandringer og artose af rygge.

Slig og gigt i ryggen

Prognose angående skulder: Er i genoptræningsforløb og der er stille og rolig fremgang og forventning om yderligere genoptræning.

Må kun anvende skulder indenfor smertegrænse, skal ikke fremadrettet have skulderbelastende arbejde.

Har opfølgning via ortopædkirurger først i november 2017 til vurdering efter operation.

Diagnose: Artrose og impingment i skulder, afklemningssyndrom og slidgigt i skulder.

D: Vurdering af helbredsforholdenes betydning for sag (…)

Det vurderes at at pt.

kan varetage jobfunktioner med de ovenstående skånehensyn.

Det fremgår af erklæring fra ortopædkirurgisk ambulatorium af 22. november 2017, at klager som følge af slidgigt i skulderen burde reducere sin belastning på skulderen og allerhelst undgå skulderbelastende arbejde.

Tilstanden ville formentlig være stationær i løbet af en måned eller to.

Ifølge mulighedserklæring fra klagers egen læge af 15. november 2017 havde klager tillige skånebehov over for kuperet terræn, trapper og bakker samt tunge løft og skub.

Lægen vurderede, at klager forventedes at være fuldt sygemeldt yderligere 14 dage, hvorefter der kunne foretages gradvis optrapning af arbejdet i løbet af 4-6 uger.

Der blev den 6. december 2017 afholdt rundbordssamtale, hvor klager, indklagede og en repræsentant for kommunens jobcenter deltog.

Der er ikke fremlagt et særskilt referat fra mødet.

Klager raskmeldte sig med virkning fra den 22. januar 2018, men mødte ikke op på sin arbejdsplads denne dag.

En afdelingsleder hos indklagede skrev i en e-mail af 22. januar 2018 følgende til klager

”Hej [klager]

Det er korrekt [klager], at der ikke er opgaver der matcher dine skånehensyn.

Vi forventer derfor heller ikke, at du stille på skolen.

Det er vores håb, at det lykkes med at finde noget, der matcher dine muligheder.

…”

Der blev afholdt tjenstlig samtale med klager den 26. januar 2018 for at drøfte klagers ansættelse som teknisk servicemedarbejder i forhold til hans helbredsmæssige situation vedrørende ryg og skulder, herunder særligt det nytilkomne skånehensyn over for skulderbelastende arbejde.

Af referatet for den tjenstlige samtale fremgår blandt andet følgende

”…

Ved rundbordssamtalen d. 6/12 blev der talt om [klagers] arbejdsopgaver og der var enighed om at de fleste af opgaverne var skulderbelastende.

[Klager] kunne ikke ved denne lejlighed komme i tanken om opgaver som ikke var skulderbelastende, måske udover at køre traktor/fejemaskine.

…

Efter rundbordssamtalen d. 6/12 er omplacering til fleksjob i [kommunens mentorteam] blevet undersøgt, men dette var ikke muligt.

[Klager] havde ved den lejlighed ikke andre konkrete forslag til andet job.

[Afdelingsleder ved indklagede] har også afsøgt muligheden for omplacering til andet job i [anden afdeling i kommunen], men det var ikke muligt.

…

[Forhandlingskonsulent ved kommunen] indvilger i at afsøge omplaceringsmuligheder i hele kommunen.

Det vil blive med udgangspunkt i en tilsvarende stilling som teknisk servicemedarbejder og med de i fleksjobaftalen fra 2016 omtalte skånehensyn samt det nytilkomne om ”ingen skulderbelastende arbejde”, som [klagers leder] oprindeligt ønskede tilført i fleksjobaftalen ved mødet 6/12 2017

Parterne er enige om, at [klager] ikke skal tilbage til jobbet på Ungdomsskolen.

[Ungdomsskoleinspektør] meddeler, at såfremt det ikke lykkedes med at få [klager] omplaceret til andet job, vil ledelsen på Ungdomsskolen være nødsaget til formel afsked fra Ungdomsskolen og overgang til videre foranstaltning i jobcenterregi.

…”

Klager modtog den 21. februar 2018 meddelelse om, at den indklagede kommune påtænkte at afskedige ham.

Ved brev af 9. marts 2018 gjorde klager indsigelse mod den påtænkte afskedigelse.

Han gjorde gældende, at indklagede ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven.

Han påstod sig derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 18 måneders løn i tilfælde af afskedigelse.

Klager blev den 23. marts 2018 afskediget med fratræden til udgangen af juni måned 2018.

Af begrundelsen for afskedigelsen fremgik følgende

”Begrundelsen for den påtænkte afskedigelse er, at det er konstateret at de arbejdsmæssige vilkår på Ungdomsskolen på [adresse i A-by] ikke er forenelige med din helbredsmæssige situation.

Der er afsøgt mulighed for omplacering til andet job i hele kommunen, men desværre har der ikke konkret vist sig andre jobmuligheder.

Ved tjenstlig samtale den 26. januar 2018 var der enighed, mellem dig og ledelsen på Ungdomsskolen, om at du ikke skulle tilbage til jobbet på Ungdomsskolen.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. september 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling pga.

handicap i forbindelse med afskedigelsen af ham.

Indklagede har ikke opfyldt sin forpligtelse efter forskelsbehandlings-loven til at foretage rimelige tilpasninger.

Det er ikke blevet undersøgt eller drøftet, om det var muligt at indrette arbejdspladsen til klagers behov, omstrukturere arbejdsgangene eller lade klager gå yderligere ned i tid.

Det fremgår af klagers fleksjobbevis, at han har skånebehov over for fysiske belastende opgaver, ligesom han ifølge ansættelsesaftalen med indklagede ikke må have fysiske belastninger.

Det er derfor ikke korrekt, at der i forbindelse med hans skulderlidelse skulle være tilkommet nye skånebehov.

Det er korrekt, at klagers skånehensyn blev overholdt under udførelsen af malerarbejdet på matriklen i A-by i ugerne efter hans ansættelse.

Imidlertid blev malerarbejdet udført i de samme lokaler i dagevis, og arbejdsredskaberne blev stående i lokalerne fra dag til dag.

De var tre servicemedarbejdere om arbejdet, som derfor kunne foretages med hensyntagen til klagers skånebehov.

Forflyttelsen til matriklen i A-by pr. 2. maj 2017 skete uden forudgående dialog og uden at se på klagers skånebehov.

Den 2. maj 2017 blev klager uden hensyn til hans skånebehov sat til at servicere toiletter to gange dagligt, hvilket medførte gang på flere hundrede trappetrin dagligt.

Dette medførte hans sygemelding få dage efter.

Blot 5 uger efter klagers sygemelding konkluderede klagers leder ved indkaldelsen til den tjenstlige samtale den 7. juni 2017, at skånehensynene ikke kunne eller ville blive iagttaget.

Under ansættelsen på ungdomsskolens matrikel i B-by blev klagers skånehensyn tilgodeset.

Ved den tjenstlige samtale den 13. juni 2017 afviste klagers leder imidlertid, at klager kunne vende tilbage til matriklen i B-by, selvom hans skånehensyn fortsat ville kunne tilgodeses der.

Selvom opgaverne på de to matrikler er sammenlignelige, er der den for klager helt afgørende forskel, at bygningerne i B-by er i ét plan med fladt terræn og ganske få trapper.

Derimod er bygningerne i A-by i tre etager med flere hundrede trapper og et kuperet, stejlt terræn.

Der blev ikke efter den tjenstlige samtale den 13. juni 2017 foretaget tilstrækkelige bestræbelser på at omplacere klager.

Ved rundbordssamtalen den 6. december 2017 var klager stadig sygemeldt og i gang med sit genoptræningsforløb.

Dette var grunden til, at han gav udtryk for, at han ikke ville kunne varetage de ordinære jobs.

Enigheden ved den tjenstlige samtale den 26. januar 2018 om, at klager ikke skulle tilbage til ungdomsskolen, beroede alene på klagers manglende tillid til, at han ville modtage en ordentlig behandling fra skolens side.

Det havde intet med manglende skånehensyn at gøre, hvilket klager understregede på mødet.

Det fremgår ikke af referatet, at fleksjobkonsulenten fra kommunen under mødet gav udtryk for, at intet var blevet foretaget i forhold til tilpasningsforpligtelsen.

Det er udokumenteret, at indklagede efter den tjenstlige samtale skulle have forsøgt en omplacering af klager bredt i kommunen.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling pga.

handicap i forbindelse med afskedigelsen af klager.

I de første uger af klagers ansættelse arbejdede han på ungdomsskolens afdeling i A-by.

Han gav på intet tidspunkt i forbindelse med dette arbejde udtryk for, at der var forhold ved denne afdeling, som medførte, at han af helbredsmæssige grunde ikke kunne arbejde på denne matrikel.

Herefter var klager primært tilknyttet matriklen i B-by.

Som følge af samarbejdsproblemer mellem klager og den tekniske serviceleder besluttede indklagede, at klager fra den 2. maj 2017 skulle udføre arbejdsopgaver på matriklen i A-by.

Klager sygemeldte sig den 5. maj 2017, hvor der var forløbet blot tre dage efter forflyttelsen.

Klager havde ikke inden den 2. maj 2017 gjort gældende over for indklagede, at han på grund af sine helbredsmæssige forhold ikke kunne varetage sit arbejde som hidtil.

Dette skete først efter samarbejdsproblemerne og beslutningen om at forflytte ham til afdelingen i A-by.

Arbejdsopgaverne på de to matrikler adskilte sig ikke fra hinanden.

Alle klagers skånehensyn var opfyldt under hele forløbet.

Under den tjenstlige samtale den 13. juni 2017 gentog klager, at der var trapper og bakker på matriklen i A-by, som medførte en fysisk udfordring for ham.

Klagers leder afviste under samtalen, at klager igen kunne få matriklen i B-by som primært arbejdssted pga.

samarbejdsproblemerne med den tekniske serviceleder.

På mødet blev det aftalt at kontakte Jobcenteret med henblik på en rundbordssamtale for at få klarhed over mulighederne fremadrettet i forhold til fleksjobbet.

I helbredsattesten af 2. oktober 2017 blev der tilføjet et helt nyt skånehensyn overfor skulderbelastende arbejde.

Dette skånehensyn var hverken omtalt i fleksjobbeviset eller i aftalen om ansættelse af fleksjob ved ansættelsen af klager.

Ved rundbordssamtalen den 6. december 2017 var der enighed om, at der med tilkomsten af det nye skånehensyn ikke længere var tilstrækkeligt med arbejdsopgaver, som klager kunne udføre.

Ved rundbordssamtalen blev det drøftet, hvor klager eventuelt kunne se sig selv omplaceret til.

Det blev i forlængelse heraf undersøgt, om det var muligt at omplacere klager til kommunens mentorkorps eller internt i kommunens ungdomsskole.

Dette var dog ikke muligt.

Ved den tjenstlige samtale den 26. januar 2018 var der enighed om, at klager ikke skulle tilbage til ungdomsskolen.

Det blev aftalt på mødet, at indklagede skulle afsøge omplaceringsmulighederne bredt i kommunen.

En efterfølgende undersøgelse af omplaceringsmulighederne viste imidlertid, at det ikke var muligt at omplacere klager til andre jobs i kommunen.

Der har i hele forløbet været en løbende dialog mellem klager og indklagede.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen.

Det var udelukket at lade klager vende tilbage til matriklen i B-by pga.

samarbejdsvanskelighederne med den tekniske serviceleder.

Klagers nye skånehensyn over for skulderbelastende arbejde gjorde desuden, at det ikke var muligt at fortsætte ansættelsen ved ungdomsskolen hverken i A-by eller B-by, idet arbejdet på begge matrikler i væsentligt omfang indebar skulderbelastende opgaver.

De tilkomne skånehensyn over for skulderbelastende arbejde, trappegang og gang i ujævnt terræn med belastning bevirkede, at klager ikke længere kunne udføre de væsentligste dele af stillingen.

Dette var der også enighed om ved den tjenstlige samtale den 26. januar 2018.

Indklagede kan ikke ændre på, at matriklen i A-by ligger på ujævnt terræn, og at der er mange trapper i bygningerne.

Det ville udgøre en uforholdsmæssig byrde at ændre på dette.

Efter at der forgæves først var forsøgt omplacering til konkrete stillinger, som klager ønskede sig, og herefter til hele kommunen, havde indklagede ikke andre muligheder end at indlede en afskedigelsessag.

Jobcentret har løbende været inddraget i sagen for at hjælpe med at afklare, om der fandtes foranstaltninger, som kunne hjælpe til at fastholde klager i stillingen.

De var på mødet den 26. januar 2018 enige i, at dette ikke var tilfældet, og at der ikke var tilstrækkeligt med opgaver, som klager kunne udføre til, at han kunne bestride de væsentlige funktioner i stillingen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager, der har en kronisk ryglidelse, blev i 2008 bevilliget fleksjob.

Han blev den 1. december 2016 ansat i fleksjob på 20 timer om ugen som teknisk servicemedarbejder hos den indklagede kommune.

Der var i forbindelse med ansættelsen aftalt skånebehov over for fysisk belastende arbejdsopgaver, tunge løft og ensidige arbejdsstillinger.

Klager blev den 5. maj 2017 sygemeldt som følge af rygsmerter.

Under sin sygemelding blev han den 15. august 2017 opereret for afklemningssyndrom og slidgigt i højre skulder.

Det fremgår af egen læges helbredsattest af 2. oktober 2017, at klager var i gang med genoptræning af skulderen, og det gik stille og roligt fremad.

Lægen vurderede dog, at klager ikke fremadrettet skulle have skulderbelastende arbejde.

Ved ortopædkirurgisk erklæring af 22. november 2017 blev det vurderet, at klager som følge af slidgigt i skulderen burde undgå skulderbelastende arbejde.

Tilstanden ville formentlig være stationær i løbet af en måned eller to.

Det fremgår af referatet fra den tjenstlige samtale af 26. januar 2018, at både klagers ryg- og skuldergener var hindrende for, at han kunne vende tilbage til sin stilling efter endt sygemelding.

Klager blev afskediget den 23. marts 2018.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klagers kroniske ryglidelse på tidspunktet for afskedigelsen varigt forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nævnet lægger navnlig på baggrund af de lægelige oplysninger til grund, at klagers skulderlidelse på afskedigelsestidspunktet også medførte en begrænsning i et omfang, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Efter det oplyste havde klagers skulderlidelse ikke medført funktionsbegrænsninger forud for sygemeldingen som følge af rygsmerter den 5. maj 2017.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klagers begrænsninger som følge af skulderlidelsen ikke på tidspunktet for afskedigelsen i marts 2018 havde haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om skulderlidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

På baggrund af oplysningerne i den ortopædkirurgiske erklæring af 22. november 2017 om det fremadrettede skånebehov over for skulderbelastende arbejde samt lidelsens stationære karakter vurderer nævnet, at det ud fra en prognose på afskedigelsestidspunktet måtte forventes, at funktionsbegrænsningerne som følge af skulderlidelsen ville blive af lang varighed.

Klager har herefter godtgjort, at både ryglidelsen og skulderlidelsen på afskedigelsestidspunktet udgjorde et handicap i forskelsbehandlings-lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Opsigelsen af klager var begrundet i, at de arbejdsmæssige vilkår på ungdomsskolen var uforenelige med klagers helbredsmæssige situation.

Der er herved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i klagers handicap.

Tilpasningsforpligtelsen

Det er en forudsætning for indklagedes opfyldelse af sin tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Det er ubestridt, at indklagede på afskedigelsestidspunktet var bekendt med klagers helbredsforhold.

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.

Klagers opgaver som teknisk servicemedarbejder på ungdomsskolen bestod i renholdelse af skolens matrikler, reparations- og montagearbejde samt i mindre omfang vedligeholdelse af bygninger og forefaldende opgaver.

Der er for nævnet enighed mellem parterne om, at arbejdsopgaverne på ungdomsskolens to matrikler i A-by og B-by var sammenlignelige, idet der dog var forskel i bygningernes indretning og det omgivende terræn.

På baggrund af indholdet af referatet fra den tjenstlige samtale den 26. januar 2018 lægger nævnet til grund, at klager med det tilkomne skånehensyn over for skulderbelastende arbejde ikke længere kunne udføre hovedparten af opgaverne som teknisk servicemedarbejder på ungdomsskolen.

Klager kunne således alene pege på kørsel med traktor eller fejemaskine som en arbejdsopgave, som han også med dette skånebehov kunne udføre.

Dette understøttes af afdelingslederens e-mail til klager af 22. januar 2018, hvor det fremgik, at der ikke var opgaver, der matchede hans skånehensyn, hvorfor indklagede ikke forventede, at han mødte op på skolen efter sin raskmelding.

Nævnet lægger på baggrund af indklagedes oplysninger desuden til grund, at indklagede forud for afskedigelsen af klager undersøgte, om der var mulighed for at omplacere ham til en stilling i kommunens mentorteam eller til en anden stilling som teknisk servicemedarbejder i kommunen.

Dette var imidlertid ikke muligt.

Nævnet vurderer, at indklagede med de foretagne undersøgelser af omplacering har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, og at klager som følge af sin samlede helbredsmæssige situation ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-58297>

KEN#LOKDOK23 2019 9877 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2019 9877 Valid

-

§ 1, stk. 1-2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2 a, om tilpasning

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →