Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - medhold

J.nr. 19-18146

En butiksassistent klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget med begrundelse i sine læse- og stavevanskeligheder.

Nævnet vurderede, at butiksassistentens ordblindhed udgjorde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Butiksassistenten havde med opsigelsens formulering påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede videre, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at beholde butiksassistenten i stillingen, eller at butiksassistenten uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling.

Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 6 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at en butiksassistent blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 30.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat hos den indklagede virksomhed den 12. februar 2019.

Der var tale om en stilling som salgsassistent med en ugentlig arbejdstid på otte til ti timer.

Under jobsamtalen oplyste klager indklagede om, at han er ordblind.

Ved brev af 20. marts 2019 blev klager afskediget fra sin stilling med begrundelsen

” Opsigelse under prøveperiode

[Navn på indklagede] opsiger hermed [navn på klager]

under hans prøveperiode.

[Navn på klager] opsiges, da det har vist sig, at hans læse- og stavevanskeligheder er en større udfordring i butiksarbejdet end forventet.

Vi ønsker [navn på klager] alt held fremover.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. april 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelses-beløb.

Klager har til sagen fremvist en literacy og numeracy screening, som er gennemført på et gymnasium i perioden fra den 30. august 2012 til den 1. oktober 2012.

Konklusionen på denne screening lyder

”Screeningen indikerer, at der kan være tale om vedvarende vanskeligheder af ordblindelignende karakter, og at gennemførelse af en gymnasial uddannelse vil kræve en intervention i forhold til det skriftsproglige niveau.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af handicap, at han blev fyret med sin ordblindhed som begrundelse.

Indklagede var ved klagers jobsamtale helt indforstået med, at klager er ordblind.

Klager har haft undervisning hele livet i forbindelse med sin ordblindhed, og ordblindheden har aldrig været et problem for ham som voksen.

Klager oplyste indklagede om et hjælpeprogram, som han var blevet undervist i.

Klager nævnte også, at arbejdsgivere har mulighed for at få økonomisk støtte til programmet, når de har ordblinde personer ansat.

Indklagede gjorde ingen indsats for at afhjælpe de problematikker, indklagede så i klagers ordblindhed.

Indklagede har mundtligt oplyst klager om, at han godt kunne fungere hos indklagede, når han lige kom i gang, men at indklagede hellere ville have en medarbejder, der kunne læres hurtigere op.

Klager lagde mange kræfter og ulønnede timer i at forberede sig til sit arbejde hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.

Klager var ved jobsamtalen ikke tydelig omkring omfanget af sine læse- og skrivevanskeligheder.

Klager gav udtryk for, at han efter sin egen opfattelse knap nok er ordblind.

Indklagede opdagede hurtigt, at der var nogle udfordringer.

Det var tydeligt, at klager havde svært ved at oversætte et auditivt input til noget skriftligt.

Dette gjorde, at klager havde svært ved at søge efter en adspurgt vare i kassesystemet.

At kunne søge efter varer var en stor del af klagers arbejdsopgaver.

Klager havde alt i alt meget svært ved at hjælpe indklagedes kunder.

Klager brugte uforholdsmæssigt mange kræfter på at arbejde hos indklagede, og han ville skulle bruge enormt meget energi på at passe deltidsjobbet hos indklagede efter endt prøveperiode.

Indklagede havde ikke forudset, hvor stor en udfordring kombinationen af klagers handicap og netop indklagedes salg af varer ville blive for klager.

Dette beklager indklagede og anerkender, at det er indklagedes fejl.

Det er imidlertid ikke udtryk for, at klager blev diskrimineret.

Indklagede afviser, at klager oplyste om muligheden for tilskud.

Indklagede har altid forsøgt at være en rummelig arbejdsplads, hvor de gennem tiden har haft plads til forskellighed på tværs af handicap, etnicitet med videre.

Efter opsigelsen af klager fortsatte indklagede den åbne og ærlige kommunikation med klager.

Indklagede kunne godt lide klager, og kunne se, at han gjorde en indsats.

Indklagede prøvede at sparre med klager om, hvordan indklagede kunne hjælpe ham videre.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for handicappet i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager har oplyst, at han er ordblind.

Klager har til dokumentation for sin ordblindhed fremvist resultatet af en test.

Af testen fremgår, at der er indikationer på, at der kan være tale om vedvarende vanskeligheder af ordblindelignende karakter.

Klager har oplyst, at hans ordblindhed ikke har været et problem for ham som voksen, men at han har modtaget undervisning hele livet i forbindelse med sin ordblindhed.

Indklagede har oplyst, at klager havde store udfordringer med at varetage sit arbejde hos indklagede på grund af sin ordblindhed.

Det var især problematisk, at klager havde svært ved at søge efter en adspurgt vare i kassesystemet, hvilket var en stor del af klagers arbejdsopgaver.

På baggrund heraf vurderer nævnet, at klagers ordblindhed forhindrede ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Det er derfor godtgjort, at klager havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Afskedigelsen af klager var begrundet i klagers læse- og stavevanskeligheder.

Klager har med den skriftlige opsigelse og formuleringen heraf påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af handicap.

Arbejdsgiverens pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Indklagede har oplyst, at de hurtigt opdagede, at kombinationen af klagers ordblindhed og indklagedes salg af varer var en stor udfordring, hvorfor indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Indklagede har oplyst, at de efter afskedigelsen af klager forsøgte at tale med klager om, hvordan de kunne hjælpe ham videre.

Indklagede undersøgte ikke mulighederne for rimelige tilpasningsforanstaltninger, herunder forsøgte indklagede ikke at indgå i en dialog med klager om tilpasning.

På denne baggrund har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at beholde klager i stillingen, eller at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 30.000 kr. svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 30.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-18146>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2 a, om tilpasning

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde