SU - EU-arbejdstagerstatus - en vis periode - svingende og uregelmæssig beskæftigelse - ferie - sygdom
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
SU - EU-arbejdstagerstatus - en vis periode - svingende og uregelmæssig beskæftigelse - ferie - sygdom
En EU statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan have ret til SU i Danmark.
Ved den konkrete vurdering af EU-arbejdstagerstatus ses blandt andet på antallet af løntimer, bruttoindkomst og øvrige ansættelsesvilkår.
Der ses også på, om beskæftigelsen opretholdes i en vis periode.
Det indgår tillige om det arbejde, som reelt er udført i medfør af en kontrakt om løsarbejde, er uregelmæssigt og af begrænset varighed.
Den studerende havde over en periode på 8 måneder ansættelse ved tre forskellige arbejdsgivere.
Hendes beskæftigelse var svingende og uregelmæssig.
Hun havde kun i to af månederne arbejdet i det omfang, som fremgik af ansøgningen.
Ankenævnet fandt ud fra en samlet konkret vurdering af alle oplysninger om beskæftigelsen, at den studerendes beskæftigelse i perioden fra november 2017 til juli 2018 måtte betragtes som et marginalt supplement.
Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at det er et krav for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at beskæftigelsen opretholdes i en vis periode.
En EU statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan opretholde sin arbejdstagerstatus under afholdelse af ferie.
Dette forudsætter dog, at personen kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden sin ferie.
Den studerende havde holdt ferie 5 dage i maj 2018.
Ankenævnet fandt, at hun ikke kunne opretholde arbejdstagerstatus under ferieafholdelsen, fordi hun ikke kunne betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden sin ferie.
En EU statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan opretholde sin arbejdstagerstatus under uarbejdsdygtighed under sygdom.
Dette forudsætter dog tilsvarende, at personen kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden sygdommen.
Den studerende havde været syg i juni 2018 og havde derfor ikke været i stand til at arbejde.
Ankenævnet fandt, at hun ikke kunne opretholde arbejdstagerstatus under sygdommen, fordi hun ikke kunne betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden hun blev uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004
Sagsfremstilling
Den studerende, som var en litauisk statsborger, fik godkendt ret til SU som arbejdstager efter EU-retten fra november 2017.
Hun modtog herefter SU til og med juli 2018 og fravalgte derefter SU.
Hun havde i denne periode beskæftigelse ved tre forskellige arbejdsgivere.
Hun havde kun kontrakt med den ene arbejdsgiver, hvorefter hun var timelønnet løsarbejder med en timeløn på 90 kr.
Hendes beskæftigelse var svingende og uregelmæssig.
Hun havde kun i november og december 2017 arbejdet i det omfang, som fremgik af ansøgningen.
Marts og april 2018 havde hun henholdsvis 46,5 løntimer og 43,5 løntimer.
Det er dog ikke tilstrækkeligt for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at lønmodtageren i kortere perioder har et højt timeantal og/eller en høj bruttoindkomst.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte havde krævet SU tilbage for perioden fra november 2017 til juli 2018 med den begrundelse, at den studerende ikke kunne betragtes som arbejdstager efter EU-retten.
Ankenævnet fandt, at den studerendes beskæftigelse i perioden fra november 2017 til juli 2018 måtte betragtes som et marginalt supplement.
Afgørelse
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale den SU, som hun modtog for perioden fra november 2017 til og med juni 2018.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger stadfæstede styrelsens afgørelse.
Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du ikke var berettiget til SU som arbejdstager efter EU-retten i perioden fra november 2017 til og med juni 2018.
Du skal derfor tilbagebetale SU for perioden fra november 2017 til og med juni 2018.
Det fremgår af sagen, at du i forbindelse med din ansøgning om SU har oplyst, at du ved siden af studiet ville have 11 timers arbejde ugentligt.
Styrelsen godkendte den 28. november 2017, at du var berettiget til SU fra november 2017, idet du var at betragte som arbejdstager efter EU-retten.
Vi anerkender, at du ville have været at betragte som arbejdstager på tidspunktet for din ansøgning om SU, hvis du havde arbejdet i det omfang, som du oplyste i ansøgningen.
Vi vurderer imidlertid, at din beskæftigelse allerede fra ansøgningstidspunktet alene kan betragtes som et marginalt supplement.
Vi har herved navnlig lagt vægt på det månedlige timeantal og den månedlige bruttoindkomst i perioden.
Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du i perioden fra oktober 2017 til juli 2018 havde følgende antal arbejdstimer og følgende bruttoindkomst pr. måned
Det var således alene i november 2017 og december 2017, at du havde beskæftigelse i det omfang, der fremgik af din ansøgning om SU.
Vi finder på baggrund af dit timeantal og din bruttoindkomst i perioden fra november 2017 til og med juni 2018, at din beskæftigelse i perioden må betragtes som et marginalt supplement.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det er et krav for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at beskæftigelsen opretholdes i en vis periode.
Vi finder, at øvrige forhold omkring din beskæftigelse i perioden ikke indikerer, at din beskæftigelse alligevel udgjorde mere end et marginalt supplement.
Vi har lagt vægt på, at du fra 1. november 2017 er ansat ved [Arbejdsgiver1] som bartender og runner som timelønnet løsarbejder med en timeløn på 90 kr. Du har alene ret til feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, hvis minimumskrav ikke kan fraviges.
Vi har også lagt vægt på, at der intet fremgår af din ansættelseskontrakt om, hvorvidt du har ret til løn under sygdom.
Vi har herefter lagt til grund, at du ikke har ret til løn under sygdom.
Vi har ligeledes lagt til grund, at ansættelsesforholdet ikke er reguleret af overenskomst eller er omfattet af en pensionsordning.
Vi bemærker, at der ikke foreligger ansættelseskontrakt for din beskæftigelse ved [Arbejdsgiver2] eller ved [Arbejdsgiver3].
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at din beskæftigelse for [Arbejdsgiver2] alene udgør 35 timer i april 2018, 23 timer i maj 2018 og 5 timer i juni 2018.
Vi har videre lagt vægt på, at din beskæftigelse for [Arbejdsgiver3] alene udgør 3 timer i juni 2018.
Vi finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring din beskæftigelse, at din beskæftigelse i perioden fra november 2017 til og med juni 2018 udgjorde et marginalt supplement.
Vi bemærker, at du har vedlagt timeopgørelser for din beskæftigelse ved [Arbejdsgiver1] i perioden fra november 2017 til maj 2018.
Vi har fordelt arbejdstimerne og bruttoindkomsten i overensstemmelse med timeopgørelserne.
Vi har dog fordelt 9 timer og 804 kr. ekstra til november 2017, idet dette er indberettet ekstra i forhold til timeopgørelserne for din beskæftigelse for [Arbejdsgiver1] for november 2017.
Vi er opmærksomme på, at du i november 2017 og december 2017 har haft et relativt højt timeantal på 49,5 og 53 samt en relativt høj bruttoindkomst på 5.012 kr. og 5.259 kr.
Vi er også opmærksomme på, at du i marts 2018 og april 2018 har haft et relativt højt timeantal på 46,5 og 43,5.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering.
Det er ikke tilstrækkeligt for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at lønmodtageren i kortere perioder har et højt timeantal og/eller en høj bruttoindkomst.
Vi er opmærksomme på det oplyste om, at du har været syg med bronkitis og lungebetændelse i juni 2018, og at du derfor ikke har været i stand til at arbejde.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering, da det er en betingelse for bevarelse af arbejdstagerstatus under sygdom, at du inden sygdommen var at betragte som arbejdstager efter EU-retten.
Vi er opmærksomme på det oplyste om, at du har holdt ferie 5 dage i maj 2018.
Dette kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det er en forudsætning for, at du kan opretholde arbejdstagerstatus under afholdelse af ferie, at du kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden din ferie.
•
§ 2 b, om EU-statsborgeres ret til SU som EU-arbejdstagere.
•
§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU som EU-arbejdstagere.
•
artikel 7, stk. 3, litra a, om bevarelse af arbejdstagerstatus ved midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke.
Måned
Løntimer
Bruttoindkomst
Oktober 2017
0
0
November 2017
49,5
5.012 kr.
December 2017
53
5.259kr.
Januar 2018
32,4
3.308 kr.
Februar 2018
4
422 kr.
Marts 2018
46,5
4.742 kr.
April 2018
43,5
4.840 kr.
Maj 2018
28+ferie
3.094 kr.
Juni 2018
8
929 kr.
Juli 2018
0
0 kr.