Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0371

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0371

JydskeVestkysten var berettiget til at afvise læserbrev

En person klagede over, at JydskeVestkysten ikke bragte hans læserbrev.

Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over JydskeVestkystens afvisning af at bringe hans læserbrev ”Replik til by og regionsmedlem [Regionsmedlemmet]s læserbrev” , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at JydskeVestkystens afvisning af hans læserbrev med begrundelsen, at ”der er ikke nogen vinkel for Syd- og Sønderjylland”, er udtryk for bortcensurering.

Af læserbrevet fremgår blandt andet, at

”[…]

[Regionsmedlemmet]s bekymringer for islamisk religion i sundhedsvæsenet, burde slet ikke være opstået.

Hvis den islamiske læge fra [Bynavn] Universitetshospital, [Lægen], som omtalt drager islamisk religion ind i sit virke som læge, gør han jo syge, sårbare hjælpeløse menneske endnu mere utrygge og bange end de i forvejen er for deres sygdom.

Selvfølgelig skal alvorlig syge ikke forholde sig til ”islamisk religiøs reklame” i form af religiøs uniformering, ramadan, sort magi, eller andet, som naturligvis ikke hører til på et sygehus.

Jeg forestiller mig ikke, at der i læge [Lægen]s ansættelsesbrev står ”læge/imam/forkynder/heksedoktor”.

I sådan en sag skal sygehusledelsen selvfølgelig omgående, af hensyn til patienternes tryghed og sikkerhed indlede en afskedigelsessag.

Men det er selvfølgelig svært at vise lederskab i netop denne sag, fordi islams magt, jo for længst er sivet ind i hele samfundet og presser beslutningstagere på alle niveauer.

Alene denne omstændighed at vores nye regering, bygger sit parlamentariske grundlag på politikere fra (SF, EL og R) som jo i høj grad bekender sig til og udøver propaganda for islam og samtidig viser fuldstændig total ligegyldighed i forhold til vores egen kultur, religion og demokratiske levevis.

[…]”

[Klager] har endvidere anført, at ”vinklen” på læserbrevet er god.

Således hører Syd- og Sønderjylland også til Region Sydjylland, og det er vigtigt med debatten om regionsmedlem [Regionsmedlemmet]s bekymring.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten ikke har bragt hans læserbrev.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten har forpligtet sig til at bringe [Klager]s læserbrev.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 18. september 2019