Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0313

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0313

Folketidende får ikke kritik for rettelse

En person klagede over Folketidendes rettelse af en artikel med omtale af en episode, der fandt sted på personens bopæl.

Personen klagede over, at rettelsen var mangelfuld, at han via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hans privatliv.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og at Folketidende havde foretaget en behørig berigtigelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en rettelse af 28. februar 2019 til artiklen ”ANMELDEREN BLEV SIGTET” , som blev bragt den 27. december 2018 i Folketidendes trykte avis, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at rettelsen er mangelfuld, og at Folketidende har identificeret ham som den omtalte sigtede person.

[Klager] har desuden klaget over, at rettelsen krænker hans privatliv.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Folketidende bragte den 27. december 2018 artiklen ”ANMELDEREN BLEV SIGTET” i Folketidendes trykte avis i sektion 1, side 17.

Artiklen blev bragt samme dag på folketidende.dk under overskriften ”Anmelder blev selv sigtet” .

Af artiklen fremgår følgende

”HORSLUNDE Lørdag eftermiddag valgte en beboer på Vadbrovej i Svinsbjerg at anmelde til politiet, at to naboer var trængt ind på hans grund og virkede truende som led i en længere uoverensstemmelse naboerne imellem.

Anmelderen havde taget en gren og jaget dem væk med denne.

Efterfølgende havde han åbnet motorhjelmen på naboens bil og flået ledningerne ud, så den ikke kunne starte.

På den baggrund blev anmelderen på 64 år sigtet for hærværk mod bilen, der var ejet af en 19-årig mand fra Nakskov.

”

[Klager] klagede den 25. februar 2019 til Folketidende over artiklen ”ANMELDEREN BLEV SIGTET” bragt den 27. december 2018.

Af klagen fremgår følgende

”Folketidende

v/[Chefredaktøren]

Jeg havde forventet kontakt fra en af dine medarbejdere i fredags, men har stadig intet hørt.

Det er i forbindelse med en artikel i Folketidende torsdag d. 27/12-18, hvor der skal laves et dementi.

Jeg forlanger, at alle de udtalelser der er fremhævet i artiklen dementeres ordret.

Overskrift på artiklen: anmelder blev sigtet.

Anmelderen blev sigtet er usandt.

Beboer på Vadbrovej i Svinsbjerg anmeldte til politiet, at 2 naboer var trængt ind på hans grund, dette er usandt.

Naboerne virkede truende som led i en længere uoverensstemmelse naboerne imellem, dette er usandt.

Anmelderen havde taget en gren og jaget dem væk med denne, dette er usandt.

Efterfølgende havde han åbnet motorhjelmen på naboens bil, dette er usandt.

Generelt set er det en stor løgn der står i artiklen.

Jeg forventer, at jeres artikel kan sættes i avisen side om side med dementiet, så folk kan se, at ingen af de 3 naboer kan henvises til jeres artikel.

Der vil blive krævet erstatning for krænkelse af privatlivet samt udsættelse for injurie.

Mit krav er 15.000 kr. Naboens krav er 10.000 kr. Hvad min 3. nabo gør vides ikke.

Vores erstatning er ikke til forhandling eller forlig.

Og hvis ikke erstatningen kan godkendes, vil den overgå til advokat fra mandag d. 04/03-19.

Venlig hilsen

[Klager]

[…]”

Den påklagede rettelse

Folketidende bragte den 28. februar 2019 en rettelse i Folketidendes trykte avis i sektion 1, side 22.

Af rettelsen fremgår følgende

”HORSLUNDE Torsdag 27. december sidste år skrev vi på side 17 i Folketidende en note, der var behæftet med fejl.

Vi skrev, at en beboer på Vadbrovej anmeldte til politiet, at to af hans naboer var trængt ind på hans grund.

Det var ikke to naboer, men et par unge mænd fra Nakskov, der havde ringet på.

Og i første omgang var det en af de unge mænd, der anmeldte episoden til politiet, fordi han var blevet jaget væk med en kæp af beboeren.

Beboeren anmeldte først episoden til politiet skriftligt nogle dage senere.

Vi beklager fejlen.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af politianmeldelse af 25. december 2018.

Af politianmeldelsen fremgår følgende

”Hermed vil jeg [Klager] anmelde en episode d. 21/12-18 om trusler om vold på min person, samt hærværk på hus, bil og både.

Jeg bliver opsøgt af to unge mænd med en kraftig buldren på min dør.

Deres formål med besøget var, at true mig til tavshed, fordi jeg verbalt og ved skriftligt ophæng havde udtrykt stor utilfredshed om dårligt udført mekanikerarbejde til 10.000 kr. på et lokalt værksted.

Deres truende adfærd viste at her muligvis var tale om et tæskehold, da jeg ikke havde kendskab til hvem personerne var.

Jeg bad dem forsvinde var min private grund/ejendom, men det nægtede de at efterkomme og kom endnu nærmere min trappe/indgang.

Jeg havde tilfældigvis en blomsterpind stående ved min trappe, - jeg tog pinden og gik til modangreb, hvorefter de stak af.

Jeg opdagede at deres bil holdt parkeret bag et stort hegn, så den ikke kunne ses fra min ejendom.

Fronten af bil pegede væk fra ejendommen og motoren var i gang, så en hurtig flugt kunne foretages.

Jeg prøvede at få fat i nøglen, det lykkedes ikke da gerningsmanden var hurtigere end mig og løb med nøglen.

Med risiko for at gerningsmændene ville stikke af med bilen, og hermed fjerne beviset på, at de havde været på adressen, afmonterede jeg en tændrørsledning der efterfølgende blev lagt på kølerhjelmen.

Da jeg var på vej ind for at anmelde hændelsen, kom yderligere to højt råbene personer til stede.

Jeg fik bekræftet min formodning om at her var der tale om et tæskehold, der nu var blevet til fire personer.

Den ene af de sidst ankomne var mekanikeren der udførte det dårlige arbejde på min bil.

Jeg blev truet med lemlæstelse/tæsk, samt mine både, hus og bil ville blive smadret/brændt af.

Da de to førstankomne fortæller deres medsammensvorne, at der er ringet til politiet forsvinder de sidste ankomne fra adressen.

Politiet ankommer kort tid efter.

Og der foretages afhøring af begge parter, hvor jeg under min afhøring fortæller om de to personer som er forsvundet fra gerningsstedet.

Jeg fortæller hvad jeg har været udsat for, samt at jeg har sikret bilen på gerningsstedet ved at fjerne en tændrørsledning.

Tillige at der er taget billeder af alle fire personer.

Inden politiet kørte, blev jeg forelagt en sigtelse på hærværk, på trods af man ikke havde afhørt de.

to sidste ankomne gerningsmænd.

Man var ikke interesseret i de billeder der var taget af gerningsmænd og deres biler.

Man havde heller ikke afhørt naboen samt naboens gæster der havde overværet hændelsen.

Efter forkyndelsen af min sigtelse om hærværk, tog man først derefter kontakt til naboen.

Om det ændrede politiet konklusion vides ikke, for de kørte derefter uden at kontakte mig.

Hilsen

[Klager]

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. april 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred og retsreportage

[Klager] har anført, at den påklagede rettelse krænker hans privatliv og er injurierende.

[Klager] har endvidere anført, at Folketidende har identificeret ham som den omtalte sigtede anmelder, idet der kun er tre naboer på den omtalte vej, Vadbrovej, hvorfor der ikke er tvivl om, hvem artiklen omhandler.

[Klager] kan således let identificeres, idet det er et lille landsbysamfund, hvor alle kender alle.

Berigtigelse

[Klager] har anført, at den påklagede rettelse er mangelfuld.

[Klager] har forgæves forsøgt at få dementeret samtlige påstande i artiklen ”ANMELDEREN BLEV SIGTET” , som blev bragt den 27. december 2018.

Artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger, hvori [Klager] bliver udhængt som voldsmand.

[Klager] og hans naboer bliver omtalt som fjendtlige naboer, som dagligt chikanerer hinanden, og som har været uvenner gennem længere tid.

Folketidende har i deres svar til Pressenævnet oplyst, at [Klager] efter halvanden måned blev gjort opmærksom på artiklen.

[Klager] har hertil oplyst, at han personligt blev gjort opmærksom på artiklen til en generalforsamling med over 20 deltagere, hvor en deltager højtlydt direkte adspurgte [Klager] om, hvorfor han var ”et svin” over for sine naboer, og hvorfor han var uvenner med dem.

Uanset [Klager]s forklaring af de faktuelle forhold, oplever han en del mistro og ”den kolde skulder”, når han til dagligt færdes på havnen.

[Klager] har endvidere oplyst, at han den 11. februar 2019 havde et møde med chefredaktør [Chefredaktøren], hvor han fremlagde sin klage af 25. februar 2019 som et oplæg til dementi.

Det blev klart afvist af Folketidende med henvisning til, at Folketidende nok selv skulle bestemme tekstens ordlyd.

[Klager] har bestridt, at han er blevet gjort bekendt med ordlyden i rettelsen, som Folketidende har oplyst i svaret til Pressenævnet.

[Klager] har endelig oplyst, at han har fået aktindsigt i politiets materiale fra den omtale episode, der klart og tydeligt ikke omtaler naboerne som parter i sagen.

[Klager] har opfordret Folketidende til at søge om aktindsigt i sagen, så de kunne efterprøve oplysningerne.

Folketidende har åbenbart ikke en interesse i at være ærlige, måske fordi de over for [Klager] kraftigt påpegede, at oplysningerne var fremkommet af politiets døgnrapport.

2.2 Folketidendes synspunkter

Privatlivets fred og retsreportage

Folketidende ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

Berigtigelse

Folketidende har indledningsvis oplyst, at Folketidende den 27. december 2018 bragte en artikel, som indeholdt ukorrekte oplysninger, dog uden navngivelse af enkeltpersoner.

Folketidende blev den 11. februar 2019 af [Klager] gjort opmærksom på de ukorrekte oplysninger.

Ved samme lejlighed indleverede [Klager] en kopi af sin politianmeldelse af 25. december 2018.

Folketidende har endvidere oplyst, at Folketidende herefter været i telefonisk dialog med [Klager], hvor han blev gjort opmærksom på, at de ukorrekte oplysninger ville blive rettet.

[Klager] oplyste hertil, at han ville søge om aktindsigt i politiets fortegnelser over hændelsen og vende tilbage med henblik på at fortsætte dialogen.

Efterfølgende har Folketidende forgæves forsøgt at kontakte [Klager] telefonisk med henblik på at få belyst sagen yderligere.

Folketidende og [Klager] afholdt den 26. februar 2019 et møde, hvor [Klager] gav sin udlægning af sagen.

På denne baggrund bragte Folketidende den 28. februar 2019 en rettelse med samme omfang som den oprindelse artikel, og hvis ordlyd [Klager] forinden blev gjort bekendt med.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (straffeloven), henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet alene har kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.

God presseskik

Privatlivets fred og retsreportage

[Klager] har klaget over, at den påklagede rettelse krænker hans privatliv.

[Klager] har desuden klaget over, at Folketidende har identificeret ham som den omtalte sigtede anmelder, idet der kun er tre naboer på den omtalte vej, Vadbrovej.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1, og at de under punkt A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Det følger videre, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved

afgørelsen af hvilke sager, der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets navn eller anden identificering udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggørelse, jf. punkt C.

6.

Af den påklagede rettelse, som blev bragt den 28. februar 2019 i Folketidendes trykte avis, fremgår følgende

”HORSLUNDE Torsdag 27. december sidste år skrev vi på side 17 i Folketidende en note, der var behæftet med fejl.

Vi skrev, at en beboer på Vadbrovej anmeldte til politiet, at to af hans naboer var trængt ind på hans grund.

Det var ikke to naboer, men et par unge mænd fra Nakskov, der havde ringet på.

Og i første omgang var det en af de unge mænd, der anmeldte episoden til politiet, fordi han var blevet jaget væk med en kæp af beboeren.

Beboeren anmeldte først episoden til politiet skriftligt nogle dage senere.

Vi beklager fejlen.

”

Pressenævnet finder, at Folketidendes angivelse af [Klager] som en beboer på vejen Vadbrovej ikke kan tjene til identificering [Klager], medmindre man i forvejen havde kendskab til, at [Klager] var den sigtede person.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af omtalen.

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at den påklagede rettelse er mangelfuld.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] efter offentliggørelsen af artiklen ”ANMELDEREN BLEV SIGTET” , som blev bragt den 27. december 2018 i Folketidendes trykte avis i sektion 1, side 17, gjorde Folketidende opmærksom på, at artiklen indeholdt faktuelle fejl, herunder at [Klager]s to naboer fejlagtigt var angivet som de personer, der var trængt ind på [Klager]s grund, [Klager]s uvenskab med sine naboer og tidspunktet for [Klager]s anmeldelse til politiet.

Folketidende har herefter den 8. februar 2019 bragt en rettelse i Folketidendes trykte avis i sektion 1, side 22.

Pressenævnet finder, at Folketidende behørigt har berigtiget forholdene, ligesom Folketidendes læsere fik fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, der blev bragt på en tilsvarende placering.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere rettelsen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 10. september 2019