Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0334

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0334

Ekstra Bladet skal ikke anonymisere ældre artikel om selskabstømning

En person klagede over, at Ekstra Bladet havde afvist at anonymisere hans navn i en artikel fra 2001.

Artiklen omtalte en dom, hvor klageren og tre andre navngivne personer blev idømt fængselsstraffe for selskabstømning.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at anonymisere eller at afindeksere artiklen.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på længden af den straf, klageren var blevet idømt, at sagen fortsat havde almen interesse, samt at klageren selv havde omtalt sagen ved et nyligt afgivet interview med et andet medie.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist at anonymisere og afindeksere artiklen ”Landsret skærper straffe over selskabstømmere” , bragt den 19. december 2001 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 19. december 2001 på ekstrabladet.dk artiklen ”Landsret skærper straffe over selskabstømmere” .

Af artiklen fremgår

”Østre Landsret valgte med dommen i en stor selskabstømmersag onsdag at skærpe straffen over en gruppe mænd, der har tømt en hel stribe firmaer for værdier.

Det er den såkaldte Guldsag II fra Frederikssund, der onsdag fandt sin afslutning.

Den 49-årige [Person A] blev straffet med fem års fængsel.

Det var en skærpelse på et år i forhold til byrettens dom.

Den 34-årige [Klager], der fik to års fængsel i byretten, fik en dom på tre et halvt års fængsel.

Og den 47-årige [Person B] blev straffet med fængsel i to år.

Landsretten skærpede dermed også hans dom, der i byretten lød på to års fængsel men med halvandet år gjort betinget.

Som den sidste måtte den 60-årige [Person C] indkassere en straf på fængsel i to år og otte måneder, og det er en stadfæstelse i forhold dommen fra Retten i Frederikssund.

Den omfattende sag om tømning af en række selskaber stammer helt tilbage fra starten af 1990erne.

Men selv om der nu næsten er gået ni år, siden sagen begyndte, så er den lange sagsbehandlingstid ikke en overtrædelse af de tiltaltes menneskerettighedskrav om at få deres sag behandlet inden for rimelig tid, slår dommerne fast.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] var den 22. oktober 2018 gæst i radioprogrammet ”24syvMorgen” på Radio24syv.

Af udsendelsen, som fortsat er tilgængelig som podcast på Radio24syvs hjemmeside, 24syv.dk, fremgår blandt andet

” [Tidskode: 31.07]

Kvindelig studievært: Her til morgen dér kan vi fortælle, at én af de selskabstømmere, der i 2001 blev dømt for økonomisk kriminalitet, nu underviser i entreprenørskab og forretningsmodeller på skolen Copenhagen Business Academy.

[Klager], godmorgen.

[Klager]: Godmorgen.

Kvindelig studievært: Du er dømt for økonomisk kriminalitet, og du underviser nu på Copenhagen Business Academy.

Og som jeg kan forstå, så det første gang, at du står frem og fortæller om at være dømt for økonomisk kriminalitet og så undervise.

[Klager]: Det er korrekt.

Kvindelig studievært: I begyndelsen af 1990’erne dér var du en del af de kendte selskabstømmere, der svindlede ved at overtage virksomheder med det formål at trække penge ud af selskaberne i strid med loven […]

[…]

Kvindelig studievært: Du var så i fængsel 3 ½ år…

[Klager]: Ja, det blev så halveret.

Kvindelig studievært: Halveret, ja.

Men du fik en dom på 3 ½ år, og du skrev dit speciale i økonomi i fængslet og kom ud og fik et job med det samme bagefter.

[Klager]: Korrekt.

Kvindelig studievært: Og nu er du underviser på det, der hedder Copenhagen Business Academy, som tilbyder videregående uddannelser inden for erhverv og økonomi.

Hvordan kan du undervise dér, når du er dømt for økonomisk kriminalitet?

[Klager]: Det kan jeg jo fordi, mine faglige kompetencer hænger sammen til at kunne undervise i det.

Det, som jeg tror, det er vigtigt at få fastlagt i det her, i denne her forståelsesrække her, der er, at den brøde, jeg er dømt for, den ligger tilbage i starten af 90’erne.

Efterfølgende får jeg en uddannelse og får nogle erhvervserfaringer.

Det er det, jeg ligesom er ansat på […]

[…]

Kvindelig studievært: Hvorfor står du så frem i dag og fortæller om det?

[Klager]: Det er fordi, jeg bliver provokeret til at komme ind og fortælle, hvordan kan jeg overhovedet finde på at undervise.

Og dér mener jeg, i sammenhæng med det, som CBS også har gjort, jamen det kan godt være, at man igennem livet gør nogle fejl.

[…]

Kvindelig studievært: Du siger, du bliver provokeret.

Hvad er det, du bliver provokeret af?

[Klager]: Jamen, jeg bliver provokeret af, at min faglighed bliver sat sammen med det, at jeg en gang gjorde noget forkert, hvilket jeg vedstår.

Og det, at man siger, at det så har indflydelse på den undervisning, jeg foretager.

For det har ingen sammenhæng.

Jeg ser i hvert fald ingen sammenhæng.

[…] ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har oplyst, at han som ungt menneske, et halvt år efter gymnasiet, blev ansat i et advokatfirma.

Dette advokatfirma skulle siden vise sig at være et mindre pænt advokatfirma.

Årsagen hertil var, at deres primære beskæftigelse var det, som senere blev kendt som selskabstømning.

Efter to år forlod [Klager] advokatfirmaet for at lave noget andet, og et halvt år herefter, i 1992, brød helvedet løs med det, som blev kendt som ”Guldsagen fra Skibby”.

I 2003, efter næsten 10 års retssag og endt afsoning, kunne [Klager] begynde at skabe sig en ny tilværelse.

I dag – 30 år efter, at [Klager] begyndte som student i advokatfirmaet, 27 år efter, at sagen begyndte, og 16 år efter, at [Klager] blev en fri mand – hænger sagen dog fortsat ved.

[Klager]s straffeattest er i dag ren, men netavisers artikler om sagen er årsag til, at [Klager] har oplevet en lang og ubrudt række af afslag på jobs, som han ved, at han er kvalificeret til.

Når [Klager] fra tid til anden tager sig sammen og spørger ind til, hvorfor han end ikke blev inviteret til samtale, så er svaret det samme – artiklerne på nettet.

[Klager] har derfor indbragt sagen for Pressenævnet, fordi sagens stadige omtale på nettet har store konsekvenser for ham.

[Klager] har henvist til ordlyden af punkt B.

8 i de presseetiske regler, hvoraf det blandt andet fremgår, at mediet kan hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger i det omfang, det er muligt og skønnes rimeligt.

Idet [Klager] har bemærket, at Børsen og Jyllands-Posten har imødekommet hans anmodning, ønsker [Klager] Pressenævnets stillingtagen til, hvorvidt det er rimeligt, at [Klager] med Ekstra Bladets afslag for tid og evighed skal holdes fast i fortidens fejltagelser.

Hertil har [Klager] bemærket, at vi basalt set straffer ud fra tre principper: hævn, rehabilitering og af præventive årsager.

I [Klager]s tilfælde valgte staten efterfølgende at halvere afsoningen, så han blev løsladt på halv tid.

I de mere end 10 år straffeprocessen (efterforskning, retssag og afsoning) stod på, tog [Klager] en uddannelse og blev et andet samvittighedsfuldt menneske end den unge mand, som sad på et advokatkontor og ringede rundt.

Alle tre principper for straffen var blevet opfyldt, og efter få år generhvervede [Klager] en ren straffeattest og kunne principielt genindtræde i normalsamfundet på lige fod med alle andre.

Uagtet dette, synes Ekstra Bladet, at der stadig er et behov for at fastholde [Klager] i rollen som kriminel.

[Klager] har hertil bemærket, at han forstår, at sagen har offentlig interesse i forhold til straffens præventive formål.

[Klager] har samtidig anført, at det er urimeligt, at Ekstra Bladet finder det nødvendigt, at artiklens præventive perspektiv også skal gælde [Klager]s navn, og at omverden dermed skal advares mod hans person.

Mennesker begår fejl, og de fleste lærer af deres fejl.

Siden hændelserne i 1989-1990 har [Klager] ikke begået noget strafbart, og han har hele sit voksenliv været vidende om, hvad der er rigtigt og forkert.

Han har samtidig bidraget til samfundet, blandt andet ved de seneste år at undervise unge mennesker.

[Klager] ønsker dog at bidrage mere til samfundet, hvilket umuliggøres af de ”advarselsskilte”, som visse medier har sat op.

[Klager] forstår ikke, hvad dette gavner – med mindre motivet er hævn.

Til støtte for sin anmodning har [Klager] henvist til, at Pressenævnet i en tidligere sag, i kendelse af 26. januar 2016 i sag nr. 15-70-00880, fandt det rimeligt, at klagerens navn skulle anonymiseres.

Pressenævnet synes således at have taget ’tiden’ i betragtning i en tidligere afgørelse.

Da artiklens navngivelse af [Klager] sætter en stopper blandt andet for hans karriere og følelsesmæssigt låser ham fast i en fortid, han gerne vil være fri af, har [Klager] anmodet om, at artiklen bliver anonymiseret og afindekseret.

[Klager] er vidende om, at historien også er omtalt i andre onlinemedier.

Men en elefant kan kun sluges ved, at man tager et lille stykke ad gangen.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

Ekstra Bladet har anført, at det fremgår af sagen, at [Klager] i december 2001 blev idømt 3 ½ års fængsel i en større selskabstømmersag, den såkaldte ”Guldsag II fra Frederikssund” .

Sagen har været genstand for omfattende omtale i medierne.

Ekstra Bladet har henvist til en udskrift fra Google vedrørende [Klager] og den omtalte sag.

Det fremgår af søgningen, at en søgning på ”[Klager]” giver 138.000 søgeresultater.

På den baggrund giver det i øvrigt heller ikke mening at anonymisere klagers navn i enkeltstående mediers artikler.

Det fremgår af de presseetiske reglers punkt B.

8, at et medie ”kan” hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte oplysninger ”i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt” .

Punktet blev indsat ved justeringen af de presseetiske regler i 2013.

Det fremgår af reglens formulering, at det som udgangspunkt er overladt til pressens redaktionelle vurdering og skøn, hvorvidt en anmodning om sletning af en artikel skal imødekommes.

Det har således været forudsat, at det som udgangspunkt er medierne selv, der administrerer spørgsmålet om, i hvilket omfang anmodninger om sletning mv. skal imødekommes – dog således, at mediets beslutning naturligvis kan indbringes for Pressenævnet.

Ekstra Bladet har hertil anført, at pressen har vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning mv. skal imødekommes.

Af notat af 8. marts 2013 fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier fremgår følgende

”Det er redaktørens beslutning, hvornår oplysninger bør fjernes, og det er da også vanskeligt at udforme klare regler herfor, idet det i mange tilfælde vil resultere i en uønsket og urimelig historieforfalskning.

”

Ekstra Bladet har foretaget en konkret vurdering af den foreliggende sag.

Artiklen omtaler en sag, hvor klager er blevet idømt 3 ½ års fængsel for selskabstømning.

Selskabstømmersagerne har generelt haft stor bevågenhed i offentligheden, og selskabstømmersagerne har været genstand for et omfattende og usædvanligt retsopgør med de personer, der var ansvarlige for selskabstømningerne.

Politisk var der i sin tid også fokus på selskabstømmersagerne og det anførte retsopgør, både for så vidt angår straf og for så vidt angår gennemførelsen af omfattende erstatningssager for at få tilbageført midler til statskassen.

Staten blev således påført et tab på flere milliarder.

Artiklen, og det retsopgør som fandt sted, har haft og har fortsat betydelig offentlig og almen samfundsmæssig interesse.

Det fremgår af sagen, at den omhandlede dom i straffesagen og Ekstra Bladets artikel er af ældre dato.

Dette kan dog ikke tillægges betydning, når henses til sagens særlige karakter, jf. ovenfor, og alvor samt det forhold, at der er tale om en sag, hvor klager er blevet idømt en langvarig ubetinget fængselsstraf på 3 ½ år.

I Ekstra Bladets vurdering af sagen er det også tillagt betydning, at [Klager] har deltaget i et interview om sagen på Radio24syv, som blev offentliggjort den 22. oktober 2018.

Klager kan ikke deltage i et nyere interview om sagen samtidig med, at han anmoder medier om at blive anonymiseret.

[Klager] har blandt andet begrundet sin klage med, at artiklen forhindrer ham i at blive indkaldt til jobsamtaler.

Hertil har Ekstra Bladet bemærket, at klager, som det også fremgår af indslaget på Radio24syv, arbejder på CPH Business, hvor han underviser studerende.

Dette bestyrker kun, at tidligere artikler om klagers straffesag – som vedrører kriminalitet i erhvervsforhold – ikke skal slettes og fortsat har offentlig interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at anonymisere og afindeksere artiklen ”Landsret skærper straffe over selskabstømmere” , som blev bragt på ekstrabladet.dk den 19. december 2001.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen omtaler, at [Klager] i en af Østre Landsret netop afsagt dom var blevet idømt 3 ½ års fængsel i en sag om selskabstømning.

Det fremgår af artiklen, at tre andre navngivne personer blev idømt mellem et halvt og fem års fængsel i sagen.

Efter Pressenævnets opfattelse må oplysningerne i artiklen anses for at være af en sådan følsom karakter, at de er belastende for [Klager].

Endvidere er artiklen fra 2001 og omtaler forhold langt tilbage i tiden.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist at hindre artiklens tilgængelighed.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på længden af den straf, som [Klager] blev idømt ved den i artiklen omtalte dom, at sagen fortsat har almen interesse, samt at [Klager] under et nyligt interview på Radio24syv selv har omtalt sagen.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet anmodningen om at anonymise eller afindeksere artiklen på ekstrabladet.dk.

Afgjort den 10. september 2019