Legislator Case Law & Legislation
W20190974225 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0364

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9742 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0364

KEN#LOKDOK23 2019 9742 Valid

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

En person klagede over en nekrolog bragt af Nordjyske Stiftstidende med omtale af en forhenværende formand for et pengeinstitut og hans erhvervsmæssige karriere.

Personen var ikke omtalt eller afbildet i nekrologen, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2019 9742 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over nekrologen ”Efter længere tids sygdom: Tidligere ebh bank-formand er død” , som blev bragt den 30. juli 2019 på Nordjyske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den påklagede nekrolog vedrører [Afdøde] og indeholder en beskrivelse af afdødes erhvervsmæssige karriere, herunder navnlig hans tid som formand for Ebh Bank.

Artiklen indeholder endvidere omtale om de efterfølgende retssager, som [Afdøde] var involveret i, efter Ebh Banks konkurs i 2008.

[Klager] har til støtte for klagen anført, at artiklen er uetisk, upassende og stærkt tendentiøs, og dermed ikke i overensstemmelse med god presseskik.

[Klager] har endvidere anført, at [Afdøde] ved publicering af teksten netop var død af sygdom, og at han ud over den i nekrologen omtalte Ebh Bank-sag, havde et bredt livsforløb med socialt, familiært og kulturelt perspektiv.

[Klager] har trods Pressenævnets anmodning herom ikke redegjort for sin retlige interesse i relation til klagen.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Klagen angår en nekrolog om afdøde, forhenværende formand for Ebh Bank, [Afdøde].

[Klager] har ikke redegjort for sin retlige interesse.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

På baggrund af sagens oplysninger kan Pressenævnet ikke lægge til grund, at [Klager] har en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at hun personligt kan anses for klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager].

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 26. august 2019.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →