Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0250

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0250

Redox får kritik for manglende forelæggelse

I en artikel bragt i december 2018 omtalte Redox et lokaludvalgsmedlems arbejde i et lokaludvalg og i en ungdomsbevægelse, som af Redox betegnes som fascistisk.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, som krænkede hendes privatliv, samt over manglende forelæggelse.

Personen klagede desuden over Redox’ afvisning af at slette artiklen.

Nævnet lagde vægt på, at omtalen har klar almen interesse.

Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være krænkende for klager og udtalte på den baggrund kritik af Redox for manglende forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Konservativt lokaludvalgsmedlem aktiv i fascistisk organisation” , som blev bragt på hjemmesiden Redox.dk den 14. december 2018, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt hende i rimelig tid, og at artiklen krænker hendes privatliv.

[Klager] har desuden klaget over, at Researchkollektivet Redox ikke har imødekommet hendes anmodning om sletning af artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Researchkollektivet Redox (herefter Redox) bragte den 14. december 2018 artiklen ”Konservativt lokaludvalgsmedlem aktiv i fascistisk organisation.

” Artiklen har følgende underrubrik

”Et medlem af [Ungdomsbevægelsen] er dobbeltorganiseret i [Det politiske parti].

Hun repræsenterer partiet i [Lokaludvalget].

”

Over artiklens overskrift er indsat et billede af tre personer, der ses stående på en offentlig vej.

Personen i midten ses holdende en kage med påskriften ”Byg Fort Europa!

”.

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”[Klager] i midten, da [Ungdomsbevægelsen] i juni overrakte en kage til Inger Støjberg.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Klager] er på mange måder en klassisk ungdomspolitiker.

Uddannet

cand.scient.pol fra Københavns Universitet, studenterjob i en interesseorganisation (Dansk Industri) og et ophold i Bruxelles med trainee- og assistentstillinger i EU-parlamentet og -kommissionen.

Med en fortid i [Ungdomsparti A] er hun i dag medlem af [Det politiske parti].

En ting adskiller hende dog fra de mange andre unge i storbyerne, der drømmer om en karriere på Christiansborg.

For samtidig med at [Klager] repræsenterer [Det politiske parti] i [Lokaludvalget], så er hun også aktiv i den fascistiske organisation [Ungdomsbevægelsen].

KAGE TIL STØJBERG

[Klager] stod frem, dog uden navn, på [Ungdomsbevægelsen]s hjemmeside i juni i år.

Det skete, da organisationen aktionerede for at lukke Europas ydre grænser og i den forbindelse afleverede en kage i Integrationsministeriet med Inger Støjberg som modtager.

På kagen stod der ‘Byg Fort Europa’.

I følgebrevet til kagen lød det blandt andet: “Får vi sikret de ydre grænser og stoppet for masseindvandringen, behøver du aldrig at købe en kage igen.

”

Det er nye toner fra [Klager], der ellers i efteråret 2015 roste Berlingske erhvervsredaktør, da denne foreslog at hjælpe flygtninge i arbejde.

I et tweet skrev hun tak til redaktøren “for pragmatisme i flygtningedebatten”.

I dag er ungdomspolitikeren gået over i den anden grøft.

[Ungdomsbevægelsen] er en del af den tværeuropæiske bevægelse af samme navn, der udspringer af den franske nyfascistiske bevægelse.

I mange lande har organisationen tætte personoverlap til nynazistiske kredse, ligesom efterretningstjenester flere steder i Europa overvåger organisationens aktiviteter.

For nylig bragte Al Jazeera første del af en dokumentar

(https://www.aljazeera.com/investigations/generationhate/), der blandt andet viser, hvordan den franske moderafdeling af [Ungdomsbevægelsen] begår racistiske overfald.

Som både Redox og andre medier tidligere har dokumenteret, så tager [Ungdomsbevægelsen], også i Danmark, udgangspunkt i en biologisk raceforståelse, hvor etnicitet spiller en afgørende rolle for hvem, der kan kalde sig danskere.

Du kan læse mere om [Ungdomsbevægelsen]s ideologi i denne artikel.

( https://redox.dk/nyheder/identitaer-fisker-i-nye-vande )

I [Lokaludvalget], hvor [Klager] altså repræsenterer [Det politiske parti], er hun en del af den arbejdsgruppe, der hedder ‘Social’.

I beskrivelsen lyder det, at [Klager] og de andre arbejdsgruppemedlemmer skal “støtte op om tiltag på Nørrebro, der giver længere levealder, færre kroniske syge og mindre ulighed på sundhedsområdet.

Derudover at bekæmpe ensomhed og styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft på Nørrebro.

”

[Ungdomsparti B]-FORMÆND: [UNGDOMSBEVÆGELSEN] “NYNAZISTER” OG “TENDERER TIL FASCISME”

Det er ikke første gang, at unge konservative havner i [Ungdomsbevægelsen].

Tidligere på året kunne Redox fortælle, at det tidligere medlem af [Ungdomsparti B] [Person A] nu var aktiv i den fascistiske organisation.

Dengang (https://redox.dk/nyheder/identitaer-fisker-i-nye-vande) sagde den daværende landsformand [Person B]

“(…) på vegne af [Ungdomsparti B] tager jeg og hele organisationen afstand fra [Ungdomsbevægelsen] og alt hvad de står for.

Det har jeg også gjort offentligt, hvor jeg bl.a. har betegnet dem som nynazister (det er i hvert fald det mest rammende begreb, jeg kan komme på).

(…) Det er ikke foreneligt, at være medlem af [Ungdomsparti B] og [Ungdomsbevægelsen].

Det har vi heller ikke oplevet at nogen har været, så vi har ikke haft nogen sager i den henseende.

”

Dengang fortalte han, at der i København havde været en konflikt mellem [Ungdomsparti B]’s lokale medlemmer og folk fra [Ungdomsbevægelsen].

“Jeg ved, at nogle fra [Ungdomsbevægelsen] har været i [Ungdomsparti B] Københavns lokaler til et arrangement, fordi nogle fra København-lokalforeningen fortalte om, hvor crazy de typer fra [Ungdomsbevægelsen] var.

De kom mest af alt for at spille smarte til et oplæg og udskamme [Ungdomsparti B]erne for at være ”radikale” og lignende.

Vi har diskuteret [Ungdomsbevægelsen] på vores interne grupper, hvor selv vores mest nationalkonservative medlemmer tager afstand fra dem, så jeg tror ikke rigtig, at der er så meget at hente,” lød det tilbage i maj fra [Person B].

Også [Ungdomsparti B]’s nye formand tager skarpt afstand fra [Ungdomsbevægelsen].

Han fortæller, at [Klager] ikke er medlem af ungdomsorganisationen, og uddyber

“Det første jeg gjorde, da jeg blev landsformand, var at tage en principbeslutning i [Ungdomsparti B], om at hvis man er medlem af [Ungdomsbevægelsen], så er det foreningsskadelig virksomhed og så bliver man smidt ud med det samme.

Jeg mener, at vi har en pligt som centrum-højre parti til sætte hegnpælene i forhold til hvor langt til højre man må gå.

Det har vi et ansvar for, og det var også derfor vi tog den beslutning.

Hvis man er helt ude på højrefløjen, hvor man tenderer til at være fascist, så har man ikke noget at gøre i [Ungdomsparti B]”.

KONSERVATIV LOKALFORMAND: HUN ER VELKOMMEN

Anderledes toner lyder dog fra [Lokalformand], der er formand for [Det politiske parti]s afdeling i København.

Han fortæller, at han i forbindelse med [Klager]s indtræden i [Lokaludvalget] havde en samtale med hende, hvor de bl.a. talte om, at hun havde været aktiv i [Ungdomsbevægelsen].

[Klager] lovede ifølge [Lokalformand], at hun ikke længere var aktiv.

Han kan ikke huske, hvornår den samtale fandt sted.

“Hun havde været til nogle arrangementer (i [Ungdomsbevægelsen], red.), men var det ikke mere og hun var meget fast besluttet på at sidde i [Lokaludvalget] og repræsentere [Det politiske parti].

Det var jeg glad for, for jeg synes, at hun er en ung dynamisk pige, som har sine meningers mod og har sine holdninger til tingene, og egentlig heller ikke er bleg for at sige det og tage de kampe, der nu engang skal tages.

”

Han har dog alligevel forsøgt at blive klogere på [Ungdomsbevægelsen]

“Der er flere ting, der er vigtige for mig.

Et: Hun er ikke medlem og hun er ikke aktiv og det har hun ikke været i mere end et halvt år.

To: At [Ungdomsbevægelsen] i Danmark på intet tidspunkt har udført nogen aktioner, der har været voldelige.

Din vinkel ligger i, at det er en problematisk organisation og jeg kan faktisk ikke forsvare den, fordi jeg ikke kender den særlig godt.

Jeg har knap nok fundet ud af hvad de egentlig mener, udover at de har nogle ret firkantede holdninger til hvordan de mener, at man skal beskytte Danmark og Europa.

”

[Lokalformand] vil dog gå ind i sagen, hvis det viser sig at [Klager] har løjet om sit stop i [Ungdomsbevægelsen]

“I og med at hun allerede dengang sagde, at hun faktisk var stoppet med at deltage i deres aktiviteter, så har du ikke bibragt noget nyt.

Hvis det viser sig, at hun måske ikke helt var stoppet alligevel, så skal vi ind og undersøge, hvad det er hun eventuelt har deltaget i eller ikke deltaget i, men lige nu er der ikke noget nyt under solen for mig.

”

[Klager] trådte ind som [Det politiske parti]s repræsentants i lokaludvalget i marts.

Tre måneder senere, i juni i år, optrådte [Klager] på [Ungdomsbevægelsen]s hjemmeside i forbindelse med kageoverdragelsen til Inger Støjberg.

Hun har således haft begge kasketter på i minimum tre måneder.

Redox har forsøgt at kontakte [Klager] via email, flere sociale medier samt via [Lokaludvalget]s sekretariat for at få et interview, men hun er ikke vendt tilbage.

Opdatering 17. december: [Ungdomsbevægelsen]s talsperson [Talspersonen] har efter offentliggørelsen af denne artikel henvendt sig til Redox.

Hun oplyser i en email, at [Ungdomsbevægelsen] efter hende opfattelse ikke er fascister.

Hun skriver desuden, at [Ungdomsbevægelsen] ikke har “udgangspunkt i en biologisk raceforståelse”.

Hun siger at organisationen i stedet opererer med begrebet “etnokulturel identitet”.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. januar 2019.

Ved mail af 30. januar 2019 har [Klager] anmodet Redox om at slette artiklen fra Redox.dk og Redox’ sociale medier, hvilket Redox den 14. marts 2019 har afvist.

[Klager] har klaget over Redox’ afvisning, som er modtaget i Pressenævnet den 14. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Redox har krænket hendes privatliv, idet Redox har udstillet hendes navn og tidligere erhverv, og at Redox ikke kan begrunde nogen almen interesse i dette.

Redox har således ikke taget hensyn til [Klager]s krav om respekt for hendes personlige integritet og hendes privatlivs fred, ligesom at Redox ikke har beskyttet hende mod ubeføjet krænkelse.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at udtale kritik af Redox for at have en skadevoldende hensigt, da artiklen har til formål at skade hendes ry og ære blandt medborgere.

Korrekt information

[Klager] har oplyst, at det er faktuelt korrekt, at hun i en periode var aktiv i både [Lokaludvalget] og [Ungdomsbevægelsen].

Det er dog ukorrekt oplyst i artiklen, at hun er fascist og medlem af en voldelig organisation.

Redox begrunder ikke, hvorfor de mener, at [Ungdomsbevægelsen] er fascistisk, men udlægger det som et faktum.

Redox har i den påklagede artikel indsat et link til en anden artikel om [Ungdomsbevægelsen].

I artiklen bliver [Ungdomsbevægelsen] ikke beskrevet som fascistisk, og det er således for første gang i den påklagede artikel, at et dansk medie omtaler [Ungdomsbevægelsen] som en fascistisk organisation.

Redox skelner ikke mellem, hvad der i artiklen er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Redox udlægger [Ungdomsbevægelsen] som fascistisk som et faktum, hvor det burde have været udlagt som en kommentar.

Redox definerer på deres hjemmeside fascister som følgende

”For os er fascismen ikke blot en fjern historisk periode i fx Italien, Tyskland eller Chile.

Fascismen er en politisk strømning, der kommer i mange afskygninger.

Antallet af fascister, der selv definerer sig som fascister, er meget lavt, især i Vesteuropa.

Nogle definerer sig som nationalsocialister, andre som etnopluralister, nationaldemokrater, nationalkonservative eller slet og ret patrioter.

Uanset de mange forskellige etiketter er der mere der samler dem end der skiller dem: En racistisk verdensopfattelse, tanken om nationen som verdens omdrejningspunkt, en antidemokratisk voldsberedthed og en fjendtlig linje over for venstrefløjen og arbejderbevægelsen.

”

Ud fra Redox’ definition af fascisme kan Redox ikke anklage [Klager] for at være fascist.

[Ungdomsbevægelsen] identificerer sig som patrioter, hvilket ifølge Gyldendals Den Store Danske betyder ”fædrelandskærlig”.

At være fædrelandskærlig eller nationalkonservativ er åbenbart for Redox det samme som at være fascist.

Redox beskriver fædrelandskærlige som racister, hvilket der ikke er belæg for.

Redox beskriver endvidere i ovenstående definition fascister som havende en antidemokratisk voldsberedthed og fjendtlig linje.

[Klager]s politiske aktion med overrækkelsen af kagen i juni 2018, som skete i [Ungdomsbevægelsen] regi, kan på ingen måde betegnes som racistisk, antidemokratisk, voldelig eller som en fjendtlighed mod venstrefløjen eller mod arbejderbevægelsen.

[Klager] har endvidere oplyst, at [Ungdomsbevægelsen] tager kraftigt afstand fra de voldelige udtalelser, der er bragt i dokumentaren, som Redox i artiklen henviser til.

Der er ingen dokumentation for, at [Ungdomsbevægelsen] er en voldelig organisation.

Dokumentaren ”Generation Hate Part 1”, som er produceret af Al-Jazeera, og som Redox har henvist til, udstiller den franske [Ungdomsbevægelsen] i Lille med flere grove usandheder.

Dokumentaren har medtaget voldelige udtalelser fra personer, der fremstilles som medlemmer af [Ungdomsbevægelsen], men som ikke er medlemmer.

Al-Jazeera har efter dokumentarens udgivelse indrømmet flere alvorlige fejl i dokumentaren, og den dokumenterer således ikke, at [Ungdomsbevægelsen] er en voldelig organisation.

[Klager] har i den forbindelse henvist til [Ungdomsbevægelsen]s artikler ”OUR RESPONSE TO ’GENERATION HATE’” bragt den 13. december 2018 på [Bevægelsens hjemmeside] og ”Al-Jazeera dokumentar om [Ungdomsbevægelsen]” bragt den 15. december 2018 på [Bevægelsens hjemmeside].

Forelæggelse og angreb og svar

[Klager] har anført, at Redox ikke har forelagt de oplysninger, som er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for hende.

Redox kontaktede [Klager] inden offentliggørelsen af artiklen og oplyste, at Redox ville skrive en historie om hendes arbejde i [Ungdomsbevægelsen] og [Lokaludvalget].

Redox havde ikke givet [Klager] mulighed for at svare på mediets anklage om, at hun er medlem af en fascistisk og voldelig organisation.

Redox burde som minimum have sendt [Klager] artiklen, så hun kunne have forholdt sig til angrebet.

Redox har endvidere ikke givet [Klager] rimelig tid til at svare på oplysningerne.

Redox kontaktede den 13. december 2018 kl.

16:01 [Klager] med følgende mail

”Hej [Klager]

Jeg skriver til dig, da jeg gerne vil lave et interview med dig om dit engagement i [Ungdomsbevægelsen] og [Det politiske parti] samt om din plads i [Lokaludvalget].

Vil du venligst vende tilbage til mig med et telefonnummer jeg kan kontakte dig på?

Mvh [Redaktøren]

Journalist, Researchkollektivet Redox

[…]”

Samme dag blev [Klager] kontaktet af Redox via Facebook med samme besked, og Redox ringede til [Lokaludvalget] for at få hendes telefonnummer udleveret.

Redox offentliggjorde artiklen den 14. december 2018 på Redox.dk, og den 15. december 2018 på Redox’ Facebook-side og Twitter-konto.

[Klager] har således alene fået én dag til at besvare anmodningen, hvilket er i strid med god presseskik, da forelæggelse bør ske således, at der gives rimelig tid til at svare.

Sletning B.

8

[Klager] har anmodet om, at Pressenævnet pålægger Redox at slette artiklen, idet den er æreskrænkende.

[Klager] har anført, at artiklen kan få negative konsekvenser for hendes fremtid for eksempel i tilfælde af, at en kommende arbejdsgiver Googler hendes navn og læser artiklen.

[Klager] har oplyst, at artiklen den 23. december 2018, som er lidt over en uge efter offentliggørelsen, var delt 163 gange, havde fået 139 likes, 123 sure smileys mm.

Redox har 7666 følgere og 7921 likes på deres Facebook-side, og [Klager] har anslået, at artiklen er fremgået på ca. 10.000 Facebook-profiler blot en uge efter offentliggørelsen, hvilket er et stort skadeomfang for hende som person.

[Lokaludvalget], hvor [Klager] repræsenterer [Det politiske parti], har fået flere borgerhenvendelser med bekymringer over, at der sidder en fascist i deres lokaludvalg.

[Klager] har måttet forsikre lokaludvalget om, hun at ikke er fascist og medlem af en voldelig organisation, og lokaludvalget har måttet skrive det samme til de borgere, der har rettet henvendelse om hendes person.

2.2.

Redox’ synspunkter

Privatlivets fred

Redox har afvist, at artiklen krænker [Klager]s privatliv.

[Klager] sidder i et offentligt udvalg, hvor hun repræsenterer et politisk parti i diskussioner om en hel bydels udvikling og fremtid.

Det har offentlighedens interesse, hvem der sidder i den slags magtfora, samt hvilke andre politiske sammenhænge, de valgte indgår i.

Korrekt information

Redox har anført, at Redox ikke omtaler [Klager] som fascist, men at Redox er imod organisationen [Ungdomsbevægelsen].

Redox omtaler hverken [Klager] eller den danske afdeling af [Ungdomsbevægelsen] som voldelige, men i stedet omtales den danske afdelings relation til den franske afdeling af bevægelsen, der af Al-Jazeera er afsløret i flere voldshandlinger.

Forelæggelse og angreb og svar

Redox har anført, at det ikke er korrekt, at [Klager] kun fik ét døgn til at forholde sig til mediets henvendelse.

Artiklen blev ikke offentliggjort den 14. december 2018, men først den 15. december 2018 kl.

12:30.

At artiklen står som værende offentliggjort den 14. december 2018 skyldes, at artiklen er oprettet i Redox.dks CMS dagen før offentliggørelsen.

Artiklen blev offentliggjort på Redox’ Facebook-side og Twitter-konto umiddelbart efter offentliggørelsen på hjemmesiden, henholdsvis kl.

12:36 og 13:22 den 15. december 2018.

Redox kontaktede [Klager] via mail den 13. december 2018 kl.

16:01, samt via Facebook og Twitter samme dag ca. kl.

20:30.

Redox kontaktede desuden både [Lokaludvalget] og [Klager]s lokalformand i [Det politiske parti] og bad begge parter om at videreformidle interviewforespørgslen.

[Klager] vendte ikke tilbage på henvendelserne, hverken før eller efter artiklens offentliggørelse.

Redox opdaterer sædvanligvis deres artikler med kommentarer, hvis disse kommer efter en given artikel bliver bragt.

Sletning B.

8

Redox har afvist at slette artiklen med henvisning til, at den har offentlig interesse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Redox har krænket hendes privatliv, idet Redox har udstillet hendes navn og tidligere erhverv, og at Redox ikke kan begrunde nogen almen interesse i dette.

Redox har i artiklen blandt andet omtalt [Klager]s arbejde i [Lokaludvalget] og [Ungdomsbevægelsen].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at omtalen af, at [Klager] arbejder i både [Lokaludvalget] og [Ungdomsbevægelsen], må anses for oplysninger af klar almen interesse.

Nævnet udtaler ikke kritik af Redox for at bringe oplysningerne herom.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt oplyst i artiklen, at hun er fascist og medlem af en voldelig organisation, samt at der ikke er dokumentation for at betegne [Ungdomsbevægelsen] som en fascistisk og voldelig organisation.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er mulig, bør de kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”En ting adskiller hende dog fra de mange andre unge i storbyerne, der drømmer om en karriere på Christiansborg.

For samtidig med at [Klager] repræsenterer [Det politiske parti] i [Lokaludvalget], så er hun også aktiv i den fascistiske organisation [Ungdomsbevægelsen].

[…]

For nylig bragte Al Jazeera første del af en dokumentar […], der blandt andet viser, hvordan den franske moderafdeling af [Ungdomsbevægelsen] begår racistiske overfald.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i en periode har været aktiv i både [Lokaludvalget] og i [Ungdomsbevægelsen].

Af artiklen fremgår det, at organisationen [Ungdomsbevægelsen] af Redox vurderes som fascistisk.

Det fremgår endvidere, at den franske afdeling af [Ungdomsbevægelsen] har begået racistiske overfald.

[Klager] omtales imidlertid ikke som fascist og som medlem af en voldelig organisation, men det oplyses, at hun har været aktiv i [Ungdomsbevægelsen], som Redox har betegnet som fascistisk.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse og angreb og svar

[Klager] har klaget over, at hun ikke fået forelagt de oplysninger, som er skadelige, krænkende og agtelsesforringende for hende, samt at Redox ikke har givet hende rimelig tid til at svare på oplysningerne.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det følger videre, at angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

Pressenævnet finder, at oplysningen om [Klager]s virke i [Lokaludvalget] med samtidig omtale af organisationen [Ungdomsbevægelsen], som af Redox betegnes som fascistisk, kan være skadelig, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningen skulle derfor have været forelagt [Klager] inden offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Redox forud for offentliggørelsen kontaktede [Klager] med oplysning om, at Redox ønskede at lave et interview med hende om hendes engagement i [Ungdomsbevægelsen] og [Det politiske parti] samt om hendes plads i [Lokaludvalget].

Pressenævnet finder, at Redox burde have forelagt den konkrete, krænkende oplysning for [Klager], idet nævnet bemærker, at et tilbud om interview ikke kan sidestilles med en forelæggelse af omtalens krænkende oplysning.

Nævnet udtaler kritik af den manglende forelæggelse.

Sletning B.

8

[Klager] har klaget over, at Redox.dk har afvist at slette artiklen, og at artiklen kan få negative konsekvenser for hendes fremtid.

- Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder oplysninger om [Klager]s arbejde i [Lokaludvalget] og [Ungdomsbevægelsen].

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen, der angår [Klager]s virke i [Lokaludvalget] med samtidig omtale af [Ungdomsbevægelsen], herunder [Ungdomsbevægelsen]s formål, kan anses for belastende for [Klager].

Det er imidlertid nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.

Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have en vis almen interesse, da [Klager] fortsat er lokaludvalgsmedlem i [Lokaludvalget].

Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at indholdet af artiklen er af en sådan karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Samtidig har nævnet lagt til grund, at Redox snarest opretter et link til denne kendelse med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis omtalen fortsat er tilgængelig på redox.dk og ikke er ændret på det punkt, hvor nævnet har udtalt kritik.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Redox at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Redox

[underrubrik]

Redox får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

I en artikel bragt i december 2018 omtalte Redox et lokaludvalgsmedlems arbejde i [Lokaludvalget] og [Ungdomsbevægelsen].

Den omtalte person har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at oplysningen om klagers virke i [Lokaludvalget] med samtidig omtale af [Ungdomsbevægelsen], som af Redox betegnes som fascistisk, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

Oplysningen burde derfor have været forelagt for klager forud for offentliggørelsen, så klager havde haft mulighed for at komme med sine bemærkninger hertil.

Nævnet udtaler derfor kritik af den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse på hjemmesiden

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 12. august 2019