Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0225

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0225

TV 2 får ikke kritik for at have gengivet kommunalt høringsbrev

TV 2 omtalte i juni 2018, at Københavns Kommune havde udtrykt kritik af en chef i et boligselskab.

Kritikken omhandlede chefens forhold til en lokal bande.

Chefen klagede til Pressenævnet over, at kritikken mod ham blev fremsat på baggrund af et høringsbrev afsendt af en kommunal forvaltning.

Pressenævnet fandt, at artiklens indhold havde klar offentlig interesse.

Nævnet fandt samtidig, at det klart fremgik af artiklen, at de gengivne oplysninger stammede fra det offentligt tilgængelige høringsbrev, og at indholdet af høringsbrevet var loyalt gengivet i artiklen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik af TV 2 for at have bragt artiklen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Bandefolk ansat af boligselskab gør beboere utrygge” og ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” , bragt på TV 2 Nyhedernes hjemmeside nyheder.tv2.dk den 17. juni 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 16. marts 2018 fremsendte direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune [Direktør A] et tilsynsbrev til [Boligselskabets tidligere navn].

Af tilsynsbrevet fremgår blandt andet

” Tilsynsbrev vedr.

samarbejdet med Københavns Kommune i [Boligområdet]

Tilsynet har observeret forskellige forhold i den boligsociale indsats i [Boligområdet] og Beredskabet, som har behov for yderligere afklaring.

Tilsynet beder derfor, i henhold til driftsbekendtgørelsens § 123 om, at [Boligselskabets tidligere navn] redegør for de nærmere omstændigheder omkring ansættelserne og [Boligselskabets tidligere navn]s overvejelser i den forbindelse.

Ansættelse banderelaterede medarbejdere i [Boligselskabets tidligere navn] boligsociale indsats

Tilsynet har observeret, at mindst en medarbejders tilknytning til bandemiljøet er omtvistet.

Det er kommunens opfattelse, at der er medarbejdere i [Boligselskabets tidligere navn], med virke i helhedsplanen, som ikke er frigjort fra det lokale bandemiljø.

Det er desuden tilsynets observation, at der kan være tale om medarbejdere, som har en borgervendt funktion i [Boligområdet].

[…]

Tryghedschefens rolle

Tryghedschefen har ved offentlige arrangementer og i medierne udtalt sig positivt omkring banden [Bande 1]s indflydelse på [Boligområdet].

Dette giver bekymring for tryghedschefens upartiskhed og afstandtagen til banden.

Samtidig konstaterer tilsynet, at tryghedschefen flere gange i medierne præsenteres som leder af den boligsociale indsats i [Boligområdet], skriver til beboerne i området om tryghedssituationen i området og i det hele taget agerer som [Boligselskabets tidligere navn]s ledelse i [Boligområdet].

Tilsynet ønsker en redegørelse for [Boligselskabets tidligere navn]s tryghedschefs rolle i [Boligområdet].

Herunder ansvarsfordeling mellem tryghedschefen og sekretariatslederen af helhedsplanen, samt [Boligselskabets tidligere navn]s overvejelser i forbindelse med tryghedschefens relation til kendte bandemedlemmer i boligområdet.

[…]”

I et brev af 6. april 2018 skrev vicedirektør for Teknik- og Miljøforvaltningen [Vicedirektøren] blandt andet følgende til medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune [Borgerrepræsentationsmedlemmet]

” Spørgsmål til tilsynsbrev vedr.

[Boligselskabets tidligere navn]/[Boligområdet]

Kære [Borgerrepræsentationsmedlemmet]

Tak for dit spørgsmål fra den 17. marts 2018, hvor du spørger til dokumentation for kommunens ”påstande” i tilsynsbrevet til [Boligselskabets tidligere navn] den 16. marts 2018.

Lad mig indledningsvist redegøre for formen, når forvaltningen vælger at sende et tilsynsbrev.

Et tilsynsbrev med ønske om en redegørelse har afsæt i kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med de almene boligorganisationer.

Konkret er tilsynet i denne sag bekymret for risikoen for, hvorvidt boligorganisationen har en tydelig afstand til bandemiljøet i [Boligområdet].

Tilsynsbrevet tager derfor ikke afsæt i ”påstande”, men er et ønske om en forvaltningsmæssig oplysning af et tilsynsspørgsmål.

Teknik- og Miljøforvaltningen deler bekymringerne med flere forvaltninger og har haft opmærksomhed på [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet] i [Boligområdet] gennem flere år.

[…]

Nedenstående redegøres for kilder, der ligger til grund for forvaltningens bekymringer.

Det bemærkes desuden, at der pt.

er en verserende sag, omtalt af TV 2 den 19. marts [Her er i brevet indsat en fodnote, hvori der fremgår et link til artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” bragt på nyheder.tv2.dk den 19. marts 2018, Pressenævnet ], omkring en medarbejder i [Boligselskabets tidligere navn], der angiveligt er sigtet for drabsforsøg, og ifølge mediets kilder er aktivt bandemedlem og har ansættelse i [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet].

[Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet]s tryghedschef udtaler sig omkring ansættelsen på vegne af boligorganisationen i sagen.

Der er nedlagt navneforbud i sagen og kommunen kan derfor ikke gå yderligere ind i den.

[…]

Nedenfor følger en kommentering af de enkelte spørgsmål i henvendelsen

Flere af tryghedschefens udtalelser til medierne omkring bandekonflikten i og omkring [Boligområdet] har vækket bekymring i forvaltningerne, da de kan forstås som opbakning til banden [Bande 1]s rolle i området.

Dette kan skabe usikkerhed om tryghedschefens og [Boligselskabets tidligere navn]s/[Boligselskabet]s rolle og upartiskhed i konflikten.

Nedenfor er eksempler på to udtalelser fra tryghedschefen

Bekymringen for tryghedschefens upartiskhed og afstandtagen til banden [Bande 1] bunder i flere forhold.

Formålet med tilsynsbrevet er at afdække, hvorvidt der er grundlag for denne bekymring.

Bekymringen er bl.a. opstået på baggrund af ovennævnte offentlige udtalelser, ansættelser af medarbejdere med formodet banderelationer mv.

Det fremhæves jf. ovenfor, at det ikke er en bekymring som Teknik- og Miljøforvaltningen er alene om.

De to ovenstående bekymringer hænger sammen, hvorfor nedenstående er et samlet svar på disse.

Den indsats som tryghedschefen er leder for, ”Beredskabet, [Boligselskabets tidligere navn]”, dækker ikke [Boligområdet], men alene [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet]s boligafdelinger uden en boligsocial helhedsplan.

På trods af dette har forvaltningerne en bekymring for, at tryghedschefen fortsat arbejder i [Boligområdet], og de facto er leder af [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet]s sociale indsats i [Boligområdet], hvilket skaber en utydelig ledelse.

[…]

Grundlaget for ovenstående bekymring er bl.a., at

Tryghedschefen har i en årrække arbejdet i den sociale indsats i [Boligområdet], og har i den forbindelse fået en relation til flere beboere.

Ved socialt og særligt kriminalpræventivt arbejde dannes der ofte relationer til kriminelle.

Det er centralt, at der på trods af relationer til stadighed kan sikres en vis afstandtagen og distance til kriminelle handlinger og bander.

Forvaltningerne er bekymrede for, hvorvidt dette er tilfældet i [Boligområdet], og ønsker i den forbindelse en redegørelse fra [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet] for overvejelserne omkring relationerne.

Grundlaget for forvaltningernes bekymringer er bl.a.

Påklagede artikler

TV 2 bragte den 17. juni 2018 artiklen ”Bandefolk ansat af boligselskab gør beboere utrygge” på TV 2 Nyhedernes hjemmeside nyheder.tv2.dk.

Øverst i artiklen ses en video med overskriften ”Utryg beboer: - Det siger jo bare, hvilken magt de har nu” .

Videoen indledes med en uskarp videooptagelse af, at en person bliver anholdt på en parkeringsplads.

Øverst i højre hjørne står teksten ”Privatoptagelse”.

Mens optagelsen bliver vist, fremgår i nederste halvdel af billedet med fed skrift teksten: ”Manden, som bliver anholdt her, er dømt for vold og har forbindelse til banden [Bande 1]” .

Herefter følger teksten: ”Han er en af de banderelaterede, der er ansat af [Boligselskabet] i [Boligområdet]” , hvorefter teksten ”Boligkvarteret hvor [Bande 1] er berygtet for at begå kriminalitet” ses på skærmen.

Mens der klippes mellem videooptagelsen af anholdelsen og optagelser af skyggen af en person med kasket på, udtaler en anonym person med forvrænget stemme følgende

”Anonym person, voice over: Hvis man kontakter ejendomskontoret, så er det dem, man får fat i”

Optagelserne af anholdelsen fortsætter, mens teksten ”Igennem deres ansættelse har de bl.a. alle nøgler til ejendomme i [Boligområdet]” fremgår på nederste halvdel af skærmen.

Der klippes til interviewet med den anonyme person

”Anonym: Når det er så tydeligt, at det er dem.

.

.

at de så også bliver ansat og får lov til at komme ind og ud af folks hjem, det siger jo bare, hvilken magt de har nu.

”

Herefter følger artiklen, hvoraf følgende blandt andet fremgår

” Efter denne artikels udgivelse er der tilføjet detaljer om [Boligselskabet]s procedure for ansattes adgang til nøgler i boligselskabet.

Ville du frivilligt overlade nøglen til dit hjem til en person du kender som bandemedlem?

Ville du være tryg ved, at folk med banderelationer skulle hjælpe dit barn ud af kriminalitet?

Det er hverdagen for beboerne i en af Danmarks mest berygtede ghettoer.

[I artiklen er der her indsat et link til artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” , bragt den 19. marts 2018 på nyheder.tv2.dk, Pressenævnet ]

I det socialt udsatte boligområde [Boligområdet] på Nørrebro i København er flere mænd med kriminel fortid og med tilknytning til banden [Bande 1] ifølge TV 2s oplysninger nemlig blevet ansat hos det almene boligselskab [Boligselskabet] - det, der tidligere hed [Boligselskabets tidligere navn].

Flere beboere i området har overfor TV 2 fortalt, at de føler sig utrygge – blandt andet fordi de ved vedligeholdelse i lejligheden skal overlade deres nøgler til ejendomskontoret, når de ikke selv er hjemme.

Men kun én af beboerne ønskede at blive interviewet

- Folk er utrygge.

Vi tør ikke at klage, fordi man tænker, at de bare kan komme ind i éns hjem, fortæller en beboer.

Af frygt for repressalier ønsker beboeren at optræde anonymt, men TV 2 kender vedkommendes identitet.

[…]

Kommune: Medarbejdere ikke frigjort af bandemiljø

En aktindsigt, som TV 2 har fået hos Københavns Kommune, viser, at kommunen deler beboernes bekymringer.

I forbindelse med TV 2s afsløring af, at [Boligselskabet] havde en banderelateret person ansat [Den understregede tekst udgør et link til artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” , bragt den 19. marts 2018 på nyheder.tv2.dk, Pressenævnet ], sendte Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltningen den 16. marts et tilsynsbrev til [Boligselskabet].

Heri udtrykte kommunen bekymring over boligselskabets forhold til banden [Bande 1] i [Boligområdet], der var involveret i sidste års københavnske bandekrig

”Det er kommunens opfattelse, at der er medarbejdere i [Boligselskabets tidligere navn], med virke i helhedsplanen, som ikke er frigjort fra det lokale bandemiljø."

"Det er desuden tilsynets observation, at der kan være tale om medarbejdere, som har en borgervendt funktion i [Boligområdet]," skrev kommunen.

Boligselskab afviser kommunes påstande

Boligselskabet [Boligselskabet] blev i første omgang meget overrasket over tilsynsbrevet.

Den 20. april modtager kommunen første svar fra boligselskabet

"[Boligselskabets tidligere navn] (fremover benævnt [Boligselskabet]) har med stor undren modtaget Tilsynets brev," lyder første linje.

Boligselskabet mener, at man har holdt sig helt indenfor egne regler og forklarer, at det er normalt i enkelte tilfælde at ansætte folk med en plettet straffeattest

"Samtlige ansættelser er altid sket med den klart udtalte forholdsregel, at når man har udstået sin straf, så er tavlen visket ren."

"Men hvis man ikke kan holde sig på dydens smalle sti, så bliver man afskediget igen."

Endeligt mener [Boligselskabet], at ansættelserne af personer med fortid i bandemiljøet er sket på foranledning af og med støtte fra både politi og Kriminalforsorgen samt med godkendelse af Københavns Kommune selv.

Der henvises særligt til ansættelsen af en bestemt medarbejder, og boligselskabet medsender en række mail-korrespondancer som dokumentation i sit svar.

Men ifølge Københavns Kommune er ovenstående ikke korrekt.

Kommune: Undlad i fremtiden at ansætte dømte

2 9. maj lander et supplerende tilsynsbrev fra kommunen i [Boligselskabet]s mailindbakke.

Det indeholder blandt andet en række uddybninger af bekymringerne.

I det nye brev tilbageviser Københavns Kommune, at man skulle have støttet og foranlediget ansættelsen af en bestemt person med bandetilknytning.

[…]

Slutteligt skriver forvaltningen i brevet, at man fremadrettet forventer, at [Boligselskabet] undlader at ansætte dømte beboere i det boligområde, som kriminaliteten relaterer sig til.

[…]

Hverken [Boligselskabet] eller Københavns Kommune har ønsket at stille op til interview.

[Boligselskabet] skriver i en mail til TV 2, at ”vi afviser fortsat tilsynets påstande.

Dette, og en dyb forundring over tilsynets ageren i sagen, vil fremgå af det oplæg til brev, vi har til behandling i [Boligselskabet]s bestyrelse i næste uge.

”

[…]”

Artiklen er ledsaget af følgende faktaboks

”DOKUMENTATION

I et svar til medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, [Borgerrepræsentationsmedlemmet], fremlægger Teknik- og Miljøforvaltningen det første tilsynsbrev sendt til [Boligselskabet].

Det kan findes på Københavns Kommunes hjemmeside.

[Den understregne tekst udgør et link til en pdf-fil, som indeholder et brev af 16. marts 2018 til [Boligselskabets tidligere navn] med overskriften ”Tilsynsbrev vedr.

samarbejdet med Københavns Kommune i [Boligområdet]” , spørgsmål vedrørende tilsynsbrevet stillet af [Borgerrepræsentationsmedlemmet], samt svar hertil fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Pressenævnet ].

TV 2 bragte den 17. juni 2018 endvidere artiklen ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” på nyheder.tv2.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tryghedschef for boligselskab bliver irettesat og bedt om ikke længere at arbejde med den sociale indsats i [Boligområdet].

”

Af artiklen fremgår herefter

”Han har modtaget priser og fået stor ros af politikere for sit arbejde med utilpassede unge i [Boligområdet].

Men nu er tryghedschefen i det almene boligselskab [Boligselskabet] - tidligere [Boligselskabets tidligere navn] - kommet under beskydning.

I et tilsynsbrev fra den 16. marts, som TV 2 er i besiddelse af [Den understregne tekst udgør et link til samme pdf-fil med akter fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som der er linket til i ovenstående artikel, Pressenævnet ], fremgår det, at Københavns Kommune er bekymret over, hvorvidt tryghedschefen har udvist upartiskhed og taget nok afstand til den kriminelle bande [Bande 1].

Banden holder til i det socialt udsatte boligområde [Boligområdet] på Nørrebro i København, hvor [Boligselskabet] administrerer ejendommene og står for den boligsociale indsats.

[Sociologen], sociolog og journalist, har igennem 10 år fulgt debatten om banderne i København, og han forstår godt kommunens bekymringer

- Retorikken mellem tryghedschefen og fuldgyldige bandemedlemmer er påfaldende ens.

Kommune: Tryghedschef har udtalt sig positiv om [Bande 1]

I tilsynsbrevet fra Københavns Kommune fremgår det, at tryghedschefen ved offentlige arrangementer og i medierne har "udtalt sig positivt omkring banden [Bande 1] indflydelse på [Boligområdet]."

Men [Boligselskabet] er langt fra enige i den udlægning.

I et svar til kommunen skriver boligselskabet, at tilsynsbrevet opfattes som en æreskrænkelse af tryghedschefen

"Vi må forlange, at man enten dokumenterer de fremsatte påstande eller trækker påstandene tilbage."

29. maj skriver tilsynet igen til [Boligselskabet].

Denne gang med en række eksempler på tryghedschefens udtalelser.

Ved et arrangement i [Boligområdet] i 2017 skulle tryghedschefen ifølge kommunen have udtalt, at "de unge i [Boligområdet] havde stået imod [Bande 2]s (rivaliserende bande, red.) indtog i området og værnet om sikkerheden i området."

Yderligere er tryghedschefen i forbindelse med sidste års bandekrig i København i Berlingske citeret for at sammenligne [Bande 1]s kamp mod [Bande 2] ([Bande 2]) med Danmarks historiske kamp med svenskerne i 1700-tallet.

"Tryghedschefen udtaler videre, at kampen er hård, men nødvendig," skriver kommunen.

- Det bidrager til bandernes fortælling

Ifølge [Sociologen] er en af de største udfordringer i socialt udsatte boligområder at få aflivet myten om gangster- og ghettoidentiteten blandt de yngre drenge.

De skal indse, at banderne ikke er nogen, der forsvarer området, men at de er selve årsagen til, at der bliver skudt, mener han.

- Derfor synes jeg, det er bekymrende, at man har en tryghedschef, der går ind og fremstiller det som om, at [Bande 1] beskytter [Boligområdet] og sammenligner [Bande 1]' bandekamp med svenskerkrigerne, siger [Sociologen].

[…]

Kommune kræver tryghedschef ud af [Boligområdet]

Den 17. marts stillede medlem af Borgerrepræsentationen i København, [Borgerrepræsentationsmedlemmet] (S), spørgsmål om sagen til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

I svaret skriver kommunen blandt andet, at "Tryghedschefen agerer som [Boligselskabets tidligere navn]s ledelse i [Boligområdet]".

Dette kritiserer kommunen, fordi tryghedschefens rolle - ifølge aftalen med Landsbyggefonden, der finansierer projektet - er at være leder af "Beredskabet, [Boligselskabets tidligere navn]".

Dette dækker ikke den sociale indsats i [Boligområdet], men "alene [Boligselskabets tidligere navn]s/[Boligselskabet]s boligafdelinger uden en boligsocial indsats", skriver kommunen.

Kommunen henviser blandt andet til en række udtalelser til medier, hvor tryghedschefen har udtalt sig på vegne af [Boligselskabet] i sager vedrørende den sociale indsats i [Boligområdet].

På baggrund af ovenstående indskærper Københavns Kommune i et tilsynsbrev, at tryghedschefen ikke "kan virke i [Boligområdet] eller andre [Boligselskabet]-afdelinger, der er omfattet af en boligsocial indsats."

Ønsker ikke at stille op til interview

TV 2 fortæller søndag, at det almene boligselskab [Boligselskabet] – det, som indtil for ganske nylig hed [Boligselskabets tidligere navn] – har ansat tidligere dømte kriminelle, som åbent fortæller om deres forbindelser til banden [Bande 1].

I et tilsynsbrev, som TV 2 er besiddelse af, fremgår det yderligere, at det er Københavns Kommune opfattelse, at [Boligselskabet] har folk ansat, der "ikke er frigjort fra det lokale bandemiljø."

TV 2 har spurgt både [Boligselskabet] og Københavns Kommune om de vil stille op til interview, men dette har ingen af parterne ønsket.

[Boligselskabet] skriver i en mail til TV 2, at ”vi afviser fortsat tilsynets påstande.

Dette, og en dyb forundring over tilsynets ageren i sagen, vil fremgå af det oplæg til brev, vi har til behandling i [Boligselskabet]s bestyrelse i næste uge.

”

Københavns Kommune oplyser, at man ikke vil stille op, før [Boligselskabet] har svaret på kritikken.

Efter TV 2s henvendelse til [Boligselskabet] er en af de ansatte med tilknytning til bandemiljøet angiveligt blevet opsagt, men dette har [Boligselskabet] ikke ønsket at kommentere.

TV 2 har desuden spurgt tryghedschefen, om han vil kommentere kritikken, men han henviser til ledelsen i [Boligselskabet].

”

[Klager] klagede den 16. august 2018 til TV 2 over artiklerne.

TV 2 afviste den 19. oktober 2018 [Klager]s klage.

[Klager]s klage over TV 2s afslag er modtaget i Pressenævnet den 6. december 2018.

Øvrige oplysninger

Pressenævnet afsagde den 23. oktober 2018 kendelse i nævnets sag nr. 2018-80-0114, [Klager] og [Boligselskabets tidligere navn] mod TV 2.

Sagen omhandlede en klage over artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” bragt den 19. marts 2018 på nyheder.tv2.dk.

I Pressenævnets kendelse i sagen hedder det blandt andet

”2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] og [Boligselskabets tidligere navn]s synspunkter

[…]

- Beskyldninger mod [Boligselskabets tidligere navn]

[Klager] og [Boligselskabets tidligere navn] har anført, at TV 2 kæder en medarbejder fra [Boligselskabets tidligere navn] sammen med banden [Bande 1], hvilket er uværdigt for [Boligselskabets tidligere navn].

[…]

Dertil knyttes nuværende medarbejdere hos [Boligselskabets tidligere navn] til bandemiljøet på et grundlag, som [Boligselskabets tidligere navn] ikke er bekendt med, trods [Klager]s anmodning om, at TV 2 dokumenterede sine påstande.

[Klager]s anmodning af 9. marts 2018 blev imidlertid ikke besvaret af TV 2.

[Boligselskabets tidligere navn] har i den anledning bedt Københavns Politi be- eller afkræfte TV 2s påstande, og i et af tilfældene er der klarer indicier for, at TV 2s påstand er grundløs.

[Klager] har medsendt sin mail af 12. marts 2018 til Københavns Politi samt København Politis svar af 24. april 2018, hvoraf det afslutningsvist fremgår

”[…]

På den baggrund kan jeg oplyse, at Københavns Politi ikke kan be- eller afkræfte, hvorvidt de to medarbejdere hos [Boligselskabets tidligere navn], […], eventuelt måtte være medlem af en bande.

Det kan ligeledes oplyses, at Københavns Politi ikke har videregivet oplysninger til TV 2 eller andre om, hvilke personer der har været eller fortsat er ansat hos [Boligselskabets tidligere navn], eller om ansatte hos [Boligselskabets tidligere navn] måtte have bandetilhørsforhold.

”

[…]

2.2 TV 2s synspunkter

[…]

- Beskyldninger mod [Boligselskabets tidligere navn]

TV 2 har anført, at det er helt almindelig journalistisk metode at fremlægge oplysninger i forbindelse med research.

I denne situation har TV 2 fået oplysninger om, at [Boligselskabets tidligere navn] i flere tilfælde har ansat aktive kriminelle og bandemedlemmer i deres organisation.

TV 2 gav [Klager] navnene på fem personer (ud over den i artiklen omtalte sigtede), som TV 2 har fået oplyst er medlemmer af en bande, for at [Boligselskabets tidligere navn] havde mulighed for at be- eller afkræfte deres tilknytning til [Boligselskabets tidligere navn].

TV 2 har hertil bemærket, at de to personer, som [Klager] har forhørt sig om hos Københavns Politi, i øvrigt slet ikke er omtalt i den påklagede artikel.

[…]

Dertil har TV 2 anført, at [Boligselskabets tidligere navn] har haft anledning til at forholde sig til, at en af deres medarbejdere har optrådt som aktivt bandemedlem.

[Boligselskabets tidligere navn] er i den forbindelse citeret loyalt for, at [Boligselskabets tidligere navn] ikke er bekendt med, at nogen af deres ansatte er medlem af en bande.

TV 2 har bemærket, at dette står i kontrast til, at flere kilder har udpeget den pågældende som bandemedlem, at den pågældende selv har afvist at svare på, om han er medlem af en bande, og at han på tidspunktet for artiklens offentliggørelse sad varetægtsfængslet for et drabsforsøg, som politiet betegner som en del af bandekonflikten.

TV 2 har i den forbindelse medsendt kopi af artiklen ”Tidligere bandemedlem: Kun [Bande 1] kan beskytte [Boligområdet]” bragt den 17. august 2017 af Berlingske, hvori den omtalte medarbejder fra [Boligselskabets tidligere navn] blandt andet udtalte følgende

”[…]

Er du medlem af [Bande 1] og en del af den verserende konflikt?

»Jeg kan ikke rigtig udtale mig om det.«

Er det ikke en hårfin balance, at du på den ene side er ansat til at skabe et godt miljø i [Boligområdet], og at det så er dine gamle venner, der render rundt i en bandekrig.

Hvordan ballancerer du det?

» Det er normalt.

Jeg kan jo ikke gøre noget ved det.«

Er du selv en del af den konflikt, der er?

» Det kan jeg ikke udtale mig om.

Jeg bor i [Boligområdet].

Jeg ved ikke, hvordan du vil tage det.«

Hvordan påvirker konflikten dit arbejde som gadeplansarbejder?

» Jeg ved ikke, om du har fulgt med de sidste par dage.

Du er kun uskyldig, indtil du bliver ramt.«

Ligger det i din jobbeskrivelse, at du skal være med til at stoppe bandekrigen?

» Hvis Søren Pape ikke kan, skulle en fra [Boligområdet] så kunne?

En almindelig [Boligselskabets tidligere navn]-medarbejder?

Han får ti gange mere end mig i løn, og han ikke engang stoppe det.«

[…]”

[…]

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[…]

- Beskyldninger mod [Boligselskabets tidligere navn]

Klagerne har klaget over, at TV 2, uden forinden at sende dokumentation til [Boligselskabets tidligere navn], kædede nogle af [Boligselskabets tidligere navn]s medarbejdere sammen med bandemiljøet, hvilket er uværdigt for [Boligselskabets tidligere navn].

Klagerne har anført, at Københavns Politi hverken har villet be- eller afkræfte TV 2s påstande.

I den påklagede artikel henviser TV 2 til anonyme kilder og til den omtalte medarbejders tidligere udtalelser til pressen, hvor medarbejderen ikke vil svare på, om han fortsat er medlem af [Bande 1].

Dertil har TV 2 henvist til, at den omtalte medarbejder på tidspunktet for artiklens offentliggørelse sad varetægtsfængslet for drabsforsøg.

Artiklen er blandt andet baseret på anonyme kilder.

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, en anonym kilde fremfører.

Pressenævnet finder derudover, at sammenkædningen mellem bandemiljøet og en eller flere medarbejdere hos [Boligselskabets tidligere navn] kan være skadelig og krænkende for [Boligselskabets tidligere navn].

Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Boligselskabets tidligere navn] inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist.

På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at TV 2 forelagde oplysningerne om blandt andet den omtalte medarbejderes relationer til bandemiljøet både telefonisk og ved mail af 9. marts 2018 til [Klager], ligesom TV 2 også drøftede sagen med [Boligselskabets tidligere navn]s øverste chef [Lederen] forud for artiklens offentliggørelse.

Dertil fik TV 2 bekræftet formodningen under telefonsamtalen, hvor det blandt andet blev sagt

” Journalisten: [Klager]– Jeg ringer selvfølgelig til dig – Som jeg også skrev i mailen – Fordi jeg sidder og kigger på nogle af de her gutter, som er eller har været ansat ude hos jer og som har eller har haft relationer til det lokale foreningsliv, skulle jeg til at kalde det.

[Klager]: Ja, ja, bandemiljøet.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at [Boligselskabets tidligere navn] var gjort bekendt med artiklens oplysninger om, at den omtalte medarbejder kunne sammenkædes med bandemiljøet og fik fornøden mulighed for at udtale sig herom.

TV 2 har ikke i artiklen fremhævet andre af [Boligselskabets tidligere navn]s medarbejderes relation til bandemiljøet, og nævnet finder, at det må betragtes som et almindeligt led i den journalistiske proces og en del af redaktørens redigeringsret, at TV 2 under researchen til artiklen spurgte ind til flere end blot den omtalte medarbejder, men undlod at medtage oplysninger herom i artiklen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2.

[…]”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har anført, at TV 2 i artiklen ”Bandefolk ansat af boligselskab gør beboere” ukorrekt og uden dokumentation oplyser, at beboerne i [Boligområdet] bliver betjent af [Boligselskabet] medarbejdere, som er bandemedlemmer.

Det er [Klager]s ansvar, at de medarbejdere, som TV 2 hævder er bandemedlemmer, er blevet ansat, og TV 2 udsætter i omtalen medarbejderne og arbejdspladsen for et angreb, der ikke er dækning for.

TV 2 blev allerede i marts 2018 informeret om, at det er uforeneligt at være bandemedlem og ansat i [Boligselskabet].

[Klager] skrev i den forbindelse til TV 2s journalist, at [Boligselskabet] (det tidligere [Boligselskabets tidligere navn]) er angribelige, når kikkerten sættes på de unge fra bandemiljøet, som har straffe i bagagen, og at [Boligselskabet] står på mål for disse angreb.

[Klager] og [Boligselskabet] skal imidlertid ikke stå på mål for, at der skrues op for dramaniveauet ved at skrive, at [Boligselskabet] ansætter bandemedlemmer, hvilket de ikke gør.

[Boligselskabet] deltager derimod i resocialisering og har hjulpet en del unge fra en bandefortid til et liv fri af kriminalitet og nu med uddannelse og erhvervsarbejde, hvilket er et tålmodighedsarbejde, som ikke altid lykkes i første forsøg.

Københavns Kommune og TV 2 overser, at bandemiljøet i [Boligområdet] havde en bredde, hvor nogen var meget aktive i kriminalitet, andre mindre og nogen overhovedet ikke kriminelle.

Det er svært for udenforstående at gennemskue, og selv politiet har svært ved at skelne mellem, hvornår en person er et bandemedlem, og hvornår vedkommende ikke er.

Undervejs i processen med Københavns Kommune og TV 2 er antallet af påståede bandemedlemmer reduceret til tre ansatte.

[Klager] har undersøgt påstanden om bandemedlemsskab hos de tre medarbejdere, som fortæller, at de hverken er eller var bandemedlemmer, hverken da de blev ansat, eller mens de arbejder/arbejdede hos [Boligselskabet].

Én af de tre medarbejdere har en ren straffeattest, en anden er blevet idømt en fængselsstraf på 50 dage uden at blive dømt efter bandeparagraffen og dermed uden at få dobbelt fængselsstraf, hvorefter vedkommende er blevet afskediget, mens den tredje medarbejder i en dom afsagt den 5. december 2018 blev frikendt med nævninge- og dommerstemmerne 9-0 for en tiltale for drabsforsøg, hvorefter medarbejderen kunne gå ud i det fri efter ét år i varetægt.

I forbindelse med Pressenævnssagen har [Klager] fremlagt en håndskrevet og underskrevet erklæring fra sidstnævnte medarbejder, hvoraf følgende fremgår

”Aarhus Arrest 25-6-2018

Undertegnede […] cpr.

[…] er ikke bandemedlem og var ikke bandemedlem under min ansættelse i [Boligselskabets tidligere navn].

Jeg forlod bandemiljøet i 2011 og har siden ikke deltaget i nogen bandeaktivitet.

I december 2017 meddeler Københavns Politi Københavns Kommune at jeg er bandemedlem.

Den meddelelse er selvsagt ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

”

[Klager] har med henvisning til artiklen ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” endvidere anført, at TV 2 agerer ud fra et høringsbrev fra tilsynet i Københavns Kommune.

Tilsynet i Københavns Kommune insinuerer meget i forhold til [Klager]s person, som der ikke er hold i, hvilket [Klager] håndterer direkte med tilsynet.

Det er imidlertid ude af proportioner og uden relevans, at TV 2 har brugt disse insinuationer til at underbygge sin historie, som, jf. ovenfor, hviler på en forkert præmis.

Samtidig skete dette på et tidspunkt, hvor tilsynets henvendelse havde karakter af en høring, og hvor [Boligselskabet] endnu ikke havde haft lejlighed til at behandle tilsynets brev i sin organisationsbestyrelse med efterfølgende svar til tilsynet.

TV 2 har gravet i historien fra primo marts 2018 og bragte omtalen medio juni, få dage før organisationsbestyrelsens møde og svaret til tilsynet.

TV 2s omtale har haft en negativ påvirkning på [Klager]s familie.

Københavns Kommune pålagde under én af de ovenfor omtalte medarbejderes varetægtsfængsling [Boligselskabet] at nedlægge medarbejderens stilling, hvorfor medarbejderen efter frifindelsen blev løsladt til arbejdsløshed.

Endvidere skrev overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen den 18. juni 2018 følgende på sin Facebook-profil: ”Det er meget, meget problematisk, at et boligselskab har folk med bandetilknytning ansat, ikke mindst når det er midt i det område, hvor banderne har hærget!

Beboerne i [Boligområdet] bliver taget som gidsler, når de ikke kan vide, om de får fat i et bandemedlem eller én tæt på banderne, hvis de kontakter boligselskabet.

Jeg kan godt forstå, at beboerne bliver utrygge.

Det er uacceptabelt, at det finder sted, og det skal boligselskabet stoppe nu!

http://nyheder.tv2.dk/…/2018-06-14-bandemedlemmer-ansat-af-… ” , mens Aarhus Kommune under et møde med boligselskaber den 21. juni 2018 tilføjede et ekstra punkt på sin dagsorden, hvoraf følgende blandt andet fremgår: ”Aarhus Kommune ønsker i forbindelse med styringsdialogerne i 2018, at drøfte boligorganisationernes håndtering af ansættelser, primært i forbindelse med det boligsociale arbejde i boligafdelingerne.

Baggrunden er, at tryghedschef i [Boligselskabet]/[Boligselskabets tidligere navn], har stået som leder af den boligsociale indsats i [Boligområdet], selvom vedkommende er tidligere dømt i en straffesag og som efter ansættelse i boligorganisationen ikke er helt frigjort fra bandemiljøet.

[…]”.

TV 2 har som public service station et ansvar for, at seere og læsere oplyses på et sagligt grundlag og bibringes en indholdsmæssigt korrekt forståelse af en problemstilling.

Blandt andet, at den sociolog og forfatter, der udtaler sig i omtalen, opgavemæssigt – kommercielt – er tæt knyttet til Københavns Kommune.

TV 2 har i sin dækning ikke ramt et journalistisk fagligt niveau, som har givet læsere og seere et retvisende billede af problemstillingen.

Ydermere er dækningen krænkende og unfair.

Ikke kun over for [Klager], men også de anklagede unge og deres fælles arbejdsplads, [Boligselskabet].

Dette anmodes TV 2 at rette op på og kompensere med en passende erstatning til skadelidte.

2.2 TV 2s synspunkter

Retlig interesse

TV 2 har forstået [Klager]s klage således, at den alene er indgivet på egne vegne og ikke som i den tidligere sag, Pressenævnets sag nr. 2018-80-0114, tillige på vegne af [Boligselskabet]/[Boligselskabets tidligere navn].

[Klager] er ikke omtalt i artiklen ”Bandefolk ansat af boligselskab gør folk utrygge” , hvorfor TV 2 har anført, at [Klager] ikke er klageberettiget i forhold til den pågældende artikel.

God presseskik

Korrekt information

TV 2 har afvist, at de påklagede artikler er i strid med god presseskik.

For det tilfælde, at Pressenævnet finder, at klagen over artiklen ”Bandefolk ansat af boligselskab gør folk utrygge” kan realitetsbehandles, fordi den skal ses i sammenhæng med den tidligere påklagede artikel, skal TV 2 henholde sig til Pressenævnets afgørelse af 23. oktober 2018 i sagen 2018-80-0114.

TV 2 har endvidere anført, at der har været dækning for de bragte oplysninger.

De ansatte, der refereres til i artiklen, har offentligt forklaret, at de har været medlemmer af [Bande 1], og at de stadig ofte omgås [Bande 1]-medlemmer.

En af dem har i et interview under sin ansættelse i [Boligselskabet] (dengang [Boligselskabets tidligere navn]) afvist at svare på, om han fortsat er medlem, men bekræftet at han stadig havde kontakt med personer fra dette miljø.

En anden har direkte over for TV 2 og i retten bekræftet, at han har en fortid i [Bande 1], ligesom det fritidstilbud, han var tilknyttet, ofte besøges af mænd, der identificerer sig som [Bande 1]-medlemmer.

TV 2 har imidlertid ingen steder i artiklen – som påstået i klagen – refereret til tre konkrete ansatte som bandemedlemmer.

Den tidligere påklagede artikel fra 19. marts 2018 omtalte én tidligere medarbejder, der var sigtet for et banderelateret drabsforsøg.

I nærværende artikel oplyses, at der er flere ansatte, der har fået straffe for kriminalitet begået under deres ansættelse i [Boligselskabets tidligere navn] (nu [Boligselskabet]), og at beboerne fortæller, at de kender til flere ansatte, der har relationer til bande/bandemedlemmer.

Oplysningerne understøttes ligeledes af tilsynet fra Københavns Kommune, der i sin redegørelse, som er offentligt tilgængelig, skriver, at der er nogle af de ansatte, der stadig har tætte relationer til banden/andre bandemedlemmer.

Brevet fra Københavns Kommune oplister en række bekymringer, kommunen som tilsynsmyndighed har vedrørende [Boligselskabet]s indsats i [Boligområdet], [Klager]s forhold til banden og de andres tilknytning til banden.

TV 2 har undersøgt sagen siden marts 2018, hvilket resulterede i en indgående dækning af sagen i marts måned med flere artikler og indslag.

Historien gav en del debat efterfølgende, og brevet fra Københavns Kommune, samt de i klagen nævnte artikler, er bragt for at følge op på historien, som er af stor samfundsmæssig interesse.

TV 2 har i den forbindelse refereret til kommunens brev og linket til det i artiklen, så brugerne af tv2.dk fik mulighed for at læse det i sin helhed på kommunens hjemmeside.

TV 2 bragte også [Boligselskabet]s svar på kritikken, blandt andet i en opdatering af 18. juni 2018 af den førstnævnte artikel.

TV 2 Nyhederne har henvendt sig skriftligt talrige gange til [Boligselskabet] for at forelægge oplysningerne fra blandt andet en anonym beboer og fra kommunens tilsynsbrev.

[Boligselskabet] afviste at kommentere oplysningerne.

Det fremgår imidlertid af såvel nyhedsindslaget som artiklen, at [Boligselskabet] afviser kommunens påstande.

[Boligselskabet] svarede efterfølgende på kritikken til Berlingske, hvorfor TV 2 bragte en ny artikel den 19. juni 2018, hvor [Boligselskabet]s svar på Københavns Kommunes kritik blev viderebragt.

Administrerende direktør fra [Boligselskabet] [Direktør B] stillede efterfølgende op til interview til TV 2 og svarede i en artikel den 21. juni 2018 på kritikken og gav sin forklaring på, hvorfor man har set igennem fingre med ansattes mindre grove lovovertrædelser.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, og om hvorvidt der er grundlag for erstatning eller godtgørelse i medfør af erstatningsansvarsloven, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Formelle forhold – klageberettigelse og retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

[Klager] har klaget over artiklerne ”Bandefolk ansat af boligselskab gør beboere utrygge” og ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” .

[Klager] er ansat som tryghedschef i [Boligselskabet], og han er således omtalt og klageberettiget i relation til artiklen ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” .

Derimod er [Klager] ikke omtalt eller afbildet i artiklen ”Bandefolk ansat af boligselskab gør beboere utrygge” , som vedrører hans arbejdsgiver [Boligselskabet].

På den baggrund finder Pressenævnet - uanset, at [Klager] efter det oplyste har ansat de personer, som i artiklen beskyldes for at være bandemedlemmer - at [Klager] ikke har retlig interesse som forudsat i medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2, i forhold til denne artikel.

Idet Pressenævnet samtidig bemærker, at nævnet ikke anser arbejdsgivere for generelt at have retlig interesse på vegne af deres ansatte, behandles sagen herefter alene for så vidt angår artiklen ”Hædret tryghedschef under kritik – bekymring for hans forhold til bande” og de klagepunkter, der vedrører [Klager].

God presseskik

[Klager] har klaget over, at TV 2 har bragt krænkende oplysninger om ham på baggrund af et høringsbrev afsendt af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet finder, at det har klar samfundsmæssig interesse at omtale banders mulige påvirkning af livet i boligområder.

Nævnet finder i den forbindelse, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at TV 2 har valgt at omtale et høringsbrev vedrørende [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet], som er offentligt tilgængeligt på Københavns Kommunes hjemmeside, www.kk.dk .

Nævnet finder, at det tydeligt fremgår af den påklagede artikel, at de gengivne oplysninger stammer fra det omtalte høringsbrev samt fra en opfølgende redegørelse herom fremsendt til et medlem fra Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Samtidig finder nævnet, at de konkrete akter er loyalt gengivet i artiklen.

På baggrund af ovenstående finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have bragt artiklen.

Afgjort den 12. august 2019

1.

Tryghedschefens positive udtalelser om [Bande 1]s positive indflydelse på [Boligområdet]

-

Ved et arrangement i [Boligområdet] i august 2017, Nordic Safe Cities, udtalte tryghedschefen, at de unge i [Boligområdet] havde stået imod [Bande 2]s indtog i området og værnet om sikkerheden i området [Her er i brevet indsat en fodnote, hvori der fremgår et link til artiklen ”Tryghedschef: Send bandefamilier på højskole” , som blev bragt på politiken.dk den 7. september 2017, Pressenævnet ].

Dette var efter, at den væbnede konflikt imellem [Bande 2] og [Bande 1] var påbegyndt.

-

Tryghedschefen har i Berlingske sammenlignet [Bande 1]s kamp mod [Bande 2] med den historiske kamp med Svenskerne i 1700-tallet [Her er i brevet indsat et link til artiklen ”Tryghedschef i [Boligområdet]: Vores område er under belejring.

Og beboerne har lagt ryg til svækkelsen af [Bande 2]” , bragt den 10. november 2017 på b.dk, Pressenævnet ], hvor svenskerne blev stoppet ved Stormgade.

Tryghedschefen udtaler videre, at kampen er hård, men nødvendig.

2.

Bekymring for tryghedschefens upartiskhed og afstandtagen til [Bande 1]

3.

Tryghedschefens skrivelse(r) til beboerne i området om tryghedssituationen

4.

Tryghedschefen agerer som [Boligselskabets tidligere navn]s ledelse i [Boligområdet]

-

Tryghedschefen flere gange i medierne har tituleret sig som leder af tryghedsindsatsen i [Boligområdet], samt udtalt sig på vegne af [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet] i sager vedrørende den sociale indsats.

Senest i en artikel fra TV 2 d. 19. marts 2018 [Her er i brevet indsat en fodnote, hvori der fremgår et link til artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” , bragt på nyheder.tv2.dk den 19. marts 2018.

]

-

Tryghedschefen udtalte til DR den 13. december 2017 [Her er i brevet indsat en fodnote, hvori der fremgår et link til artiklen ”Tryghedschef i [Boligområdet]: Beboere kan slappe af igen” , bragt på dr.dk den 13. december 2017], på vegne af [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet], at beboerne kunne slappe af igen.

Det blev videre vurderet, at banderne ville holde den netop indgåede fredsaftale.

Tryghedschefen havde forinden talt med beboere i området omkring fredsaftalen.

-

[Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet] uddelte i december 2017 et brev til beboerne omkring skudepisoderne i [Boligområdet].

Tryghedschefen fremsendte den 13. december 2017 dette brev til kommunen og nævnte i den sammenhæng, at han og [Boligselskabets tidligere navn]/[Boligselskabet] var ved at følge op på brevet over for beboerne i [Boligområdet].

Tryghedschefen fremgår desuden som den første kontaktperson i brevet.

5.

Tryghedschefens relation til kendte bandemedlemmer i boligområdet

-

Tryghedschefen udtalte til Berlingske den 12. november 2017 [Her er i brevet indsat et link til artiklen ”Tryghedschef i [Boligområdet]: Vores område er under belejring.

Og beboerne har lagt ryg til svækkelsen af [Bande 2]” , bragt på b.dk, Pressenævnet ], at han har relation til både ”menige beboere, de unge småkriminelle og den lille gruppe hardcore kriminelle”.

-

Tryghedschefen har, i sin tidligere stilling som sekretariatschef for den boligsociale indsats, ansat personer der tidligere var medlemmer af banden [Bande 1].

En af disse medarbejdere har i august 2017 udtalt til medierne, at han ikke kunne udtale sig om han var en del af den daværende konflikt, men at han fortsat havde kontakt til sine barndomsvenner i banden.

Han mente desuden, at banden [Bande 1] stod for sikkerheden i [Boligområdet] [Her er i brevet indsat et link til artiklen ”Tidligere bandemedlem får løn for at skabe tryghed på Nørrebro - men han omgås stadig sin gamle bande” , bragt den 17. august 2017 på bt.dk, Pressenævnet ]”