Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0264

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0264

Herlev Bladet får ikke kritik for redigering af læserbrev

En læserbrevsskribent har klaget til Pressenævnet over, at Herlev Bladet bragte hans læserbreve om samme emne på to forskellige platforme, henholdsvis det ene læserbrev i den trykte udgave af Herlev Bladet og det opfølgende læserbrev på herlevbladet.dk.

Læserbrevsskribenten klagede desuden over Herlev Bladets redigering af overskriften i det ene læserbrev.

Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet.

Nævnet lagde vægt på, at Herlev Bladet ikke havde forpligtet sig til at bringe begge læserbreve i Herlev Bladets trykte avis, og at indholdet af det ene læserbrev ikke fremstod forvansket på grund af Herlev Bladets redigering.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Herlev Bladet den 23. januar 2019 har bragt hans læserbrev ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” i den trykte udgave af Herlev Bladet, og at hans opfølgende læserbrev ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv” blev bragt den 6. februar 2019 på herlevbladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har desuden klaget over Herlev Bladets redigering af hans læserbrev bragt under overskriften ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” .

1 Sagsfremstilling

De påklagede læserbreve

- Læserbrevet ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

”

Før offentliggørelsen af det påklagede læserbrev var [Klager] i korrespondance med Herlev Bladet via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Onsdag den 2. januar 2019 skrev [Klager] til Herlev Bladet

”Til Herlevbladets redaktion.

Vedhæftede læserbrev bedes venligst offentliggjort i Herlevbladet.

På forhånd tak, og godt nytår til alle.

[…]”

Samme dag svarede Herlev Bladet således til [Klager]

”Hej [Klager]

Tak for dit læserbrev, som vi gerne bringer i avisen eller på www.herlevbladet.dk, så snart vi får plads.

Herlev Bladet forbeholder sig ret til at redigere i læserbreve.

Tak fordi du deltager i debatten – det sætter vi stor pris på.

”

Herlev Bladet bragte den 23. januar 2019 [Klager]s læserbrev ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” i sektion 1, side 5 i den trykte udgave af Herlev Bladet.

Det offentliggjorte læserbrev var af Herlev Bladet redigeret i overskriften i forhold til [Klager]s oprindelige version, der havde overskriften ”Kan Herlevhuse som bevaringsværdig kulturarv nedrives?

” .

Af læserbrevet fremgår følgende

”BEVARES

I den af kommunalbestyrelsen vedtagne lokalplan 94 for HerlevÅhuse kan man læse: 'Herlevhuse er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig bebyggelse.

Området er bygningshistorisk interessant, fordi det er et af Danmarks første elementbyggerier opført 1948-50 og var et forsøg på at introducere nye metoder inden for det industrialiserede byggeri.

Byggeriet skulle blandt andet danne erfaringsgrundlag for opførelsen af højhusene i Bellahøj.

'

I modsætning hertil har forvaltningen i kommunen i november 2018 tilkendegivet følgende om Herlevhuse: 'Bevaringsværdi: Forvaltningen oplyste, at området formentlig ikke var udpeget som bevaringsværdig efter de krav, som normalt stilles i forhold til bygningsfredningsloven og i vejledningen fra Slots-og Kulturstyrelsen.

' Jeg er dog lodret uenig i forvaltningens opfattelse.

For i vejledningen står: 'Ifølge bygningsfredningslovens § 17 er en bygning først bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen'.

Herlevhuse er allerede optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor.

Af planlovens § 12, stk. 1, fremgår herudover, at kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse.

Med god grund kan man derfor stille det spørgsmål: Hvorfor modvirker forvaltningen nu pludselig kommuneplanens gennemførelse.

Den bygningshistoriske begrundelse for Herlevhuses bevaringsværdighed er trods alt ikke til at ændre.

Herlev Kommunes forvaltning er - ligesom alle andre myndigheder i Danmark - juridisk forpligtet af den velkendte formaning, 'Med lov skal man land bygge'.

Hvis man på nettet læser de højst interessante 'Bellahøjfortællinger', er man ikke et sekund i tvivl om, at Herlevhuse lige fra ' fødslen' er rundet af socialdemokratisk kulturarv, som indirekte udløber af Statsminister Thorvald Staunings Kanslergade-forlig fra 1933.

”

- Læserbrevet ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv”

Før offentliggørelsen af det påklagede læserbrev var [Klager] i korrespondance med Herlev Bladet via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Onsdag den 6. februar 2019 spurgte [Klager] til offentliggørelsestidspunktet

”Hej [Journalisten].

Ved du, hvornår Herlevbladet offentliggør mit læserbrev med titlen ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv.

”

En titel ,der velovervejet udgør svar på Herlevbladets omformulering af min titel i første læserbrev fra: ” ”Kan Herlevhuse som bevaringsværdig kulturarv nedrives?

” til ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

”

Er der mon en plausibel begrundelse for denne ændring?

[…]”

Herlev Bladet svarede samme dag

”Hej [Klager],

Tak for din mail.

Svaret finder du i den respons du fik på dit læserbrev, som du kan se herunder.

[…]”

Samme dag spurgte [Klager]

”Kære [Redaktøren].

Er det rigtigt forstået, at Herlevbladet så offentliggør det relativt korte opfølgende læserbrev, når der er plads i bladet?

[…]”

Herefter svarede Herlev Bladet

”Ja, eller som der står på Herlevbladet.dk

[…]”

Herlev Bladet bragte herefter senere den 6. februar 2019 [Klager]s opfølgende læserbrev ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv” på herlevbladet.dk.

Af læserbrevet fremgår følgende

”Vor kære borgmester har i et imødekommende brev den 25. januar 2019 til mig erklæret, at han ikke ønsker Herlevhuse nedrevet.

Herlevhuse har således fortsat juridisk status som bevaringsværdig bebyggelse i overensstemmelse med kommuneplanen for Herlev.

Og denne lovfæstede kendsgerning kan der ikke pilles ved – uden at begå lovbrud.

”

Efter offentliggørelsen af det påklagede læserbrev var [Klager] i korrespondance med Herlev Bladet via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Torsdag den 7. februar 2019 skrev [Klager] til Herlev Bladet

”Kære redaktør [Redaktøren].

Har Herlevbladets redaktion en plausibel begrundelse for, at debatindlæg først offentliggøres i papirudgaven og senere opfølgende indlæg til den konkrete debat så efterfølgende offentliggøres andet sted på bladets elektroniske hjemmeside www.herlevbladet.dk

Læserne af papirudgaven risikerer ganske indlysende kun at få den halve sandhed i debatten oplyst, hvis man ikke samtidigt checker om debatten er videreført det elektroniske medie.

Er denne konstruktion set ud fra en journalistisk/pressetisk synsvinkel hensigtsmæssig forvarlig i relation til offentligheden.

Dit svar imødeses venligst.

[…]”

Fredag den 8. februar 2019 svarede Herlev Bladet

”Hej igen,

Du rykkede for at få det bragt – derfor lagde jeg det på.

Det kan stadig være, det finder vej til spalterne, hvis vi får plads.

God weekend.

[…]”

[Klager] skrev tirsdag den 12. februar 2019 til Herlev Bladet

”Hej [Redaktøren].

Da jeg i dagens offentliggjorte papirudgave af Herlevbladet har konstateret, at mit opfølgende (korte) læserbrev beklageligvis ikke har fundet vej til spalterne, vil jeg derfor rette henvendelse til pressenævnet med henblik på at få vurdere, om principperne for god presseetik er respekteret ved Herlevbladets opspaltning af to sammenhængende debatindlæg i to forskellige medier.

[…]”

Den følgende dag svarede Herlev Bladet

”Hej [Klager],

Tak for din mail.

Det er en anelse trættende, at vi bruger arbejdstid på at være i dialog med dig om de sager, du rejser, vi bruger tid på at læse dine mange mails, vi bruger tid på at redigere dine læserbreve, sende dem afsted til mulig besvarelse og spalteplads på at bringe dem.

Vi bruger også tid på at svare dig på dine spørgsmål om vores arbejdsgange, og så vælger du at sætte gang i en proces, der også kommer til at kræve vores tid.

Vi ville en hel del hellere bruge den tid på det, der er vores kerneopgave nemlig at lave journalistik og set i lyset af, at du før har hevet os i pressenævnet og tabt, så kunne jeg da drømme om, at du valgte at bruge din og ikke mindst vores tid på noget andet, men det er naturligvis helt dit valg.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. februar 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at Herlev Bladet har bragt hans læserbrev ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” i den trykte udgave af Herlev Bladet, hvorimod hans opfølgende læserbrev ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv” blev bragt online på herlevbladet.dk.

I det opfølgende læserbrev får læserne i overskriften ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv” svar på spørgsmålet stillet i overskriften på læserbrevet ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” .

Spørgsmålet og svaret herpå i læserbrevene er således blevet adskilt af redaktøren i to forskellige medier, hvilket er i strid med god presseskik.

Læserne af læserbrevet i den trykte udgave af Herlev Bladet har således kun fået oplyst den ”halve sandhed” i debatten, hvis læserne ikke efterfølgende er blevet opmærksomme på videreførelsen af debatten om Herlevhuse på Herlev Bladets hjemmeside.

[Klager] har endvidere anført, at læserbrevet med overskriften ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” af egen drift af Herlev Bladet var redigeret i overskriften i forhold til [Klager]s oprindelige overskrift ”Kan Herlevhuse som bevaringsværdig kulturarv nedrives?

” , og at redigeringen udgør en stor forskel for den naturlige forståelse af meningsindholdet.

[Klager] har afvist, at han, som oplyst af Herlev Bladet i svaret til Pressenævnet, af flere omgange har fået tilsendt følgende besked via mail som respons på sine indsendte læserbreve

”Tak for dit læserbrev, som vi gerne bringer i avisen eller på www.herlevbladet.dk, når vi får plads.

Herlev Bladet forbeholder sig ret til at redigere i læserbreve.

Tak fordi du deltager i debatten – det sætter vi stor pris på.

”

[Klager] har endvidere afvist, at han, som oplyst af Herlev Bladet i svaret til Pressenævnet, har været klar over betingelserne for optagelse af læserbreve og muligheden for, at de kan blive bragt på hjemmesiden.

[Klager] gik ud fra, at da der var tale om et opfølgende læserbrev til det første læserbrev, ville det også blive bragt i samme medie – her den trykte udgave af Herlev Bladet.

I forhold til læserbrevet ”Alle er velkomne til at tage ansvar for bymidten” skrevet af [Kommunalbestyrelsesmedlemmet], som Herlev Bladet har henvist til i svaret til Pressenævnet, er henvisningen et forsøg på at vildlede Pressenævnet, idet der er tale om en for denne sag irrelevant og tilfældig side af Herlev Bladet med gengivelse af et læserbrev fra et kommunalbestyrelsesmedlem.

Teksten ”MERE DEBAT?

KIG FORBI HERLEVBLADET.

DK”, som fremgår i slutningen af det henviste læserbrev, har ikke været trykt ved [Klager]s første læserbrev.

[Klager] har endelig anført, at Herlev Bladet i strid med høringspraksis bevidst har undladt at forelægge [Klager]s læserbreve for Herlev Kommune, herunder borgmesteren, som indlysende burde have en interesse i at kommentere læserbrevene.

Denne undladelse tyder på, at Herlev Bladet har haft til hensigt at kvæle en debat, før den kunne opstå, hvilket er udtryk for manipulerende virksomhed.

[Klager] har hertil bemærket, at chefredaktør [Chefredaktøren] sidder i bestyrelsen for [Organisationen], hvor borgmesteren er formand, hvorfor [Chefredaktøren] ikke kan påberåbe sig at være uvildig.

2.2 Herlev Bladets synspunkter

Herlev Bladet har indledningsvis anført, at [Klager], der er flittig læserbrevsskribent, af flere omgange har fået tilsendt følgende besked via mail som respons på indsendte læserbreve

”Tak for dit læserbrev, som vi gerne bringer i avisen eller på www.herlevbladet.dk, når vi får plads.

Herlev Bladet forbeholder sig ret til at redigere i læserbreve.

Tak fordi du deltager i debatten – det sætter vi stor pris på.

”

[Klager] har således været klar over betingelserne for optagelse af læserbreve og muligheden for, at de kan blive bragt på hjemmesiden.

Såfremt [Klager] ikke ønskede at deltage i debatten på de betingelser, kunne han til enhver tid trække sit læserbrev tilbage.

Det har [Klager] ikke gjort, ligesom han heller ikke har opponeret, når han har modtaget beskeden om, at hans læserbreve kan blive bragt på hjemmesiden.

Debatten i Herlev Bladet og på herlevbladet.dk er tæt sammenhængende, og Herlev Bladet henviser ofte fra debatsiderne i den trykte udgave til debatten på hjemmesiden.

Der er således ikke tale om to forskellige medier, men to platforme.

Herlev Bladet har i den forbindelse henvist til læserbrevet ”Alle er velkomne til at tage ansvar for bymidten” skrevet af [Kommunalbestyrelsesmedlemmet], som blev bragt den 13. februar 2019 i den trykte udgave af Herlev Bladet, hvor teksten ”MERE DEBAT?

KIG FORBI HERLEVBLADET.

DK” fremgår.

Lignede tekster er også bragt i Herlev Bladet i uge 49 og 59 i 2018.

Herlev Bladet har afvist, at det er en vildledelse af Pressenævnet, at Herlev Bladet i svaret til Pressenævet har henvist til ovennævnte læserbrev, hvoraf det fremgår, at debatten også foregår på internettet.

Det illustrerer, at de to universer hænger sammen, hvilket også er Herlev Bladets helt klare opfattelse, at læserne er klar over.

Der er en god og konstruktiv debat på alle Herlev Bladets platforme, og Herlev Bladet forbeholder sig ret til at vurdere, hvad der skal bringes, og hvor det skal bringes.

Herlev Bladet har oplyst, at Herlev Bladet valgte at bringe [Klager]s opfølgende læserbrev på hjemmesiden, idet Herlev Bladet ønskede at imødekomme den utålmodighed, som [Klager] gav udtryk for.

Herlev Bladet modtager en lang række debatindlæg, og det er langt fra alle, der er plads til, hvorfor mange må vente i ugevis, før indlæggene bliver bragt i spalterne.

Herlev Bladet har endvidere anført, at det fremgår tydeligt af det svar, som [Klager] modtog, da han sendte sit læserbrev ind, at Herlev Bladet forbeholder sig ret til at redigere i læserbreve.

Herlev Bladet har redigeret overskriften til læserbrevet ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” , fordi den ellers ville gå i to dæk, og at der ikke ville have været plads til den ønskede ombrydning af siden.

Redigeringen af overskriften er på ingen måde meningsforstyrrende.

Debatten i Herlev Bladet og på herlevbladet.dk stilles til rådighed for lokalsamfundet af Herlev Bladet.

Herlev Bladet opfordrer læserne til at deltage i debatten og ønsker kun en god og fyldig debat i en ordentlig tone.

Debatten er populært læsestof, og når der kommer læserbreve, som stiller spørgsmål til det offentlige eller offentlige personer, så forelægger Herlev Bladet læserbrevene, således at både spørgsmål og eventuelt svar bliver offentliggjort på samme tidspunkt.

Herlev Bladet har bemærket, at der i forhold til debatten i Herlev Bladet og på herlevbladet.dk ikke eksisterer en høringspraksis, som anført af [Klager], og at der herved ikke eksisterer en pligt til, at den adspurgte skal sende et svar.

Det forhold, at Herlev Bladet foretager høringer for at give en så god en debat som muligt, er noget helt andet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at Herlev Bladet har bragt hans læserbreve ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” og ”Herlevhuse er bevaringsværdig kulturarv” på to forskellige medier, henholdsvis den 23. januar 2019 i den trykte udgave af Herlev Bladet og den 6. februar 2019 på herlevbladet.dk.

[Klager] har desuden klaget over Herlev Bladets redigering af hans læserbrev ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” , som af Herlev Bladet var redigeret i overskriften i forhold til [Klager]s oprindelige version, der havde overskriften ”Kan Herlevhuse som bevaringsværdig kulturarv nedrives?

” .

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at læserbreve sendt til medier under samme mediekoncern, generelt må forventes også at kunne blive anvendt i andre af koncernens medier, medmindre der foreligger en konkret og dokumenteret aftale om det modsatte.

Anvendes læserbrevet af andre medier inden for samme koncern, vil det være hensigtsmæssigt, hvis læserbrevsskribenten orienteres herom.

Nævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet lægger til grund, at læserbrevene er bragt af Herlev Bladet på to forskellige platforme.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Herlev Bladet har forpligtet sig til at bringe begge [Klager]s læserbreve i Herlev Bladets trykte avis.

Nævnet finder således ikke, at Herlev Bladet har overskredet de vide rammer for redigering ved at bringe [Klager]s læserbreve i henholdsvis den trykte udgave af Herlev Bladet og på herlevbladet.dk.

Nævnet finder endvidere, at indholdet af [Klager]s læserbrev ”Er Herlevhuse bevaringsværdig kulturarv?

” ikke fremstår forvansket på grund af Herlev Bladets redigering af overskriften, som oprindeligt var ”Kan Herlevhuse som bevaringsværdig kulturarv nedrives?

” , og at Herlev Bladets overskrift anses for at have dækning i læserbrevets indhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 12. august 2019