Legislator Case Law & Legislation
W20190971725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0261

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9717 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0261

KEN#LOKDOK23 2019 9717 Valid

Nordvestnyt får ikke kritik for manglende forelæggelse

Et energiselskab klagede til Pressenævnet over Nordvestnyts kritiske omtale i en række artikler af en VVM-rapport over et omstridt havvindmølleprojekt, som energiselskabet bl.a. havde udarbejdet.

Energiselskabet klagede over, at artiklerne indeholdt skadelige og ukorrekte oplysninger samt over manglende forelæggelse.

Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, at Nordvestnyt havde forelagt ét udsagn, som kunne fremstå som en beskyldning af faktisk karakter, men at indholdet af artiklerne overordnet fremstod som en række borgeres subjektive vurderinger af den omtalte VVM-rapport, som har været drøftet på Facebook og på et offentligt borgermøde.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

KEN#LOKDOK23 2019 9717 Valid

[Energiselskabet] ved [Kommunikationschefen] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” , ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” og ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” bragt af Nordvestnyt henholdsvis den 18. januar 2019, 23. januar 2019 og 8. februar 2019 i Kalundborg-sektionen i den trykte udgave og på sn.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Energiselskabet] har klaget over, at artiklerne indeholder skadelige og ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

- Artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«”

Nordvestnyt bragte den 18. januar 2019 på sn.dk artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” .

Af artiklen fremgår følgende

”Arrogant, uforberedt, inhabil.

En VVM-rapport fyldt med fejl.

Kritikken hagler ned over især Energistyrelsen efter borgermødet i Kalundborg onsdag om planerne for opførelse af en havmøllepark i Jammerland Bugt.

Nordvestnyt har modtaget flere henvendelser fra rystede borgere, og debatten kører på højeste gear på de sociale medier.

En af mødedeltagerne, [Person A], medlem af borgergruppen [Foreningen]

»En rystende og deprimerende høring i aften i Kalundborghallen: Useriøse oplægsholdere med arrogante optrædender, respektløs behandling af borgere/boligejere/naturelskere/skattebetalere.

Tydeligvis er det, at [Energiselskabet] jagter profit fremfor moral.

Det er slående så fint, VVM-rapporten er afstemt med [E]s planer om opførelse af havmøller.

Det er tankevækkende, at det er de samme, som har afholdt udgiften til rapportens tilblivelse - inhabilitet i aller højeste potens.

»Ræven vogter gæssene«, imens Energistyrelsens kontorchef ser smilende til.«

[Person B], også medlem af [Foreningen]

»Det er den mest pinlige og arrogante præsentation, jeg har set.

At man ikke evner at lave præsentationsmateriale, der er læsbart i salen, eller tester, at lyd virker, inden mødet begynder, er mig en gåde.

Virkelig sløjt.

Vi sad så mange tilhørere og spildte tiden på grund af det.

Ingen tvivl om, at de ([Energiselskabet] og rådgivervirksomheden [Rådgivervirksomheden], red.) driver en forretning, men det kan man gøre på andre måder også«.

[Person C]

»En absolut fyldt teatersalen i Kalundborg viste [Energiselskabet], at modstanden mod de kystnære vindmøller er meget stor.

Selv efter seks års kamp mod projektet er modstanden ikke aftaget.

Mange fremmødte havde læst på lektien og der blev stilles rigtig mange kritiske spørgsmål, ikke mindst haglede kritikken ned over de mange fejl, VVM-rapporten stadig indeholder.

Panelet virkede overrasket og også lidt rystede over de mange spørgsmål fra salen, spørgsmål, som man ind imellem ikke ville, eller måske snarere ikke kunne, svare på.

Alt i alt en aften, der kun bekræfter vores bange anelser med en mangelfuld VVM med graverende og miljø-ødelæggende fejl«.

[Person D] spørger, om »det er muligt økonomisk at få udført en uafhængig undersøgelse - kender nogen omkostningerne til sådan et arbejde og kan interessegruppen ([Foreningen], red.) samle pengene sammen?

«.

Medlem af bestyrelsen for [Foreningen], [Person E], har svaret

- Lovmæssigt skal der ske det, som er sket efter flere år, nemlig udarbejdelse af en

VVM-redegørelse.

Det, som vi kan gøre, er at påpege fejl og mangler i VVM, og det er vi stort set klar med.

De får rigtig mange udfordringer.

”

Til artiklen var indsat et billede af det omtalte panel.

På billedet ses syv personer, hvoraf den ene person ses stående med en mikrofon i hånden.

Billedet var ledsaget af følgende billedtekst

”Panelet talte repræsentanter fra bygherren, [Energiselskabet], rådgiverne bag VVM-rapporten, [Rådgivervirksomheden], og Energistyrelsen.

”

Til artiklen var desuden indsat et billede af en række personer, der ses siddende i en hal.

Billedet var ledsaget af følgende billedtekst

”Godt 500 deltog i VVM-mødet i Kalundborg-hallerne onsdag aften.

Mange af dem gik hovedrystende hjem.

”

Nordvestnyt bragte samme dag artiklen i den trykte udgave af Nordvestnyt i sektion 1, side 6.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det er den mest pinlige og arrogante præsentation, jeg har set, siger en utilfreds borger efter VVM-mødet i Kalundborg onsdag.

Og han er langt fra den eneste, der er rystet.

”

Artiklens øvrige indhold er enslydende med indholdet af artiklen bragt på sn.dk.

Nordvestnyt bragte samme dag på sn.dk en særskilt artikel under overskriften ”Her er Energistyrelsens svar på hård kritik” med Energistyrelsens kommentar til den påklagede artikel.

- Artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand”

Nordvestnyt bragte den 23. januar 2019 på sn.dk artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” .

Artiklen blev samme dag bragt under overskriften ”- Energistyrelsens svar gør jo ingen forskel” i den trykte udgave af Nordvestnyt i sektion 1, side 4.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det fremlagte materiale er og bliver et partsindlæg, købt og betalt af projektudvikleren og sanktioneret af Energistyrelsen, fastslår formanden for [Foreningen], [Formanden].

”

Af artiklen fremgår følgende

”Energistyrelsens forsøg på at imødekomme borgeres hårde kritik af styrelsen som arrogant og nedladende efter VVM-mødet i Kalundborg i sidste uge, hvor 500 deltog, har ikke mindsket borgergruppen [Foreningen]s afvisning af styrelsens arbejde og sammenspil med bygherre, [Energiselskabet] og rådgiverne fra [Rådgivervirksomheden].

I en mail til Nordvestnyt fra Energistyrelsen sagde kontorchef [Kontorchefen] blandt andet, at »vi er kede af, hvis Energistyrelsen er blevet oplevet som ikke-lyttende.

Det har bestemt ikke været intentionen«.

Kontorchefen kommenterede dog ikke kritikken direkte.

Formanden for [Foreningen], [Formanden] konkluderer

- Den manglende kvalitet i den fremlagte VVM-redegørelse i kombination med forløbet af borgermødet, Kalundborg Kommunes fuldstændige afvisning af havvindmølleplanerne i Jammerland Bugt, den brede folkelige modstand mod projektet, den manglende troværdighed i hele processen -inklusive den offentlige stjerne-høringsproces - har i alvorlig grad svækket, for ikke at sige fjernet, vores tillid til såvel embedsværket (Energistyrelsen, red.) som projektudvikleren [Energiselskabet] og de involverede rådgivere [Rådgivervirksomheden].

Det fremlagte materiale er og bliver et partsindlæg, købt og betalt af projektudvikleren og sanktioneret af Energistyrelsen.

[Formanden] kalder det »en regulær overraskelse, at kontorchef i Energistyrelsen, [Kontorchefen] i al offentlighed på borgermødet tillader sig at korrekse et fremtrædende lokalt folketingsmedlem [Folketingsmedlemmet], [Partiet].

Det kan næppe være karrierefremmende, når udgangspunktet for borgermødet er fremlæggelse af VVM-redegørelsen omkring havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt«.

Fyldt med fejl

[Formanden] fortsætter

- En VVM-redegørelse, der nu efter 42 måneders kvalitets-sikringsbestræbelser hos Energistyrelsen, [Rådgivervirksomheden] og projektudvikleren [Energiselskabet] er sendt i offentlig høring.

En VVM-redegørelse, der trods kvalitetssikringsarbejdet ikke udgør et oplyst beslutningsgrundlag.

Den er fyldt med fejl, udeladelser, misforståelser, fagligt utilstrækkelige metodevalg og anvendelser, siger formanden - og revser [Kontorchefen]

- Som kontorchef i Energistyrelsen med ansvar for kvaliteten og fuldstændigheden af det fremlagte materiale, ville jeg have valgt en lidt mere ydmyg tilgang til fremtoningen på borgermødet.

[Formanden] frygter, at Jammerland Bugt-planerne kan påvirke borgernes holdning til vedvarende energiprojekter

- Vi vil direkte opfordre [Energiselskabet] til at skrinlægge projektet.

Forløbet omkring planerne i Jammerland Bugt og den brede folkelige modstand indeholder kimen til en manglende folkelig opbakning til den grønne omstilling.

Og det i en kritisk periode lige op til det kommende folketingsvalg.

Det er jo netop den grønne omstilling, der udgør forretningsgrundlaget for [Energiselskabet].

Politisk opfører selskabet sig »som en hund i et spil kegler« og risikerer at høste så meget badwill i både det politiske system som i embedsværket, at selskabet sætter muligheden over styr for at gøre sig gældende i forhold til de tre besluttede store havvindmølleparker på hver 800 MW.

Parker, der skal være i drift før 2030.

”

Til artiklen var indsat et billede af formanden for [Foreningen], [Formanden], der ses holdende en mikrofon.

Billedet var ledsaget af følgende billedtekst

”[Formanden]: - Hvis jeg var kontorchef i Energistyrelsen, ville jeg nok have valgt en mere ydmyg tilgang til fremtoningen på borgermødet.

”

Til artiklen var desuden indsat et billede af en række personer, der ses siddende i en hal.

Billedet var ledsaget af følgende billedtekst

”Mødet om VVM-rapporten i Kalundborg i sidste uge har rystet mange borgere, som deler den opfattelse, at Energistyrelsen har lavet rapporten sammen med bygherre og bygherres rådgivere.

”

- Artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede”

Nordvestnyt bragte den 8. februar 2019 på sn.dk artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” og i den trykte udgave af Nordvestnyt i sektion 1, side 1.

Artiklen har følgende underrubrik

”Næsten 185.000 forskellige ip­adresser har søgt på borgergruppen [Foreningen]s hjemmeside.

Energistyrelsen har nu modtaget godt 80 kommentarer eller indsigelser mod det aktuelle havmølleprojekt.

”

Af artiklen fremgår følgende

”I påsken 2015 etablerede foreningen [Foreningen] sin egen hjemmeside som omdrejningspunkt om det fællesskab, som foreningen varetager - et nej til kystnære havvindmøller i Jammerland Bugt.

Nu har foreningens VVM-koordinator, [Koordinatoren], opgjort, at antallet af klik på hjemmesiden nærmer sig 750.000.

- Vi er af bygherre, [Energiselskabet] og rådgiveren, [Rådgivervirksomheden], blevet skudt i skoene, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt.

Men tallene viser noget andet.

Næsten 750.000 klik er voldsomt.

Og, hvad der er endnu mere interessant, så er klikkene fordelt på omkring 185.000 forskellige ip-adresser.

Når man betænker, at der bor godt 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, er det et tal, som signalerer, at interessen for at følge debatten omkring havmøller i Jammerland Bugt så langt fra udelukkende er lokalt baseret, siger [Koordinatoren].

Koordinatoren tilføjer, at det er et vigtigt signal at understrege, at borgerkredsen omkring [Foreningen] ikke er modstandere af vedvarende energi eller grøn omstilling

- Tværtimod.

Det er placeringen og selve projektets omfang i den lille bugt, vi reagerer på.

På anmodning fra Nordvestnyt oplyser Energistyrelsen, at man indtil torsdag middag havde modtaget godt 80 kommentarer/indsigelser som reaktion på det havmølleprojekt, [Energiselskabet] ønsker at opføre i bugten.

- Dette tal udtrykker både omfanget af myndighedskommentarer og -indsigelser såvel som kommentarer og indsigelser fra private borgere, siger fuldmægtig i Energistyrelsen, [Fuldmægtigen], til avisen.

Han tilføjer

- Fristen for at indsende kommentarer og 28. februar, og vi forventer at få en hel del flere end de omtalte godt 80.

”

Til artiklen var indsat et billede af VVM-koordinatoren i [Foreningen], [Koordinatoren], der ses holdende en papirblok og kuglepen.

Billedet var ledsaget af følgende billedtekst

”[Koordinatoren], VVM-koordinator i foreningen [Foreningen]: - Næsten 750.000 klik er voldsomt.

”

Nordvestnyt bragte den 27. februar 2019 på sn.dk følgende præcisering af den påklagede artikel

”Nordvestnyt og sn.dk bragte 8. februar en artiklen under overskriften ”Snart 750.000 nysgerrige klik på Havmølle-vrede”, hvori vi citerede [Koordinatoren] fra foreningen ”[Foreningen]” for at sige: ”Vi er af bygherren [Energiselskabet] og rådgiverne [Rådgivervirksomheden] blevet skudt i skoende, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt.

” men tallene viser noget andet.

Næsten 750.000 klik er voldsomt.

Og hvad der er endnu mere interessant, så er klikkene fordelt på 185.000 ip-adresser.

Når man betænker, at der bor godt 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, er det et tal, som signalerer, at interessen for at følge debatten om havmøller i Jammerland Bugt så langt fra udelukkende er lokal baseret”.

[Energiselskabet] anfører, at de aldrig har udtalt, at ”[Foreningen]” blot er en lille forening, der råber højt.

”

[Energiselskabet]s klage er modtaget den 11. februar 2019 i Pressenævnet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Energiselskabet]s synspunkter

Artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«”

[Energiselskabet] har anført, at Nordvestnyt ikke har forelagt artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” for [Energiselskabet] forud for offentliggørelsen med henblik på at indhente en kommentar til oplysningerne.

I artiklen beskyldes [Energiselskabet] for at sætte profit over moral, og for at deres arbejde (miljøredegørelse) er af dårlig kvalitet.

Vurderingerne af [Energiselskabet] er foretaget på de sociale medier af forskellige borgere, samt af medlemmer af foreningen [Foreningen], der er modstandere af et infrastrukturprojekt, hvor [Energiselskabet] er bygherre og medejer.

Nordvestnyt har i deres svar til Pressenævnet anført, at udsagnet om, at ”[Energiselskabet] jagter profit fremfor moral” er et direkte citat fra en navngiven person, der har ytret sig på et borgermøde, og at [Energiselskabet] var til stede, hvorfor Nordvestnyt ikke vurderede, at udsagnet krævede indhentning af en efterfølgende kommentar.

[Energiselskabet] har hertil anført, at det ikke er korrekt, at udsagnet stammer fra et borgermøde, men i stedet stammer fra de sociale medier.

Det fremgår af artiklen umiddelbart før citaterne, at ”Nordvestnyt har modtaget flere henvendelser fra rystede borgere, og debatten kører på højeste gear på de sociale medier”, ligesom alle citater i artiklen beskæftiger sig med borgermødet i datid.

I slutningen af artiklen fremgår det, at der er tale om dialog mellem parterne fra internettet.

[Energiselskabet] har som dokumentation herfor fremsendt to skærmbilleder af opslag fra Facebook-gruppen ”Jammerland Bugt”.

Af det ene Facebook-opslag fremgår det, at [Person A] den 17. januar 2019 har delt et opslag med følgende tekst

”En rystende og deprimerende høring i aften i Kalundborghallen: Useriøse oplægsholdere med arrogante optrædender, respektløs behandling af.

borger/boligejere/naturelskere/skattebetalere.

Tydeligvis er det, at [Energiselskabet] jagter profit fremfor moral.

Det er slående så fint VVM-rapporten er afstemt med [Energiselskabet]s planer om opførelse af havmøller.

Det er tankevækkende at det de samme, som har afholdt udgiften til rapportens tilblivelse - inhabilitet i aller højeste potens ’Ræven vogter gæssene’ imens Energistyrelsens kontorchef ser smilende til.

”

Af det andet Facebook-opslag fremgår det, at [Person C] den 17. januar 2019 har delt et billede af en sal med en række personer.

Billedet er ledsaget af følgende tekst

”En absolut fyldt teatersalen i Kalundborg, viste [Energiselskabet] at modstanden mod det kystnære vindmøller er meget stor.

Selv efter 6 års kamp mod projektet er modtanden ikke aftaget.

Mange fremmødte havde læst på lektion og der blev stillet rigtig mange kritiske spørgsmål, ikke mindst haglede kritikken ned over de mange mange fejl VVM rapporten stadig indeholder.

Panelet virkede overrasket og også lidt rystede over de mange spørgsmål fra salen, spørgsmål som man ind i mellem ikke ville eller måske snarere ikke kunne svare på.

Alt i alt en aften der kun bekræfter vores bange anelser med en mangelfuld VVM med graverende og miljø ødelæggende fejl.

”

Det kan således tydeligt ses, at Nordvestnyt har anvendt citater fra Facebook-gruppen ”Jammerland Bugt” og ikke et offentligt borgermøde.

Artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand”

[Energiselskabet] har anført, at Nordvestnyt ikke har forelagt artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” for [Energiselskabet] forud for offentliggørelsen med henblik på at indhente en kommentar til oplysningerne.

I artiklen vurderes [Energiselskabet] til at optræde uprofessionelt, at [Energiselskabet]s VVM-rapport er fyldt med fejl, udeladelser, misforståelser, fagligt utilstrækkelige metodevalg og anvendelse, ligesom der foretages en politisk vurdering af [Energiselskabet]s mulighed for at deltage i fremtidige offentlige udbud.

Vurderingen foretages af formanden for foreningen ”[Foreningen]”, som er en forening, der er modstander af infrastrukturprojekt, hvor [Energiselskabet] er bygherre og medejer.

Artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede”

[Energiselskabet] har anført, at Nordvestnyt ikke har forelagt artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” for [Energiselskabet] forud for offentliggørelsen med henblik på at indhente en kommentar til oplysningerne.

[Energiselskabet] har endvidere anført, at artiklen indeholder et ukorrekt udsagn.

I artiklen er [Koordinatoren], VVM-koordinator i foreningen [Foreningen], citeret for at udtale ”Vi er af bygherre, [Energiselskabet] og rådgiveren, [Rådgivervirksomheden], blevet skudt i skoene, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt.

”

Udsagnet er ukorrekt og fremstår uden dokumentation.

Såfremt Nordvestnyt havde forelagt artiklen kunne misforståelsen være blevet opklaret.

[Energiselskabet] har i forhold til alle tre artikler anført, at [Energiselskabet] har været i kontakt med [Chefredaktøren], chefredaktør for Nordvestnyt, som har afvist, at Nordvestnyt har pligt til at kontakte [Energiselskabet], da det er andres udtalelser om [Energiselskabet], som er gengivet i artiklerne.

2.2 Nordvestnyts synspunkter

Artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«”

Nordvestnyt har indledningsvis anført, at artiklens overskrift ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” og indledende afsnit fastslår, at artiklen omtaler kritik rettet mod Energistyrelsen, som er VVM-myndighed på det omtalte projekt og dermed ansvarlig for VVM-rapportens indhold.

Nordvestnyt har følgelig ladet Energistyrelsen – og ikke [Energiselskabet], der ikke har ansvaret for rapporten – kommentere på den fremførte kritik.

Energistyrelsens kommentar blev bragt i en selvstændig artikel, som der er linket til allerede efter første afsnit i den påklagede artikel.

Artiklerne er bragt med blot fire minutters mellemrum.

Udsagnet om, at ”[Energiselskabet] jagter profit fremfor moral” er et direkte citat fra en navngiven person, der har ytret sig på et borgermøde, hvor [Energiselskabet] var til stede.

Nordvestnyt vurderede derfor ikke, at udsagnet krævede indhentning af en efterfølgende kommentar fra [Energiselskabet].

Artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand”

Nordvestnyt har anført, at det fremgår af både artiklens overskrift ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” og indledning, at artiklen omhandler borgernes utilfredshed med Energistyrelsen, herunder Energistyrelsens svar på tidligere fremsat kritik.

Det er således Energistyrelsen, der i artiklen kritiseres som VVM-ansvarlig myndighed, hvorfor Nordvestnyt ikke har vurderet det relevant at indhente kommentarer fra [Energiselskabet].

Udsagnet om, at [Energiselskabet] ”risikerer at høste så meget badwill”, at det sætter muligheden for at deltage i fremtidige udbud over styr, er en vurdering fra en navngiven borger og ikke en faktuel påstand, som [Energiselskabet] eller andre har mulighed for at afvise.

[Energiselskabet] er af den grund ikke blevet kontaktet.

Artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede”

Nordvestnyt har anført, at artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” omhandler foreningen [Foreningen]s succes med deres hjemmeside.

Nordvestnyt har medgivet, at de ikke har dokumentation for, at [Energiselskabet] har givet udtryk for, at foreningen [Foreningen] blot er en lille forening, der råber højt, men mediet har blot citeret et medlem af foreningen herfor.

Nordvestnyt har derfor bragt en præcisering, hvoraf det fremgår, at [Energiselskabet] har afvist udsagnet.

Nordvestnyt har afvist, at chefredaktør [Chefredaktøren] har udtalt, at Nordvestnyt ikke har pligt til at kontakte [Energiselskabet] med begrundelsen, at det er andres udtalelser om [Energiselskabet], som er gengivet i artiklerne.

[Chefredaktøren] har henvist til, at [Energiselskabet] ikke er blevet kontaktet, da der er tale om kritik af andre aktører end [Energiselskabet].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information

[Energiselskabet] har klaget over, at artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” indeholder et ukorrekt udsagn fra [Koordinatoren], VVM-koordinator i foreningen [Foreningen], som er citeret for at udtale ”Vi er af bygherre, [Energiselskabet] og rådgiveren, [Rådgivervirksomheden], blevet skudt i skoene, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt”, hvilket [Energiselskabet] ikke har udtalt om foreningen [Foreningen].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Nordvestnyt bragte den 27. februar 2019 på sn.dk følgende præcisering af artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede”

”Nordvestnyt og sn.dk bragte 8. februar en artiklen under overskriften ”Snart 750.000 nysgerrige klik på Havmølle-vrede”, hvori vi citerede [Koordinatoren] fra foreningen ”[Foreningen]” for at sige: ”Vi er af bygherren [Energiselskabet] og rådgiverne [Rådgivervirksomheden] blevet skudt i skoende, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt.

” men tallene viser noget andet.

Næsten 750.000 klik er voldsomt.

Og hvad der er endnu mere interessant, så er klikkene fordelt på 185.000 ip-adresser.

Når man betænker, at der bor godt 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, er det et tal, som signalerer, at interessen for at følge debatten om havmøller i Jammerland Bugt så langt fra udelukkende er lokal baseret”.

[Energiselskabet] anfører, at de aldrig har udtalt, at ”[Foreningen]” blot er en lille forening, der råber højt.

”

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn må anses for at sammenfatte [Koordinatoren]s subjektive vurdering af [Energiselskabet]s holdning til foreningen [Foreningen] og ikke som faktiske oplysninger.

Nævnet bemærker, at Nordvestnyt efterfølgende har bragt en præcisering af artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Energiselskabet] har klaget over, at artiklerne ” Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” , ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” og ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” indeholder skadelige oplysninger, der ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

[Energiselskabet] har klaget over, at [Energiselskabet] i artiklen ”Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” beskyldes for at sætte profit over moral, og at [Energiselskabet]s VVM-rapport er af dårlig kvalitet.

[Energiselskabet] har endvidere klaget over, at [Energiselskabet] i artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” vurderes til at optræde uprofessionelt, at [Energiselskabet]s VVM-rapport er fyldt med fejl, udeladelser, misforståelser, fagligt utilstrækkelige metodevalg og anvendelse, ligesom der foretages en politisk vurdering af [Energiselskabet]s mulighed for at deltage i fremtidige offentlige udbud.

[Energiselskabet] har herudover klaget over, at artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” indeholder et skadeligt udsagn fra [Koordinatoren], VVM-koordinator i foreningen [Foreningen], som er citeret for at udtale ”Vi er af bygherre, [Energiselskabet] og rådgiveren, [Rådgivervirksomheden], blevet skudt i skoene, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt”.

Af artiklen ” Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” fremgår blandt andet

”Arrogant, uforberedt, inhabil.

En VVM-rapport fyldt med fejl.

Kritikken hagler ned over især Energistyrelsen efter borgermødet i Kalundborg onsdag om planerne for opførelse af en havmøllepark i Jammerland Bugt.

Nordvestnyt har modtaget flere henvendelser fra rystede borgere, og debatten kører på højeste gear på de sociale medier.

En af mødedeltagerne, [Person A], medlem af borgergruppen [Foreningen]

»En rystende og deprimerende høring i aften i Kalundborghallen: Useriøse oplægsholdere med arrogante optrædender, respektløs behandling af borgere/boligejere/naturelskere/skattebetalere.

Tydeligvis er det, at [Energiselskabet] jagter profit fremfor moral.

Det er slående så fint, VVM-rapporten er afstemt med [Energiselskabet]s planer om opførelse af havmøller.

Det er tankevækkende, at det er de samme, som har afholdt udgiften til rapportens tilblivelse - inhabilitet i aller højeste potens.

»Ræven vogter gæssene«, imens Energistyrelsens kontorchef ser smilende til.«

[Person B], også medlem af [Foreningen]

»Det er den mest pinlige og arrogante præsentation, jeg har set.

At man ikke evner at lave præsentationsmateriale, der er læsbart i salen, eller tester, at lyd virker, inden mødet begynder, er mig en gåde.

Virkelig sløjt.

Vi sad så mange tilhørere og spildte tiden på grund af det.

Ingen tvivl om, at de ([Energiselskabet] og rådgivervirksomheden [Rådgivervirksomheden], red.) driver en forretning, men det kan man gøre på andre måder også«.

[Person C]

»En aboslut fyldt teatersalen i Kalundborg viste [Energiselskabet], at modstanden mod de kystnære vindmøller er meget stor.

[…] Mange fremmødte havde læst på lektien og der blev stilles rigtig mange kritiske spørgsmål, ikke mindst haglede kritikken ned over de mange fejl, VVM-rapporten stadig indeholder.

[…] Alt i alt en aften, der kun bekræfter vores bange anelser med en mangelfuld VVM med graverende og miljø-ødelæggende fejl«.

”

Af artiklen ”Energistyrelsens svar afvises af borgergruppes formand” fremgår blandt andet

”[…]

Formanden for [Foreningen], [Formanden] konkluderer

- Den manglende kvalitet i den fremlagte VVM-redegørelse i kombination med forløbet af borgermødet, Kalundborg Kommunes fuldstændige afvisning af havvindmølleplanerne i Jammerland Bugt, den brede folkelige modstand mod projektet, den manglende troværdighed i hele processen -inklusive den offentlige stjerne-høringsproces - har i alvorlig grad svækket, for ikke at sige fjernet, vores tillid til såvel embedsværket (Energistyrelsen, red.) som projektudvikleren ([Energiselskabet]) og de involverede rådgivere [Rådgivervirksomheden].

[…]

[Formanden] fortsætter

- En VVM-redegørelse, der nu efter 42 måneders kvalitets-sikringsbestræbelser hos Energistyrelsen, [Rådgivervirksomheden] og projektudvikleren [Energiselskabet] er sendt i offentlig høring.

En VVM-redegørelse, der trods kvalitetssikringsarbejdet ikke udgør et oplyst beslutningsgrundlag.

Den er fyldt med fejl, udeladelser, misforståelser, fagligt utilstrækkelige metodevalg og anvendelser, siger formanden […].

[…]

- Vi vil direkte opfordre [Energiselskabet] til at skrinlægge projektet.

Forløbet omkring planerne i Jammerland Bugt og den brede folkelige modstand indeholder kimen til en manglende folkelig opbakning til den grønne omstilling.

Og det i en kritisk periode lige op til det kommende folketingsvalg.

Det er jo netop den grønne omstilling, der udgør forretningsgrundlaget for [Energiselskabet].

Politisk opfører selskabet sig »som en hund i et spil kegler« og risikerer at høste så meget badwill i både det politiske system som i embedsværket, at selskabet sætter muligheden over styr for at gøre sig gældende i forhold til de tre besluttede store havvindmølleparker på hver 800 MW.

Parker, der skal være i drift før 2030.

”

Af artiklen ”Snart 750.000 nysgerrige klik på havmølle-vrede” fremgår blandt andet

”I påsken 2015 etablerede foreningen [Foreningen] sin egen hjemmeside som omdrejningspunkt om det fællesskab, som foreningen varetager - et nej til kystnære havvindmøller i Jammerland Bugt.

Nu har foreningens VVM-koordinator, [Koordinatoren], opgjort, at antallet af klik på hjemmesiden nærmer sig 750.000.

- Vi er af bygherre, [Energiselskabet] og rådgiveren, [Rådgivervirksomheden], blevet skudt i skoene, at vi jo blot er en lille forening, der råber højt.

Men tallene viser noget andet.

Næsten 750.000 klik er voldsomt.

Og, hvad der er endnu mere interessant, så er klikkene fordelt på omkring 185.000 forskellige ip-adresser.

[…]”

[Energiselskabet] og Nordvestnyt har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt oplysningerne i artiklerne, herunder udsagnene ”[Energiselskabet] jagter profit fremfor moral” og ”en mangelfuld VVM med graverende og miljø ødelæggende fejl” fra artiklen ” Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” stammer fra et borgermøde eller fra et Facebook-opslag.

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at den omtalte VVM-rapport, herunder [Energiselskabet]s rolle, har været drøftet på Facebook og på et offentligt borgermøde.

Pressenævnet finder, at Nordvestnyt på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, at oplysningerne i artiklerne dels stammer fra en debat på Facebook, dels fra et offentligt borgermøde.

Nævnet finder imidlertid, at udsagnet ”inhabilitet i aller højeste potens” i artiklen ” Sønderlemmende kritik af »arrogant styrelse«” kan fremstå som en beskyldning af faktisk karakter, som det havde været hensigtsmæssigt, at Nordvestnyt havde forelagt for [Energiselskabet].

Dette navnlig henset til, at det er uklart, om udsagnet blev fremført på borgermødet eller alene efterfølgende på Facebook.

Efter en samlet vurdering af sagens forhold finder nævnet dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af den manglende forelæggelse af det anførte udsagn eller i øvrigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →