Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at de ansatte anvender værnefodtøj ved færdsel på lageret nær stablere og palleløftere og i områder med håndtering af tunge varer samt fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at de ansatte anvender værnefodtøj ved færdsel på lageret nær stablere og palleløftere og i områder med håndtering af tunge varer samt fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg

Resume

Om værnefodtøj

Arbejdstilsynets gav strakspåbud til en virksomhed om at sikre, at de ansatte anvendte værnefodtøj ved færdsel på lageret nær stablere og palleløftere og i områder med håndtering af tunge varer.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at ansatte, som håndterede tunge varer, og ansatte, som håndterede palleløftere eller stablere, benyttede almindeligt fodtøj, herunder kondisko, som ikke ydede beskyttelse mod risiko for nedfald af tunge varer eller klemningsrisiko for fødderne ved palleløftere eller stablere.

Nævnet lagde i forlængelse heraf vægt på, at de ansatte periodevis håndterede palleløftere eller stablere tæt ved kroppen, hvorved de ansatte var udsat for en risiko for fodskade som følge af klemningsrisikoen under palleløftere eller stablere.

Nævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at de ansatte dagligt udførte arbejde på lageret, og at der derved dagligt både var gående og kørende færdsel på lageret, herunder i områder med kombineret gående og kørende færdsel.

Om reaktionsvalget

Nævnet vurderede, at der var grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, som skulle efterkommes straks.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget hos virksomheden konstaterede en konkret risiko for fodskade ved de ansattes arbejde med håndtering af tunge varer eller palleløfter/stabler samt færdsel nær dette arbejde.

Den konkrete risiko var tilstrækkelig til, at Arbejdstilsynet afgav et strakspåbud, når der hensås til, at fodskader er en meget alvorlig legemsbeskadigelse.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der var tale om en enkel løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Et mindretal på fire af nævnets medlemmer vurderede, at der ikke i den konkrete sag var grundlag for et strakspåbud frem for et påbud med frist.

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. juni 2019 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 29. oktober 2018 med strakspåbud om at sikre, at de ansatte anvender værnefodtøj ved færdsel på lageret nær stablere og palleløftere og i områder med håndtering af tunge varer hos [navn udeladt], [adresse udeladt].

[Navn udeladt] har også klaget over reaktionsvalget.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 29. oktober 2018.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der er grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, der skal efterkommes med det samme (strakspåbud).

B E G R U N D E L S E R

Om værnefodtøj

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at lagerarbejdet med håndtering af varer ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 22. oktober 2018 hos [navn udeladt], [adresse udeladt], da der var risiko for klemningsfare for fødderne og nedfald af varer på fødderne med alvorlig fodskade til følge.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at ansatte, som håndterede tunge varer, og ansatte, som håndterede palleløftere eller stablere, benyttede almindeligt fodtøj, herunder kondisko, som ikke ydede beskyttelse mod risiko for nedfald af tunge varer eller klemningsrisiko for fødderne ved palleløftere eller stablere.

Nævnet lægger i forlængelse heraf vægt på, at de ansatte periodevis håndterede palleløftere eller stablere tæt ved kroppen, hvorved de ansatte under arbejdet var udsat for en risiko for fodskade som følge af klemningsrisikoen under palleløftere eller stablere.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der var ansatte, som færdedes i områder, hvor der var kombineret gående og kørende færdsel, samt færdedes i områder, hvor der blev håndteret tunge varer, hvorved der for disse ansatte også var en større risiko for at få fødderne i klemme ved en palleløfter eller stabler samt risiko for at få tunge varer ned over fødderne, når en palle med løse varer blev håndteret.

Nævnet lægger endelig vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at de ansatte dagligt udfører arbejde på lageret, og at der derved dagligt både er gående og kørende færdsel på lageret, herunder i områder med kombineret gående og kørende færdsel.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der anvendes personlige værnemidler.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Om reaktionsvalget

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at der er grundlag for Arbejdstilsynets reaktion i form af et påbud, som skal efterkommes straks.

Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget hos virksomheden har konstateret en konkret risiko for fodskade ved de ansattes arbejde med håndtering af tunge varer eller palleløfter/stabler samt færdsel nær dette arbejde, hvorfor den konkrete risiko er tilstrækkelig til, at Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud, når der henses til, at fodskader er en meget alvorlig legemsbeskadigelse.

Flertallet lægger desuden vægt på, at der er tale om en enkel løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Flertallet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 22. oktober 2018 hos [navn udeladt], [adresse udeladt], konstaterede, at ansatte, som håndterede tunge varer, og ansatte, som håndterede palleløftere eller stablere, benyttede almindeligt fodtøj, herunder kondisko, som ikke ydede beskyttelse mod risiko for nedfald af tunge varer eller klemningsrisiko for fødderne ved palleløftere eller stablere.

Flertallet lægger desuden til grund, at de ansatte periodevis håndterede palleløftere eller stablere tæt ved kroppen, hvorved de ansatte under arbejdet var udsat for en risiko for fodskade som følge af klemningsrisikoen under palleløftere eller stablere.

Flertallet lægger videre til grund, at der var ansatte, som færdedes i områder, hvor der var kombineret gående og kørende færdsel, samt færdedes i områder, hvor der blev håndteret tunge varer, hvorved der for disse ansatte også var en større risiko for at få fødderne i klemme ved en palleløfter eller stabler samt i risiko for at få tunge varer ned over fødderne, når en palle med løse varer blev håndteret.

Flertallet lægger endelig til grund, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at de ansatte dagligt udfører arbejde på lageret, og at der derved dagligt er både gående og kørende færdsel på lageret, herunder i områder med kombineret gående og kørende færdsel.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 7 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] anfører i klagen, at strakspåbuddet er udstedt i strid med lighedsprincippet og desuden er uklart og ikke dokumenteret.

[Navn udeladt] anfører desuden, at det ikke er korrekt, når tilsynet skriver, at ”værnefodtøj er tilgængelig for de ansatte og påbuddet derfor straks kan imødekommes”.

Denne faktiske vildfarelse er også blevet påpeget overfor den tilsynsførende telefonisk, som dog ikke var indstillet på at ændre reaktionsformen til et påbud med frist.

[Navn udeladt] har endvidere henvist til seneste eksempel på, at reaktionen har været påbud med frist, når Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om brug af værnefodtøj over for [navn udeladt].

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 18. december 2018, hvori Arbejdstilsynet bemærker, at påbuddet efter sin formulering ikke gælder alle ansatte, men kun dem, som færdes nær stablere og palleløftere eller i områder med håndtering af tunge varer.

Arbejdstilsynet har i udtalelsen desuden oplyst, at det er Arbejdstilsynets vurdering, at det burde være overkommeligt at anskaffe værnefodtøj til de ansatte, som konkret bliver udsat for den beskrevne risiko under arbejde på lageret inden for tidsrummet af strakspåbuddet.

Arbejdstilsynet har i forlængelse heraf i udtalelsen af 26. februar 2019 bemærket, at Arbejdstilsynet har en fast praksis for, at påbud om anvendelse af værnefodtøj gives som strakspåbud, idet det typisk er muligt på kort tid at løse påbuddet.

Har en virksomhed ikke (tilstrækkeligt) værnefodtøj tilgængelig på virksomheden, kan værnefodtøj indkøbes umiddelbart i et byggemarked og straks tages i brug.

Arbejdstilsynet kan i enkelte tilfælde give påbud om anvendelse af værnefodtøj, hvis faren konkret vurderes at være af en karakter, hvor det ikke er problematisk, men udgangspunktet er, at reaktionsniveauet er strakspåbud.

Flertallet er enig i Arbejdstilsynets vurdering af, at der skulle gives strakspåbud.

M I N D R E T A L S U D T A L E L S E

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer vurderer, at der ikke i den konkrete sag er grundlag for et strakspåbud frem for et påbud med frist.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdsstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om værnemidler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 8. februar, 13. marts og 15. april 2019 fra [navn udeladt] samt brev af 26. februar og 20. marts 2019 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

…

Kapitel 5 ¬ Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

…

Kapitel 2

Arbejdsgiveren

§ 3.

Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.

…

-

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

-

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

-

§ 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]