Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - ej medhold

J.nr. 2017-6810-50322

En lektor på en uddannelsesinstitution klagede over forskelsbehandling pga.

alder.

Lektoren havde opnået positiv lektorbedømmelse før 2013 og modtog et årligt lektortillæg herfor.

Med virkning fra den 1. august 2013 blev lønstrukturen efter forhandling mellem overenskomstens parter ændret, så lektorer, som havde opnået en positiv lektorbedømmelse efter denne dato, modtog et højere lektortillæg.

Klager gjorde gældende, at der var tale om forskelsbehandling pga.

alder, da gruppen af medarbejdere, som havde opnået positiv lektorbedømmelse før den 1. august 2013, var ældre end gruppen af medarbejdere, som havde opnået positiv lektorbedømmelse efter denne dato.

Nævnet vurderede, at bedømmelsesgrundlaget for lektorer, der havde opnået positiv lektorbedømmelse henholdsvis før og efter den 1. august 2013 ikke var sammenligneligt.

Da der var tale om et forskelligt bedømmelsesgrundlag, var der ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling pga.

alder i forbindelse med fastsættelsen af lektortillæg.

Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med indgåelse af en ny stillingsstruktur, som gav medarbejdere med positiv lektorbedømmelse efter 2013 ret til højere tillæg end medarbejdere med positiv lektorbedømmelse fra før 2013 .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

De indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager var ansat ved indklagede 1 som lektor og havde opnået positiv lektorbedømmelse før 2013.

Klagers ansættelsesforhold var omfattet af 2003-stillingsstrukturen, og opnåede positiv lektorbedømmelse efter reglerne i bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser med senere ændringer.

Det fremgår blandt andet heraf

§ 5.

Lektorbedømmelse af en adjunkt sker med forankring i et af følgende områder

1) Undervisning ved en grunduddannelse.

2) Undervisning ved efter- og videreuddannelse.

3) Udviklingsopgaver og opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion.

Stk. 2.

Bedømmelsen skal altid omfatte arbejdsopgaver med undervisningsforløb inden for en grunduddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og arbejdsopgaver inden for mindst et af de to andre områder, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3.

…

§ 6.

Bedømmer et flertal af bedømmelsesudvalget adjunkten som lektorkvalificeret, overgår adjunkten til lektorvilkår ved udløbet af adjunktperioden.

”

I 2013 blev der vedtaget en ny stillingsstruktur, og en ny bekendtgørelse om lektorbedømmelse trådte i kraft, bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013, om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Af bekendtgørelsen fremgår blandt andet

Ӥ 1.

Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge de overordnede rammer for lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der er omfattet af Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole af 29. maj 2013.

…

§ 9.

Ved lektorbedømmelsen bedømmes adjunktens kompetencer, jf. bilag 1.

…

Bilag 1

Kriterier ved lektorbedømmelse, jf. bekendtgørelsens § 8

Lektorbedømmelsesudvalget skal ved bedømmelsen vurdere, om adjunkten/ansøgeren besidder de kompetencer inden for undervisning og forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forudsat i stillingsstrukturen for at kunne varetage en stilling som lektor.

I lektoranmodningen skal adjunkten/ansøgeren således demonstrere, at

a) adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning.

Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling,

b) adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, og

c) adjunkten/ansøgeren er i stand til at inddrage relevant international forskning og/eller internationale udviklingstendenser inden for erhvervet eller professionen i arbejdet.

…”

Af cirkulære af 2. april 2014 om organisationsaftale for Undervisere ved erhvervsakademier og Professionshøjskoler fremgår blandt andet

” Generelle bemærkninger

1.

[Indklagede 3] og [indklagede 2] har indgået vedlagte organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler […]

2.

Med virkning fra den 1. august 2013 er der indført ny stillingsstruktur for undervisere […]

§ 3.

Basisløn og tillæg for adjunkter og lektorer

Den ansatte indplaceres i nedenstående basislønforløb i forhold til uddannelse, jf. stk. 3, og eventuel anciennitet hvor den pågældende har været beskæftiget med relevant arbejde.

Basislønnen udgør følgende årlige grundbeløb (niveau 31. marts 2012)

Basisløntrin

Basisløntrinnene er 1-årige.

Stk. 2.

Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.

Stk. 3.

Kandidater indplaceres i basislønforløb 1-8.

Øvrige undervisere indplaceres i basislønforløb 1-7.

Stk. 4.

Der ydes følgende pensionsgivende tillæg til adjunkter og lektorer

Adjunkt: 42.000 kr.

Lektor: 83.000 kr.

Stk. 5.

Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.

§ 4.

Kvalifikations- og funktionstillæg samt resultatløn for adjunkter og lektorer

Der kan mellem [indklagede 3] og [indklagede 2] aftales kvalifikations- og funktionstillæg til særlige stillingsgrupper.

Stk. 2.

Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen.

Stk. 3.

Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer mv., dvs. på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling,

kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.

Stk. 4.

Tillæg efter stk. 2 og 3, kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg.

Tillæggene angives i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).

Stk. 5.

Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig indsats.

Stk. 6.

Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er

opnået.

[…]

Bilag 1

Overgangsordning for undervisere på erhvervsakademierne 1.

Undervisere, der er ansat med virkning fra før 1. august 2013

1.1.

Undervisere, der ikke er omfattet af pkt. 2 eller 3 nedenfor, og er ansat inden den 1. august 2013, omfattes af organisationsaftalen således

Undervisere indplaceres med virkning fra den 1. august 2013 i organisationsaftalens lønforløb for adjunkter og lektorer med hidtidig lønanciennitet/relevant erfaring.

Hvis lønnen i den nye stilling (stillingsstruktur) er lavere end lønnen i den hidtidige stilling, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

Tillægget beregnes som forskellen mellem centralt aftalte løndele (basisløn og tillæg), eksklusiv pension, i den hidtidige stilling og centralt aftalte løndele (basisløn og tillæg), eksklusiv pension, i den nye stilling.

Udligningstillæggets størrelse reduceres med fremtidige stigninger i den centralt aftalte løn (basisløn og tillæg).

Udligningstillægget er pensionsgivende, idet omfang det udligner løndele der hidtil var pensionsgivende Lokalt aftalte tillæg indgår ikke i lønsammenligningen.

Lokalt aftalte tillæg fortsætter i overensstemmelse med den lokale aftale.

[…]

Bilag 2

Protokollat om tillæg til adjunkter og lektorer mv. omfattet af Undervisningsministeriets notat af 30. juni 2003 om stillingsstruktur ved centre for videregående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser, som er ansat inden den 1. august 2013 og som vælger ikke at overgå til ny stillingsstruktur inden den 1. august 2014

[…]

§ 5.

Tillæg til lektorer aftales lokalt.

Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på 70.400 kr. i årligt grundbeløb.

Cirkulærebemærkninger til § 5 stk. 1

Lektortillægget er ved OK13 forhøjet med 11.200 kr.

Det forudsættes, at der for den enkelte ansatte tages stilling til det samlede tillægs- og lønniveau som lektor.

Herunder bør der vurderes, i hvilket omfang der er grundlag for at videreføre lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg.

Stk. 2.

Eventuelt funktionstillæg til lektorer aftales lokalt.

Opnås der ikke enighed om andet, ydes dog et funktionstillæg på 11.000 kr., til lektorer, der er ansat ved professionshøjskoler, og som har hovedbeskæftigelse ved efter- og videreuddannelse samt forsknings-tilknytning, udviklingsarbejde og videnscenterfunktion.

[…]”

Lønstrukturen efter de nye regler var fastsat efter forhandling mellem overenskomstens parter.

Klagen, der blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. september 2017, er indgivet mod klagers arbejdsgiver (indklagede 1) og overenskomstens parter (indklagede 2 og 3).

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, og at have krav på godtgørelse som følge heraf.

Derudover gør klager gældende, at have krav på den beløbsmæssige forskel mellem de to tillæg, som der har været siden 1. august 2013.

Det følger af bestemmelserne om lektorbedømmelse, at lektorer, som har opnået positiv lektorbedømmelse inden 2013 har ret til et årligt lektortillæg på 70.400 kr., mens lektorer, som har opnået positiv lektorbedømmelse efter den 1. august 2013, har ret til et årligt lektortillæg 83.000 kr.

I den afdeling, hvor klager er arbejder, er der en gruppe på otte lektorer, der får lektortillæg efter den gamle aftale.

I gruppen er hovedparten i 60'erne og i 50'erne og få er i 40´erne.

Uanset det forhold, at der måtte

være enkelte lektorer af samme alder, både i gruppen, der får det høje tillæg, og i gruppen, der ikke får det høje tillæg, er der en større andel af de ældre lektorer, der ikke får det høje tillæg.

Der er ved såvel centrale overenskomstforhandlinger som ved lokale forhandlinger om kvalifikations og/eller funktionstillæg forsøgt at forhandle tillægget på 83.000 kr. pr år til alle lektorer, men uden held.

Indklagede 2 og 3 har oplyst, at lønforskellen skal udlignes via lokallønspuljen, mens indklagede 1 har oplyst, at forskelsbehandlingen skal rettes via den centrale overenskomst.

Da bestemmelserne medfører forskel i tillæggene og derved stiller lektorer af en bestemt alder ringere end andre lektorer, gør klager gældende, at der er tale om forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingsloven.

På baggrund af de indklagedes bemærkninger, kan det konstateres, at parterne er enige om, at der er tale om et forhold, der stiller lektorer af en bestemt alder ringere end deres yngre kolleger.

Spørgsmålet ved indirekte forskelsbehandling er herefter, om forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er klagers opfattelse, at dette ikke er tilfældet.

Lønforskellen opleves af de ældre lektorer, som en urimelig og usaglig forskelsbehandling af de to grupper af lektorer.

Indklagede har oplyst, at bedømmelsen ikke er foretaget ud fra samme bedømmelseskriterier.

Klager bemærker hertil, at formålet ifølge stillingsstrukturen 2003 er, at adjunkten kvalificerer sig til lektorbedømmelse ved at kunne anvende teoretiske, faglige og professionsbaserede kvalifikationer, udvikler pædagogiske kvalifikationer i forhold til at tilrettelægge og gennemføre undervisning og undervisningsforløb.

I forbindelse hermed skal adjunkten bearbejde og inddrage ny viden, relevante nationale og internationale forskningsresultater samt udvikle professionen.

Desuden skal adjunkten anvende og udvikle sine kvalifikationer i forhold til opgaver med forskningstilknytning, udviklingsopgaver og videnscenterfunktion, jf. bekendtgørelse nr. 635 af 27/06/2003.

Formålet med lektorkvalifikation efter stillingsstruktur 2013 er, at adjunkter kvalificerer sig til lektorbedømmelse ved at kunne udvikle deres teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsrettede kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre undervisning og undervisningsforløb, tilvejebringe, bearbejde og inddrage ny viden, relevante nationale og internationale forskningsresultater samt udvikling i professionen, samt anvende og udvikle kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Der er således tale om samme formål med bedømmelsen.

Klager mener, ikke, at der er tale om en så væsentlig forskel i bedømmelsen, at den nødvendiggør lønforskellen.

Gruppen af ældre lektorer, der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen har i øvrigt samme kompetencer som lektorer, der er positivt lektorbedømt efter 2013-stillingsstrukturen.

Derudover har klager i de år, der er gået siden lektorbedømmelsen, arbejdet med undervisning og opgaver forbundet med undervisning ved professionsuddannelsen og efter- og videreuddannelser, interne og eksterne forskning og udviklingsaktiviteter, der bidrager til viden om og udvikling af uddannelsen, institutionens praksis og professionen, samarbejder med relevante forskningsmiljøer.

Klager har således arbejdet inden for alle de arbejdsområder, som indgår i stillingsindholdet for lektorer bedømt efter 2013-stillingstrukturen i BEK nr. 1065 af 04/07/2016, og der er ikke faktuel forskel i kompetencer eller arbejdsopgaver.

De to lektorgruppers arbejdsportefølje er dermed identiske.

Klager bestrider derved indklagedes oplysninger om, at gruppen af ældre lektorer har en smallere kompetenceprofil end gruppen af yngre lektorer.

Det fremgår desuden af bilag 1 i Organisationsaftale for undervisere,

Overgangsordning punkt 1.1, at en adjunkt kan vælge ikke at overgå til ny stillingsstruktur, blive lektorbedømt i hidtidige stillingsstruktur og opnå lektortillæg efter den nye stillingsstruktur.

Forskellen i lektortillæg kan dermed ikke begrundes i forhold til stillingsstruktur og dermed lektorernes kompetencer som anført af de indklagede.

Når nye adjunkter skal udvikle kompetencer til lektorkvalificering, er det gruppen af ældre lektorer, der dagligt vejleder, støtter og superviserer adjunkterne i adjunktperioden.

Når adjunkten har opnået positiv lektorbedømmelse overgår denne til lektorvilkår med det høje lektortillæg, mens de lektorer, der dagligt har vejledt, støttet og superviseret adjunkten får et lavere tillæg.

Der er således tale om forskelsbehandling med hensyn til løn, idet der ikke ydes samme løn for samme arbejde og for arbejde, der tillægges samme værdi.

Gruppen af ældre lektorer stilles ringere end gruppen af yngre lektorer.

Forskellen i lektortillægget giver en skæv effekt i afdelingen, da gruppen af ældre lektorer rammes med en ringere aflønning end gruppen af

yngre lektorer, til trods for, at gruppen af ældre lektorer besidder de samme kompetencer, har identisk arbejdsportefølje, de samme arbejdsopgaver og oplærer de nye adjunkter, der siden vil modtage højere lektortillæg.

Funktionen som lektor er i sagens natur den samme for de to grupper, ligesom der i det daglige ikke stilles forskellige krav til de to grupper.

Der er endvidere ingen, hverken eksterne eller interne, notater hvori forskelle i arbejdsopgaver mellem yngre og ældre lektorer er beskrevet.

Bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, er derfor ikke løftet.

De indklagede har ikke ud over henvisning til ordlyden af formål med lektorkvalificering redegjort for, hvorfor lønforskellen er nødvendig.

Indklagedes 1 har oplyst, at der på trods af, at tillæg aftales lokalt, ikke er tradition for lokalt at forhandle aftaler højere eller differentierede tillæg til lektorer.

Heroverfor har indklagede 2 og 3 oplyst, at tillæggene aftales lokalt og har dermed indset, at der er differentierede lønvilkår, der skal udjævnes.

De indklagede anerkender således, at forskellen i lektortillægget ikke kan begrundes i, hvilken stillingsstruktur adjunkten er kvalificeret inden for.

Forskellen i lektortillægget kan ikke begrundes objektivt i et sagligt formål.

Klager fastholder derfor, at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder, og at klager har krav på forskellen og på efterslæbet fra 1. august 2013, jf. forskelsbehandlingslovens § 2 stk. 3 og § 7.

I forhold til indklagede 3’s henvisning til EU-dommen C-309/97, bemærker klager, at dommen ikke er relevant at inddrage, idet dommen omhandler personer med to forskellige uddannelsesretninger, som udfører samme funktion.

I nærværende sag er der tale om personer med samme uddannelse og samme funktion, men med forskel i lektortillæg.

Indklagede 1 gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Det fremgår af stillingsstrukturen fra 2013, at undervisere, der ansættes som adjunkt med henblik på lektoransættelse, skal kvalificere sig inden for følgende områder

1) Undervisningsopgaver ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,

2) undervisningsopgaver ved efter- og videreuddannelse og

3) forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Det fremgår endvidere af den dertil hørende lektorbedømmelsesbekendtgørelse, at formålet med lektorkvalificering er, at adjunkten gennem adjunktperioden skal udvikle sine teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- og professionsrettede kompetencer samt anvende og udvikle sine kompetencer i forhold til forsknings-

og udviklingsaktiviteter med henblik på at kunne varetage de opgaver, som ansættelse som lektor kræver for undervisere ved f eks.

professionshøjskoler.

Ved selve bedømmelsen af lektoranmodningen, skal det eksternt nedsatte bedømmelsesudvalg vurdere, hvorvidt adjunkten, der søger om ansættelse som lektor, opfylder nedenstående

a) adjunkten/ansøgeren er i stand selvstændigt at udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning.

Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling,

b) adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, og

c) adjunkten/ansøgeren er i stand til at inddrage relevant international forskning og/eller internationale udviklingstendenser inden for erhvervet eller professionen i arbejdet.

Klager er ansat i henhold til 2003-stillingsstrukturen og lektorbedømt i henhold til den tidligere lektorbedømmelsesbekendtgørelse.

Modsat stillingsstrukturen af 2013, fremgår det af stillingsstrukturen af 2003, at undervisere, der blev ansat som varig adjunkt med henblik på lektoransættelse, skulle forankres i et af følgende områder

1) Undervisning ved en grunduddannelse

2) Undervisning ved efter- og videreuddannelse

3) Udviklingsopgaver og opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion.

Ved bedømmelse af adjunkter, der er ansat i henhold til 2003-stillingsstrukturen, fremgår det af lektorbedømmelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2, at bedømmelsen altid skal omfatte arbejdsopgaver med undervisningsforløb inden for en grunduddannelse [ .

.

.

], og arbejdsopgaver inden for mindst et af de to andre områder.

Hvor der med 2003-stillingsstrukturen således alene blev stillet krav om, at en adjunkt kvalificerede sig inden for grunduddannelse og enten efter- og videreuddannelse eller udviklingsopgaver/opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion, stiller 2013-stillingsstrukturen krav om, at adjunkten kvalificerer sig inden

for såvel, grunduddannelse, efter- og videreuddannelse som forskning og udvikling.

Der er med 2013-stillingsstrukturen således stillet et øget krav til adjunktens kompetencer, og kvalificeringskrav, end det var tilfældet med 2003-stillingsstrukturen.

Ved indførelsen af stillingsstrukturen i 2013 aftalte overenskomstparterne lønvilkårene, der skulle følge med ansættelsen

af lektorer, der er positiv lektorbedømt i henhold lektorbedømmelsesbekendtgørelsen af 2013.

Af § 3, stk. 4 i cirkulære om organisationsaftale for Undervisere ved erhvervsakademier

og professionshøjskoler af 2. april 2014 fremgår det, at lektorer, der er positiv lektorbedømt iht.

2013-stillingsstrukturen, ydes et overenskomstaftalt lektortillæg på 83.000 kr. Af cirkulærets bilag 2 fremgår det, at lektorer ansat iht.

2003-stillingsstrukturen ydes et lektortillæg på 59.200 kr.

Ved overenskomstforhandlingen i 2013 valgte overenskomstparterne at forhøje lektortillægget til lektorer, der er ansat iht.

2003-stillingsstrukturen med 11.200kr., dvs. fra 59.200 kr. til 70.400 kr. Derudover aftalte overenskomstparterne i 2013, at såfremt lektorer, der er positivt bedømt efter 2003-stillingsstruktur, anvender mere end halvdelen af deres arbejdstid på efter- og videreuddannelsesaktiviteter eller forsknings- og udviklingsopgaver, ydes lektoren et funktionstillæg på kr. 11.000 kr.

På trods af, at cirkulæret indeholder beskrivelse af, at der skal fortages en lokal forhandling af tillægget, og at der alene ydes det tillæg, der er angivet i cirkulæret, hvis der ikke kan opnås lokal enighed, så er der ikke tradition for, at der lokalt forhandles og aftales højere eller differentierede tillæg til lektorer.

Lektorer ansat iht.

2003-stillingsstrukturen ydes således alene lektortillæg, som er forhandlet af overenskomstparterne og som står angivet i cirkulæret.

Det er indklagede 1’s opfattelse, at centralt aftalte lønvilkår (grundløn og lektortillæg) er overenskomstparternes ansvar, og ikke et anliggende, der vedrører indklagede 1.

Indklagede 1 afviser således at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder.

Forskellen i de overenskomstaftalte lønvilkår, er derimod begrundet og forklaret med den stillingsstruktur, som lektorerne er ansat og bedømt i henhold til, og de kvalifikationer, lektorerne er blevet pålagt at erhverve sig.

Forskellen kan ikke tilskrives den enkelte lektors alder.

Indklagede 2 gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede 2 forstår klagers bemærkninger således, at forskellen i lektortillægget på de 12.600 kr. er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.

Hertil bemærker indklagede 2, at der både kan være ældre og yngre ansatte i gruppen af lektorbedømte før 31. juli 2013.

Det samme gælder gruppen af lektorbedømte efter 1. august 2013.

Det ligger i sagens natur, da der i forhold til nyansættelser af adjunkter, der senere lektorbedømmes, ikke ansættes ud fra et alderskriterium, og indklagede 2 antager, at indklagede 1 ansætter i forhold til kvalifikation.

Derudover bemærker indklagede 2, at de to lektorgruppers opgaveportefølje ikke er identisk, idet der med 2003-stillingsstrukturen alene blev stillet krav om, at en adjunkt kvalificerede sig inden for grunduddannelse og enten efter- og videreuddannelse eller udviklingsopgaver/opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion.

2013-stillingsstrukturen stiller krav om, at adjunkten kvalificerer sig inden for såvel, grunduddannelse, efter- og videreuddannelse som forskning og udvikling.

Der er med 2013-stillingsstrukturen således stillet et øget krav til adjunktens kompetencer, og kvalificeringskrav, end det var tilfældet med 2003-stillingsstrukturen.

Ved indgåelse af overenskomstaftaler opstår der desuden ofte forskelle mellem personalegrupper.

Sådanne forskelle søges ofte repareret på ved efterfølgende overenskomstforhandlinger.

Forskellene opstår typisk ved manglende midler til at lave ens løsninger for hele personalegruppen, og et ønske om at opnå rabatordninger (lønmodtagerne) eller udskydelse af budgetvirkning (arbejdsgiverne).

Lektortillæg har tidligere været på 40.000 kr. årligt, som ved efterfølgende overenskomster er blevet hævet.

Ved overenskomstforhandling i 2015 blev der rejst krav om, at samtlige tillæg skulle hæves til det fastsatte niveau på 83.000 kr. Kravet blev dog ikke imødekommet af arbejdsgiver, men forventes at blive rejst igen ved overenskomstforhandling i 2018.

Indklagede 2 er således opmærksomme på, at der er tale om uhensigtsmæssige skævheder, men der er efter indklagede 2’s opfattelse dog ikke tale om forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede 2 er desuden ikke enig i, at lektorlønnen samlet set er ringere for lektorer bedømt efter 2003-stillingstrukturen i forhold til lønnen for lektorer bedømt efter 2013-stillingsstrukturen, idet lokale lønforhandlinger skal udligne forskellen.

Indklagede 3 gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Det er indklagede 3’s opfattelse, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager forskelsbehandles på grund af alder.

Som indklagede 1 og 2 har redegjort for, er det kravene til lektorbedømmelsen, som er baggrunden for forskellene i lektortillæg, idet der stilles højere krav til lektorbedømmelsen efter 2013-stillingsstrukturen end efter 2003-stillingsstrukturen, hvorefter adjunkten blandt andet ikke længere selv kan vælge, hvilke områder, ud over grunduddannelsen (undervisning ved efter- og videreuddannelse eller udviklingsopgaver), som adjunkten ønsker at blive lektorbedømt efter.

Adjunkten skal i 2013-stillingsstrukturen kvalificere sig inden for samtlige områder.

Indklagede 3 bestrider derfor klagers oplysninger om, at bedømmelsen skulle være foretaget ud fra samme bedømmelseskriterier.

Forskellen på lektortillæg er således ikke begrundet i lektorernes alder.

Forskellen på lektortillæggene er derimod begrundet i hvilken stillingsstruktur, lektorerne er lektorbedømt efter.

Hensigten med den ændrede stillingsstruktur i 2013 var, at der kunne stilles krav om, at lektorerne havde tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til, at institutionen kunne gennemføre relevante aktiviteter inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter.

I den tidligere stillingsstruktur har der ikke været et krav om, at undervisere havde kompetencer inden for forskning og udvikling.

Forskellen mellem lektortillæggene er legitim og saglig, fordi den bygger på et objektivt formål.

De centrale forhandlingsparter har således fundet forskellen i lektortillæggene hensigtsmæssig og legitim på baggrund af de skærpede krav til lektorbedømmelsen.

Indklagede 3 henviser desuden til EU-domstolens dom C-309/97, om at uddannelseskrav kan anvendes som et sagligt objektivt kriterium ved indplacering og aflønning af medarbejdere.

Derudover er der adgang til, at lokale arbejdsgivere kan tildele medarbejdere fx kvalifikationstillæg for erhvervede kompetencer, der bringes i spil ved varetagelsen af arbejdsopgaver, og som ikke allerede er dækket af et centralt forhandlet tillæg.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Nævnet vurderer, at de centrale overenskomstparters aftale om lønregulering efter de bestemmelser om lektorbedømmelse, der blev indført i 2013, falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

I 2013 trådte en ny stillingsstruktur i kraft på klagers ansættelsesområde.

Stillingsstrukturen medførte ret til et årligt tillæg på 83.000 kr. for lektorer, som har opnået positiv lektorbedømmelse efter den 1. august 2013.

Klager, som har opnået positiv lektorbedømmelse inden den 1. august 2013, har ret til et årligt lektortillæg på 70.400 kr.

Klager har oplyst, at gruppen af medarbejdere, som har opnået positiv lektorbedømmelse inden den 1. august 2013, er ældre end gruppen af medarbejdere som har opnået positiv lektorbedømmelse efter den 1. august 2013, og at forskellen i tillæg derved er udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede har oplyst, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af alder, og at forskellen i lektortillægget beror på forskellen i grundlaget for lektorbedømmelse, der blev indført med den ny stillingsstruktur i 2013.

Det fremgår af § 5, i bekendtgørelse nr. 635 af 27. juni 2003 om lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser med senere ændringer, at lektorbedømmelse af en adjunkt sker med forankring i et af følgende områder

1) Undervisning ved en grunduddannelse.

2) Undervisning ved efter- og videreuddannelse.

3) Udviklingsopgaver og opgaver med forskningstilknytning og videncenterfunktion.

Det fremgår videre, at bedømmelsen skal omfatte arbejdsopgaver med undervisningsforløb inden for en grunduddannelse, og arbejdsopgaver inden for mindst et af de to andre områder.

Af bilag 1, i bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013, om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fremgår, at lektorbedømmelsesudvalget skal ved bedømmelsen vurdere, om adjunkten/ansøgeren besidder de kompetencer inden for undervisning og forsknings- og udviklingsaktiviteter, der er forudsat i stillingsstrukturen for at kunne varetage en stilling som lektor.

I lektoranmodningen skal adjunkten/ansøgeren således demonstrere, at

a) adjunkten/ansøgeren selvstændigt kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning.

Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, samspillet mellem teori og praksis samt indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling,

b) adjunkten/ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder både udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis, samt forsknings- og udviklingsaktiviteter, og

c) adjunkten/ansøgeren er i stand til at inddrage relevant international forskning og/eller internationale udviklingstendenser inden for erhvervet eller professionen i arbejdet.

Det er nævnets vurdering, at grundlaget for lektorer, der har opnået positiv lektorbedømmelse efter den 1. august 2013 ikke er sammenligneligt med bedømmelsesgrundlaget for lektorer, der har opnået positiv lektorbedømmelse inden den 1. august 2013.

Da der er tale om forskellige bedømmelsesgrundlag, finder nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet behandlet ringere på grund af alder i forbindelse med fastsættelsen af lektortillæg for henholdsvis lektorer, der er bedømt før og efter den 1. august 2013.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2017-6810-50322>

1

251.119 kr.

2

285.240 kr.

3

285.240 kr.

4

307.417 kr.

5

327.643 kr.

6

331.833 kr.

7

336.958 kr.

8

347.440 kr.

-

§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 3, stk. 4, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde