Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

J.nr. 19-388

En mand fra Letland blev tiltalt på russisk, da han blev pålagt kontrolafgift ved rejse med offentlig transport.

Manden gjorde gældende, at stewarden havde udsat ham for chikane på grund af etnisk oprindelse.

Uanset at manden opfattede tiltalen på russisk som krænkende, fandt nævnet ikke, at stewarden havde til hensigt at diskriminere manden eller burde have vidst, at valg af sprog kunne opfattes som krænkende.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev tiltalt på russisk, da han blev pålagt kontrolafgift.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en steward hos indklagede tiltalte klager på russisk.

Sagsfremstilling

Klager, som stammer fra Letland og ikke er dansktalende, rejste den 28. juni 2018 med offentlig transport medtagende sin cykel.

Ved billetkontrol blev klager bedt om at fremvise billet.

Da klager ikke havde en billet til sig selv, men alene en billet til sin cykel, blev han pålagt at betale en kontrolafgift.

Efterfølgende kontaktede klager indklagedes kundeservice.

Klager forklarede bl.a., at han havde købt en voksenbillet og en billet til cyklen.

Han tog kun en enkelt billet fra billetautomaten, idet han regnede med, at begge køb ville blive udstedt på en billet på samme stykke papir.

Uenighed med stewarden i forbindelse med billetkontrollen medførte ifølge klager, at stewarden tilkaldte en kollega.

Klager forklarede også, at stewarden refererede til klager som ”you people”.

Kollegaen spurgte klager, hvorfra klager stammer.

Da klager oplyste, at han stammer fra Letland, spurgte vedkommende, om klager taler russisk.

Klager svarede, at han taler russisk, men at han foretrak at fortsætte med at kommunikere på engelsk, så alle parter kunne forstå hele samtalen.

Vedkommende begyndte at tale til klager på russisk og med stewarden på dansk.

Klager oplevede det som racistisk at blive tiltalt på russisk, når personer, der stammer fra Letland, taler lettisk.

Ved mail af 2. juli 2018 til klager fastholdt indklagede kontrolafgiften.

Indklagede oplyste, at det ikke havde været muligt at få bekræftet, at der var nogen, der skulle have talt til klager på russisk, og at indklagedes stewards ikke taler russisk.

Klager blev oplyst om, at klage kunne indbringes for Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Klager indbragte den 2. juli 2018 en klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro traf på møde den 31. oktober 2018 afgørelse i sagen.

Indklagede var berettiget til at opretholde kravet om betaling af kontrolafgiften.

Det fremgår af ankenævnets begrundelse bl.a.

”Vedrørende klagerens påstand om at være behandlet nedladende og at være blevet råbt til, er dette bestridt af [indklagede], men ankenævnet bemærker, at en sådan adfærd i givet fald er uprofessionel.

For så vidt angår klagerens påstand om at være blevet behandlet racistisk, falder dette uden for ankenævnets kompetence, men kan henhøre under Ligebehandlingsnævnet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. december 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager glemte at tage den ene billet fra billetautomaten, selvom han havde betalt for den.

Ved billetkontrollen blev han udsat for chikane og diskrimination af stewarderne.

Klagen angår ikke spørgsmålet om kontrolafgiften.

Klagen angår, hvordan klager blev behandlet.

Klager følte sig som et laverestående menneske i kontakten med stewarderne.

Han blev behandlet uden respekt og på en racistisk måde.

At formode at klager taler russisk, fordi han stammer fra Letland, er racistisk.

Indklagedes svar til nævnet angår den steward, der udstedte kontrolafgiften og situationen generelt, hvilket ikke er relevant for sagen.

Klagen angår adfærden fra den steward, der assisterede.

Denne steward behandlede klager på en racistisk måde.

Det er nødvendigt at afklare, om vedkommende taler russisk eller ej.

Klager har opfordret indklagede til at fremlægge oplysninger, der beviser, at denne steward ikke stammer fra områder, hvor russisk er officielt sprog, og at han ikke taler russisk.

Indklagedes svar gør det ikke klart, hvorfor stewarden startede med at tale russisk, selvom klager insisterede på at tale engelsk.

Stewarden var ligeglad med klagers mening og lyttede ikke til, hvad klager sagde.

Klager er aldrig i Danmark blevet mødt med, at hans engelsk er utilstrækkeligt.

Den første steward klagede da heller ikke eller oplyste klager om, at han ikke forstod ham.

Der var derfor ikke tale om et kommunikationsproblem.

Det er fortsat uklart, hvorfor den assisterende steward spurgte til klagers nationalitet.

Det er også uklart, hvorfor stewarden spurgte, om klager taler russisk, når han havde oplyst, at han stammer fra Letland.

Der er tale om en uprofessionel og racistisk behandling, da stewarden begyndte at tale på et sprog, som var officielt under det undertrykkende sovjetiske regime i Letland.

Indklagede afviser, at klager skulle have været udsat for racistisk diskrimination, da han modtog en kontrolafgift.

Ved billetkontrol den 28. juni 2018 havde klager ikke en gyldig billet.

Der blev derfor udstedt en kontrolafgift i overensstemmelse med reglerne.

Begge stewarder – både den steward, der udførte billetkontrollen, og den steward, der assisterede – er erfarne medarbejdere, som har gennemført og bestået en lang uddannelse hos indklagede.

Uddannelsen indeholder bl.a. konflikthåndtering og det positive møde med andre kulturer.

Da klager kontaktede indklagedes kundeservice med henblik på at få kontrolafgiften annulleret, anførte klager også, at han følte sig dårligt behandlet bl.a., fordi han stammer fra Letland.

Indklagede er en multietnisk virksomhed med medarbejdere med mere end 25 forskellige nationaliteter.

Indklagede tolererer ikke racisme og tager anklager om racisme meget seriøst.

Indklagede videresendte klagers udsagn til den steward, der havde udført billetkontrollen, og spurgte om hans oplevelse af situationen.

Stewardens oplevelse af situationen er imidlertid meget langt fra klagers.

Der er ingen tvivl om, at kontrolafgiften var pålagt med rette, hvilket Ankenævnet for Bus, Tog og Metro allerede har afgjort.

Indklagede har gentagne gange erklæret, at de er meget kede af, hvis klager følte sig dårligt behandlet.

Det er imidlertid fortsat indklagedes opfattelse, at det må skyldes misforståelser.

Klager og stewarden skiltes med et håndtryk efter situationen med kontrolafgiften, og stewarden forstår ikke klagers oplysning om, at han blev behandlet dårligt og racistisk.

Tværtimod var det ifølge stewarden klager, som var vred allerede ved billetkontrollen på toget, og som insisterede på, at stewarden fulgte med ham til billetautomaten og krævede, at både en leder og politiet blev tilkaldt.

Indklagede spurgte i teamet, om der var eller er russisktalende personale blandt stewarderne, hvilket der efter teamledelsens bedste overbevisning ikke er.

Indklagede har imidlertid også direkte spurgt den assisterende steward, som har oplyst, at han faktisk taler russisk.

Indklagede beklager, at dette ikke har kunnet oplyses tidligere.

Indklagede har også spurgt den assisterende steward, hvorfor han talte russisk til klager og bedt stewarden om at oplyse, hvad han sagde.

Stewarden kan ikke huske situationen men har forklaret, at han benytter russisk fra tid til anden som en ekstra service og hjælp over for kunderne, og at kunderne er tilfredse hermed.

Indklagede har en del stewards, der taler spansk, italiensk, tyrkisk og svensk, og som også bruger deres sprogkundskaber for at hjælpe kunderne.

Der er absolut ingen racistisk tanke bag tilbuddet om hjælp på et andet sprog end dansk og engelsk.

Medarbejdere hos indklagede skal mestre dansk og engelsk.

Engelsk er virksomhedssproget, idet det er et sikkerhedsmæssigt forhold, at alle kan kommunikere på dansk.

Der er medarbejdere med adskillige forskellige nationaliteter, og indklagede er tilfreds med de mange muligheder, de forskellige sprog og kulturer tilbyder.

Der er intet racistisk ved at tilbyde at hjælpe enhver kunde på den bedst mulige måde, for eksempel ved at skifte til at tale på et andet sprog.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Klager anså sig for udsat for chikane på grund af etnisk oprindelse, da en steward tiltalte klager på russisk.

Klager har for nævnet begrundet dette med bl.a., at russisk var det officielle sprog i Letland under Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande.

Nævnet lægger på baggrund af oplysningerne fra klager til grund, at klager i forbindelse med oplysningen om sit fødeland over for stewarden også oplyste, at han taler russisk.

Klager oplyste endvidere, at han af hensyn til kommunikationen, hvor en steward, der ikke var russisktalende, desuden deltog, foretrak at tale engelsk.

Herefter fortsatte stewarden samtalen på russisk.

Indklagede har oplyst, at den pågældende steward kan tale russisk, og at han fra tid til anden anvender dette sprog ved mødet med kunder i forbindelse med sit arbejde.

Indklagede har ikke bestridt, at stewarden tiltalte klager på russisk.

Uanset at klager opfattede tiltalen på russisk som krænkende, finder nævnet ikke, at stewarden, da han valgte at tale russisk under en del af forløbet med pålæggelse af kontrolafgift, havde til hensigt at diskriminere klager eller burde have vidst, at valg af sprog kunne opfattes som krænkende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<19-388>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 3, stk. 4, om chikane

-

§ 7, om delt bevisbyrde