Legislator Case Law & Legislation
W20190959325 DK

Ophævelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

Ophævelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

Resume

Arbejdstilsynet traf afgørelse uden handlepligt om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt.

Et enigt nævn vurderede, at der ikke var grundlag for en afgørelse om, at arbejdet med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret eller oplyst om anvendelse af produktet Klorin, udover den unge undervisningspligtiges anvendelse af klorin, der førte til en arbejdsulykke.

Virksomheden fik som følge heraf påbud om, at unge ikke må beskæftiges med farlige stoffer og materialer.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at unge undervisningspligtige slet ikke må anvende produktet.

Der er derfor ikke grundlag for en afgørelse om anvendelse heraf.

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. maj 2019 behandlet [navn udeladt]´ klage over Arbejdstilsynets afgørelse uden handlepligt af 12. december 2018 om, at [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke er foregået fuldt forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 12. december 2018 om, at [navn udeladt], [adresse udeladt], har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med rengøring ikke er foregået fuldt forsvarligt.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for en afgørelse om, at arbejdet med rengøring ikke er foregået fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger vægt på, at der ikke er konstateret eller oplyst om anvendelse af produktet Klorin, udover den unge undervisningspligtiges anvendelse af klorin den 29. januar 2018, der førte til en arbejdsulykke.

[Navn udeladt] fik som følge heraf påbud om, at unge ikke må beskæftiges med farlige stoffer og materialer.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at unge undervisningspligtige slet ikke må anvende produktet.

Der er derfor ikke grundlag for en afgørelse om anvendelse heraf.

Det følger af arbejdsmiljøloven, af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, kun må fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om arbejde med stoffer og materialer

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 5. februar 2019 fra [navn udeladt].

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgø-relse nr. 1084 af 19. september 2017

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48.

Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 15. november 2018 om arbejdets udførelse

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 - 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)

Kapitel 5

Substitution

§ 13.

Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

•

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

•

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

•

§ 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 15. november 2018 om arbejdets udførelse

KEN#LOKDOK23 2019 9593 Valid

•

§ 48, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

•

§ 13, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 - 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →