Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0275

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0275

Artikler om betinget dom til tidligere chef i Forsvaret skal ikke slettes

En person klagede over, at flere medier havde afvist at slette artikler fra 2018 vedrørende en betinget dom, han havde modtaget.

Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette eller anonymisere artiklerne.

Nævnet lagde vægt på, at dommen vedrørte et forhold, der blev begået, mens personen var i tjeneste i en ledende stilling i forsvaret, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Krigsskibskaptajn brugte Forsvarets kreditkort på stripklub” , bragt den 11. januar 2018 på fyens.dk, og artiklen ”Landsret sænker straf: Kaptajn på krigsskib brugte Forsvarets penge på stripklub” , bragt den 14. juni 2018 på fyens.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Fyens Stiftstidende bragte den 11. januar 2018 artiklen ”Krigsskibskaptajn brugte Forsvarets kreditkort på stripklub” på fyens.dk.

Af artiklen fremgår

”Retten i Roskilde har idømt kommandørkaptajn en betinget dom efter en for festlig aften på Malta.

En gruppe på omkring 20 søofficerer fra krigsskibet "Absalon" var en novemberaften i 2016 i havn i Maltas hovedstad, Valetta.

De var på restaurant, og nogle var også på stripklub.

Torsdag er det endt med en fængselsdom.

Det er skibets chef, kommandørkaptajn [Klager], som ved Retten i Roskilde er blevet dømt.

Han brugte nemlig et Eurocard udstedt af Forsvaret til at betale på den eksklusive stripbar Stiletto Gentlemen's Club.

Straffen lyder på 60 dages fængsel.

[Klager] skal dog ikke afsone straffen, hvis ikke han begår ny kriminalitet i løbet af det næste år.

- Vi ved, at det her får et efterspil i Forsvaret, og vi mener, at det er så rigelig betjent med denne her dom, sagde retsformand Tove Horsager ved domsafsigelsen.

Auditør Claus Risbjerg, som har været anklager i sagen, havde krævet, at en betinget dom skulle kombineres med samfundstjeneste, men det har retten altså ikke efterkommet.

[Klager] overvejer, om han vil anke dommen.

Forbruget på Forsvarets Eurocard er ifølge retten mandatsvig.

Han er dømt for uberettiget at have hævet 16.611 kroer og 18 øre.

Derudover har kommandørkaptajnen forsøgt at begå bedrageri, fordi han over for sin bank gjorde indsigelse mod betalinger fra hans eget visakort.

Også her var der tale om betalinger på stripklubben eller på kontanthævninger i en nærliggende pengeautomat.

Kommandørkaptajnen har under sagen nægtet sig skyldig.

Han mener, at nogen må have afluret hans pinkode - på begge kort - og brugt dem, uden at han opdagede det.

Derefter er kortene kommet i hans besiddelse igen.

- De lå i min pung, da jeg vendte tilbage til skibet, forklarede han under sagen.

Men Tove Horsager og sagens to domsmænd er overbevist om, at det er [Klager], der har brugt kortet i alle tilfælde.

Om kommandørkaptajnens forklaring siger hun

- Det finder retten ikke, overhovedet har sandsynligheden for sig.

Vi må lægge til grund, at tiltalte ikke har lånt kortet ud, at kortet kun kunne anvendes ved brug af pinkode, og at kortet er anvendt ved brug af pinkode.

Krigsskibet "Absalon" var i efteråret 2016 i Middelhavet som led i den internationale indsats mod terror kaldet "Operation Active Endeavour".

Der var kun få dage, til turen gik mod Danmark, da besætningen gik i havn i Valetta.

En orlogskaptajn har under sagen forklaret, at samtlige officer - på nær en vagthavende - tog i byen for at markere, at nu skulle man snart hjem.

Han har fået at vide, at en fra besætningen havde brugt omkring 20.000 kroner på champagne på en stripbar.

Men det var ikke kommandørkaptajnen.

[Klager] har 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til Østre Landsret.

”

Den 14. juni 2018 blev artiklen ”Landsret sænker straf: Kaptajn på krigsskib brugte Forsvarets penge på stripklub” bragt på fyens.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Dansk skibschef på "Absalon" har afvist mandatsvig og bedrageri efter natligt besøg på maltesisk stripklub.

En våd aften i byen på Malta har torsdag resulteret i en fængselsstraf i Østre Landsret i København.

En tidligere chef på krigsskibet "Absalon" idømmes 20 dages betinget fængsel for at have brugt Forsvarets penge på en stripklub.

I byretten fik den 51-årige kommandørkaptajn [Klager] betinget fængsel i 60 dage, men den straf er nu sat ned.

Det skyldes, at dommerne i landsretten i langt højere grad har valgt at tro på den tiltaltes forklaring.

Dog ikke i en sådan grad, at han helt går fri.

Ulovlighederne fandt sted i efteråret 2016, da kommandørkaptajnen og hans besætning var ved at afslutte en udsendelse til Middelhavet som led i kampen mod terrorisme.

Natten til 23. november lå skibet i havn i Valletta, Maltas hovedstad, og alle officerer om bord havde været ude at spise.

Bagefter fortsatte de videre i byen, og i den forbindelse endte de på stripklubben Stiletto Gentlemen's Club.

Her blev der foretaget to betalinger og to hævninger på mandens firmakort.

Beløbet var sammenlagt 17.325 kroner.

Mens Retten i Roskilde stort set dømte den tiltalte for det hele, finder landsretten det kun bevist, at kaptajnen med sikkerhed står bag én af de fire transaktioner.

Den har en værdi af 928,60 euro - knap 7000 kroner.

Således har retten valgt at tro på mandens forklaring om, at nogen kan have afluret hans pinkode - både på det private og på firmakortet - og brugt dem, uden at han opdagede det.

Derefter er kortene kommet i hans besiddelse igen.

- De lå i min pung, da jeg vendte tilbage til skibet, forklarede han under sagen.

I byretten i Roskilde udtalte retsformanden tidligere i år om kaptajnens forklaring, at det "overhovedet (ikke, red.) har sandsynligheden for sig", men her er landsretten altså uenig.

Kursændringen skyldes i høj grad, at flere besætningsmedlemmer fra "Absalon" under ankesagen har fortalt om besynderlige oplevelser under byturen på den maltesiske stripklub.

Flere af dem mener ligesom deres chef, at også de på uforklarlig vis har fået trukket penge på deres kort.

Og det har altså gjort indtryk på retten.

Ved en gennemgang af mandens samlede aktiviteter med de to betalingskort stikker

transaktionen på de 928,60 euro dog ifølge retten så meget ud, at ingen andre end den tiltalte kan stå bag.

Ud over mandatsvig var kaptajnen tiltalt for forsøg på bedrageri, fordi han over for sin bank har gjort indsigelse mod betalinger fra sit private visakort ved stripklubben.

Den anklage er han dog helt blevet frifundet for.

”

[Klager] anmodede primo februar 2019 Fyens Stiftstidende om at slette artiklerne, hvilket Fyens Stiftstidende afviste den 4. marts 2019.

[Klager]s klage over Fyens Stiftstidendes afslag er modtaget i Pressenævnet den 12. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at argumentet for at nævne hans navn i de påklagede artikler var, at han var en offentlig person, og at omtalen derfor havde offentlighedens interesse.

[Klager] er nu blevet afskediget fra Forsvaret og er således ikke længere en offentlig person, hvorfor hans navn ikke længere er relevant at bringe i artiklen.

Det er knapt ét år siden, landsretten afsagde dom i sagen, og omtalen har derfor ikke nyhedsmæssig værdi længere.

[Klager] blev ved landsretten dømt til 20 dages betinget fængsel.

Han ser ikke, at det er pressens opgave at dømme en person til gabestok på livstid, hvilket er konsekvensen af den policy, som Fyens Stiftstidende er fortaler for.

[Klager] har oplyst, at TV 2 Lorry, Kristeligt Dagblad, Søfart, Ekstra Bladet og BT på baggrund af hans henvendelse har anonymiseret tilsvarende artikler på deres netaviser, hvilket for [Klager] er en acceptabel løsning.

Det må således konstateres, at Fyens Stiftstidendes holdning ses at falde uden for dansk presses generelle indstilling.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Fyens Stiftstidende har anført, at [Klager]s ønske om at få slettet artiklerne er afvist med den begrundelse, som Fyens Stiftstidende bortset fra i helt ekstraordinære tilfælde, giver til personer, der ønsker at få fjernet artikler eller fjernet deres navne fra artikler, avisen har publiceret digitalt: Fyens Stiftstidende opfatter sine artikler som løbende skrivning af danmarkshistorie, og selvom mange skikkelser i historiens løb givet ville ønske sig at kunne blive skrevet ud af den, er Fyens Stiftstidende modstandere af at redigere i den ud fra personlige ønsker.

Når [Klager]s navn er nævnt i artiklerne, skyldes det dels, at offentlighed i retsplejeloven er et vigtigt princip, der giver offentligheden mulighed for at kontrollere, om vigtige retspolitiske principper efterleves hos domstolene, og dels, at klager bliver omfattet af bestemmelsen i Jysk Fynske Mediers [som Fyens Stiftstidende hører under, Pressenævnet ] etiske regelsæt, som dispenserer fra udgangspunktet om at nævne navne på dømte, der idømmes et års ubetinget fængsel eller mere.

Fyens Stiftstidende har henvist til ”Presseetiske regler for Jysk Fynske Medier” på https://www.fyens.dk/article/3234019 , hvoraf det fremgår, at

”Vi nævner navn på personer, der bærer "gyldne kæder", selv om de ikke er domfældte, og selv om de får en dom på under et års ubetinget fængsel.

Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

Vi nævner navn, selv om straffen er mindre end et års ubetinget fængsel, hvis en person dømmes for en lovovertrædelse inden for et område, hvor vedkommende beklæder en tillidspost, har en særlig stilling eller har en særlig uddannelse.

Chefredaktionen konsulteres, inden navn offentliggøres.

”

I dette tilfælde er det klagers stilling som højt betroet chef i Forsvaret, nemlig som kommandørkaptajn på et krigsskib, der bevirker, at Fyens Stiftstidende nævner hans navn, når han bliver dømt for mandatsvig med statsmidler.

Fyens Stiftstidende efterlever punkt B.

8 i de vejledende regler for god presseskik.

Derfor kan enhver i Jysk Fynske Mediers etiske regelsæt finde vejledning i, hvordan man søger om sletning, afindeksering eller anonymisering

”Afindeksering

Jysk Fynske Medier betragter sin produktion af indhold som løbende danmarkshistorie af stor og blivende værdi og sletter derfor som udgangspunkt ikke indhold fra nogen af sine platforme, med mindre det ved efterprøvning viser sig at være faktuelt forkert.

I særlige tilfælde kan navne fjernes, så de ikke længere kan findes via søgemaskiner (afindeksering).

Det kan være straffesager efter udstået straf og ved fremvisning af ren straffeattest, hvis særlige grunde taler herfor.

GDPR omfatter ikke journalistik eller journalistiske arkiver.

Dog kan enkelte undersider være omfattet.

I alle tilfælde afgøres spørgsmål af denne karakter - efter en skriftlig ansøgning - af chefredaktionen på det medie, der først har bragt den pågældende historie.

[…]”

Fyens Stiftstidende sletter eller ændrer således alene artikler, der viser sig at være faktuelt forkerte, eller som er meget ”følsomme eller private”, som det beskrives i punkt B.

8 i de presseetiske regler.

Det er på ingen måde tilfældet i denne sag.

En højt betroet officer i Forsvaret har svigtet sit ansvar med offentlige midler og er blevet dømt for mandatsvig.

Det har offentligheden krav på at vide.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af to artikler fra henholdsvis januar og juni 2018 fra fyens.dk.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklen ”Krigsskibskaptajn brugte Forsvarets kreditkort på stripklub” i januar 2018 anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen, som den oprindelig var blevet bragt som et telegram fra Ritzaus Bureau, var i strid med god presseskik.

Pressenævnet fandt ved sagen ikke anledning til at udtale kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt [Klager] ved navn i artiklen.

[Klager] anmodede ved offentliggørelsen af artiklen ”Landsret sænker straf: Kaptajn på krigsskib brugte Forsvarets penge på stripklub” i juni 2018 ikke nævnet om at tage stilling til, hvorvidt denne artikel var i strid med god presseskik.

Artiklerne omtaler, at en tidligere chef på krigsskibet ”Absalon” ved Østre Landsret er blevet idømt 20 dages betinget fængsel for at have brugt Forsvarets penge på en stripklub.

Det fremgår, at landsretten har nedsat straffen i forhold til byrettens dom, hvor [Klager] blev idømt 60 dages betinget fængsel.

Pressenævnet lægger til grund, at oplysningerne i artiklerne angår forhold i relation til [Klager]s virke i Forsvaret, og at oplysningerne kan være belastende for ham.

Hertil kommer, at [Klager] efter retssagen er blevet afskediget fra Forsvaret.

På den anden side er det nævnets opfattelse, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre tilgængeligheden af artiklerne.

Uanset, at [Klager] ved den omtalte dom alene blev idømt en kortvarig straf på 20 dages betinget fængsel, er det nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses for at have en almen interesse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] i den omtalte dom blev kendt skyldig i et forhold, der blev begået, mens han var i tjeneste i en ledende stilling i Forsvaret.

Efter en samlet afvejning finder nævnet herefter, at indholdet af artiklerne ikke er af en sådan følsom eller privat karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at imødekomme klagers anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklerne på fyens.dk.

Afgjort den 18. juni 2019