Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0202

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0202

Børsen får ikke kritik for artikler om danskejet, amerikansk IT-firma

Børsen bragte i en periode fra september 2017 til juni 2018 en række kritiske artikler om et amerikansk IT-firma, som har en dansk ejer.

IT-firmaet klagede til Pressenævnet over Børsens samlede omtale af firmaet, som IT-firmaet på flere områder mente var i strid med god presseskik.

Størstedelen af artiklerne var ikke påklaget rettidigt i forhold til klagefristen, og Pressenævnet fandt ikke, at den samlede omtale havde en sådan tids- og indholdsmæssig sammenhæng, at der var grundlag for at inddrage de for sent påklagede artikler i nævnets vurdering.

Nævnet fandt endvidere, at de rettidigt påklagede artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik af Børsen.

[Klager 1] og [Klager 2] har ved advokat Allan Sørensen klaget til Pressenævnet over artikler vedrørende [Klager 1] og [Klager 2] bragt i Børsen i perioden fra den 21. september 2017 til den 14. juni 2018, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt og krænkende information om dem.

1 Sagsfremstilling

Børsen har i perioden fra den 21. september 2017 til den 14. juni 2018 bragt 27 artikler om [Klager 1] og [Klager 2] [Herefter [Klagerne]].

Den 21. september 2017 bragte Børsen artiklerne ”Efter et halvt år på USA-børs: Dansker i Dubai trues med exit” , ”[Investor A]: ”Den ledelse gad vi ikke at bruge tid på” og ”FAKTA Internetselskabet [Klagerne]” .

Artiklen ”Trods blødende tal: Dansk stifter fik 21 mio. i bonus” blev bragt den 22. september 2017.

Den 29. september 2017 bragte Børsen artiklerne ”Filmmand forventer guldregn over aktionærer” , ”[Klagerne] købte lille Billund-firma for svimlende beløb” og ”FAKTA [Klagerne]s danske forbindelser” .

Artiklen ”Eksperter undrer sig: Aktie hamrer op med 66 pct. uden nyheder” blev bragt den 2. oktober 2017, mens Børsen den 3. oktober 2017 bragte artiklerne ”[Investor B] hjalp [Klagerne] med at overtage Billund-firma” og ”FAKTA Animationsfirmaet [Animationsfirmaet]” .

Den 16. oktober 2017 bragte Børsen artiklerne ”Mystisk fusionsplan: Grund under tankstation i Vojens er eneste aktiv for børsnoteret USA-firma” og ”SAGEN KORT [Klagerne]s køb af [Animationsfirmaet]” .

Artiklen ”Vigtig deadline overskredet: [Klagerne] i flyerskjul” blev bragt den 27. oktober 2017, og artiklerne ”[Klagerne] afslører regnskabsrod med opkøb i Billund” og ”FAKTA Turbulent tid for [Klagerne]” den 13. december 2017.

Den 14. december 2017 bragte Børsen artiklen ”[Klagerne]s vitale opkøb i pengenød: Lapper huller med dyre millionlån” , og den 15. december 2017 blev artiklen ”Lego-arving solgte tegnefilm for en slik til [Klagerne]” bragt.

Artiklen ”Efter turbulent år på USA-børs: Danskers selskab trues igen med exit” blev bragt den 23. januar 2018, mens Børsen den 9. april 2018 bragte artiklerne ”Presset [Klagerne] kyler stifter ud af opsigtsvækkende opkøb” og ”FAKTA [Klagerne]s kaotiske tid på børsen” .

I forbindelse med de påklagede artikler har Børsen løbende fremsendt mails til [Klagerne] indeholdende spørgsmål til oplysninger, som er blevet bragt i artiklerne.

[Klagerne] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af mails, som klager har modtaget fra Børsen.

Den 14. maj 2018 skrev en journalist fra Børsen blandt andet følgende til [Klagerne]

”Hi

I’m writing a story about the delisting of [Klagerne], and I have a few questions

[Klagerne] har i de til Pressenævnet fremsendte akter noteret, at selskabet valgte ikke at besvare ovenstående mail fra Børsen.

Artiklen ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA - kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset”” blev den 16. maj 2018 bragt på borsen.dk og den 17. maj 2018 i Børsen under overskriften ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA: ”Skandale”” .

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Efter regnskabsrod, fyrede revisorer og gentagne trusler om en afnotering ryger it-firmaet [Klagerne], der er ejet af danskeren [Direktøren], nu af kurslisterne på Nasdaq i New York.

Det oplyser selskabet, som har en række danske rigmænd med ombord, selv i en børsmeddelelse.

Det sker blot lidt over et år, efter selskabet blev løftet op fra den lille OTC-børs til Nasdaq, som samtidig gav stifter [Direktøren] en bonus på 21 mio. kr.

Nyheden har fået investorerne til at løbe skrigende væk fra aktien, der er raslet ned med 61 pct., så den nu blot koster 1 dollar.

Kort efter [Klagerne] gik på Nasdaq til flere minutter lange klapsalver og hujen i marts sidste år var prisen på en aktie helt oppe på 16 dollar.

Hverken [Klagerne] eller [Direktøren], der er stifter, topchef og hovedaktionær, er vendt tilbage på henvendelser til denne artikel, men i en pressemeddelelse skriver selskabet, at det er kravene om at aflevere regnskaber til tiden, der tvinger dem af børsen.

Investorer raser over afnotering

[Klagerne], der står bag cash back-platformen [Klager 2], der tilbyder kontant rabat ved onlinehandel, gik på børsen med en række velhavende danskere blandt investorerne.

Det tidligere milliardærklubmedlem [Investor B], der blev aktionær i [Klagerne], mens selskabet fortsat var på OTC-børsen, raser over afnoteringen.

"Jeg synes, det er en skandale og meget skuffende," skriver han i en sms, hvor han også skyder på selskabets top.

"Der sidder en bestyrelse med en lang og succesfuld forretningskarriere bag sig på topplan.

Det var afgørende for min investering."

[Investor C], der er medejer af [Investor Cs selskab], der er en af de største investorer i [Klagerne], føler sig taget godt og grundigt ved næsen af [Klagerne]-stifter [Direktøren].

"Vi føler i den grad, at vi er blevet ført bag lyset, og at vi har været i kompagniskab med folk, som ikke har haft reelle hensigter," siger mangemillionæren og fortsætter

"Det er utilgiveligt, og vi føler, at den daglige ledelse med [Direktøren] i spidsen har haft en anden dagsorden.

Vi kan ikke finde ud af, hvad det skulle være, men [Direktøren] fik jo et meget stort millionbeløb, da [Klagerne] gik på Nasdaq."

Regnskabsrod efter opkøb

[Klagerne] har været i stormvejr siden selskabet gik på Nasdaq sidste år.

Mens aktiekursen raslede ned, kom selskabet hurtigt bagud med sine kvartalsregnskaber og Nasdaq truede flere gange med at flå it-firmaet af kurslisterne, hvis de ikke makkede ret.

Tidligere har [Direktøren], der bor i Dubai, ellers nedtonet problemerne med at aflevere regnskaber til tiden.

"Vi er jo ikke det eneste firma, der er kommet bagud med vores regnskab.

Den her artikel er fuldstændig meningsløs.

Der er virkelig ingenting at skrive om," sagde [Direktøren] i september sidste år, efter [Klagerne] havde fået den første advarsel af Nasdaq.

Senere måtte selskabet gå tilbage og rette flere gamle regnskaber, fordi man havde lavet graverende fejl i forbindelse med et opsigtsvækkende opkøb af det lille animationsfirma i Billund, [Animationsfirmaet].

”

Artiklen er ledsaget af en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

” Fakta – [Klagerne] – fra kursfest til børsfiasko

I artiklen er der indsat et link til artiklen ”[Klagerne] afslører regnskabsrod med opkøb i Billund” , som blev bragt i Børsen den 13. december 2017.

I en mail af 23. maj 2018 skrev en journalist fra Børsen følgende til [Klagerne]

”Hi,

I’m writing an article in Danish business daily Børsen about the board resignations, and I have a few questions that I would like you to answer

[Klagerne] har i de til Pressenævnet fremsendte akter noteret, at selskabet valgte ikke at besvare ovenstående mail fra Børsen.

Den 23. maj 2018 blev artiklen ”Topfolk flygter fra børsfiaskoen [Klagerne]: Bestyrelsen trækker sig med øjeblikkelig virkning” bragt på borsen.dk.

Artiklen blev den 24. maj 2018 bragt i Børsen under overskriften ”Topfolk flygter fra børsfiaskoen [Klagerne]: Bestyrelsen trækker sig” med underrubrikken

”Bestyrelsen i it-firmaet [Klagerne], som har en række danske rigmænd i ejerkredsen, træder tilbage efter børsfiasko.

[Klagerne] tav i flere dage om afgange”

Af artiklen fremgik følgende

”Få dage efter it-firmaet [Klagerne], der har danske [Direktøren] i spidsen, offentliggjorde, at selskabet ryger af Nasdaq i New York, kommer det frem, at folkene i toppen har haft travlt med at komme ud af døren.

Hele bestyrelsen har således trukket sig med øjeblikkelig virkning.

Det efterlader den danske stifter, hovedaktionær og adm.

direktør som eneste bestyrelsesmedlem i det problemramte selskab.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som [Klagerne] har sendt ud til markedet.

Ifølge meddelelsen er det de fem amerikanere i bestyrelsen, der har trukket sig, herunder også den erfarne bestyrelsesformand [Bestyrelsesformanden].

Derudover drejer det sig om [Bestyrelsesmedlem A], [Bestyrelsesmedlem B], [Bestyrelsesmedlem C] og [Bestyrelsesmedlem D], der pludselig har valgt at forlade [Klagerne] på samme tid.

Børsen har forsøgt at få en kommentar fra de afgående bestyrelsesmedlemmer, men ingen af dem er vendt tilbage.

Investorer rasende

I meddelelsen gør [Klagerne] dog et stort nummer ud af, at ingen af de fem topfolk i it-firmaet er smuttet ud af døren på grund af uenigheder.

Det er også værd at bemærke, at amerikanerne trak sig allerede 12. og 13. maj, selvom [Klagerne] først sendte en børsmeddelelse ud seks dage efter den første opsigelse.

Hverken [Klagerne], der står bag cash back-platformen [Klager 2], eller [Direktøren] har ønsket at svare på spørgsmål.

Efter måneders rod med regnskaber, revisorer ind og ud ad svingdøren og gentagne trusler om en afnotering, blev [Klagerne] i sidste uge tvunget til at trække sig fra Nasdaq blot 14 måneder efter opløftningen fra den mindre OTC-børs.

I kølvandet på afnoteringen tog to af selskabets investorer bladet fra munden.

“Jeg synes, det er en skandale og meget skuffende,” lød det i en sms fra [Investor B], der især skød skarpt på bestyrelsen, som ifølge ham har lange og succesfulde erhvervskarrierer bag sig.

Også [Investor C], medejer af [Investor Cs selskab], der er en af de største investorer i [Klagerne], var rasende oven på nyheden.

Vi føler i den grad, at vi er blevet ført bag lyset, og at vi har været i kompagniskab med folk, som ikke har haft reelle hensigter,” sagde mangemillionæren.

Udskyder nyt regnskab

Markedet reagerede på afnoteringen ved at sende [Klagerne]-aktien i gulvet.

Den faldt på én dag 55 pct. til blot 1 dollar.

Næste fredag, 1. juni., er formentlig aktiens sidste handelsdag på Nasdaq-platformen, før den ryger ned på den mindre likvide OTC-børs.

Det er massive problemer med at aflevere regnskaber til tiden, der kostede [Klagerne] pladsen i det fine selskab.

Årsregnskabet er endnu ikke offentliggjort, og for nylig måtte man også udskyde det seneste kvartalsregnskab.

”

Den 24. maj 2018 skrev Børsen følgende til [Klagerne]

”Hej

Vi skriver en historie om, at [Animationsfirmaet]s kontorer i Billund og Dubai er lukket ned, og at medarbejderne ikke har fået løn i flere måneder.

Det vil jeg gerne have en kommentar fra [Klagerne] og/eller [Direktøren] om.

[…]”

Den 25. maj 2018 skrev Børsen herefter følgende i en mail til [Klagerne]

”Hej igen

Vi har talt med [Person A], og du skal selvfølgelig have mulighed for at svare på de ting, han fremfører

I en ny mail, som ligeledes blev sendt den 25. maj 2018, skrev Børsen følgende til [Klagerne]

”Hej [Direktøren]

Vi skriver en artikel, hvor den tidligere storsælger i [Klager 2], [Person B], udtaler sig.

Hvad er din kommentar til følgende udtalelser fra ham?

”[Klager 2] er en pyramide, hvilket jo kan være helt ok, hvis det har en værdi for forbrugerne.

Men det er bare ikke tilfældet med [Klager 2], hvor produktet får mindre og mindre værdi for medlemmerne, og hvor man skal hverve for ikke at tabe sine penge”, siger [Person B].

”Jeg har med vilje været tavs, fordi jeg er bange for at blive sagsøgt.

Men jeg kan ikke lide, at [Klager 2] stadig er derude og gør ondt på folk, og jeg vil gerne se, de bliver stoppet” siger [Person B].

[Person B] mener selv, at han har været med i en form for kult og peger bl.a. på årlige [Klager 2]-topmøder.

”Der var en helt speciel stemning, hvor jeg selv og alle andre var helt overgearede.

[Direktøren] blev jo hyldet som en gud på de møder” siger [Person B]” [Børsens kursivering, Pressenævnet ]”

[Klagerne] har i de til Pressenævnet fremsendte akter noteret, at selskabet valgte ikke at besvare de ovenstående mails fra Børsen.

Børsen bragte den 28. maj 2018 artiklen ”[Klagerne] købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret” med følgende underrubrik

”Billund-firmaet [Animationsfirmaet], som [Klagerne] købte for 18 måneder siden i en handel til en værdi af 175 mio. kr., er lukket ned, fortæller stifteren”

Af artiklen fremgik følgende

”Mens [Klagerne] med danske [Direktøren] i spidsen er på vej til at ryge af Nasdaq i New York på rekordtid, vakler grunden også under it-firmaets datterselskab i Billund, [Animationsfirmaet].

I marts blev stifteren og direktøren [Person A] smidt ud af sit livsværk der har hovedsæde i Billund og et kontor i Dubai.

Nu fortæller [Person A], der ifølge CVR stadig ejer 40 pct., at [Animationsfirmaet] reelt er blevet lukket ned.

“Samme dag, som jeg blev bedt om at forlade virksomheden, blev alle i Billund opsagt og stort set alle medarbejdere i Dubai har ikke fået løn siden januar og svæver i det uvisse.

Studiet i Dubai er rippet for alt udstyr, så [Animationsfirmaet] nu fremstår som en tom skal,” skriver han i en mail.

Børsen har været i dialog med flere tidligere medarbejdere, der bekræfter [Person A]s oplysninger.

Medarbejderne, der har ønsket at være anonyme af frygt for repressalier, fortæller, at de allerede blev nervøse i efteråret, da lønnen flere gange kom for sent.

[Klagerne] har ikke reageret på Børsens henvendelser.

Opkøbet af [Animationsfirmaet] var afgørende for, at [Klagerne], der står bag cash back-platformen [Klager 2], i foråret 2017 kunne blive løftet op på Nasdaq, hvilket sendte aktiekursen i vejret til stor glæde for en masse danske investorer.

Handlen var især opsigtsvækkende, fordi den værdisatte [Animationsfirmaet], der stort set ingen omsætning havde og kørte med underskud, til 175 mio. kr.

Det blev senere justeret, og [Klagerne] måtte gå tilbage og rette flere gamle regnskaber.

Forventede guldregn

[Person A] stiftede [Animationsfirmaet] med sønnen [Person C] i 2000 og har de seneste år arbejdet på en fuldlængde-spillefilm.

I september forventede [Person A], at filmen ville gå verden rundt og sende guld ned over [Klagerne]s aktionærer.

Nu har stifteren mistet livsværket og er helt desillusioneret.

“Mere end 50 menneskers drømme om at lave denne film er knust, og de må se sig om efter en ny tilværelse,” skriver [Person A].

Store økonomiske tab

Allerede ved [Klagerne]s opkøb af [Animationsfirmaet] stod det klart, at [Person A] havde mistet kontrollen med sit selskab.

I første omgang oplyste [Klagerne] blot, at det havde købt 40 pct. af aktierne i [Animationsfirmaet], men senere kom det frem, at det børsnoterede it-firma havde lavet en snu aftale med en anden investor om at overtage hans stemmerettigheder på 10 pct.

Samtidig købte [Klagerne] 0,2 pct. af det tidligere milliadærklubmedlem [Investor B]s aktier i [Animationsfirmaet].

Den manøvre gav pludselig [Klagerne]-stifter [Direktøren] kontrollen med animationsfirmaet, selv om [Person A] stadig var storaktionær.

“Det er kun [Direktøren] og [Investor B], som kender til [Animationsfirmaet] fremtid, eftersom de har sat sig på det hele.

Imens må alle andre lide store privatøkonomiske tab.

Det er virkelig ekstremt, det der foregår,” skriver [Person A].

[Investor B] skriver i en mail, at [Person A]s udtalelse må stå for egen regning.

“Jeg har ikke kommunikeret konstruktivt med ham, siden [Klagerne] indtrådte som aktionær,” lyder det.

[Klagerne] har siden 2015 tabt mere end 150 mio. kr. Alligevel fik [Direktøren] en bonus på 21 mio. kr. ved Nasdaq-noteringen.

Siden har investorerne måttet se selskabets aktiekurs falde fra 18 dollar til 1.

Og nu er [Klagerne] røget af Nasdaq efter kun et enkelt år.

”

Artiklen var ledsaget af følgende faktaboks

”Fakta – [Klagerne]s opkøb af [Animationsfirmaet]

Den 29. maj 2018 bragte Børsen artiklen ”Tidligere supersælger: [Klagerne] bygger på pyramide” , hvoraf følgende blandt andet fremgår

”[…]

Problemerne vælter ned over it-selskabet [Klagerne], der er stiftet og drevet af danske [Direktøren].

Efter blot et år er [Klagerne] røget af Nasdaq i New York, aktiekursen er styrtdykket, og hele bestyrelsen er flygtet fra selskabet.

Nu står en tidligere topfigur frem og advarer mod [Klagerne]s forretningsmodel, der i høj grad er bygget på at forbrugere hverver nye kunder til selskabets platform [Klager 2].

“[Klager 2] er en pyramide, hvilket jo kan være helt OK, hvis det har en værdi for forbrugerne.

Men det er bare ikke tilfældet med [Klager 2], hvor produktet får mindre og mindre værdi for medlemmerne, og hvor man skal hverve for ikke at tabe sine penge,” siger amerikanske [Person B].

Han tjente for få år siden millioner på hvervearbejde for [Klager 2], der giver medlemmerne kontant rabat, når de handler på nettet.

[Direktøren] og [Klagerne] er blevet forelagt [Person B]s udtalelser, men er ikke vendt tilbage.

Men i [Klagerne]s regnskaber fremhæver ledelsen selv, at deres forretningsmodel på mange markeder kan blive opfattet som værende i strid med lovgivning, der er rettet mod pyramidespil.

Klager til myndighed

Ifølge Forbrugerombudsmanden vurderes et pyramidespils lovlighed i Danmark på, hvorvidt deltagerne tjener flere penge på at hverve end på værdien af produktet.

[Klagerne] har ifølge sin hjemmeside kontorer ti steder i verden, men trods stærke bånd til Danmark har [Klagerne] ikke et dansk kontor.

Selskabet har dog i flere år været særdeles aktivt med at hverve nye medlemmer herhjemme, og det har fået mange danskere til at klage til Spillemyndigheden med mistanke om pyramidespil, viser aktindsigt.

Børsen har også været i kontakt med Forbrugerombudsmanden, der fortæller, at de har videresendt en række klager over pyramidespil i [Klager 2] til Spillemyndigheden.

For [Person B] var tiden i [Klagerne] turbulent.

Han var så stor en stjerne til at hverve, at han ved flere lejligheder stod på scenen arm i arm med [Direktøren] i forbindelse med bl.a. [Klager 2]-topmøder.

Ifølge ham selv tjente han ca. 300.000 kr. om måneden på det tidspunkt.

Alligevel begyndte han at få det dårligt med at sælge produktet, og efter polemik med [Klagerne]s ledelse stoppede han i efteråret 2015.

[Person B] vurderer, at op til 20.000 mennesker har betalt til [Klagerne] på grund af den pyramide, han opbyggede.

“Der er mange, som er blevet såret på grund af mig.

Det har jeg det rigtig skidt med, og jeg håber, at mange nu får øjnene op for, at risikoen for at tabe sine penge er meget stor,” siger [Person B], der medgiver, at han nok burde have stået frem tidligere.

“Jeg har med vilje været tavs, fordi jeg er bange for at blive sagsøgt.

Men jeg kan ikke lide, at [Klager 2] stadig er derude og gør ondt på folk,” siger [Person B].

For at få flere med i [Klager 2] er de bedst indtjenende hververe særdeles aktive på sociale medier.

Talrige opslag på Facebook og videoer på Youtube viser folk fra hele verden, der meget begejstrede fortæller om, hvordan [Klager 2] har ændret deres liv, og at alle burde gøre som dem.

[Person B] mener selv, at han har været med i en form for kult, og peger bl.a. på årlige [Klager 2]-topmøder.

“Der var en helt speciel stemning, hvor jeg selv og alle andre var helt overgearede.

[Direktøren] blev jo hyldet som en gud på de møder,” siger [Person B].

I artiklen var der indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

” Fakta- Hvad er et pyramidespil?

Den 1. juni 2018 skrev en journalist fra Børsen til [Klagerne]

”Hej

Jeg kan se, at [Animationsfirmaet] er gået konkurs i går.

Det skriver vi om, og jeg har i den forbindelse et par spørgsmål

[Klagerne] har i de til Pressenævnet fremsendte akter noteret, at selskabet valgte ikke at besvare ovenstående mail fra Børsen.

Artiklen ”[Klagerne]s opsigtsvækkende opkøb i Billund går konkurs” blev den 4. juni 2018 bragt med underrubrikken

”Det kriseramte it-selskab [Klagerne]s vigtige datterselskab i Billund [Animationsfirmaet] kollapser, efter en tidligere medarbejder har begæret det konkurs”

Herefter fremgår

”For blot halvandet års siden købte it-selskabet [Klagerne] anført af danskeren [Direktøren] det lille Billund-firma [Animationsfirmaet] i en opsigtsvækkende handel, der værdisatte animationsfirmaet til 175 mio. kr.

Nu slukker [Animationsfirmaet] efter en særdeles omtumlet periode.

Ifølge et dekret fra Statstidende er selskabet taget under konkurs ved Skifteretten i Kolding.

Dermed gnaver krisen sig dybere ind i [Klagerne], der står bag cash back-platformen [Klager 2], der giver medlemmerne kontant rabat, når de handler på nettet.

Opkøbet af [Animationsfirmaet] var afgørende for, at [Klagerne] kunne gå på Nasdaq i marts 2017 med en række danske rigmænd ombord.

Tilværelsen som børsnoteret gik dog hurtigt helt skævt, og i maj i år meddelte [Klagerne], at de ryger af kurslisterne.

[Klagerne] har ikke svaret på spørgsmål til denne artikel, og over for Nasdaq har de også været tavse i forhold til at meddele om konkursen i datterselskabet, som de købte i december 2016.

Kræver anden kurator

Kurator [Kuratoren] fra [Advokatfirmaet] oplyser, at det er en tidligere medarbejder i [Animationsfirmaet] i Billund, der har begæret selskabet konkurs for manglende løn i flere måneder.

Han har endnu ikke overblik over kravene mod [Animationsfirmaet], men fortæller, at han har kendskab til flere medarbejdere, der heller ikke har fået betaling for deres arbejde.

For nylig blev Billund-kontoret, hvor [Person A] og sønnen [Person C] stiftede [Animationsfirmaet] i 2000, ryddet og medarbejderne fyret.

Samtidig blev produktionslokalerne i Dubai rippet for udstyr.

“Mere end 50 menneskers drømme om at lave denne film er knust, og de må se sig om efter en ny tilværelse,” skrev [Person A] til Børsen.

Han er ikke vendt tilbage i forbindelse med denne artikel.

Kurator bekræfter, at han også er i gang med at undersøge [Animationsfirmaet]s datterselskaber.

Det drejer sig bl.a. om det danske [Animationsfirmaets datterselskab 1], hvor rettighederne til en spillefilm i fuld længde ligger, og Dubai-afdelingen [Animationsfirmaets datterselskab 2].

Det er dog usikkert, om [Kuratoren] fortsætter som kurator i konkursboet.

[Klagerne] har nemlig efter konkursen bedt om, at det får lov til at vælge en anden kurator.

Det skal skifteretten tage stilling til om få dage.

Det er langt fra den eneste arena, hvor [Klagerne] kæmper i øjeblikket.

Mens selskabet er røget af Nasdaq i New York pga.

om-fattende rod i regnskaberne med det omdiskuterede opkøb af [Animationsfirmaet], er en tidligere storsælger i [Klagerne]-selskabet [Klager 2] stået frem og anklaget forretningsmodellen for at være en pyramide.

[Klagerne] har ikke kontor i Danmark, men har i mange år været meget aktivt med at hverve medlemmer herhjemme.

”

Den 12. juni 2018 kl.

09.45 skrev Børsen følgende til [Klagerne]

”Hej [Direktøren]

Vi skriver en artikel om, at en række af de virksomheder, der nævnes på [Klager 2] ikke vil kendes ved jer og nu beder om at blive slettet fra platformen.

Det har jeg følgende spørgsmål til

[Klagerne] har i de til Pressenævnet fremsendte akter noteret, at selskabet valgte ikke at besvare ovenstående mail fra Børsen.

Samme dag, den 12. juni 2018 kl.

15.05, bragte Børsen artiklen ” [Netbutik 1]-stifter raser over [Klagerne]: ”De misbruger vores gode navn” i netavisen på borsen.dk.

En enslydende artikel blev den 13. juni 2018 bragt i den trykte udgave af Børsen under overskriften ”Netbutikker føler sig misbrugt af [Klagerne]” Af artiklen fremgår

”En række danske netbutikker tager nu skarp afstand fra it-selskabet [Klagerne]s handelsplatform [Klager 2], hvor virksomhederne intetanende har figureret.

Børsnoterede [Klagerne], der har flere danske velhavere i ejerkredsen, har været ramt af en byge af problemer og røg for nylig af Nasdaq i New York efter omfattende regnskabsrod.

Men også motoren i forretningen, cash back-platformen [Klager 2], har været genstand for kritiske røster.

Mange danskere har klaget til Spillemyndigheden med mistanke om ulovligt pyramidespil, og for nylig stod en tidligere topsælger i [Klager 2]-netværket frem og advarede mod forretningsmodellen.

Efter hans opfattelse bygger den på en pyramide, fordi det i udbredt grad handler om, at brugerne hele tiden skal hverve nye medlemmer, hvis de skal undgå at tabe deres penge.

Idéen med [Klager 2] er, at brugerne får kontant rabat, hver gang de handler hos en af de over 12.000 butikker via platformen.

[Klager 2] skriver selv, at de har "partnerskab med tusinder af globale onlinebutikker", men det afviser de virksomheder, Børsen har talt med.

Flere af dem har aldrig hørt om [Klager 2], fordi det er et såkaldt affiliate marketingbureau, der har lavet aftalen med [Klager 2].

[Person D], der sammen med sine brødre er blevet mangemillionær på netbutikken [Netbutik 1], vil intet have med [Klager 2] at gøre.

Han har derfor fyret et marketingbureau, efter han blev opmærksom på, at [Netbutik 1] lå på den [Klagerne]-ejede platform.

"Vi har brugt mange år på at få glade kunder og gode ratings, og så misbruger [Klager 2] vores gode navn.

Det er dybt forkasteligt," siger han.

Hverken [Klagerne] eller selskabets stifter, hovedaktionær og adm.

direktør [Direktøren] er vendt tilbage på Børsens henvendelser.

Danskere satser mange tusinde kroner

[Person D] er ikke den eneste, der straks har bedt om at blive fjernet fra [Klager 2].

Netbutikken [Netbutik 3], der sælger alt fra elektronik til legetøj, vil heller ikke være en del af cash back-konceptet.

"Det har vi på ingen måde lyst til at støtte, så vi har nu afmeldt os [Klager 2]," skriver [Person F], der er medejer og adm.

direktør.

[Person E], der driver [Netbutik 2], kendte ikke til [Klager 2], men ønsker ikke nogen forbindelse til siden.

"Vi bryder os ikke om at samarbejde med eller blive associeret med nogle, der ikke arbejder efter lovgivningen eller et vist etisk kodeks," skriver han i en mail og tilføjer, at han har bedt om, at hans netbutik fjernes fra platformen.

[Klager 2] har i mange år været meget aktiv i Danmark.

Børsen har været i kontakt med flere danskere, som har lagt over 15.000 kr. for at få muligheden for at tjene penge på at hverve nye kunder til [Klager 2].

De lægger ikke skjul på, at [Klager 2] bygger på en pyramidekonstruktion, hvor de store, kendte brands er vigtige for at få nye kunder ind i butikken.

"Det er jo helt unikt, at [Klager 2] har lavet aftaler med så mange store netbutikker i hele verden," lyder det fra et medlem, der har været med i flere år.

Men de har jo netop ikke selv lavet en aftale med den enkelte netbutik.

"Selvfølgelig har de det.

Ellers fortalte ledelsen os det jo ikke," siger medlemmet, der ikke har lyst til at få sit navn i avisen af frygt for, at det vil skade ham internt i [Klager 2].

Aktien i frit fald efter afnotering

Værdien af [Klagerne]-aktien er hamret i bund i kølvandet på nyheden om, at selskabet ryger af Nasdaq i New York efter blot 14 måneder i åben handel.

I maj tvang Nasdaq it-selskabet af kurslisterne, fordi [Klagerne] havde store vanskeligheder med at indlevere kvartalsregnskaber til tiden.

Det straffede investorerne øjeblikkeligt ved at sende aktien ned med 55 pct. på en enkelt dag, og siden har prisen på en [Klagerne]-aktie været under et voldsomt angreb.

Da [Klagerne] gik på Nasdaq i marts 2017 strøg aktien op i 17 dollar, men begyndte langsomt at sive, efter nyheder om fyrede revisorer og forsinkede regnskaber dukkede op.

I denne uge nåede aktien et nyt lavpunkt, da den blev handlet ned i 27 cent.

Efter afskeden med Nasdaq handles [Klagerne]-aktien nu på den mindre likvide og transparente OTC-børs, også kendt som pink sheets, hvor der ligger et hav af små, spekulative aktier.

Her advarer OTC i en meddelelse investorerne om risikoen ved at investere i [Klagerne], fordi selskabet muligvis ikke offentliggør væsentlige oplysninger til markedet.

”

I artiklen er følgende faktaboks indsat

”Fakta – Handelsplatformen [Klager 2]

Artiklen ”Kendte bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform: "Jeg er gennemsyret arrig"” blev den 13. juni 2018 bragt på borsen.dk og den 14. juni 2018 i den trykte avis under overskriften ”Kendte bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform” .

Af artiklen fremgår

”En række af Danmarks mest kendte og velindtjenende bloggere har de seneste måneder reklameret for børsnoterede [Klagerne]s handelsplatform [Klager 2], som er under beskydning for at være et ulovligt pyramidespil.

Blandt dem er [Blogger A], der har 200.000 følgere på Instagram og tjener millioner på at blogge om sit liv, og den tidligere tv-vært [Blogger B].

De skriver sponsorerede indlæg for virksomheder, der kan læne sig op af bloggerens troværdighed og tætte kontakt med følgerne.

[Blogger A], som er blandt de mest eftertragtede reklamesøjler, har bl.a. skrevet et indlæg om [Klager 2] under overskriften "Katjiiiiing.

.

.

Sådan tjener jeg lige cash på at booke skiferie".

Hun er rystet over at finde ud af, at hun i flere blogindlæg har reklameret for et foretagende, der er flosset i kanten.

"Jeg kan slet ikke beskrive, hvor gennemsyret arrig jeg er.

Det må bare ikke ske.

Intet honorar kan nogensinde opveje en broget troværdighed," siger [Blogger A], der skyder på det mediebureau, som har stået for den direkte kontakt.

"Jeg er blevet forsikret flere gange om, at alt var i fineste orden," siger hun og tilføjer, at det også vejede tungt, at [Klagerne] var børsnoteret på Nasdaq i New York.

Klager til myndigheder It-selskabet [Klagerne], der står bag [Klager 2], er ikke vendt tilbage.

Det er stifter, hovedaktionær og topchef [Direktøren], der fik en bonus på 21 mio. kr. for at føre [Klagerne] på børsen sidste år, heller ikke.

Selskabet har været gennem nogle kaotiske måneder og røg for nylig af Nasdaq efter blot 14 måneder på kurslisterne.

[Klager 2] er en såkaldt cash back-platform, som tilbyder, at brugerne får penge tilbage i lommen, når de handler på nettet.

Men mange danskere har rettet henvendelse til Spillemyndigheden og Forbrugerombudsmanden med mistanke om ulovligt pyramidespil, og for nylig stod en tidligere topsælger i [Klager 2]-netværket frem og advarede mod forretningsmodellen, der efter hans opfattelse er en pyramidekonstruktion.

[Blogger B], der har skrevet tre blogindlæg, hvor hun i rosenrøde vendinger beskriver, hvordan man på [Klager 2] kan "tjene penge, når man bruger penge", ærgrer sig i dag over, at hun har været med til at blåstemple [Klager 2].

"Det er jeg virkelig ked af, for jeg har ikke nogen interesse i at være utroværdig hverken som journalist eller blogger," siger hun.

Netbutikker flygter [Blogger B] fortæller, at hun fik cirka 30.000 kr. for at skrive tre blogindlæg, men hun forsøgte allerede inden sit første skriv at komme ud af aftalen, fordi hun blev utryg over nogle negative kommentarer på Trustpilot.

Hun fik dog at vide af bureauet, at det var en meget gammel sag.

"Det har jeg taget for gode varer.

Det er måske ikke så skarpt, men sådan er det jo nogle gange, når man er blogger.

Det er enormt beklageligt," siger [Blogger B] og fortsætter: "Jeg plejer at betinge mig, at jeg ved præcis, hvilket produkt jeg skriver om, men det her gik tilfældigvis rigtig stærkt, de skulle have svar meget hurtigt, så jeg nåede ikke andet end at spørge: Er alt OK med kunden.

Og det får jeg at vide, at det er." Vil du være mere kritisk fremover?

"Jeg er faktisk enormt kritisk over for de aftaler jeg laver, men lige præcis den her aftale er den eneste, hvor jeg bagefter blev nervøs," siger hun.

[Klager 2] har i årevis været meget aktiv i Danmark.

Børsen har talt med flere danskere, der har betalt over 15.000 kr. for at blive sælger i [Klager 2]-netværket, så de kunne tjene penge på at hverve nye kunder.

Som Børsen skrev tidligere på ugen har en række danske netbutikker, bl.a. nordjyske [Netbutik 1], som [Klager 2] har påstået at have et partnerskab med, taget skarpt afstand fra handelsplatformen og bedt om, at de straks fjernes.

”

[Klagerne] klagede den 4. juli 2018 til Børsen over omtalen.

Børsen afviste klagen, hvorefter [Klagerne]s klage over Børsens afslag blev modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klagerne]s synspunkter

Klagens rettidighed

[Klagerne] har anført, at virksomheden ikke tidligere har ønsket at klage over Børsen, men at antallet og mængden af artikler gør, at klagen nu er indbragt.

Uagtet, at klagefristen kan være overskredet for de tidligste artikler, kan disse medtages i en realitetsbehandling af sagen, da klagen angår det samlede billede, som Børsen har ønsket at give af [Klagerne], herunder også journalisternes handlemåde, som har været den samme under hele perioden.

God presseskik

[Klagerne] har anført, at Børsen med artiklerne om [Klagerne] ikke har levet op til de vejledende presseetiske regler om forelæggelse, korrekt information, kildekritik og overskrifters dækning.

Endvidere er vinklingen af artiklerne og journalisternes handlemåde i forbindelse med artiklernes tilblivelse i strid med god presseskik.

- Forelæggelse

[Klagerne] har anført, at Børsens forelæggelse forud for artiklernes offentliggørelse ikke har været tilstrækkelig.

[Klagerne] har indledningsvis bemærket, at virksomheden besvarede Børsens tidligste henvendelser, men at klager hurtigt kunne konstatere, at virksomhedens bemærkninger ikke i fuldt omfang blev medtaget i artiklerne.

Da dette mønster forsatte, valgte [Klagerne] ikke at besvare Børsens henvendelser.

[Klagerne] har herefter anført, at det er i strid med god presseskik, at [Klagerne] ikke har fået artiklerne til gennemsyn inden offentliggørelsen.

Endvidere har Børsen ikke givet [Klagerne] rimelig tid til at kommentere artiklernes indhold, ligesom Børsen ved sine henvendelser til [Klagerne] ikke har oplyst, hvornår de givne artikler ville blive offentliggjort eller oplyst en deadline for, hvornår man senest ønskede svar fra [Klagerne].

I sine henvendelser til [Klagerne] har Børsen ikke taget højde for tidsforskel, idet [Klagerne]s direktør [Direktøren] er bosiddende i Dubai, mens [Klagerne] har hovedsæde i USA.

Derudover er mange af artiklerne blevet bragt samme dag eller få dage efter, at Børsen har rettet henvendelse til klager, selvom ingen af artiklerne har ”breaking news”-værdi.

For så vidt angår de spørgsmål, som Børsens journalister har stillet [Klagerne], er størstedelen af disse omfattet af børsretlige regler, de amerikanske SEC-regler, hvilket betyder, at spørgsmålene i flere tilfælde ikke har kunnet besvares.

Det er [Klagerne]s opfattelse, at Børsen har været vidende om dette, og at spørgsmålene alligevel er blevet stillet for at omgå de presseetiske regler.

Journalisterne burde have udvist særlig agtpågivenhed, da artiklerne omhandler et børsnoteret selskab, som ikke har mulighed for at kommentere eller fremkomme med udtalelser i sagen.

- Korrekt information, kildekritik og vinkling

[Klagerne] har herefter anført, at de påklagede artikler synes at bygge på udsagn og oplysninger fra kilder, som alene har ønsket at skade [Klagerne]s virksomhed, og at formålet med artiklerne har været at vise et negativt billede af [Klagerne] – uden at der har været nogen form for dokumentation for de anførte, meget grove påstande.

Børsen har i artiklerne ikke udvist den fornødne agtpågivenhed over for de medvirkende anonyme kilder, ligesom Børsen ikke har udvist den fornødne kritik over for de kritiske, navngivne kilder.

Brugen af anonyme kilder er gået for vidt og burde slet ikke bruges i denne type artikler.

Kilden [Investor C] optræder med navns nævnelse i flere artikler, ligesom det er [Klagerne]s opfattelse, at han også optræder som anonym kilde ved flere tilfælde.

[Investor C] har sin egen dagsorden, som må være Børsens journalister bekendt, idet [Investor C] i juli og september 2017 sendte beskeder og mails til [Klagerne] med anmodning om at få udleveret informationer om blandt andet virksomhedens regnskaber.

I den forbindelse truede [Investor C] [Klagerne] med at gå til pressen, hvis han ikke fik den ønskede information, hvilket [Klagerne] imidlertid ikke havde mulighed for at give ham på grund af restriktionerne i de amerikanske børsregler.

De kritiske artikler begyndte i september 2017, og det er tydeligt, at Børsens kilder, herunder [Investor C], har haft deres egen dagsorden med at viderebringe oplysninger, som Børsen herefter ikke har efterprøvet eller kontrolleret inden offentliggørelsen.

Endvidere har journalisternes handlemåde i forbindelse med tilblivelsen af de påklagede artikler været i strid med god presseskik.

Således har journalisterne rettet henvendelse til [Klagerne]s kunder og samarbejdspartnere med en udokumenteret tese om, at klagers forretningsgrundlag er et pyramidespil – en yderst alvorlig anklage, som har haft store konsekvenser i form af opsagte samarbejdsaftaler og mistede kunder.

Journalister er i deres gode ret til at henvende sig til alle, de ønsker, men henvendelserne skal ske på objektivt grundlag og ikke ud fra en forudgående antagelse om, at en person eller en virksomhed handler dadelværdigt.

Et selskab, som skulle være baseret på et pyramidespil, bliver næppe børsnoteret på Nasdaq.

Det må derfor bero på uvidenhed eller ukorrekte oplysninger, at de pågældende journalister har fremsat disse beskyldninger og fastholdt dem, selvom flere samarbejdspartnere over for Børsen har afvist, at dette skulle være tilfældet.

Afvisningerne af, at klagers virksomhed skulle bygge på et pyramidespil, er i øvrigt ikke fremført i Børsens artikler.

Der foreligger ingen oplysninger eller dokumentation for, at virksomheden er opbygget som et pyramidespil.

Børsen har henvist til følgende udsagn fra [Klager 2] som dokumentation for, at man kan tjene penge på at hverve andre medlemmer

”Henvis en ven.

Fortæl det til dine venner, så de også kan spare penge!

Tjen op til 10 €: Vi betaler dig 5 € for hver ven der tilmelder sig, når de har optjent 25 € i Cash Back og du får endnu en 5 € bonus når dine venner opgraderer til et VIP Rewards medlemskab og har været medlem i mindst 30 dage.

”

Ovenstående er imidlertid et kundeincitament til at henvise en ven og få en engangsbonus, hvilket ikke har noget med et pyramidespil at gøre, da man ikke kan få bonus i flere niveauer men kun for de venner, man direkte henviser, og kun hvis de handler hos nogle af de butikker, [Klager 2] har et samarbejde med, eller hvis man tilmelder sig et VIP medlemskab.

Det er i øvrigt praksis hos tusinder af andre onlineforretninger, at man kan tjene penge ved at henvise en ven til forretningen.

Børsens vedvarende påstand herom gør imidlertid, at flere samarbejdspartnere har forladt selskabet og opsagt samarbejdet - med dertil følgende tab for klager.

Børsen bør over for Pressenævnet pålægges at føre sandhedsbevis for, at klagers selskab drives som et pyramidespil, og der bør udtales kritik, hvis beviset ikke kan føres.

[Klagerne] har herefter anført, at der i artiklerne er anvendt et unødvendigt kritisk sprogbrug alene med det formål at skade virksomheden.

Eksempelvis omtales det i artiklen ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA – kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset” , at Nasdaq har ”truet” [Klagerne] med at tage virksomheden af børsen.

Det eneste, [Klagerne] imidlertid har modtaget fra Nasdaq, er en standardskrivelse, som en virksomhed automatisk modtager, når den kommer bagud med regnskabet.

I relation til konkrete udsagn og oplysninger i de påklagede artikler har [Klagerne] blandt andet anført følgende

I artiklerne ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA – kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset” og ”Topfolk flygter fra børsfiaskoen [Klagerne]: Bestyrelsen trækker sig” bliver der fremsat krænkende beskyldninger om, at der er foregået svindel i [Klagerne].

Således udtaler kilden [Investor C]

”Vi føler i den grad, at vi er blevet ført bag lyset, og at vi har været i kompagniskab med folk, som ikke har haft reelle hensigter”

Endvidere er kildens omtale af [Direktøren]s bonus ikke saglig, da bonussen blev betalt i aktier, hvorfor det ikke skulle gavne ham, at [Klagerne] blev taget af Nasdaq

”Det er utilgiveligt, og vi føler, at den daglige ledelse med [Direktøren] i spidsen har haft en anden dagsorden.

Vi kan ikke finde ud af, hvad det skulle være, men [Direktøren] fik jo et meget stort millionbeløb, da [Klagerne] gik på Nasdaq.

”

Med overskrifterne ”[Klagerne] købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret” og ”[Klagerne]s opsigtsvækkende opkøb i Billund går konkurs” har Børsen fremstillet det som om, at der foregik svindel i forbindelse med værdiansættelsen af virksomheden [Animationsfirmaet] under [Klagerne]s opkøb heraf, hvilket ikke er korrekt.

[Animationsfirmaet] blev således værdisat af et eksternt firma med ekspertviden om filmbranchen.

For så vidt angår artiklen ”Tidligere supersælger: [Klagerne] bygger på pyramide” er det ikke korrekt, at [Klagerne]s forretningsmodel er bygget på, at forbrugere hverver nye kunder til platformen [Klager 2].

Der er således ikke tale om forbrugere, men uafhængige sælgere.

Det er endvidere ikke korrekt, at ”mange danskere har klaget til Spillemyndigheden med mistanke om pyramidespil” .

[Klagerne] er ikke blevet kontaktet af de danske myndigheder herom.

Samtidig fremgår der i artiklen ukorrekte og skadelige udsagn fra kilden [Person B], der for flere år tilbage var medlem af [Klager 2] Network, som er MLM firmaet, der henviser kunder til [Klager 2].

Eksempelvis oplyser han, at han vurderer, at

”[…]

op til 20.000 mennesker har betalt til [Klagerne] på grund af den pyramide, han opbyggede.

”

I artiklen ”[Netbutik 1]-stifter raser over [Klagerne]: De misbruger vores gode navn”/”Netbutikker føler sig misbrugt af [Klagerne]” fremgår det, at virksomheder har figureret på [Klager 2] uden at være klar over dette, hvilket ikke er korrekt.

De webbutikker, der befinder sig på [Klager 2], er enten kommet på sitet med en direkte samarbejdsaftale eller via et såkaldt affiliate-netværk.

Et affiliate-netværk er en virksomhed, der hjælper webbutikker med at blive mere synlige og dermed tiltrække flere kunder.

Hos affiliate-netværket godkender webbutikken de forskellige samarbejdspartnere.

Det betyder, at en webbutiks ansvarshavende har godkendt en ansøgning fra [Klager 2], inden webbutikken kommer på [Klager 2].

De webbutikker, som er omtalt i artiklen, har over en lang periode månedsvis afregnet [Klager 2] for den kundetrafik/omsætning, [Klager 2] har sendt til deres hjemmeside.

I øvrigt fremgår det tydeligt af indehaveren af [Netbutik 2], [Person E]s kommentar i artiklen

””Vi bryder os ikke om at samarbejde med eller blive associeret med nogle, der ikke arbejder efter lovgivningen eller et vist etisk kodeks”, skriver han i en mail og tilføjer, at han har bedt om, at hans netbutik fjernes fra platformen”

at oplysningen om, at [Klager 2] er en ulovlig forretning, stammer fra Børsen.

I artiklen fremgår udtalelser fra et medlem fra [Klager 2], som efter det oplyste optræder anonymt af frygt for, at hans medvirken vil skade ham internt i [Klager 2].

[Klagerne] har anført, at brugen af anonyme kilder og den underliggende antydning af, at klager vil skade nogen med relation til virksomheden, er uacceptabel.

Artiklen ”Kendte bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform: ”Jeg er gennemsyret arrig” / ”Bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform” er endnu et eksempel på, at Børsen har taget kontakt til [Klagerne]s samarbejdspartnere og misinformeret dem om, at [Klager 2] er en ulovlig pyramideforretning.

I dette tilfælde har konsekvensen været, at de omtalte bloggere har fjernet deres positive omtale af [Klager 2] fra deres blogs – en omtale, som de allerede er blevet betalt hundredetusindevis af kroner for.

2.2 Børsens synspunkter

Klagens rettidighed

Børsen har anført, at offentliggørelsestidspunktet for en betydelig del af de påklagede artikler ligger så langt tilbage, at de omfattes af de regler for forældelse, som Børsen opfatter som værende Pressenævnets praksis.

Der er ikke tale om en artikelserie men om enkeltstående nyheder om [Klagerne], som klager siden september 2017 har haft rig mulighed for løbende at kommentere og eventuelt klage over til Børsen og/eller Pressenævnet, uden at dette er sket før i løbet af sommeren 2018.

God presseskik

Børsen har afvist, at de påklagede artikler er i strid med god presseskik.

- Forelæggelse

Børsen har afvist, at kritik ikke er blevet forelagt [Klagerne], før artiklerne blev udgivet, ligesom Børsen har afvist at have omgået presseetiske regler i forbindelse med forelæggelsen.

Det er ikke korrekt, at [Klagerne]s bemærkninger ikke er medtaget i artiklerne.

Børsen har ved alle relevante tilfælde bedt [Klagerne] kommentere de oplysninger, som kommer frem i artiklerne.

Dette har selskabet ofte ikke reageret på.

Men i de tilfælde, hvor [Klagerne] har svaret, har Børsen citeret [Klagerne] for det, der var relevant i artiklen.

Det er således korrekt, at [Klagerne]s besvarelser ikke er medtaget i fuldt omfang.

Dette er imidlertid helt på linje med de presseetiske regler.

I overensstemmelse med redigeringsretten har Børsen udvalgt de citater, som mest loyalt gengiver [Klagerne]s samlede svar.

Børsen har aldrig undladt at bringe [Klagerne]s svar på en kritik fremsat af andre kilder mod selskabet eller dets ledelse.

Det er Børsens opfattelse af forløbet, at [Klagerne] på et tidspunkt aktivt besluttede ikke at besvare Børsens henvendelser.

Det er [Klagerne]s legitime valg, som Børsen beklager.

Helt grundlæggende kan Børsen som medie dog ikke lade sin dækning af en virksomhed begrænse af dette.

[Klagerne] har ikke før klagen til Pressenævnet gjort Børsen opmærksom på, at størstedelen af Børsens spørgsmål til virksomheden er omfattet af de børsretlige regler, hvilket betyder, at de ikke kunne besvares.

Hertil kommer, at de børsretlige regler ikke ville forhindre [Klagerne] i at reagere på henvendelserne og eventuelt henvise til disse som et argument for ikke at udtale sig.

Børsen har afvist, at der er givet en ”usædvanlig kort reaktionstid” i forhold til at kommentere de oplysninger, som kommer frem i artiklerne.

I alle tilfælde har [Klagerne] fået en rimelig svartid, og i de fleste tilfælde er der endda gået flere dage fra spørgsmålene blev stillet på mail, til artiklerne blev bragt.

Hertil har Børsen bemærket, at det ikke er et krav i forhold til de presseetiske regler, at kilder oplyses om en endelig deadline for artiklerne.

Det ligger inden for et medies redigeringsret at beslutte, hvornår artikler publiceres, og det er ikke en påkrævet oplysning, som kilder kan forlange at få oplyst.

På samme måde er det ikke Børsens praksis at sende redaktionelt materiale ud af huset før publicering.

- Korrekt information, kildekritik og vinkling

For så vidt angår den arbejdsmetode, som journalisterne bag artiklerne har brugt, har Børsen afvist, at denne skulle ligge uden for almindelige journalistiske arbejdsmetoder og praksis.

Påstandene synes i øvrigt udokumenterede i klagen.

Børsen har tilsvarende afvist at være drevet af bestemte, eksterne interesser, som [Klagerne] påstår.

I relation til de udsagn og oplysninger i de påklagede artikler, som [Klagerne] konkret har klaget over, har Børsen blandt andet anført følgende

Udsagnet, som fremgår i artiklerne ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA – kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset” og ”Topfolk flygter fra børsfiaskoen [Klagerne]: Bestyrelsen trækker sig” er et citat fra en navngiven investor, hvorfor Børsen står uforstående for kritikken.

Børsen har dokumentation for oplysningen i artiklen ”Tidligere supersælger: [Klagerne] bygger på pyramide” om, at mange danskere har klaget til Spillemyndigheden over [Klager 2], og derfor skriver Børsen i artiklen, at oplysningen stammer fra en aktindsigt.

På samme måde kommer artiklens oplysning om, at Forbrugerombudsmanden har videresendt klager til Spillemyndigheden fra Forbrugerombudsmanden selv.

Børsen har ikke i forbindelse med artiklen ”[Netbutik 1]-stifter raser over [Klagerne]: De misbruger vores gode navn”/”Netbutikker føler sig misbrugt af [Klagerne]” fortalt de omtalte netbutikker, at de samarbejder med et ulovligt pyramideselskab.

[Klagerne] skriver selv på sin hjemmeside, at de har ”partnerskab med tusinder af globale onlinebutikker”, men alle de netbutikker, Børsen har været i kontakt med, fortæller, at de ikke vidste, at de var på [Klager 2], og at det er sket gennem et såkaldt affiliate marketing bureau.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagens rettidighed

[Klagerne]s klage angår samtlige artikler, som Børsen i perioden fra den 21. september 2017 til den 14. juni 2018 har bragt vedrørende virksomheden.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at fristen for at klage over brud på god presseskik er 12 uger fra offentliggørelsen.

En klage kan rettes til det pågældende massemedie eller direkte til Pressenævnet.

[Klagerne] klagede den 4. juli 2018 til Børsen over artiklerne.

Således er klagen rettidig for så vidt angår artikler offentliggjort efter den 11. april 2018.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige artikler.

Under hensyn til, at [Klagerne] har været genstand for omtale i Børsen i 20 artikler i perioden fra september 2017 til april 2018 og syv artikler i perioden fra april 2018 til juni 2018, uden at omtalen tidligere har givet anledning til klage, finder Pressenævnet ikke grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter samtlige artikler i sagen.

Således kan Pressenævnet alene tage stilling til, hvorvidt de syv artikler vedrørende [Klagerne], der er offentliggjort efter den 11. april 2018, var i overensstemmelse med god presseskik.

God presseskik

[Klagerne] har klaget over, at Børsen har bragt ukorrekt og krænkende information om virksomheden, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til regnskabstekniske spørgsmål.

- Forelæggelse

[Klagerne] har klaget over, at Børsen ikke har givet virksomheden rimelig tid til at kommentere artiklerne inden offentliggørelsen, og at Børsen i den forbindelse ikke har oplyst, hvornår de pågældende artikler ville blive offentliggjort eller oplyst en deadline for, hvornår man senest ønskede svar fra [Klagerne].

[Klagerne] har også klaget over, at virksomheden ikke fik de påklagede artikler til gennemsyn inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Børsen, forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler, fremsendte mails til [Klagerne] med spørgsmål til de i artiklerne omtalte oplysninger og udsagn.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at [Klagerne] valgte ikke at besvare de pågældende mails fra Børsen.

Allerede derfor finder Pressenævnet ikke anledning til at foretage en vurdering af, hvorvidt Børsen gav [Klagerne] rimelig tid til at besvare de fremsendte mails, og nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger endvidere til grund, at der ikke forelå en forudgående aftale mellem [Klagerne] og Børsen om, at [Klagerne] skulle have eventuelle citater eller artiklerne i deres helhed til godkendelse inden offentliggørelsen.

Et sådant krav kan heller ikke indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.

Pressenævnet finder, at [Klagerne] i de fremlagte mails i tilstrækkeligt omfang er blevet gjort bekendt med de overordnede kritikpunkter i de påklagede artikler, som [Klagerne], som nævnt ovenfor, ikke ønskede at medvirke i.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at udtale kritik af Børsen for ikke at have fremsendt de påklagede artikler til gennemsyn inden offentliggørelsen.

- Korrekt information, kildekritik og vinkling

[Klagerne] har klaget over, at Børsen har bragt ukorrekt og krænkende information om selskabet.

I den forbindelse har [Klagerne] klaget over, at Børsens artikler er negativt vinklede og indeholder et unødvendigt, kritisk sprog, at der ikke er udvist tilstrækkelig kritik over for navngivne og anonyme kilder, og at journalisternes handlemåde i forbindelse med artiklernes udarbejdelse ikke har været i overensstemmelse med god presseskik.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det bemærkes i den forbindelse, at det således er mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Det følger herefter af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klagerne] har klaget over, at artiklerne er negativt vinklede og har haft til formål at skade selskabet, og at der i den forbindelse er anvendt et unødvendigt kritisk sprog.

Pressenævnet finder, at Børsen på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklerne gav et retvisende billede af selskabet.

Som eksempel på Børsens sprogbrug har [Klagerne] blandt andet henvist til, at det fremgår af flere artikler, herunder artiklen ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA – kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset” , at Nasdaq har ”truet” [Klagerne] med at tage virksomheden af Børsen.

[Klagerne] har om det konkrete eksempel oplyst, at selskabet alene har modtaget en standardskrivelse fra Nasdaq, som et selskab automatisk modtager, når den kommer bagud med sit regnskab.

Nævnet finder, at udsagnet klart fremstår som Børsens subjektive vurdering.

Da udsagnet samtidig ikke er uden faktisk grundlag, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik.

[Klagerne] har herefter klaget over følgende udsagn, som stammer fra kilden [Investor C], og som fremgår af artiklerne ”Danskers it-firma ryger af børsen i USA – kursen i frit fald: ”Vi føler os ført bag lyset” og ”Topfolk flygter fra børsfiaskoen [Klagerne]: Bestyrelsen trækker sig”

”Vi føler i den grad, at vi er blevet ført bag lyset, og at vi har været i kompagniskab

med folk, som ikke har haft reelle hensigter.

[…]

Det er utilgiveligt, og vi føler, at den daglige ledelse med [Direktøren] i spidsen har haft en anden dagsorden.

Vi kan ikke finde ud af, hvad det skulle være, men [Direktøren] fik jo et meget stort millionbeløb, da [Klagerne] gik på Nasdaq.

”

I forhold til Børsens kildevalg finder Pressenævnet, at [Investor C] har udtalt sig kritisk om [Klagerne] og selskabets forretningsmetoder.

Nævnet finder, at dette gav Børsen anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, og at han er kritisk over for [Klagerne], og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at [Investor C] medvirker i artiklerne, idet det samtidig bemærkes, at det påklagede udsagn klart fremstår som kildens subjektive vurderinger.

[Klagerne] har herefter klaget over, at Børsen med overskrifterne ”[Klagerne] købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret” og ”[Klagerne]s opsigtsvækkende opkøb i Billund går konkurs” har fremstillet det som om, at der foregik svindel i forbindelse [Klagerne]s køb af virksomheden [Animationsfirmaet].

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den påklagede artikel, jf. punkt A.

6.

Som anført ovenfor har Pressenævnet ikke mulighed for at tage stilling til regnskabstekniske spørgsmål.

I artiklen ”[Klagerne] købte firma for vildt beløb: Nu er de ansatte fyret” fremgår blandt andet følgende

”Opkøbet af [Animationsfirmaet] var afgørende for, at [Klagerne], der står bag cash back-platformen [Klager 2], i foråret 2017 kunne blive løftet op på Nasdaq, hvilket sendte aktiekursen i vejret til stor glæde for en masse danske investorer.

Handlen var især opsigtsvækkende, fordi den værdisatte [Animationsfirmaet], der stort set ingen omsætning havde og kørte med underskud, til 175 mio. kr.

Det blev senere justeret, og [Klagerne] måtte gå tilbage og rette flere gamle regnskaber.

[…]

Flere investorer har siden undret sig over, hvad [Klagerne] skulle med et anima-

tionsfirma, der lavede en spillefilm.

Men også hvorfor opkøbet blev værdisat

så højt, når [Animationsfirmaet] omsatte for under 1 mio. kr. og tabte penge.

”,

mens det i artiklen ”[Klagerne]s opsigtsvækkende opkøb i Billund går konkurs” blandt andet fremgår at

”For blot halvandet års siden købte it-selskabet [Klagerne] anført af danskeren [Direktøren] det lille Billund-firma [Animationsfirmaet] i en opsigtsvækkende handel, der værdisatte animationsfirmaet til 175 mio. kr.

Nu slukker [Animationsfirmaet] efter en særdeles omtumlet periode.

”

[Klagerne] har i forbindelse med Pressenævnssagen ikke bestridt de faktiske oplysninger vedrørende opkøbet af virksomheden [Animationsfirmaet], som fremgår af de pågældende artikler.

Nævnet finder, at der i artiklerne er dækning for de påklagede overskrifter.

Idet det samtidig bemærkes, at de påklagede overskrifter klart fremstår som Børsens subjektive vurdering af de i artiklerne fremlagte oplysninger, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik.

[Klagerne] har herefter klaget over, at Børsen i artiklen ”Tidligere supersælger: [Klagerne] bygger på pyramide” har fremsat ukorrekte påstande om, at selskabet bygger på et pyramidespil, samt at det fremgår, at mange danskere har klaget til Spillemyndigheden med mistanke om pyramidespil på selskabets website [Klager 2], hvilket [Klagerne] har oplyst ikke er korrekt.

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at beskyldningerne om, at [Klagerne] og [Klager 2] bygger på et pyramidespil, stammer fra kilden [Person B].

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Børsen i en mail til [Klagerne] af 25. maj 2018 bad [Klagerne]s direktør om at forholde sig til [Person B]s udtalelser.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Børsen for at have bragt de påklagede udsagn.

I artiklen fremgår følgende vedrørende oplysningen om indgivne klager til Spillemyndigheden

”Selskabet har dog i flere år været særdeles aktivt med at hverve nye medlemmer herhjemme, og det har fået mange danskere til at klage til Spillemyndigheden med mistanke om pyramidespil, viser aktindsigt.

Børsen har også været i kontakt med Forbrugerombudsmanden, der fortæller, at de

har videresendt en række klager over pyramidespil i [Klager 2] til Spillemyndigheden.

”

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis de påklagede oplysninger var blevet forelagt for [Klagerne] inden offentliggørelsen, således at [Klagerne] ville have fået mulighed for at kommentere oplysningerne i sammenhæng med, at de blev bragt.

Idet det tydeligt fremgår af artiklen, at oplysningerne stammer fra en aktindsigt samt fra et interview med Forbrugerombudsmanden, finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Børsen for at have bragt oplysningerne.

[Klagerne] har også klaget over, at Børsen forud for artiklerne ”[Netbutik 1]-stifter raser over [Klagerne]: ”De misbruger vores gode navn” / ”Netbutikker føler sig misbrugt af [Klagerne]” og ”Kendte bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform: ”Jeg er gennemsyret arrig” / ”Bloggere reklamerer for børsfirmas omstridte platform” har kontaktet [Klagerne]s samarbejdspartnere og misinformeret dem om, at selskabet bygger på et pyramidespil.

[Klagerne] har endvidere klaget over, at det ikke fremgår af Børsens artikler, at flere af [Klagerne]s samarbejdspartnere over for Børsen har afvist, at klagers virksomhed skulle bygge på et pyramidespil.

Heroverfor har Børsen bestridt at have fortalt de omtalte virksomheder og bloggere, at de samarbejder med et ulovligt pyramideselskab.

Som sagen foreligger oplyst, er det ikke muligt for Pressenævnet at tage stilling til klagepunktet.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klagerne] har endvidere klaget over, at det fremgår af artiklen ”[Netbutik 1]-stifter raser over [Klagerne]: ”De misbruger vores gode navn” / ”Netbutikker føler sig misbrugt af [Klagerne]” , at de omtalte netbutikker ikke var klar over, at de havde et samarbejde med [Klager 2], idet oplysningen ikke er korrekt.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[Person E], der driver [Netbutik 2], kendte ikke til [Klager 2], men ønsker ikke nogen forbindelse til siden.

"Vi bryder os ikke om at samarbejde med eller blive associeret med nogle, der ikke arbejder efter lovgivningen eller et vist etisk kodeks," skriver han i en mail og tilføjer, at han har bedt om, at hans netbutik fjernes fra platformen.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Børsen ved e-mail af 12. juni 2018 forelagde artiklens oplysninger og udsagn for [Klagerne].

Af e-mailen fremgår blandt andet

” […]

[…]

[…] ”

I forhold til Børsens kildevalg finder Pressenævnet, at [Person E], ligesom artiklens øvrige kilder, [Person D] og [Person F], har udtalt sig kritisk om [Klagerne] og selskabets forretningsmetoder.

Nævnet finder, at dette gav Børsen anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilderne er, og at de er kritiske over for [Klagerne], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Hertil kommer, at [Klagerne] fik mulighed for at kommentere oplysningerne og udsagnene i artiklen forud for offentliggørelsen, uden at klager ønskede at medvirke.

På den baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Børsen for at have bragt de påklagede udsagn.

Endelig har [Klagerne] klaget over følgende udsagn i artiklen, idet [Klagerne] har anført, at det er uacceptabelt, at Børsen har anvendt en anonym kilde, samt at det antydes, at [Klager 2] ville skade nogen med tilknytning til virksomheden

”"Det er jo helt unikt, at [Klager 2] har lavet aftaler med så mange store netbutikker i hele verden," lyder det fra et medlem, der har været med i flere år.

Men de har jo netop ikke selv lavet en aftale med den enkelte netbutik.

"Selvfølgelig har de det.

Ellers fortalte ledelsen os det jo ikke," siger medlemmet, der ikke har lyst til at få sit navn i avisen af frygt for, at det vil skade ham internt i [Klager 2].

”

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Den anonyme kilde udtaler sig i artiklen ikke kritisk over for [Klagerne] og [Klager 2].

Idet nævnet finder, at det ligger inden for Børsens redigeringsret i artiklen at oplyse, hvorfor kilden har ønsket at være anonym, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Børsen for at bringe udsagnet.

Pressenævnet finder, at Børsen heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 18. juni 2019

1)

Why will [Klagerne] be delisted from Nasdaq?

2)

You write that you’ve had problems with regaining compliance with Nasdaq rules.

Why was it such an issue to deliver financial statements on time?

3)

What does the delisting mean to the investors?

4)

What does the delisting mean to the company [Klagerne] and their cash back platform?

”

-

It-selskabet [Klagerne] gik i marts 2017 på Nasdaq i New York, og kursen sprang i vejret til en pris på 16 dollar.

-

Men få måneder senere kollapsede aktien efter en række dårlige nyheder: To revisorer blev på kort tid fyret, et kvartalsregnskab var forsinket, og Nasdaq truede med at fjerne selskabet fra kurslisterne.

-

Senere afslørede selskabet omfattende regnskabsrod med et opsigtsvækkende opkøb af et lille animationsfirma i Billund, [Animationsfirmaet], der fik en prislap på 175 mio. kr.

-

I maj 2018 offentliggjorde [Klagerne], at de ryger af Nasdaq.

””

1)

Why do all the members (except founder [Direktøren]) suddenly announce their resignation?

2)

Why do you write that the decision is “without disagreement”.

If disagreements is the case, why do they all leave the board?

3)

You filed the news that the board members has resigned on May 18.

It was several days after they resigned on May 12 and May 13.

Why did you wait so long?

4)

Isn’t that a breach of the Nasdaq regulations to not inform the market?

”

1)

Hvorfor er kontoret i Billund lukket ned og medarbejderne afskediget?

2)

Hvorfor fik medarbejderne i [Animationsfirmaet] i Dubai ikke løn i februar og marts i år?

3)

Hvorfor er en masse medarbejdere stoppet i [Animationsfirmaet] i Dubai og kontoret ryddet?

4)

Flere tidligere medarbejdere fortæller til Børsen, at lønnen allerede i efteråret blev forsinket flere gange.

Hvorfor blev den det?

1)

Hvad er din kommentar til, at [Person A] mener, at [Klagerne] har knust 50 menneskers drøm om at lave en spillefilm, og at [Animationsfirmaet] i dag fremstår som en tom skal?

2)

Han siger, at [Animationsfirmaet]s fremtid afhænger af [Direktøren] og [Investor B], fordi de ifølge ham har sat sig på det hele og efterladt alle andre med store privatøkonomiske tab.

Hvad er din kommentar til det?

”

-

Det børsnoterede it-selskab [Klagerne] købte i december 2016 det danske animationsfirma [Animationsfirmaet], som var i gang med at lave en fuldlængde-spillefilm.

-

[Klagerne] er et såkaldt network marketingfirma, hvor forretningsmodellen er, at forbrugere hverver nye kunder.

I [Klagerne]s tilfælde er det til deres cashback-platform [Klager 2].

-

Flere investorer har siden undret sig over, hvad [Klagerne] skulle med et animationsfirma, der lavede en spillefilm.

Men også hvorfor opkøbet blev værdisat så højt, når [Animationsfirmaet] omsatte for under 1 mio. kr. og tabte penge.

”

-

Et pyramidespil, når der sker indskud af penge, som bevæger sig fra bunden af pyramiden mod toppen, mens der ikke skabes en omsætning fra salg af varer.

-

Det anses kun for at være pyramidespil, når gevinsten hovedsageligt stammer fra indskud fra nye deltagere.

-

Et pyramidespil er også kendetegnet ved, at der altid på et tidspunkt sker rekrutteringsproblemer, og at deltagerne i de sidste led mister deres indskud.

”

1)

Hvorfor går [Animationsfirmaet] konkurs blot halvandet år efter, [Klagerne] købte selskabet i en handel, der værdisatte [Animationsfirmaet] til 175 mio. kr.?

2)

Hvorfor har I ikke oplyst til Nasdaq, at et datterselskab til [Klagerne] er gået konkurs”

1)

Hvad er din kommentar til, at en række danske webbutikker nu beder om at blive fjernet fra [Klager 2], fordi de slet ikke var klar over, at de var på platformen?

2)

Hvorfor skriver I, at ”[Klager 2] har partnerskab med tusinder af globale online butikker og rejseudbydere”, når [Klager 2] ikke har indgået partnerskab med de nævnte virksomheder?

3)

[Person D], der står bag [Netbutik 1], har bedt deres marketingbureau om at blive fjernet fra [Klager 2].

Han siger bl.a.: ”Vi har brugt mange, mange år på at få glade kunder og gode ratings, og så misbruger de ([Klager 2], red.) vores gode navn.

Det er dybt forkasteligt.

” Hvad er din kommentar til det?

4)

[Person E], adm.

direktør i [Netbutik 2], skriver: ”Vi bryder os ikke om at samarbejde med eller blive associeret med nogle, der ikke arbejder efter lovgivningen eller et vist etisk kodeks”.

Hvad er din kommentar til det?

5)

[Klager 2] har i løbet af 2018 betalt flere af de førende bloggere i Danmark for at reklamere for [Klager 2].

Hvorfor har i gjort det?

6)

Hvad forventer [Klager 2] at få ud af den offensiv?

”

-

[Klager 2] er en såkaldt cash back-platform, der tilbyder brugerne kontante rabatter, når de handler hos en af de 12.000 netbutikker, som [Klager 2] henviser til.

-

Man kan oprette en gratis konto, men for at få større rabatter skal man købe et abonnement og begynde at hverve sine venner og bekendte.

-

I 2012 fik [Klager 2], der dengang havde et andet koncept, ørerne i maskinen i DR-programmet Kontant, efter en række kunder havde tabt mange tusinde kroner.

”

1)

Hvad er din kommentar til, at en række danske webbutikker nu beder om at blive fjernet fra [Klager 2], fordi de slet ikke var klar over, at de var på platformen?

3)

[Person E], adm.

direktør i [Netbutik 2], skriver: ”Vi bryder os ikke om at samarbejde med eller blive associeret med nogle, der ikke arbejder efter lovgivningen eller et vist etisk kodeks”.

Hvad er din kommentar til det?

”