Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0223

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0223

Ej kritik af Bornholms Tidende for omtale af sigtelse for bedrageri

En person klagede til Pressenævnet over to artikler bragt i Bornholms Tidende, der blandt andet omtalte en sigtelse for bedrageri mod personen.

Personen klagede over, at artiklerne identificerede hende som den sigtede person.

Personen klagede desuden over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Bornholms Tidende for omtalen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen ikke var identificerbar i de påklagede artikler.

[Klager] har ved advokat [Advokaten] klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” og ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” bragt den 22. september 2018 i den trykte udgave af Bornholms Tidende, det hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Bornholms Tidende har identificeret hende som den omtalte ejendomsmægler samt over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger.

[Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Bornholms Tidende bragte den 22. september 2018 artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” på side 10-11 i den trykte udgave af avisen.

Af artiklen fremgik følgende

”BEDRAGERI: Pinligt.

Det er det første ord, der dukker op, når [Person 1] og [Person 2] tænker tilbage på det formodede svindelnummer, der har kostet parret over en halv million kroner.

De er flove over, at de faldt i en nu bedragerisigtet ejendomsmæglers fælde.

Men ved nærmere eftertanke, kunne de ikke have forudset, hvad der kom til at ske.

Parret kendte ejendomsmægleren, NN, på forhånd.

De var en del af den samme om- gangskreds på Bornholm.

-NN er tillidsvækkende.

Altid omfavnende, smilende og virker til at have styr på det hele.

Set i bakspejlet var NN manipulerende.

Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske, siger [Person 1].

Det havde aldrig været parret fra Sorthats drøm at eje en lejlighed på Mallorca, men ejendomsmægleren solgte den godt, og de lod sig forføre.

Lejligheden på Mallorca

I foråret 2016 blev ægteparret kontaktet af NN, der fortalte, at en af deres fælles venner solgte sin lejlighed på Mallorca.

NN var selv interesseret og foreslog, at de skulle gå sammen med en tredje fælles ven og købe den.

Lejligheden var ifølge ejendomsmægleren vurderet til 4-4,5 millioner, men vennerne kunne købe den til tre.

En million hver.

- Det skulle være en god forretning.

NN havde lavet et regnskab.

Vi kunne selv bo der to-tre gange om året gratis og stadig have et pænt overskud ved at leje den ud, siger [Person 2].

Ferielejligheden lå lige ned til vandet i en lille havneby og lokkede med både havudsigt fra store vinduespartier og en fælles svømmepøl.

Efter grundige overvejelser valgte parret at slå til, og over det næste halve år indbetalte de over en halv million kroner.

[Person 1] og [Person 2] kom dog aldrig til at sætte en fod i lejligheden.

Rygterne gik

Ægteparret tog børn, svigerbørn og børnebørn med til Mallorca for at se nærmere på investeringen.

Familien kunne dog ikke få nøglen udleveret, hvilket undrede dem.

Parret havde indbetalt beløbene til NN’s såkaldte køberkonto.

NN havde afvist, at de kunne betale pengene direkte til sælgeren.

- Det ville NN ikke høre snak om.

Sælgeren var syg og meget dårlig, så vi skulle ikke kontakte ham, fik vi flere gange besked på, siger [Person 2].

Ejendomsmægleren skrev ingen kvitteringer for indbetalingerne, selvom parret rykkede for det flere gange.

-Vi ville gerne have en officiel kvittering.

Jeg har drevet firma i mange år, og jeg ved, at der er noget galt, når man ikke kan få en kvittering.

Jeg kontaktede NN og fik alverdens undskyldninger og søforklaringer.

Samtidig begyndte vi at høre rygter om NN rundt omkring.

Så blev vi bekymrede og stoppede indbetalingerne, siger [Person 2].

Parret besluttede at ringe til sælgeren.

– Det viste sig, at han ikke havde modtaget nogen penge fra os.

Så blev vi jo helt hede om ørerne.

En halv million ude at flyve

Derefter hyrede de en advokat.

Advokaten bekræftede parrets bange anelser om, at de højst sandsynligt var blevet udsat for noget kriminelt, og 12. juni 2017 blev sagen meldt til politiet.

Men til parrets store frustration er sagen stadig ikke kommet for retten.

- Jeg forstår ikke, at den offentlige instans skal bruge så mange måneder på at få sagen afklaret.

Jeg føler, at vi bare skal vente og vente.

Jeg tror aldrig vores sag bliver afsluttet, siger [Person 1].

Parret tog sagen i egen hånd og har på forskellig vis forsøgt at få ejendomsmægleren til at betale pengene tilbage.

- For os er det mange penge.

NN påstod flere gange, at pengene var betalt.

Til parret selv eller til parrets advokat.

-Når vi konfronterede NN med, at vi ikke havde modtaget nogen penge, fik vi alverdens undskyldninger.

For eksempel at pengene måtte være røget ind på en forkert konto, siger [Person 2].

En dag opsøgte de en adresse i Allinge, hvor de havde hørt, at NN opholdt sig.

Og ganske rigtigt mødte de NN, der dog tydeligt forsøgte at undgå dem.

- Jeg blev så gal.

Jeg er ellers meget skikkelig, men jeg havde nær banket NN, siger [Person 1].

Der kom dog ikke noget ud af mødet, og parret tvivler på, at de kommer til at se pengene igen.

- Selv hvis NN bliver dømt, hvor skulle pengene så komme fra?

Jeg er ikke sikker på, at NN har pengene, siger [Person 2].

Oven i den halve million kroner har sagen kostet parret mange tusinde kroner til advokathjælp.

En tvivlsom renovering

Ejeren af huset på Mallorca annullerede salget, da der var gået halvandet år, uden han havde modtaget de sidste penge fra NN og ægteparret.

Den tredje køber havde betalt pengene direkte til sælgeren og fik straks hele beløbet retur.

Han var ude af handlen uden tab.

Det var sælgeren derimod ikke.

NN havde nemlig stoppet al udlejning af lejligheden på Mallorca.

Da det gik op for ejeren, havde han allerede tabt et stort beløb i lejeindtægter.

Det fremgår af en udredning af forløbet, som ejeren har skrevet og sendt til sagens parter.

Hvad værre var, havde NN ifølge ejeren sat gang i en tvivlsom og unødvendig renovering af lejligheden, hvor også døre og antikke møbler var blevet smidt ud.

Lejligheden skulle igennem endnu en renovering på ejerens regning, før den igen kunne lejes ud.

-Da NN selv er ejendomsmægler, er det umuligt at forstå for mig, hvordan man kan bære sig sådan ad.

(.

.

.) Denne tragedie er så meget desto mere trist, da alle tre implicerede parter er nære venner, skriver ejeren i udredningen.

Ægteparret fra Sorthat vidste intet om ejendomsmæglerens renovering af lejligheden.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det alligevel var gået helt galt, hvis vi ejede lejligheden sammen med NN.

NN satte jo bare håndværkerne i gang uden at spørge os, siger [Person 2].

I dag er [Person 1] ikke i tvivl om, at parrets historie skal fortælles.

- Vi mener jo, at en ejendomsmægler har rent mel i posen.

Det er en, man kan stole på.

Og vi kendte jo NN.

Så vi lagde det i NNs hænder.

Jeg syntes, det var lidt pinligt, men ikke længere.

Nu synes jeg bare, at NN skal dømmes.

”

Til artiklen, der blev bragt over et opslag, var der indsat et stort billede af [Person 1] og [Person 2].

I artiklen var følgende citat fremhævet

”Det viste sig, at han ikke havde modtaget nogen penge fra os.

Så blev vi jo helt hede om ørerne.

[Person 2]”

Til artiklen var der desuden indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgik

”Navneforbud

Der er nedlagt navnforbud i sagen mod den bornholmske ejendomsmægler.

Navneforbuddet betyder, at pressen ikke må skrive noget, der kan identificere den sigtede.

Tidende har derfor valgt at give ejendomsmægleren den anonyme betegnelse ”NN”.

Tidende har været i kontakt med NN, der ikke ønsker at udtale sig.

NN henviser til sin advokat, der ikke er vendt tilbage på Tidendes henvendelse.

”

Bornholms Tidende bragte samme dag artiklen ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” på side 12 i den trykte udgave af avisen.

Af artiklen fremgik følgende

”BEDRAGERI: En tysk familie kan ånde lettet op, efter den er blevet genforenet med en halv million kroner, som familien troede var tabt i en mislykket hushandel på Bornholm.

Den bornholmske ejendomsmægler havde angiveligt stukket pengene i lommen.

- Det glæder mig vanvittigt meget, at de har fået pengene tilbage.

Det er klart.

Vi er meget overraskede, for vi troede ikke på det længere, fortæller familiens danske veninde [Person 3], der ejede det sommerhus, familien forsøgte at købe.

Ejendomsmægleren, NN, der nu er sigtet for bedrageri i en række andre tilfælde, betalte selv pengene tilbage til familien.

Overførte en halv million

Danske [Person 3] og hendes nu afdøde tyske mand har i mange år ejet et sommerhus på Bornholm, og for omkring 40 år siden købte [Person 3] nabosommerhuset på vegne af et tysk vennepar.

I 2016 ville det tyske par overdrage sommerhuset til deres søn.

Det sommerhus, som [Person 3] altså formelt stod som ejer af.

Det var her, NN kom ind i billedet.

En bornholmsk veninde anbefalede [Person 3] at bruge netop NN som ejendoms mægler, fordi NN var velrenommeret og havde erfaring med at sælge sommerhuse til udlændinge.

NN overbeviste familien om, at det er almindelig procedure at overføre halvdelen af købesummen på forhånd i sådan en handel.

Så det gjorde familien uden at tøve.

Herefter gik handlen i stå.

- NN kom med så mange undskyldninger og forklaringer og trak det ud og trak det ud, siger [Person 3].

En bedrager

Det begyndte først at gå op for [Person 3] og hendes tyske venner, at de muligvis var blevet snydt året efter, da de hørte, at ejendomsmægleren var blevet sigtet for bedrageri i en anden sag.

Og i efteråret 2017 fik den tyske familie en opringning fra politiet.

Efterforskerne havde set overførslen på en halv million kroner og ville spørge, hvad det handlede om.

Pengene var landet på ejendomsmæglerens private konto.

Men nu var de væk.

Kontoen var tom.

[Person 3] og hendes tyske venner besluttede at give ejendomsmægleren en sidste chance for at bringe tingene i orden.

Over telefonen forsikrede NN dem om, at alt gik efter planen.

De aftalte at mødes i sommerhuset og underskrive tinglysningen i december.

Men ejendomsmægleren mødte ikke op.

[Person 3] ringede igen til NN.

- Du gør jo ikke noget for pengene.

Det sagde jeg direkte til NN.

Du er en bedrager.

Det var den sidste samtale, vi havde.

NN havde trukket det ud og trukket det ud.

Det er jo latterligt, siger [Person 3].

Mundkurv

Den tyske familie hyrede en advokat, men regnede ikke med at se pengene igen.

Men så en dag i juni i år, blev familien kontaktet af ejendomsmæglerens advokat.

Pengene ville blive betalt tilbage.

Men der var en betingelse.

- Jeg har skrevet under på ikke at må sige et ondt ord om NN.

Og heller ikke noget, der kan skade vedkommende, siger [Person 3].

Familien er glædeligt overrasket over, at pengene nu er kommet hjem.

I mellemtiden er hushandlen også faldet på plads.

- Det havde NN indledt.

Det må man give vedkommende.

NN har fået tilladelsen fra justitsministeriet til, at sønnen kunne overtage huset, siger [Person 3].

”

Til artiklen var indsat et billede af facaden af retsbygningen i Rønne.

Til artiklen var følgende citat fremhævet

”Jeg har skrevet under på ikke at må sige ét ondt ord om NN.

Og heller ikke noget, der kan skade vedkommende.

[Person 3].

”

Til artiklen var der desuden indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgik

”Anonym kilde

[Person 3] er et opdigtet navn.

Den 74-årige kvinde, der bor i Tyskland, ønsker at være anonym.

Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Bornholms Tidende fortalte første gang om [Person 3]s sag 27. december 2017.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. november 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God Presseskik

[Klager] har blandt andet anført, at artiklerne ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” og ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” indeholder ukorrekt information samt udsagn, der er skadelige og krænkende for hende.

Desuden indeholder begge artikler omtale af strafbare forhold, som ikke er en del af en verserende straffesag.

Korrekt information og retsreportage

For så vidt angår artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” har [Klager] anført, at den historie, der fortælles i artiklen, om et ægtepars mislykkede køb af en lejlighed på Mallorca, intet har med hendes ejendomsmæglervirksomhed at gøre, idet der var tale om et privat køb.

Det fremgår af artiklen, at ”NN” er en bornholmsk ejendomsmægler, der efter sigende skulle være tiltalt for 17 tilfælde af bedrageri.

Artiklen konstaterer allerede indledningsvis, at ”ægtepar blev angiveligt bedraget af ejendomsmægler”, hvilket følges op af en underrubrik, der lyder ”bedrageri”.

Artiklen omtaler strafferetlige forhold, der endnu ikke er behandlet af retten – i en sådan situation bør det klart fremgå, at der alene er tale om en sigtelse, og at sagen ikke er afgjort.

At forholdet endnu ikke har været behandlet ved retten, afholder dog ikke journalisten og Bornholms Tidende fra at konkludere, der er tale om bedrageri.

Dette er gjort ved at bruge ordet ”bedrageri” i artiklens underrubrik – ordet er skrevet med store bogstaver og giver indtryk af, at artiklens indhold omhandler et forhold, der rent strafferetligt kan betegnes som bedrageri.

Denne underrubrik anvendes ved begge de påklagede artikler.

Ordet fremstår således i en strafferetlig betydning, idet det af artiklerne fremgår, at der er tale om forhold, der bliver behandlet af politi- og anklagemyndighed.

Hvis Bornholms Tidende ikke ønskede at henvise til den strafferetlige betydning af ordet, havde det været mere hensigtsmæssigt at have anvendt en anden formulering.

Det er ikke mediernes rolle at virke som den dømmende magt, og Bornholms Tidende går derfor for langt i deres rolle som medie, når de angiver, at en person har begået bedrageri, når forholdet endnu ikke har været behandlet af domstolene.

[Klager] har oplyst, at der blev afsagt dom for så vidt angår forholdet, der er omtalt i artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” , den 21. december 2018, hvor hun blev frifundet med følgende begrundelse: ”Retten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at sælgeren hævede handlen på grund af [Person 2]s manglende erlæggelse af den resterende del af købesummen.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke bevist, at tiltalte uretmæssigt har forbrugt penge, der var hende betroet.

I relation til artiklen ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” har [Klager]s anført, at den omhandler et tysk ægtepar, der har fået betalt en halv million kroner retur fra en bedragerisigtet ejendomsmægler.

Også denne artikel indledes med ordene ”bedrageri”.

I artiklen behandles et forhold, hvor der hverken er rejst sigtelse eller tiltale mod ”NN”, hvilket efterlader læserne med et indtryk af, der er begået strafbart forhold.

Under overskriften ”En bedrager” angiver Bornholms Tidende, at pengene var landet på ejendomsmæglerens private konto.

Men nu var de væk.

Kontoen var tom.

” Bornholms Tidende angiver dermed et potentielt strafbart forhold, hvilket ikke er i overensstemmelse med faktum i sagen.

Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information, ligesom oplysninger, der er skadelige, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for den omtalte, skal efterprøves, først og fremmest ved forelæggelse.

I artiklen beskyldes ”NN” for at have begået bedrageri, men det er ikke dokumenteret, hvor oplysningerne stammer fra, ud over det er konstateret at efterforskerne havde set en overførsel og ville undersøge, hvad det handlede om.

Det fremgår ikke klart af artiklen, hvad der er kilden ”[Person 3]s” kommentarer, og hvad der er faktiske oplysninger i sagen.

Enkelte steder er kilden citeret.

Artiklen er imidlertid skrevet, så det ikke fremgår klart, hvad der er kommentarer, og hvad der er fakta.

Navneforbud

[Klager] har oplyst, at der er nedlagt navneforbud i sagen, men at hun i begge artikler benævnes ”NN”.

Bornholms Tidende har tidligere omtalt hende i en række artikler, hvor hendes navn fremgår.

Dette gør sig gældende i artiklen ”Ejendomsmægler afviser forbindelse mellem salg og husbådprojekt” af 13. juni 2017 på tidende.dk, hvoraf det fremgår, at ”Ejendomsmægler [Klager] afviste, at der var forbindelse mellem salg og husbådprojekt” .

Af artiklen ”Nyt selskab arbejder på at få husbåde til Hasle” , fremgår det blandt andet, at

”Sidste år opsagde Baltic Seaside samarbejdet med ejendomsmægleren, der stod for salget af husbåde.

Senere oplysninger tyder på, at der slet ikke er solgt nogle husbåde, og der afventer en retssag mod ejendomsmægleren.

”

Den 27. december 2017 blev artiklen ” De mistede en halv million i mislykket handle med bedragerisigtet ejendomsmægler” bragt, hvoraf det blandt andet fremgår, at sagen er meldt til politiet.

Ved at referere til tidligere artikler om emnet kan der ske identifikation af, hvem ”NN” er.

Dertil kommer, at der er tale om forhold, der angår en person i et mindre lokalsamfund, hvorfor man let kan identificere, hvilken person der er tale om.

2.2 Bornholms Tidendes synspunkter

Bornholms Tidende har indledningsvis anført, at begge de påklagede artikler er bragt i overensstemmelse med de vejledende regler om god presseskik.

God Presseskik

Retsreportage og korrekt information

For så vidt angår artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” har Bornholms Tidende anført, at det ikke er korrekt, at det af artiklen fremgår, at ”NN er tiltalt for 17 tilfælde af bedrageri”.

Af artiklen fremgår det rettelig, at NN er sigtet for bedrageri – ikke tiltalt.

I en tredje artikel, der blev bragt samtidig med de to påklagede artikler på side 11, fremgår det blandt andet, at anklagemyndigheden nu vil rejse tiltale og ”for otte måneder siden lød det fra politiet, at sagen drejer sig om 17 tilfælde af bedrageri” .

Af artiklen, der ikke er nævnt i klagen, fremgår det blandt andet, at: ”Det er uvist, hvordan NN forholder sig til sigtelserne.

Da politiet meldte sagen færdigefterforsket i januar 2018, var det stadig ikke lykkedes efterforskerne at afhøre NN.

Som sigtet er man ikke forpligtet til at udtale sig.

”

Allerede en måneds tid, før artiklerne blev bragt, ringede Bornholms Tidende til [Klager] og orienterede hende om, hvad der var på vej, og gav [Klager] mulighed for at fremlægge hendes side af sagen.

Det afviste [Klager].

Hendes advokat, [Advokaten], blev også kontaktet i den forbindelse, men vendte aldrig tilbage på Bornholms Tidendes henvendelse.

Dette fremgår af en faktaboks, der blev bragt i forbindelse med artiklerne 22. september 2019.

Faktaboksen blev også bragt i forbindelse med hver af de tre artikler, da de samme dag blev bragt på Bornholms Tidendes hjemmeside.

Det var således ikke muligt for Bornholms Tidende at få at vide, hvordan [Klager] forholdt sig til sigtelserne.

At underrubrikken anvender ordet ”bedrageri” er ikke korrekt.

Der er tale om et emneord, som Bornholms Tidende bruger på artikler i avisen, men ikke på nettet.

Emneordet ”bedrageri” gik igen på de tre artikler om sagen, der blev bragt samme dag, og formålet var visuelt at kæde de relaterede artikler sammen og vise det overordnede tema for artiklernes indhold.

Politiet har oplyst til Bornholms Tidende, at sagen drejer sig om bedrageri, 17 tilfælde ifølge den sidste melding.

Det er således ikke noget, Bornholms Tidende selv har konkluderet.

Anklagemyndigheden havde ikke kommentarer til sagens præcise indhold eller omfang på tidspunktet, hvor Bornholms Tidende bragte artiklerne.

Anklageskriftet, der ud over bedrageri også omfatter dokumentfalsk og underslæb, lå først færdigt mere end to måneder senere.

Forholdet for så vidt angår det ægtepar, der udtaler sig i artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” , er indeholdt i anklageskriftet.

Artiklen ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” beskriver helt objektivt et forløb, hvor et ægtepar har mistet over en halv million kroner i en mislykket hushandel.

Ordet ”bedrageri” er ikke nævnt hverken i rubrik eller tekst – det konstateres blot, at ”NN” er bedragerisigtet.

Bornholms Tidende har således ikke konkluderet, hvad dette specifikke forhold i sagen drejer sig om strafferetligt.

Avisen har taget alle forbehold ved at skrive ”ægtepar blev angiveligt bedraget” og ”det formodede svindelnummer” og dømmer på ingen måde ”NN” i artiklerne.

Ordet ”bedrage” er ikke kun et juridisk ord, der knytter sig til en straffelovsovertrædelse, men for de fleste mennesker et andet ord for at snyde eller føre bag lyset.

I relation til artiklen ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” har Bornholm Tidende anført, at det er korrekt, at der på tidspunktet, hvor artiklen blev bragt – den 22. september 2018 – endnu ikke var rejst tiltale mod ”NN” for nogen af forholdene.

Den tyske families oplevelse blev ikke en del af det endelige anklageskrift, men Bornholms Tidende ved med sikkerhed, at politiet efterforskede dette forhold i forbindelse med sagen mod ”NN”.

Bornholms Tidende har tidligere omtalt den tyske families sag, første gang den 27. december 2017, hvor familien så ud til at have mistet en halv million kroner, som de havde overført til ejendomsmægleren i forbindelse med en sommerhushandel.

Den påklagede artikel er en opfølgning på sagen, idet ”NN” pludselig betalte pengene tilbage.

Dette skete altså mere end et år efter overførslen til hende, og mens efterforskningen fortsat stod på.

Artiklens mellemrubrik ”En bedrager” henviser til følgende citat, der fremgår af artiklen: ”Du gør jo ikke noget for pengene.

Det sagde jeg direkte til NN: Du er en bedrager.

Det var den sidste samtale, vi havde” .

Ordet ”bedrager” er således ikke Bornholm Tidendes ordvalg, men kildens.

Formuleringen er tydeligt fremlagt som kildens oplevelse af ”NN” i frustration over at føle sig snydt.

For så vidt angår formuleringen ”Pengene var landet på ejendomsmæglerens private konto.

Men nu var de væk.

Kontoen var tom” , så fremgår det af artiklen, at Bornholms Tidende har efterforskerens ord for, at dette er i overensstemmelse med faktum.

Det er ikke korrekt, at det er Bornholms Tidende, der beskylder ”NN” for at have begået bedrageri.

Tværtimod tager Bornholms Tidende alle de nødvendige forbehold for eksempel ved at skrive, at ”ejendomsmægleren angiveligt havde stukket pengene i lommen.

”

Artiklen beskriver helt faktuelt et forløb, hvor en familie troede, de havde mistet en halv million kroner, men hvor pengene uventet kom retur til dem.

Historien er beskrevet i objektive vendinger baseret på fakta i overensstemmelse med de vejledende regler om god presseskik.

Det er heller ikke korrekt, at det ikke klart fremgår af artiklen, hvad der er faktiske oplysninger i sagen, og hvad der er kommentarer fra kilden ”[Person 3]”: De direkte citater er angivet med talestreg, hvilket er ”helt efter bogen”.

Navneforbud

Bornholms Tidende har ikke omtalt [Klager] ved navn, efter der blev nedlagt navneforbud i sagen.

Netop fordi Bornholm er et lille samfund, har Bornholms Tidende været yderst forsigtige med at skrive noget, der kunne tjene til identificering af klager.

Der fremgår hverken alder, køn eller initialer, som det ellers er almindeligt at gøre i sager, hvor der er nedlagt navneforbud.

Ordet ”husbåd” er heller ikke nævnt i forbindelse med sagen, efter der blev nedlagt navneforbud, selvom handel med husbåde er en central del af sagen.

Dette er udeladt, netop fordi det ellers ville være for let at identificere ”NN”, idet der så vidt vides kun er én ejendomsmægler på øen, der handler med husbåde.

At omtale [Klager] som ”NN” eller ”ejendomsmægleren” var en beslutning, der blev truffet efter grundige overvejelser og vejledning fra en mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Nævnet bemærker, at idet Bornholms Tidendes hjemmeside tidende.dk ikke ses at være anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over omtalen på tidende.dk hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagen behandles herefter alene i forhold til artiklerne i den trykte udgave af avisen.

God presseskik

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke kan tage stilling til, om det nedlagte navneforbud er overtrådt.

God presseskik

Korrekt information og retsreportage

[Klager] har klaget over, at Bornholms Tidende i artiklerne ”Jeg har aldrig været udsat for så løgnagtigt og tyvagtigt et menneske” og ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” har identificeret hende som den ejendomsmægler, der er sigtet i en række forhold, der blandt andet omfatter bedrageri.

Dette er ifølge [Klager] sket ved, at Bornholms Tidende tidligere har bragt en række artikler om hende, hvoraf hendes navn fremgår, ligesom hun er nemt genkendelig i et lille samfund.

[Klager] har desuden klaget over, at Bornholm Tidendes omtale i artikelserien indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, ligesom det ikke klart fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad, der er kommentarer.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det fremgår yderligere, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

5.

Det følger videre, at de under A anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, og at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.

Det fremgår yderligere, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler herfor.

jf. punkt C.

1, C.

5 og C.

6.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at Bornholms Tidende for så vidt angår oplysninger om politianmeldelsen og efterforskningen har fået disse bekræftet af politiet.

Det er ubestridt, at [Klager] er politianmeldt og siden sigtet for en række tilfælde af bedrageri.

Pressenævnet finder, at Bornholms Tidendes angivelse af, at der er tale om en ejendomsmægler fra Bornholm, ikke kan tjene til identificering af [Klager] som den ejendomsmægler, der er blevet politianmeldt, medmindre man i forvejen har særligt kendskab til, de episoder, der har ført til politianmeldelsen af [Klager].

At Bornholms Tidende tidligere har bragt artikler omhandlende [Klager]s ejendomsmæglervirksomhed, hvoraf hendes navn fremgår, kan ikke føre til andet resultat.

Pressenævnet finder det havde været hensigtsmæssigt, såfremt [Klager]s stillingtagen til skyldsspørgsmålet havde fremgået af artiklen, men da [Klager], som anført ovenfor, ikke er identificeret i artiklen, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Bornholms Tidende for omtalen.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere Bornholms Tidende for ikke at have foretaget yderligere bestræbelser på at kontrollere de oplysninger, som Bornholms Tidende modtog fra politiet.

[Klager] har desuden klaget over Bornholms Tidendes brug af ordet ”bedrageri” i begge de påklagede artikler.

Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af brug af ordet ”bedrageri”, og har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] er sigtet for en række tilfælde af bedrageri, ligesom det fremgår klart af teksten, at [Klager] endnu ikke er dømt.

[Klager] har endvidere klaget over, at det ikke klart fremgår af artiklen ”Bedragerisigtet ejendomsmægler betaler en halv million kroner retur” , hvad der er faktiske oplysninger, og hvad, der er kommentarer.

Nævnet finder, at Bornholms Tidende på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, at det er kilden ”[Person 3]”, der udtaler sig i artiklen, og udtalelserne fremstår som kilden ”[Person 3]s” subjektiv vurderinger afgivet under et interview med Bornholms Tidende, og udtaler på den baggrund heller ikke kritik heraf.

Afgjort den 18. juni 2019