Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0207

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0207

Berlingske får ikke kritik for kritisk artikel om caféejer

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København.

Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer.

Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen.

Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

[Klager] har ved advokat Eva Persson klaget til Pressenævnet over artiklen ”Københavns ukendte cafékonge trækker et spor af kritik efter sig” , som blev bragt i Berlingske den 21. august 2018, og som samme dag blev bragt i Berlingskes netavis b.dk under overskriften ”Han har i al ubemærkethed opbygget et københavnsk caféimperium – bag sig trækker han et spor af kritiske røster” .

[Klager] har klaget over, at der i artiklen er fremsat ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om ham.

[Klager] har også anmodet om genmæle og om, at artiklen slettes fra b.dk.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel var [Klager] og Berlingske i løbende kontakt.

Af korrespondancen fremgår blandt andet følgende

Den 10. august 2018 skrev Berlingske til [Klager]

”[…]

Jeg er journalist hos Berlingske Business.

Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil høre, om du har lyst til at stille op til et interview.

Anledningen er, at jeg kan se, at du de seneste år har udvidet, opkøbt og investeret, så du ejer en stribe restauranter og cafeer, heraf en del i [Vejnavn] – og det går godt, viser regnskaberne.

I den forbindelse er vi også kommet i kontakt med nogle kritiske stemmer i form af tidligere ansatte og fagforbundet 3F, og det vil jeg også gerne tale med dig om.

[…]”

Hertil svarede [Klager] i en udateret skrivelse til Berlingske

”[…]

Tak for din interesse, men jeg må desværre takke nej til et interview, da vi i forvejen får mange henvendelser fra journalister, sælgere, iværksættere mf.

som ønsker at høre mere om vores spændende og succesrige virksomhed.

Men da vores succes er skabt grundet fokus de rigtige steder, vælger jeg derfor at ligge mit fokus på virksomhedens drift.

[…]

Hvis du virkelig er interesseret i vores virksomheder, personale, arbejdsforhold og lønninger, så er du velkommen til at komme og besøge vores cafeer med 1 times varsel til [Fornavn].

Du vælger bare en tilfældig cafe og et tilfældigt tidspunkt.

Samtidig kan vi præsentere dig for vores personalehåndbog, og sidst men ikke mindst, så er du velkommen til at snakke med vores personale, hvis det er gengældt.

Så hvis du virkelig er interesseret i at vide noget om vores virksomheder, så har du reelt chancen for at sammenligne dit misvisende billede med virkeligheden.

Hvad angår lønninger, så er alt digitalt.

Hvad angår videoovervågning, så har personalet blandt andet selv bedt om det.

De ønsker trygge rammer på deres arbejdsplads ifht.

indbrud, overfald og tyveri.

Politiet anbefaler det og forsikringen kræver det.

Hvad angår vores arbejdsforhold, mener vi selv at vi er blandt de bedste i branchen, da vi får op til 50 ansøgninger om ugen og generelt har yderst tilfredse kollegaer.

[…]

Vi har gennem 13 år haft 0 sager med fagforeninger, 0 sager med skat, 0 sager med leverandører, 0 sager med udlejere og 0 sager med kommunen.

[…] ”

Den 13. august 2018 skrev Berlingske til [Klager]

”[…]

Tak for invitationen og snakken i dag.

Vi er som sagt interesserede i at lave et større interview med dig til en artikel i Berlingske Business.

Anledningen er på den ene side, at det går godt for din forretning, der udvider, tjener penge og investerer i nye caféer og koncepter.

[…]

Det er en succeshistorie, som vi gerne vil fortælle, og som ikke bliver mindre interessant af, at du kom hertil som flygtning og har arbejdet dig op fra bunden.

Samtidig har vi talt med nogle tidligere ansatte, samt med fagforbundet 3F, der rejser en kritik af løn- og arbejdsforholdene i dine caféer.

Som sagt til mødet drejer det sig blandt andet om

Anklager om sort aflønning af medarbejdere – en række ansatte siger, at de modtog en stor del af deres løn sort i papirkonvolutter, som de hentede på dit kontor, eller hos en af dine underordnede.

Anklager om overvågning af medarbejdere – flere tidligere ansatte siger, at du brugte overvågningskameraer til at udspionere dine ansatte, mens du ikke selv var i caféerne, og at denne udspionering i enkelte tilfælde er ført til fyringer.

Løn- og arbejdsforhold: 3F har fået en række henvendelser fra ansatte om manglende udbetaling af løn.

Herunder manglende udbetaling af feriepenge, løn for overarbejde, træk i løn for mad og drikke på arbejde, som de ansatte ikke kan genkende mv.

For os at se hænger de to historier tæt sammen.

Den del, der handler om din succes, er dog enormt svær at beskrive godt, uden at du selv stiller op.

[…]”

Den 14. august 2018 skrev Berlingske til [Klager]

”[…]

Tak for opkaldet i dag.

Vi takker nej til tilbuddet om at komme ned på caféerne og tale med de ansatte.

Det er af den simple grund, at vi ikke vil gennemføre interviews, som andre har arrangeret, da [vi] vil være sikre på, at de kilder, vi interviewer, er der og taler med os af egen fri vilje.

Vi har – som oplyst – talt med mange tidligere medarbejdere, som vi selv har kontaktet, og vi er langt i arbejdet med at researche og skrive artiklen.

Vi håber som sagt fortsat, at [Klager] ønsker at deltage i artiklen.

I så fald skal vi høre fra jer inden klokken 15 onsdag.

Interviewet vil dreje sig om de ting, der er forklaret i tidligere mails.

Hvis I ikke ønsker at deltage, vil I modtage en række spørgsmål, som vi gerne vil have svar på.

Vi håber, at I kan se mening i at deltage, og dermed få lov til selv at fortælle historien om caféerne, som I ser den.

[…]”

Den 15. august 2018 skrev [Klager] til Berlingske

”[…]

Som udgangspunkt har jeg aldrig haft nogen interesse i at komme i medierne, da jeg foretrækker at være anonym, men efter omstændighederne vil jeg gerne indvillige i at stille op til et interview, for at fortælle om mig, min baggrund som uledsaget flygtningebarn og mine forretningers succes.

[…]

Jeg synes, optakten til dette interview har været noget utryg og ubehagelig - både for mig men, endnu værre, for mine tidligere medarbejdere - som I har kontaktet for, helt åbenlyst, at ”fiske efter” kritik af mig og min forretning.

I de sidste 13 år, hvor jeg har drevet virksomhed, har jeg haft omkring 4000 ansatte.

Selvfølgelig vil der være enkelte af dem, der har været utilfredse.

Heldigvis er mine medarbejdere generelt meget glade for at arbejde for mig – visse har været ansat i op til 11 år – og min succes baserer sig i høj grad på mine medarbejderes engagement og loyalitet.

På baggrund af den uheldige optakt, ser jeg mig nødsaget til at stille krav om at modtage jeres spørgsmål på skrift inden, jeg stiller op til interview.

Mit dansk er ikke perfekt, og jeg har brug for at forberede mig.

Desuden vil jeg have mine citater til gennemsyn, når artiklen er skrevet.

[…] ”

Hertil svarede Berlingske samme dag

” […] Du får spørgsmål på skrift inden – med det forbehold, at der kan være opfølgende spørgsmål.

Du får citater til gennemsyn.

Vi vil i samme ombæring gerne tage et billede af dig.

Jeg er ked af, hvis du har oplevet optakten som utryg og ubehagelig.

Det har ikke været meningen.

Det er normal journalistisk procedure at efterprøve kritik og anklager ved at kontakte så mange som muligt og tjekke, om der er tale om enkeltstående kritiske stemmer, eller om flere deler indtrykket, at der er noget galt.

Vi har forsøgt, og vil fortsat forsøge, at spille med så åbne kort som muligt […] ”

Hvortil [Klager] svarede samme dag

” […]

Mht.

foto vil jeg ikke have taget et billede af mig.

Jeg ønsker at være anonym på grund af min egen sikkerhed og have fred når jeg er på arbejde, da jeg har tusinder stamgæster, som vil hilse, rose, kritisere, bede om rabat og sidst og ikke mindst mange sælgere, mange natteliv ubehagelig, fulde gæster som bliver afvist af vores vagte, og jeg vil ikke genkendes af dem.

[…] ”

Den 16. august 2018 skrev [Klager] herefter til Berlingske

”[…]

Faktisk glæder jeg mig også til den interview, da ud over vi ikke har noget at skjule, er vi enorme stolte over vores succes.

Jeg har glædet mig fortælle den historie en dag, rejsen fra flytning til i dag og hvordan vi har gjort det.

Men selvfølgelig det kræver vi spiller med åbne korte, og RIGTIGT SPØRGSMÅL.

Så kan jeg love dig for du får kanon historie for berlinske business.

[…] ”

Samme dag skrev Berlingske til [Klager]

” […]

Det er meget sjældent, at vi til den type interview skriver spørgsmål på forhånd, da det ofte udarter sig mere som en samtale.

Nu har jeg forsøgt – men du vil nok opleve, at der kommer en del spørgsmål ind i mellem, fordi du siger noget, jeg synes lyder interessant.

[…] Sig til, hvis du ombestemmer dig i forhold til billede.

[…]

[…]

[…]

[…]

[…] ”

Samme dag, den 16. august 2018, svarede [Klager] til Berlingske

” […]

Glæder mig til i morgen.

Gode spørgsmål det hele?

?

Med fokus rigtige steder.

Men jeg vil og ikke lyst selvfølge snakke/udtale mig om andre mennesker.

Tak”

Den 17. august 2018 skrev Berlingske blandt andet følgende til [Klager]

”[…]

Tak for snakken i dag.

Jeg kunne fornemme en vis usikkerhed i forhold til rækkefølgen og vores plan med artiklerne.

Hvis det kan gøre dig mere rolig, vil jeg godt garantere dig, at de to artikler udgives samtidigt digitalt.

[…] ”

Den 19. august 2018 sendte Berlingske citater til gennemsyn hos [Klager].

Citaterne indeholdt udtalelser fra [Klager] om hans baggrund som flygtning, om opstarten af hans karriere og om hans virksomhed.

Berlingske skrev i den forbindelse blandt andet

”[…]

Du får – så vidt muligt – konteksten før citaterne i samme omgang, så du har mulighed for at se, hvilken sammenhæng du optræder i.

Jeg kommer sandsynligvis ikke til at bruge alle disse citater, men nu får du dem til gennemsyn.

[…] ”

Den 20. august 2018 skrev [Klager]s advokat til Berlingske

”[…]

Indledningsvis vil jeg gerne påpege, at påstandene om sort honorering af medarbejdere efter min opfattelse er injurierende.

[…]

Jeg har sammen med min klient og seniorrådgiver [Person A], [Person As virksomhed], gennemgået de citater, du har fremsendt til gennemsyn, og må desværre konstatere, at de i meget vidt omfang er misvisende eller indføjet i teksten på de steder, hvor citaterne ikke hører hjemme.

Dette har ført [Klager] til et ønske om, at artiklen alene kommer til at vedrøre forhold, der har reference til hans virksomhed, da han føler sig – i bedste fald – misforstået og fejlciteret.

Jeg skal venligst anmode dig om at respektere dette.

Jeg returnerer hermed de fremsendte citater med min klients meget omfattende berigtigelser.

Når du har tilrettet artiklen, anmoder jeg dig om at fremsende den endelige udgave til undertegnede.

[…] ”

Til advokatens skrivelse var vedhæftet et dokument, hvor [Klager] havde indføjet sine rettelser til de af Berlingske fremsendte citater, som vedrører hans virksomhed.

I det følgende er [Klager]s kommentarer og rettelser markeret med understregning og overstregning

”Berlingske Business har været i kontakt med stribevis (et meget upræcist begreb, hvorfor ikke angive antallet) af tidligere ansatte, der har arbejdet på [Klager]s caféer i perioden 2011-2017.

Og selv om det er offentligt kendt, at café- og restaurationsbranchen kan være hård, tåler øvrige arbejdspladser i branchen ifølge flere af de tidligere ansatte ikke sammenligning med forholdene under [Klager].

Er det personer, som i øvrigt har erfaring fra restaurationsbranchen?

De henviser blandt andet (Det artiklen omhandler er sort aflønning og overvågning.

”blandt andet” bør derfor slettes) til en udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter uden om Skat og overvågning af ansatte via kameraer.

[Klager] afviser alle anklager.

Han henviser til, at han over de seneste 13 år har haft over 4.000 ansatte, og at han ikke har haft sager med hverken skattevæsenet, fagforeninger, kommunen eller andre myndigheder.

Derudover har han haft samme revisor og advokat i alle 13 år, hvilket er usædvanligt.

Han mener, at der må være tale om et mindretal rettelig ”minimalt antal” af utilfredse ansatte, som Berlingske har været i kontakt med.

Dette har sammenhæng med hele grundlaget for artiklen, ikke med de enkelte påstande).

»Jeg har syv spisesteder og har haft 4.000 personer ansat.

Der vil altid være enkelte utilfredse (dette svar hænger ikke sammen med, at du mener, der bliver arbejdet sort).

Selv hvis 100 var utilfredse, ville det ikke være mange,« siger [Klager] i et sjældent interview.

[Klager] afviser både anklagerne om sort arbejde og overvågning af de ansatte.

Han henviser til, at de ansatte ganske rigtigt får afleveret penge i papirkonvolutter ved slutningen af måneden – men at der er tale om drikkepenge, som de ansatte i de enkelte restauranter selv optæller og fordeler imellem sig.

»Jeg kan 100 procent afvise, at vi har aflønnet ansatte sort.

Jeg har haft 4.000 ansatte gennem de sidste tretten år.

Vi har lavet 20.000 løn-transaktioner – alt kører digitalt.

Selvfølgelig kan der ske fejl i forbindelse med udbetaling af lønninger, men det bliver altid rettet bagefter.

Nogle få gang i løbet af de sidste 13 år, har enkelte af personalet fået udbetalt et mindre forskud på deres løn, hvis de ikke kunne vente de 5-6 arbejdsdage på at få udbetalt deres løn, for at betale regninger eller husleje.

Men sådanne lønudbetalinger er altid blevet registreret i bogholderiet og er blevet indberettet til Skat « siger [Klager].

Men de tidligere ansatte, som Berlingske har været i kontakt med, siger, det har været fast praksis at man får skåret timer af sin lønseddel og får resten i sorte papirkonvolutter?

»Det passer ikke.

Men alle får hver måned udbetalt kontanter i konvolutter.

Det er deres drikkepenge,« siger [Klager].

Berlingske har forelagt denne påstand for en række af de tidligere ansatte.

De afviser den samstemmende.

De fortæller, at kontanterne var aflønning for timer, der blev skåret af lønsedlen.

De siger samtidig, at drikkepenge blev udleveret på anden vis og i øvrigt sideløbende med den sorte aflønning - samt at beløbene, som blev udbetalt sort, var markant større end de små beløb, der kom ind i drikkepenge.

Konfronteret med et vagtskema og en lønseddel, der ikke hænger sammen, fordi der fremgår langt flere timer af det udfyldte skema end af lønsedlen for samme måned, siger [Klager]

”Vagtskemaerne bliver lavet tre til fem uger i forvejen online.

Og i den periode kan vagtskemaerne blive justeret op til flere 100 gange pga.

sygemeldinger, vejret eller fordi folk meget ofte bytter vagter med hinanden.

Medarbejderne registrerer selv deres arbejdstimer digitalt i de enkelte restauranter, og selvfølgelig bliver lønninger afregnet efter hvor mange timer folk rent faktisk har arbejdet, og som er registreret digitalt,” siger [Klager].

SLET : »Vagtskemaer og løn bliver hele tiden justeret (lønnen bliver ikke justeret, det har jeg aldrig sagt – lønnen bliver udbetalt efter, hvor meget der er blevet arbejdet.) og ændrer sig løbende.

Derfor vil vagtskemaer og lønsedler sjældent stemme,« siger [Klager].

Dem, der har vist skemaer og lønsedler siger, det er fordi man får lønnen for nogle af timerne ved siden af sort?

»Folk fortæller så mange historier.

Men Det passer simpelthen ikke,« svarer han.

Restauratøren afviser ligeledes at have brugt overvågningen til at holde øje med medarbejdernes adfærd.

Han siger, at han alene har tjekket overvågningen i tilfælde af, at alarmen er gået, eller at der på anden vis skulle være noget galt.

”Det er korrekt at vi har overvågningskameraer, som alle andre virksomheder i restaurationsbranchen/nattelivet for at beskytte de ansatte.

Faktisk er det, de ansatte, der vil have videoovervågning, fordi det øger trygheden på arbejdspladsen mod tyveri og overfald.

Derudover anbefaler politiet og vores forsikring det.

”

”Vi har over 130 kameraer på alle vores steder, så det ville tage mig flere timer at skulle gennemgå det hele udover alle de mange antal timer som jeg arbejder i forvejen - så tro mig, jeg vil hellere bruge min fritid på noget andet.

”

Hvis for langt, brug dette – men slet det med Roséen

»Jeg har 130 kameraer.

Det ville tage to timer bare at gå igennem hver enkelt kamera.

Så vil jeg hellere bruge min fritid på noget andet tid med et glas rosé på min båd,” siger han.

Hvad tror du forklaringen er på, at en del ansatte er vendt tilbage med denne kritik?

(Dette citat var svar på et andet spørgsmål og hænger ikke sammen – du bedes rette det til)

”Det ved jeg ikke.

Jeg kan ikke genkende billedet, og jeg håber ikke, at mine ansatte ligefrem er bange for mig.

Det er en presset branche, men.

Jeg synes, jeg har et fantastisk forhold til mit personale, hvor mange vender tilbage til mig år efter år f.eks. i højsæsonen.

En del af dem har arbejdet hos mig i 10-11 år.

Jeg må rose vores nuværende og tidligere personale.

Takket være dem, er vi der, hvor vi er i dag,« svarer [Klager]

»Vi er stolte af, hvad vi har opnået, og af alle de arbejdspladser vi har skabt.«”

Hertil svarede Berlingske samme dag

”[…]

Vi ser på jeres rettelser nu, og tager dem med, vi synes er nødvendige.

Skal jeg tage din mail som udtryk for, at de resterende citater, som jeg sendte til tjek, er trukket tilbage?

[…]”

Hvortil [Klager]s advokat svarede

”Ja, hans personlige citater er trukket tilbage – og han ønsker ikke at medvirke til et portræt.

”

Herefter sendte Berlingske en mail til [Klager]s advokat indeholdende citaterne i deres endelige udgave, hvortil [Klager]s advokat blandt andet svarede følgende

” […]

Min klient fastholder sine tidligere bemærkninger og tager forbehold for det videre forløb.

Han bemærker yderligere, at der alene er sket kontante udbetalinger af løn til personale et absolut fåtal af gange hen over hele den periode, hvor han har drevet virksomhed og i øvrigt i tilfælde som tidligere omtalt.

Hvis det skulle have jeres interesse, vil det kunne blive bekræftet ved erklæring fra såvel hans revisor som hans advokat, som har bistået ham i hele perioden, at der aldrig har været rejst sager fra SKAT.

[…] ”

Den påklagede artikel

Berlingske bragte den 21. august 2018 artiklen ”Københavns ukendte cafékonge trækker et spor af kritik efter sig” , som blev bragt på b.dk samme dag under overskriften ”Han har i al ubemærkethed opbygget et københavnsk caféimperium – bag sig trækker han et spor af kritiske røster” .

Artiklen har følgende underrubrik

”[Klager] ejer flere kendte restauranter og cafeer centralt i København.

Nu anklager stribevis af tidligere ansatte ham for udbredt praksis med sort aflønning og

overvågning af medarbejderstaben.

Restauratøren afviser anklagerne.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Var dette et spil Matador, kunne [Klager] nu bygge hoteller på begge sider af [Vejnavn] i indre København.

Den i offentligheden hidtil ukendte mand har i al ubemærkethed opbygget et mindre imperium af cafeer i København, heraf en håndfuld i det attraktive [Vejnavn] i Indre By.

På overfladen er [Klager]s cafeer et billede på succes.

Han har de seneste ti år udvidet, opkøbt og investeret, så porteføljen i dag tæller [Café 1] og [Café 2] i [Vejnavn], [Café 3] ned til Søerne og [Café 4] på Østerbro.

Og snart føjes to nye udgaver af [Café 2] til - en på Frederiksberg og en på Nørrebro.

Samtlige cafeer gav sidste år plus på bundlinjen, og både [Café 1] og [Café 4] gav mindre millionoverskud på 1,5 og 1,7 millioner kroner.

Men under den flotte facade gemmer sig en række anklager om problematiske løn-og arbejdsforhold for de ansatte.

Berlingske Business har været i kontakt med et tocifret antal tidligere ansatte, der har arbejdet på [Klager]s cafeer i perioden 2011-2017.

Og selv om det er offentligt kendt, at café- og restaurationsbranchen kan være hård, tåler øvrige arbejdspladser i branchen ifølge flere af de tidligere ansatte ikke sammenligning med forholdene under [Klager].

De henviser blandt andet til en udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter uden om Skat og overvågning af ansatte via kameraer.

[Klager] afviser alle anklager.

Han henviser til, at han over de seneste 13 år har haft over 4.000 ansatte, og at han ikke har haft sager med hverken skattevæsenet, fagforeninger, kommunen eller andre myndigheder, samt at han har haft samme revisor og advokat i alle 13 år.

Han mener, at der må være tale om et minimalt antal af utilfredse ansatte, som Berlingske har været i kontakt med.

Et kendt navn hos fagforbundet

Mens navnet [Klager] næppe ringer en klokke i den brede offentlighed, kender de ham hos fagforbundet 3F.

Han er nemlig hovedperson i en række henvendelser til forbundet, der alle vender tilbage til det samme tema: Medarbejderne får ikke udbetalt den løn, de skal have.

Det gælder eksempelvis manglende betaling for overarbejde.

De bliver bare snydt.

Vi har fået i omegnen af ti henvendelser, og ofte vil der være mange, vi aldrig hører fra, fordi han ansætter mange unge mennesker, der ikke er medlemmer hos os, fordi det er deres første job,« siger [Person B], formand i 3F København.

Det er usædvanligt mange henvendelser.

Ifølge formanden får forbundet normalt en eller to henvendelser på én restauratør.

Men netop fordi de unge mennesker ikke er medlemmer af forbundet, har 3F ikke kunnet køre nogen sager.

Problemerne er tilsyneladende større endnu.

Et tocifret antal tidligere medarbejdere beskriver uafhængigt af hinanden en udbredt praksis med sort aflønning og overvågning af ansatte.

Medarbejderne har været ansat i perioden 2011-2017 og tæller blandt andre tjenere, barchefer og restaurantchefer.

Flere af dem fortæller, at de selv gennem flere år fik store dele af deres løn udbetalt sort ved måned efter måned at hente papirkonvolutter med kontanter på [Klager]s kontor.

En anden kaliber

[Kilde A] arbejdede godt ni måneder hos skiftevis [Café 4] og [Café 3] omkring år 2011 - hovedsageligt som tjener.

Hun husker, at der i starten af en af hendes første måneder i ansættelsen gik en mand rundt med en Netto-pose.

Manden hev folk ind i baglokalet én efter én og afleverede kuverter med kontanter i.

[Kilde A] fik også en kuvert.

Vi snakkede meget om at melde [Klager] til myndighederne.

Vi var alle sammen godt klar over, at han lønnede folk sort, og at det var enormt svært at få lov til at få sin løn hvidt,« fortæller [Kilde A].

[Kilde A] bad senere om ikke længere at få udbetalt løn sort.

Da stoppede hun med at få udleveret kuverter, fortæller hun.

Hun har siden arbejdet hos blandt andet restaurantkæden Cofoco og på Café Plenum på Skt.

Hans Torv.

Og selv om hun anerkender, at der er tale om en hård branche, var det af en anden kaliber under [Klager]: »Han kom tit forbi og begyndte bare at råbe og skrige af folk.

Engang kastede han en tallerken efter en ansat i køkkenet,« siger [Kilde A].

[Klager] siger, at han ikke kan genkende billedet af, at han skulle være intimiderende over for sit personale: »Jeg håber ikke, at mine ansatte ligefrem er bange for mig,« siger han.

[Kilde A] husker også, hvordan hun under en vagt sad sammen med en kollega ved et af bordene på [Café 3].

Dagen efter udspurgte [Klager] de to medarbejdere om, hvad de havde lavet, og hvorvidt de havde været på date.

Han havde set os på overvågningskameraerne,« siger hun

Hun er ikke den eneste tidligere ansatte, der har oplevet at blive overvåget.

En fortæller, hvordan han blev ringet op, fordi der stod en mælkekasse et forkert sted, mens andre beskriver tilfælde, hvor de er blevet konfronteret med at have stået med mobiltelefoner i arbejdstiden.

Hver gang ifølge de ansatte fordi han havde opdaget det på overvågningskameraerne.

Den praksis, medarbejderne beskriver, er »helt ude i hampen«, siger formand for 3F København [Person B].

Hvis man overvåger en bar, skal de, der arbejder, vide, at der bliver overvåget af

f.eks. sikkerhedsmæssige grunde.

Men hvis man bruger den overvågning til at forsøge at disciplinere ens ansattes adfærd, er det helt ude i hampen og selvfølgelig utrygt for de ansatte,« siger [Person B].

Både påstanden om sort aflønning og påstanden om brug af overvågningskameraer støttes af et tocifret antal medarbejdere uafhængigt af hinanden.

Også [Kilde B] husker tilbud om sort aflønning.

Hun var ansat hos [Café 5] fra sommeren 2015 indtil foråret 2017, blandt andet som barchef.

Da jeg bad om lønforhøjelse fra 100 kroner i timen, fik jeg at vide, at jeg kunne vælge mellem at få 110 kroner i timen hvidt - eller 120 kroner, hvoraf de 20 så ville blive udbetalt sort,« siger hun.

Afviser anklager

[Klager] afviser både anklagerne om sort aflønning og om overvågning af de ansatte.

Jeg kan 100 procent afvise, at vi har aflønnet ansatte sort.

Jeg har haft 4.000 ansatte gennem de seneste 13 år.

Vi har lavet 20.000 løntransaktioner.

Alt kører digitalt.

Selvfølgelig kan der ske fejl i forbindelse med udbetaling af lønninger, men det bliver altid rettet bagefter.

Kontante lønudbetalinger er altid blevet registeret i bogholderiet og blevet indberettet til Skat,« siger [Klager].

De tidligere ansatte, vi har talt med, siger, det har været fast praksis, at man får skåret timer af sin lønseddel og får resten sort i papirkonvolutter?

»Det passer ikke.

Men alle får hver måned udbetalt kontanter i konvolutter.

Det er deres drikkepenge,« siger [Klager].

Berlingske har forelagt denne påstand for en række af de tidligere ansatte.

De afviser den samstemmende.

De fortæller, at kontanterne var aflønning for timer, der blev skåret af lønsedlen.

De siger samtidig, at drikkepenge blev udleveret på anden vis og i øvrigt sideløbende med den sorte aflønning - samt at beløbene, som blev udbetalt sort, var markant større end de små beløb, der kom ind som drikkepenge.

Konfronteret med et vagtskema og en lønseddel, der ikke hænger sammen, fordi der fremgår langt flere timer af det udfyldte skema end af lønsedlen for samme måned, siger [Klager]: »Vagtskemaer bliver lavet tre til fem uger i forvejen online.

Og i den periode kan vagtskemaerne blive justeret op til flere 100 gange pga.

sygemeldinger, vejret eller fordi folk ofte bytter vagter med hinanden.

Medarbejderne registrerer selv deres arbejdstimer digitalt i de enkelte restauranter,« siger [Klager].

Tidligere ansatte forklarer dog, at grunden til, at skemaer og lønsedler ikke stemmer overens, er, at man får lønnen for nogle af timerne ved siden af sort.

Restauratøren afviser ligeledes at have brugt overvågningen til at holde øje med medarbejdernes adfærd.

Han siger, at han alene har tjekket overvågningen i tilfælde af, at alarmen er gået, eller at der på anden vis skulle være noget galt.

Vi har over 130 kameraer på alle vores steder, så det ville tage mig flere timer at skulle gennemgå det hele ud over de mange timer, jeg arbejder i forvejen.

Så vil jeg hellere bruge min tid med et glas rosé på min båd,« siger [Klager].

Hvad tror du, forklaringen er på, at en del ansatte er vendt tilbage med denne kritik?

»Det ved jeg ikke.

Jeg synes, jeg har et fantastisk forhold til mit personale, der vender tilbage til mig år efter år,« svarer [Klager]: »Vi er stolte af, hvad vi har opnået, og af alle de arbejdspladser, vi har skabt.«”

I artiklen er der indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgår

”Fakta: BAG OM HISTORIEN Sådan gjorde vi

Berlingske Business blev bekendt med anklager om problematiske løn-og arbejdsforhold hos restauratør [Klager].

Derfor kontaktede Berlingske en lang række tidligere ansatte på cafeerne og restauranterne.

Et tocifret antal vendte tilbage med historier om sort aflønning, udspionering af ansatte og andre dårlige oplevelser.

Hovedparten af disse har frabedt sig at medvirke i artiklen med navn.

En anden del er vendt tilbage med rosende ord til den succesfulde restauratør, der blandt andet beskrives som »ambitiøs«, hårdtarbejdende« og »hård, men retfærdig«.

Historien om [Klager] rummer begge dele.

”

[Klager] klagede den 2. november 2018 til Berlingske over artiklen.

Berlingske afviste klagen den 9. november 2018.

[Klager]s klage over Berlingskes afvisning er modtaget i Pressenævnet den 15. november 2018.

Øvrige oplysninger

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af Berlingskes henvendelse til tidligere medarbejdere på hans restaurationer.

Af henvendelsen fremgår blandt andet

”[…]

Jeg er journalist på Berlingske.

Jeg henvender mig fordi, jeg har fået nogle tip om restaurantejeren [Klager], som det på Facebook ser ud som om, du har været ansat under.

Vi forsøger at komme i kontakt med en række tidligere ansatte, som vi kan snakke med – gerne anonymt, og altid under fortrolighed.

Hvis det er rigtigt forstået, at du har arbejdet under [Klager], er du meget velkommen til at ringe på […], skrive her, eller sende en mail på […]”

[Klager] har endvidere fremlagt kopi af svar til Berlingske på ovenstående henvendelse fra tre navngivne medarbejdere, som alle udtaler sig positivt om [Klager], herunder i følgende svar

”[…]

Jeg arbejdede hos [Klager] i næsten 6 år.

Min opfattelse af ham, er at han er en hårdt arbejdende og dygtig person men dertil en retfærdig og hård chef.

Arbejdsforholdene og lønnen har altid været fin og ellers havde jeg jo som sagt ikke været i virksomheden i 6 år.

[Klager] er meget organiseret og punktlig.

Men desværre i denne branche, restauration/café, kommer en masse unge som ikke tager ansvar og deres job seriøst, og derfor vil der altid være nogle som vil brokke sig når de ikke gør deres job.

Dette går desværre ud over forretningen, gæsterne og det andet personale.

[Klager] er den type chef som gerne vil have det bedste personale og ikke går på kompromis med dette.

[…] ”

Endelig har [Klager] fremlagt kopi af redegørelser fra to navngivne medarbejdere, som har fungeret som managers for de to navngivne kilder i artiklen.

Af mail af 7. september 2018 til [Klager]s advokat fremgår blandt andet

”Som tidligere manager for [Kilde A] ønsker jeg at gøre omverdenen bekendt med informationer om [Kilde A]s tidligere ansættelse på [Café 4].

[…]

De udtalelser hun har givet til Berlingske virker fordrejet og direkte usande – og jeg kan på intet tidspunkt nikke genkendende til de usandheder der nævnt.

[Klager] er en hård chef, som er detaljeorienteret og som knokler hårdt hver eneste dag.

Og ja, det kræver der bliver brugt en hævet stemme næsten hver dag – men det er med respekt for alles bedste.

[…]

Jeg har aldrig hørt, overværet eller selv blevet tilbudt sorte penge siden jeg startede i 2008.

Men blandt så mange unge i så mange år kan rygter og sætninger blive fordrejet, forværret og forekomme.

Med succes kommer der misundelse.

Jeg har aldrig hørt om noget af vores personale som skulle have følt sig overvåget.

Selv er jeg mest tryg ved at der er kameraer, da vi er en travl café med mange gæster, og situationer kan opstå.

[…] ”

Af mail af 12. september 2018 til [Klager]s advokat fremgår blandt andet

” […]

Berlingske Business’ beskyldning om, at der bliver givet sorte penge, kan jeg kun benægte.

Jeg har aldrig givet mine ansatte sorte penge, eller hørt om at [Klager] skulle have givet dem sorte penge.

Berlingske Business’ beskyldning om, at de ansatte skulle have været unødvendigt videoovervåget, kan jeg også benægte.

Da jeg, aldrig uden grund har set på videoovervågningen, eller hørt om at [Klager] skulle have gjort det.

I forhold til [Kilde B]s udtalelser til Berlingske Business, må jeg inderligt indrømme at jeg blev chokeret.

[Kilde B] har arbejdet for mig i ca. 1,5 år.

Her har hun mange gange givet udtryk for, at hun var glad for sit arbejde på [Café 5].

Hun var også meget glad for sin forfremmelse som barchef, som jeg gav hende på grund af hendes meget tilfredsstillende arbejdsindsats og lederevner.

Hun har fortroligt sagt til mig, at hun blev her, meget længere end hendes intention, fordi hun var så glad for sit arbejde på [Café 5].

[…]

Hendes udtalelser til Berlingske Business, om at hun har fået sorte penge, kan jeg kun benægte.

Jeg har aldrig givet hende sorte penge og jeg har aldrig hørt, at [Klager] skulle have givet hende sorte penge.

Jeg har aldrig videoovervåget [Kilde B], eller hørt om at [Klager] skulle have videoovervåget hende.

Derudover har jeg aldrig oplevet at [Klager] skulle have råbt eller på nogen måde opført sig usympatisk over for hende.

[…] ”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at der i den påklagede artikel fremsættes grove beskyldninger, som er uden aktualitet og ikke har offentlig nyhedsværdi, da Berlingskes hovedkilde var ansat hos [Klager] for otte år siden i et i øvrigt kortvarigt ansættelsesforhold.

Endvidere har [Klager] på intet tidspunkt ønsket at optræde i medierne, hverken i positiv omtale eller på anden vis, og han har takket nej, hver gang han er blevet spurgt om et interview.

Det fremgår også af sagens bilag, at [Klager] kun nødtvunget (og fordi Berlingskes journalist havde efterladt ham i den tro, at artiklen ville være af en helt anden karakter) endte med at stille op til interview.

Med udsagnene i artiklen om, at [Klager] ”i al ubemærkethed [har] opbygget et Københavns caféimperium” og ”den i offentligheden hidtil ukendte mand” samt ”mens navnet [Klager] næppe ringer en klokke i den brede offentlighed” , dokumenteres det, at journalisten da også netop var bevidst om, at [Klager] ikke havde et ønske om at træde frem.

Dette skærper vurderingen af, hvad [Klager] skal tåle af omtale.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har anført, der er i artiklen fremgår grove, krænkende og skadelige beskyldninger, som ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet forud for offentliggørelsen, og som er aldeles udokumenterede.

[Klager] har henvist til artiklens udsagn om ”udbredt praksis med sort aflønning” , ”udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter” og lignende, udsagn om ”problematiske løn- og arbejdsforhold” , beskyldninger om, at ”medarbejderne” (underforstået: medarbejderne generelt) ”ikke får udbetalt den løn, de skal have” , og at medarbejderne ”bliver [] snydt” , samt beskyldninger om, at [Klager] skulle fortage ”overvågning af medarbejderstaben” og foretage ”overvågning af ansatte via kameraer” .

Artiklens udsagn er i meget høj grad egnede til at nedsætte [Klager] i medborgeres agtelse, og Berlingske burde derfor have udvist langt mere varsomhed og kritisk stillingtagen til de (få) kilder, avisen kunne få til at bakke op om journalistens historie.

Der er tale om beskyldninger i den meget grove ende af spektret, og dette må skærpe vurderingen af ”dokumentationen” – eller ikke-dokumentationen – fra massemediets side.

For så vidt angår beskyldningerne vedrørende ”udbredt praksis med sort arbejde” har [Klager] konstateret, at Berlingske under Pressenævnssagen ikke har fremlagt anden ”dokumentation” for påstanden end det forhold, at vagtplaner og lønsedler ikke stemmer overens, samt det af kilderne [Kilde A] og [Kilde B] oplyste.

Således er der ikke fremlagt lyd- eller billedoptagelser, mails, kontrakter, breve, beskeder eller andet, som blot kunne indikere rigtigheden af de meget alvorlige beskyldninger.

Det er ej heller dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at Berlingske har været i kontakt med andre kilder end de i artiklen nævnte, som for [Kilde A]s vedkommende var ansat for næsten otte år siden.

I øvrigt er der en indlysende og overbevisende forklaring på, hvorfor vagtplaner og lønsedler ikke stemmer overens.

De første vagtplaner for en given måned bliver lavet flere måneder i forvejen af de overordnede på de otte forskellige caféer.

Vagtplanerne bliver imidlertid ændret efterfølgende næsten hver eneste dag.

For det første modtager man ca. fem sygemeldinger om dagen (for så vidt angår alle otte caféer).

En hvilken som helst sygemelding betyder, at der bliver ændret i vagtplanen, dels fordi den sygemeldte bliver taget ud, men også fordi en eventuel kollega kommer på i stedet for.

For det andet er det sædvanligt, at de ansatte bytter internt med vagterne.

Dette kan ske, når de modtager vagtplanerne eller på et hvilket som helst andet tidspunkt.

En vagtplan for en af caféerne ser således utvivlsomt ikke ud i dag, som den vil se ud i morgen.

Lønnen bliver ikke udbetalt på baggrund af vagtplanerne, men på baggrund af medarbejdernes egne indberetninger af reel arbejdstid.

Denne indberetning foregår 100 % elektronisk, hvilket ligeledes gælder selve lønudbetalingen.

På den baggrund må det forhold, at vagtplaner og lønsedler ikke stemmer overens, indlysende kunne forkastes som ”dokumentation” for ”udbredt praksis med sort aflønning”.

I hvert fald kan forholdet selv sagt ikke alene bære så alvorlige beskyldninger i en af de største, landsdækkende betalingsaviser.

Berlingske har under sagen gjort gældende, at det ”har åbenlys nyhedsværdi”, ”hvordan de unge ansatte på [Klager]s caféer bliver behandlet”.

Imidlertid har hovedkilden ikke været ansat hos [Klager] i næsten otte år, og således synes argumentet om ”nyhedsværdi” at savne enhver tænkelig mening.

Endvidere fremgår det af artiklen, at kilden [Kilde B] oplyser at have fået tilbudt lønforhøjelse til 120 kr./time, hvoraf hun kunne ”vælge mellem at få 110 kroner i timen hvidt – eller 120 kroner, hvoraf de 20 så ville blive udbetalt sort.

” Umiddelbart forekommer det [Klager] at være en meget dårlig forretning at tilbyde medarbejdere en højere ”sort” løn, end ”hvid” løn.

Man må kunne forlange, at et massemedie forholder sig kritisk til sine kilder, herunder til det, der bliver sagt.

Og det må – trods alt – have formodningen imod sig, at en virksomhed skulle tilbyde de ansatte højere ”sort” løn, end ”hvid” løn.

For så vidt angår beskyldningen om, at [Klager] overvåger sine ansatte via kamera, har [Klager] bemærket, at Berlingske i artiklen har undladt at oplyse, at alle ansatte er bekendte med kameraerne og deres præcise placering, og at der er meget tydelig skiltning, der fortæller, at lokalerne bliver videoovervåget.

Endvidere har Berlingske undladt at oplyse, at det er forsikringsselskabet, som har anbefalet kameraerne, ikke mindst af hensyn til de ansattes sikkerhed.

[Klager] kan dokumentere, at Berlingske har modtaget disse oplysninger, og det synes bevidst misvisende, at disse er udeladt fra artiklen.

Artiklens beskyldninger er injurierende, og der er utvivlsomt tale om oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og i henhold til punkt A.

3 i de vejledende presseetiske regler burde journalisten derfor have efterprøvet oplysningerne i særlig grad, inden de blev bragt.

Hvis beskyldningerne var rigtige, hvilket bestrides, ville [Klager] have foretaget sig flere, relativt grove, straffelovsovertrædelser, og der er i artiklen derfor tale om meget alvorlige anklager.

Som anført ovenfor er artiklen helt uden aktualitet og nyhedsværdi, og allerede derfor synes de grove, krænkende og skadelige beskyldninger at savne berettigelse.

Artiklen med sin sensationsretorik og foregivelse af spektakulære og store afsløringer, ”han har i al ubemærkethed” , ”den i offentligheden hidtil ukendte mand” , ”ejer flere kendte restauranter og caféer” , ”på overfladen er [Klager]s caféer et billede på succes” og ”men under den flotte facade” , hvilket underforstået betyder, at Berlingske nu kan afsløre, at tingene ikke er, som man skulle tro, ligesom udsagnene må efterlade læseren med det indtryk, at der er tale om beskyldninger og oplysninger af nyere dato.

Det forhold, at journalisten, efter det i artiklen oplyste, har talt med ”et tocifret antal tidligere medarbejdere” , kan ikke tillægges nævneværdig betydning, da ”hovedparten af kilderne har frabedt sig at medvirke i artiklen med navn” .

Netop hemmeligholdelsen af identiteten på ”kilderne” til de grove og krænkende beskyldninger forhindrer [Klager] at fremkomme med et rimeligt og relevant genmæle.

Det forhindrer desuden [Klager] – og læserne – i at forholde sig til beskyldningernes motiv, relevans og saglighed, da ”kilderne” meget vel kan være opsagte og eventuelt bortviste medarbejdere, der måske ovenikøbet – i lighed med hovedkilden – ikke har arbejdet i virksomheden i mange år.

[Klager] har anført, at anonyme kilder må anvendes med meget stor varsomhed, når der er tale om grovere og mere krænkende beskyldninger.

Journalister og massemedier, der gør brug af sådanne kilder, må således have et skærpet ansvar i forhold til at sikre sig ikke blot, at oplysningerne fra sådanne er utvivlsomt rigtige, men også, at sådanne ikke kan have særlige motiver for at udtale sig, som den forurettede netop ikke har mulighed for at forholde sig til eller gennemskue på grund af anonymiteten.

Berlingske har derved forsømt at udvise kritik over for artiklens kilder, som netop kunne være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2 i de presseetiske regler.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at visse af de anonyme kilder, der medvirker i artiklen, sandsynligvis også er anonyme for Berlingskes journalist, da journalisten blot citerer tredjemand, [Person B], fra fagforbundet 3F.

[Klager] har i den forbindelse opfordret Berlingske til at dokumentere, at Berlingske forud for artiklens offentliggørelse har sikret sig dokumentationen for det af kilden [Person B] oplyste, hvilket ikke er sket.

Berlingske har ikke udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Person B] til trods for, at [Person B] utvivlsomt kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2 i de presseetiske regler.

Det henstår i øvrigt i det uvisse, hvad der præcis menes med kilden [Person B]s udsagn ”[…] de bliver bare snydt” , hvilket er en skærpende omstændighed.

Det forekommer selvsagt ikke muligt at kommentere på en sådan anklage, endsige for læseren at forholde sig til den.

Sigtelsen fremstår som en faktisk oplysning og ikke som en vurdering.

Der skal i den forbindelse også tages hensyn til det ubestridte faktum, at [Klager] aldrig har haft en eneste ansættelsesretlig sag – hverken ved domstolene eller ved ansættelsesretlige nævn af nogen art – endsige modtagelse henvendelse om krav af nogen art fra nuværende eller tidligere ansatte.

[Klager]s advokat, Eva Persson, er advokat for mange restauratører, og hun mener, at dette er uden sidestykke, hvorfor den påklagede artikel synes så meget desto mere paradoksal og uforståelig.

Mediets handlemåde og artiklens vinkling

[Klager] har anført, at Berlingskes og artiklens journalists samlede adfærd og handlemåde i forbindelse med fremskaffelsen af oplysninger samt research har været i strid med god presseskik.

Den 10. august 2018 modtog [Klager] en henvendelse fra Berlingskes journalist, som ønskede et interview.

I den forbindelse blev der rejst kritik.

[Klager] takkede nej til tilbuddet om interview og besvarede kritikken.

[Klager] og journalisten havde herefter en telefonsamtale, i hvilken forbindelse [Klager] gentog, at journalisten var velkommen til at tale med hvilken som helst af [Klager]s ansatte.

[Klager] fastholdte i den forbindelse, at han ikke ønskede at give interview.

Den 13. august 2018 modtog [Klager] endnu en mail fra journalisten, som var meget interesseret i ”at lave et større interview med [Klager] til en artikel i Berlingske Business” .

I mailen henviser journalisten selv til, at ”det er en succeshistorie, som [han] gerne vil fortælle, og som ikke bliver mindre interessant af, at [Klager] kom hertil som flygtning og har arbejdet [sig] op fra bunden” .

I mailen nævner journalisten dog igen den rejste kritik, men opfordrer [Klager] til at deltage, da ”den del, der handler om [[Klager]s] succes, er [] enormt svært at beskrive godt, uden at [Klager] selv stiller op.

”

[Klager] afviste fortsat et interview, og han modtog så den 14. august 2018 endnu en mail fra journalisten, som nu gav udtryk for, at han var nået ”langt i arbejdet med at skrive artiklen” , og at han håbede, at [Klager] kunne ”se en mening i at deltage, og dermed få lov til selv at fortælle historien om caféerne []” .

[Klager] accepterede herefter nødtvungent at deltage i et interview, som blev gennemført på hans kontor.

Efterfølgende modtog [Klager] sine citater til gennemsyn.

[Klager] følte sig imidlertid – i bedste fald – misforstået og fejlciteret, og på den baggrund trak han alle citaterne, der ikke vedrørte virksomheden, tilbage.

Til trods for, at journalisten eksplicit har givet udtryk for, at han gerne vil fortælle ”succeshistorien”, er det utvivlsomt ikke den, han har jagtet.

[Klager]s forudsætninger for at deltage har således været urigtige.

Journalisten er målrettet gået efter kilder, som kunne bekræfte ham i hans egne antagelser, mens han var uinteresseret i – og negligerede – de kilder, som eksempelvis afviste sort betaling og dårlige arbejdsvilkår.

[Klager] har i den anledning henvist til skriftlige tilkendegivelser fra fem navngivne medarbejdere, som har udtalt sig positivt om ham [Delvist gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

[Klager] har fra første færd inviteret journalisten til at besøge sine caféer og tale med hvilken som helst af [Klager]s ansatte.

Dette har journalisten imidlertid ikke ønsket, hvortil [Klager] har bemærket, at journalistens kommentar om, at sådanne interviews skulle være ”arrangeret” savner enhver tænkelig mening.

[Klager] ejer otte caféer og har samlet ca. 300 ansatte.

Genmæle

[Klager] har anmodet om genmæle over for følgende oplysninger i artiklen, som Berlingske ikke har dokumenteret som utvivlsomt rigtige: ”udbredt praksis med sort aflønning” , ”udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter” og lignende udsagn, udsagn om ”problematiske løn- og arbejdsforhold” , beskyldningerne om, at ”medarbejderne” (underforstået: medarbejderne generelt) ”ikke får udbetalt den løn, de skal have” , og at medarbejderne ”bliver [] snydt” , samt beskyldningerne om, at [Klager] skulle foretage ”overvågning af medarbejderstaben” og foretage ”overvågning af ansatte via kameraer” .

Beskyldningerne er hver for sig – men navnlig samlet – egnet til at påføre [Klager] og dennes forretning skade af betydning.

[Klager] er derfor berettiget til at få bragt et genmæle.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

Med henvisning til ovenstående synspunkter har [Klager] anført, at Berlingske bør pålægges at slette, alternativt anonymisere og afindeksere den påklagede artikel, som er tilgængelig på b.dk, i medfør af § 12, jf. §§ 8-9 i lov om massemediers informationsdatabaser.

2.2 Berlingskes synspunkter

God presseskik

Berlingske har afvist, at offentliggørelsen af artiklen eller Berlingskes samlede adfærd på nogen måde er i strid med god presseskik.

Privatlivets fred

Berlingske har anført, at restauratøren [Klager] ejer flere kendte restauranter og caféer centralt i København.

Gennem de sidste 13 år har han stille og roligt udvidet sin portefølje af restauranter, så han i dag er indehaver af en regulær kæde af caféer og restauranter.

En lang række unge mennesker er eller har været ansat som personale på [Klager]s restaurationer.

Arbejdsvilkårene for ung-arbejdere – og særligt i restaurationsbranchen – har ved flere lejligheder været i fokus og vakt kritik.

Ved tidligere sager har det blandt andet drejet sig om sort aflønning og dårlige arbejdsvilkår.

Arbejdsforholdene på caféerne og restauranterne er derfor af åbenlys offentlig interesse.

Både i forhold til [Klager]s caféer, men også som et generelt samfundsproblem.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

Berlingske har oplyst, at avisen med udgangspunkt i [Klager]s virksomheder og på baggrund af konkrete tip satte sig for at undersøge disse spørgsmål: Bliver de ansatte behandlet ordentligt, og er der indikationer på sort aflønning?

Det førte til den påklagede artikel, som er blevet til på baggrund af et grundigt journalistisk arbejde, hvor [Klager] har haft god tid og mulighed for at svare på samtlige rejste kritikpunkter i artiklen.

For så vidt angår artiklens udsagn har Berlingske nærmere anført følgende

- ”Udbredt praksis med sort aflønning” mv.

Udsagnene om sort aflønning fra de tidligere ansatte hos [Klager] har åbenlys nyhedsværdi.

Der er tale om medarbejdere, der fortæller, at de enten selv har modtaget sort aflønning, eller som har oplevet tilbud om sort aflønning.

Det fremgår klart af artiklen, at udsagnet om sort arbejde stammer fra et tocifret antal tidligere medarbejdere på caféerne, hvoraf to står frem med navn.

En af disse, [Kilde A], var ansat hos en af caféerne i år 2011.

Den anden, [Kilde B], var ansat i en periode fra 2015 til 2017.

I forbindelse med artiklen tog Berlingske i alt kontakt til 40 tidligere ansatte under [Klager].

11 af disse vendte aldrig tilbage.

Blandt de resterende 29 udtalte 21 kritik af arbejdsforholdene generelt.

To yderligere vendte tilbage efter artiklens udgivelse med kritik.

12 af de 21 sagde, at de havde modtaget sort aflønning eller modtaget tilbud om sort aflønning.

Seks ansatte vendte tilbage med rosende ord.

Dette redegøres der også for i faktaboksen ”FAKTA: BAG OM HISTORIEN” , som er bragt sammen med artiklen.

Samtidig har Berlingske set et udfyldt vagtskema, der ikke stemte overens med en lønseddel for samme måned.

Vagtskemaet dækkede over langt flere timer end det, der fremgik af lønsedlen.

Ifølge kilden, der er anonym af frygt for repressalier, fordi resten af lønnen blev udbetalt sort.

[Klager] blev forelagt dette inden offentliggørelsen.

Han svarede, at et vagtskema og en timeseddel sjældent ville stemme overens, fordi de ændrede sig undervejs.

Kilden oplyste, at dette ikke gav nogen mening, fordi vagtskemaet var et, der var udfyldt efter udført arbejde.

Vagtskemaet er udfyldt med blyant.

Vagtskemaet blev ikke gengivet i artiklen af hensyn til kildebeskyttelse.

- ”problematiske løn- og arbejdsforhold”

Hvordan de unge ansatte på [Klager]s caféer bliver behandlet har ligeledes åbenlys nyhedsværdi.

Det er Berlingske, der har taget initiativ til at kontakte en lang række tidligere ansatte.

Uafhængigt af hinanden udtalte 21 af disse ansatte enslydende kritik af arbejdsvilkårene – heraf to, der i artiklen står frem med navn.

Berlingske har i øvrigt henvist til sine bemærkninger ovenfor.

- ”medarbejderne ikke får udbetalt den løn, de skal have” samt, at medarbejderne ”bliver [] snydt”

I artiklen er [Person B] deklareret med titel.

Det fremgår således, at han udtaler sig i sin egenskab af formand for fagforbundet 3F i København om fagforbundets oplevelser med [Klager].

Ingen af de ti henvendelser, som [Person B] beskriver i artiklen, er en del af Berlingskes samlede dokumentation for påstande om sort aflønning eller overvågning af ansatte.

Påstanden drejer sig om, at fagforeningen har fået henvendelser fra en række tidligere ansatte, der mener sig snydt for penge.

Denne påstand er blevet forelagt for [Klager] både mundtligt og skriftligt, og han haft lejlighed til at svare på den.

[Klager] henviste både mundtligt og skriftligt til, at han ikke havde haft nogen sager med fagforeningen, samt at der må være tale om et mindretal af utilfredse ansatte, hvilket ligeledes fremgår af artiklen.

- ”Overvågning af ansatte via kameraer” mv.

10 ansatte hos [Klager] har uafhængigt af hinanden fortalt Berlingske om, at de har oplevet, at kameraerne blev brugt til at overvåge de ansatte.

[Klager] er blevet forelagt dette og har haft lejlighed til at svare på kritikken.

Mediets handlemåde og artiklens vinkling

Berlingske anmodede første gang den 10. august 2018 [Klager] om et interview.

[Klager] indvilligede i første omgang i en snak med journalisten til baggrund på sit kontor.

Her blev kritikpunkter om sort aflønning og overvågning præsenteret første gang, ligesom Berlingske både i mailen og ved mødet sagde, at de var interesserede i at tegne et større portræt af [Klager].

Senere indvilligede [Klager] i at stille op til interview.

Også her blev han præsenteret for præmissen om, at han både ville blive bedt om at svare på kritik, og at han åbent kunne fortælle sin historie.

[Klager] gik med til dette.

Det var korrekt, at Berlingske både ville skrive om kritikken og om opbygningen af forretningen med de mange caféer.

Dette fremgik også af spørgsmålene, der blev sendt til [Klager] på skrift inden interviewet.

Efter interviewet, som blev optaget på bånd, skrev journalisten to artikler, som han ved mødet og i en efterfølgende mail gav udtryk for ville udkomme samtidig, hvilket var korrekt.

Efter at [Klager] havde modtaget samtlige citater til begge artikler, valgte han ved sin advokat at trække sine citater fra det større portræt tilbage.

Berlingske imødekom ønsket og udgav ikke portrætinterviewet.

Som det fremgår af de medsendte bilag [Gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], medtog Berlingske en del af [Klager]s rettelser til citater.

Efterfølgende har Berlingske ikke modtaget anmodninger om rettelser.

Genmæle

Berlingske har ikke anført bemærkninger til klagepunktet.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

Berlingske har ikke anført bemærkninger til klagepunktet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Berlingske har krænket hans privatliv ved at bringe den påklagede artikel.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

[Klager] har anført, at den påklagede artikel ikke har nyhedsværdi, da den medvirkende hovedkilde var ansat kortvarigt i hans virksomhed for otte år siden.

Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale påstande om dårlige løn- og arbejdsforhold for ansatte i restaurationsbranchen.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i virksomheder mod hvilke, der bliver fremsat sådanne beskyldninger.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have omtalt sagen, idet det bemærkes, at det fremgår af artiklen, at Berlingske har været i kontakt med kilder, der har været ansat hos [Klager] frem til 2017.

Korrekt information, kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at der i artiklen bliver fremsat grove, krænkende og skadelige udsagn, som ikke er tilstrækkeligt efterprøvet, og som ikke er dokumenteret.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

[Klager] har klaget over udsagnene ”udbredt praksis med sort aflønning” , ”udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter” og lignende udsagn, udsagn om ”problematiske løn- og arbejdsforhold” , beskyldninger om, at ”medarbejderne” (underforstået: medarbejderne generelt) ”ikke får udbetalt den løn, de skal have” , og at medarbejderne ”bliver [] snydt” , samt beskyldninger om, at [Klager] skulle foretage ”overvågning af medarbejderstaben” og foretage ”overvågning af ansatte via kameraer” .

Ad) ”udbredt praksis med sort aflønning” og ”Overvågning af ansatte via kameraer”

Det fremgår af den påklagede artikel, at de fremsatte beskyldninger stammer fra tidligere medarbejdere, som hovedsageligt optræder anonymt i artiklen

” […]

Berlingske Business har været i kontakt med et tocifret antal tidligere ansatte, der har arbejdet på [Klager]s cafeer i perioden 2011-2017.

Og selv om det er offentligt kendt, at café- og restaurationsbranchen kan være hård, tåler øvrige arbejdspladser i branchen ifølge flere af de tidligere ansatte ikke sammenligning med forholdene under [Klager].

De henviser blandt andet til en udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter uden om Skat og overvågning af ansatte via kameraer.

[…] ”

Endvidere fremgår blandt andet følgende vedrørende kilden [Kilde A]

” […]

[Kilde A] arbejdede godt ni måneder hos skiftevis [Café 4] og [Café 3] omkring år 2011 - hovedsageligt som tjener.

Hun husker, at der i starten af en af hendes første måneder i ansættelsen gik en mand rundt med en Netto-pose.

Manden hev folk ind i baglokalet én efter én og afleverede kuverter med kontanter i.

[Kilde A] fik også en kuvert.

Vi snakkede meget om at melde [Klager] til myndighederne.

Vi var alle sammen godt klar over, at han lønnede folk sort, og at det var enormt svært at få lov til at få sin løn hvidt,

[…]

[Kilde A] husker også, hvordan hun under en vagt sad sammen med en kollega ved et af bordene på [Café 3].

Dagen efter udspurgte [Klager] de to medarbejdere om, hvad de havde lavet, og hvorvidt de havde været på date.

Han havde set os på overvågningskameraerne,« siger hun

[…]”,

mens der vedrørende kilden [Kilde B] fremgår

” […]

Også [Kilde B] husker tilbud om sort aflønning.

Hun var ansat hos [Café 5] fra sommeren 2015 indtil foråret 2017, blandt andet som barchef.

Da jeg bad om lønforhøjelse fra 100 kroner i timen, fik jeg at vide, at jeg kunne vælge mellem at få 110 kroner i timen hvidt - eller 120 kroner, hvoraf de 20 så ville blive udbetalt sort,« siger hun.

[…] ”

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kildernes ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne gav imidlertid Berlingske anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af deres oplysninger.

Det forhold, at de anonyme kilder er tidligere medarbejdere hos [Klager] gav Berlingske anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Berlingske gør således i artiklen opmærksom på, at kilden til oplysningerne er tidligere medarbejdere, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden.

Dette gælder tilsvarende de to kilder, der optræder med navns nævnelse.

For så vidt angår beskyldningen om overvågning af de ansatte finder Pressenævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået af artiklen, at de ansatte er bekendt med overvågningskameraernes eksistens, idet kilden [Person B] udtaler følgende

”Den praksis, medarbejderne beskriver, er »helt ude i hampen«, siger formand for 3F København [Person B].

Hvis man overvåger en bar, skal de, der arbejder, vide, at der bliver overvåget af f.

eks.

sikkerhedsmæssige grunde.

Men hvis man bruger den overvågning til at forsøge at disciplinere ens ansattes adfærd, er det helt ude i hampen og selvfølgelig utrygt for de ansatte,« siger [Person B].

”

[Klager] har imidlertid fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet herefter ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have bragt de påklagede udsagn.

Ad) ”problematiske løn- og arbejdsforhold”

Det påklagede udsagn fremgår i artiklen i følgende sammenhæng

” […]

Men under den flotte facade gemmer sig en række anklager om problematiske løn-og arbejdsforhold for de ansatte.

Berlingske Business har været i kontakt med et tocifret antal tidligere ansatte, der har arbejdet på [Klager]s cafeer i perioden 2011-2017.

Og selv om det er offentligt kendt, at café- og restaurationsbranchen kan være hård, tåler øvrige arbejdspladser i branchen ifølge flere af de tidligere ansatte ikke sammenligning med forholdene under [Klager].

De henviser blandt andet til en udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter uden om Skat og overvågning af ansatte via kameraer.

”

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn klart fremstår som Berlingskes sammenfattende vurdering af de beskyldninger, der i artiklen bliver fremsat mod [Klager], og nævnet udtaler ikke kritik af Berlingske for at have bragt udsagnet.

Ad) ”medarbejderne ikke får udbetalt den løn, de skal have” , og at medarbejderne ”bliver [] snydt”

Udsagnene stammer fra kilden formand for 3F i København [Person B].

I forhold til Berlingskes kildevalg finder Pressenævnet, at [Person B] har udtalt sig kritisk om [Klager] og dennes håndtering af sine ansatte.

Nævnet finder, at dette gav Berlingske anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af personlig interesse.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, og at han er kritisk over for [Klager], og at hans udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at [Person B] medvirker i artiklen, idet det samtidig bemærkes, at [Person B]s udsagn i artiklen fremstår som kildens subjektive vurdering af de henvendelser, 3F har modtaget fra [Klager]s medarbejdere, samt at [Klager] i artiklen har fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og det blandt andet fremgår, at

”[Klager] afviser alle anklager.

Han henviser til, at han over de seneste 13 år har haft over 4.000 ansatte, og at han ikke har haft sager med hverken skattevæsenet, fagforeninger, kommunen eller andre myndigheder, samt at han har haft samme revisor og advokat i alle 13 år.

”

Mediets handlemåde

[Klager] har klaget over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af den påklagede artikel.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det bemærkes i den forbindelse, at det således er mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

[Klager] har anført, at Berlingske fik ham til at medvirke i artiklen under urigtige forudsætninger om, at artiklen ville fokusere på ”succeshistorien” vedrørende hans forretning, samt at journalisten alene har været interesseret i at frembringe negative oplysninger om [Klager].

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at journalisten bag artiklen kontaktede [Klager] første gang den 10. august 2018, hvor han blandt andet skrev følgende

”Jeg skriver til dig, fordi jeg gerne vil høre, om du har lyst til at stille op til et interview.

Anledningen er, at jeg kan se, at du de seneste år har udvidet, opkøbt og investeret, så du ejer en stribe restauranter og cafeer, heraf en del i [Vejnavn] – og det går godt, viser regnskaberne.

I den forbindelse er vi også kommet i kontakt med nogle kritiske stemmer i form af tidligere ansatte og fagforbundet 3F, og det vil jeg også gerne tale med dig om.

”

I en mail af 13. august 2018, hvor Berlingske også omtalte indholdet af den påtænkte artikel, ytrede Berlingske ligeledes ønske om både at omtale positive og negative sider af [Klager]s karriere og virksomhedsførelse.

Tilsvarende fremgår det af Berlingskes mail af 16. august 2018, som indeholdt en oversigt over spørgsmål, som ville blive stillet [Klager] under det aftalte interview, at Berlingske agtede at fremstille både positive og negative sider.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske havde planlagt at udgive to artikler vedrørende [Klager], men at den planlagte portrætartikel ikke blev udgivet, da [Klager] den 20. august 2018 trak sine citater herom fra interviewet tilbage.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at fastslå, at Berlingske forud for offentliggørelsen har handlet i strid med god presseskik.

For så vidt angår artiklens vinkling finder Pressenævnet, at Berlingske, på trods af den valgte kritiske vinkel, havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af [Klager].

Som anført ovenfor finder nævnet, at [Klager] i artiklen har fået lejlighed til at besvare den fremsatte kritik.

Hertil kommer, at Berlingske i den i artiklen indsatte faktaboks har redegjort for, at avisen også har modtaget positive tilkendegivelser fra tidligere medarbejdere

”Fakta: BAG OM HISTORIEN Sådan gjorde vi

Berlingske Business blev bekendt med anklager om problematiske løn-og arbejdsforhold hos restauratør [Klager].

Derfor kontaktede Berlingske en lang række tidligere ansatte på cafeerne og restauranterne.

Et tocifret antal vendte tilbage med historier om sort aflønning, udspionering af ansatte og andre dårlige oplevelser.

Hovedparten af disse har frabedt sig at medvirke i artiklen med navn.

En anden del er vendt tilbage med rosende ord til den succesfulde restauratør, der blandt andet beskrives som »ambitiøs«, hårdtarbejdende« og »hård, men retfærdig«.

Historien om [Klager] rummer begge dele.

”

På den baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Berlingskes handlemåde.

Genmæle

[Klager] har anmodet om genmæle over for følgende udsagn

1.

At der i [Klager]s virksomhed er en udbredt praksis med sort aflønning.

2.

At der i [Klager]s virksomhed er problematiske løn- og arbejdsforhold.

3.

At [Klager]s medarbejdere ikke får den løn, de skal have, og at de bliver snydt.

4.

At [Klager] overvåger sine ansatte via kameraer.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Ad 1.

Pressenævnet finder, at der er tale om en faktisk oplysning, som kan være egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

[Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Pressenævnet finder dog, at et genmæle vil være en gentagelse af, hvad [Klager] i artiklen udtaler, navnlig ”Jeg kan 100 procent afvise, at vi har aflønnet ansatte sort.

” .

Nævnet finder herefter, at [Klager] ikke er berettiget til at få offentliggjort et genmæle over for oplysningen.

Ad 2 og 3.

Som anført under punktet vedrørende god presseskik ovenfor finder Pressenævnet, at udsagnene er udtryk for vurderinger og ikke faktiske oplysninger.

Allerede derfor er [Klager] ikke berettiget til at få offentliggjort et genmæle over for oplysningen.

Ad 4.

Pressenævnet finder, at der er tale om en faktisk oplysning, som kan være egnet til at påføre [Klager] skade af betydning.

[Klager] er derfor som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Pressenævnet finder dog, at et genmæle vil være en gentagelse af, hvad [Klager] i artiklen udtaler, navnlig ”Restauratøren afviser ligeledes at have brugt overvågningen til at holde øje med medarbejdernes adfærd.

Han siger, at han alene har tjekket overvågningen i tilfælde af, at alarmen er gået, eller at der på anden vis skulle være noget galt.

Vi har over 130 kameraer på alle vores steder, så det ville tage mig flere timer at skulle gennemgå det hele ud over de mange timer, jeg arbejder i forvejen.

” .

Nævnet finder herefter, at [Klager] ikke er berettiget til at få offentliggjort et genmæle over for oplysningen.

Sletning efter lov om massemediers informationsdatabaser

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge Berlingske i medfør af § 12, jf. §§ 8-9 i lov om massemediers informationsdatabaser at slette, alternativt anonymisere og afindeksere den påklagede artikel, som er tilgængelig på b.dk.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at Berlingske den 16. september 2010 anmeldte hjemmesiden b.dk til Pressenævnet og den 17. september 2010 til Datatilsynet i medfør af § 6, stk. 1 i lov om massemediers informationsdatabaser som en offentlig tilgængelig informationsdatabase.

Sagen behandles derfor efter reglerne i denne lov.

Bestemmelsen i § 8 i lov om massemediers informationsdatabaser har følgende ordlyd

Ӥ 8.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde informationer, der ikke lovligt kan offentliggøres i et massemedie.

¬Stk. 2.

Informationsdatabasen må ikke indeholde informationer, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik.

[…]”

Af lovens § 9 fremgår

§ 9.

I informationsdatabaser, der er offentligt tilgængelige, skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning, rettelse eller ajourføring, når¬1) informationerne er urigtige eller vildledende,

[…] ”

Af § 12 fremgår endelig

Ӥ 12.

Undlader den, der er ansvarlig for en offentligt tilgængelig informationsdatabase, efter anmodning at slette informationer, der strider mod god presseskik, jf. § 8, stk. 2, eller som befinder sig i databasen i strid med tidsfristen i § 8, stk. 3, jf. stk. 4, eller nægter den ansvarlige at optage et genmæle, eller har vedkommende ikke inden 4 uger besvaret en henvendelse om sletning eller genmæle, kan den, informationerne angår, eller efter dennes død de nærmeste pårørende, indbringe spørgsmålet for Pressenævnet.

[…]”

Den konkrete sag

Den påklagede artikel indeholder påstande om, at der på [Klager]s restaurationer er dårlige løn- og arbejdsforhold for medarbejderne, herunder at der aflønnes ”sort”, og at der foretages overvågning af medarbejderne på caféernes overvågningskameraer.

[Klager] har anført, at oplysningerne er ukorrekte og udokumenterede.

En offentligt tilgængelig informationsdatabase må ikke indeholde information, hvis offentliggørelse ville være i strid med god presseskik, jf. lov om massemediers informationsdatabasers § 8, stk. 2.

Som anført ovenfor finder Pressenævnet, at indholdet af den påklagede artikel og Berlingskes handlemåde i forbindelse med offentliggørelsen har været i overensstemmelse med god presseskik.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af denne bestemmelse.

Efter lovens § 9 skal der efter anmodning fra den, informationerne angår, foretages sletning, rettelse eller ajourføring i en offentlig informationsdatabase, når informationerne er urigtige eller vildledende.

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, hvorvidt oplysningerne i den påklagede artikel er urigtige eller vildledende.

Nævnet finder herefter heller ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af denne bestemmelse.

Afgjort den 18. juni 2019

-

Hvad fik dig til at flygte fra Iran?

-

Hvordan – og hvorfor – endte du lige i Danmark?

-

Hvordan fik du dit første job – og hvad var din vej ind i restaurationsbranchen?

-

Du har gennem de seneste 10 år udvidet, investeret og opkøbt caféer i København, så du i dag har sat dig på et hjørne af markedet.

Hvordan forklarer du successen?

-

Du har ikke tidligere givet interview, og vil heller ikke have taget billede nu.

Hvorfor undgår du helst presseomtale?

-

Samtidig kører du Porsche, Ferrari, du har en speedbåd – det virker ikke som om, du generelt helst undgår opmærksomhed?

-

Du får en del kritik fra tidligere ansatte, som har arbejdet under dig i perioden 2011-2017.

Flere står frem og fortæller om udbredt praksis med sort aflønning i papirkonvolutter uden om Skat.

I alt fortæller et tocifret antal medarbejdere om praksissen.

Kan du afvise, at du aflønner eller har aflønnet medarbejdere uden om skat?

-

Nogle fortæller, at de har oplevet, at du har benyttet overvågningskameraer til at udspionere de ansatte – og blandt andet har ringet ned eller har konfronteret nogle med en adfærd, som du har set på overvågningskameraerne.

Hvad siger du til det?

-

Du har ret i, at fagforbundet 3F ikke har nogle sager med dig.

Men ifølge forbundet har de fået i omegnen af 10 henvendelser om dig fra unge mennesker, der ikke har været medlemmer, og som de derfor ikke har kunnet åbne sager for, (det beskriver de som usædvanligt mange) i forhold til underbetaling af medarbejdere, f.eks. manglende betaling for overarbejde, udbetaling af feriepenge.

Hvad tænker du om det?

-

Mange siger også, at du har haft for vane at overfuse folk foran kunder, at du har råbt og skreget, kastet tallerkner, fyret folk uden varsel og frosset folk ude ved simpelthen at stoppe med at give dem vagter – flere har simpelthen været bange for dig, fortæller de.

Kan du genkende det billede?

Hvor langt er du villig til at gå for at få succes?