Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0219

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0219

Grenaa Bladet får kritik for manglende sløring af kilde

En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i Grenaa Bladet, hvor hun udtaler sig om sine oplevelser på en meditationsskole.

Personen klagede over, at avisen ikke havde overholdt en aftale om hun skulle godkende artiklen, inden den blev bragt, samt over Grenaa Bladets afvisning af at slette artiklen.

Nævnet fandt, at det burde have stået Grenaa Bladet klart, at personen ikke ønskede historien bragt.

Da avisen alligevel valgte at bringe denne, skulle de som minimum have gjort dette på en måde, så personen ikke kunne identificeres.

Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Grenaa Bladet.

Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Grenaa Bladet for at have afvist personens anmodning om sletning af artiklen, men fandt at artiklen skal anonymiseres for så vidt angår klager.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Filmen knækkede for [Klager] hos Munach” bragt af Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet den 6. november 2018 på Lokalavisen Norddjurs hjemmeside norddjurs.lokalavisen.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at udvise tilstrækkeligt hensyn til hende i forbindelse med artiklens tilblivelse.

[Klager] har desuden klaget over, at avisen ikke har overholdt aftalen om, hun måtte godkende artiklen, samt over, at Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet ikke har imødekommet hendes anmodning om sletning af artiklen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet (herefter Grenaa Bladet) bragte den 23. oktober 2018 artiklen: ”Hvad er Munach?

” på Grenaa Bladets hjemmeside www.norddjurs.lokalavisen.dk .

Forud for artiklens offentliggørelse var [Klager] i korrespondance med Grenaa Bladet via mail.

Af korrespondancen fremgår blandt andet følgende

”Den 29. okt. 2018 kl.

16.20 skrev [Klager] <[Klagers mailadresse]>

Til [Journalisten] Ok, det kan vi godt, pr telefon.

Du siger bare hvornår.

Nej, jeg kommer aldrig til Grenå!

Kommer jeg til at godtage artiklen, før den bliver sat i avisen?

Fra: [Journalisten] < [Journalistens mailadresse] > Sendt: 29. oktober 2018 16:28:13 Til: [Klager] Emne: Re: Sv: skolen.com

Ja, du kan godt få lov at læse inden tryk.

[Klager]

[Klager]

Man 29-10-2018, 16:53

[Journalisten]

Til [Journalisten]?

.

Jeg gerne sikre mig at jeg ikke bliver misforstået eller misfortolket.

Det ville bestemt ikke være godt.

Især ikke for sådan en som mig.

Men det kan jeg vil også spørge ind til på telefonen?

Hvornår vil jeg blive ringet op?

[Klager]

Tir 30-10-2018, 19:14

[Journalisten]

Til [Journalisten] Jeg kan se at jeg har forklaret Munach somom det var en søndagsskole-tur på Bornholm.

Og jeg har påtaget mig skylden for noget som ikke har med mig at gøre, ved at forklare mig selv som et socialt problem.

Det er ikke helt så heldigt!

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre.

Nedenunder har jeg prøvet at forklare mig bedre.

Først og fremmest kom jeg, og blev jeg, på Munach fordi jeg har en autoimmun sygdom og nogle forældre/ en familie som jeg gerne ville væk fra følelsesmæssigt og helt konkret.

De bor/ boede på Sjælland.

Psykospirituelle grupper som Munach, mener at give folk svar og løsninger på problemer som de ikke kan finde i det etablerede system.

”Kuldegysninger” er ikke det rigtige udtryk i relation til Munach.

Jeg får brækfornemmelser, og overvejer hvordan jeg kan få stedet sprængt i luften.

Og så tænker jeg om offentligheden både er døve eller blinde.

Det der med at "få det dårligt", når jeg tænker tilbage - og dengang blev overbevist om, at det var helt ok at en dame skreg i 3 dage i træk - er også noget af en underdrivelse.

Jeg tænker på hvad [Lederen] og muligvis hans kone har gjort damen, der fik hende til at skrige af rædsel i 3 dage.

Det var gennem et forløb på 2 år eller mere, at gruppen via de guidede meditatione at folk på Munach hver dag blev hjernevasket eller overbevist om hvor forfærdelig jeg var, og det var en god ide at kollektivt forgribe sig på en person.

Og jeg gradvist blev behandlet værre og værre jo længere tiden skred frem.

Jeg ved det handler om - at [Skolelederen] og hendes mand, der ligesom alle sektledere, der har en viden som de bruger til at misbruger - at de er psykopater.

Psykopater får et kik ud af at ødelægge folk.

De triangulering, skaber smædekampagner, og elsker beundring og at blive sat på en pedistal af mange mennesker og blive betragtet som noget nær guddommelige.

Jeg har læst journalistik og litteratur på RUC, som jeg ikke færdiggjorde fordi jeg tog afsted til Munach.

Og efter Munach har jeg blandt andet været på Jung institut Zürich hvor jeg fulgte med i forelæsninger på engelsk, gik i terapi og hvad man nu ellers gør når man laver et selvstudier i Jung.

Der er rigtigt mange som ved hvad Munach er.

Men de fleste af dem som står frem bliver slettet på sociale medier, af Munach.

Eller også står de ikke frem fordi de ikke tør.

[Journalisten]

Hej - jeg har nu lavet alle rettelser, som du har ønsket.

Den 31. okt. 2018 kl.

16.57 skrev [Klager] <[Klagers mailadresse]>: Til [Journalisten] Jeg synes ikke rigtigt det går med artiklen.

Jeg ville helst hvis vi sløjfede den.

Til [Journalisten] Jeg synes det er rodet.

Kort nogle forslag til ændringer.

Jeg håber du forstår dem.

Du kan også bare skrive at du har skrevet det her i samme råd med mig, hvis det løser noget.

Kan du ikke bare sløjfe den indskudte sætning med "kuldegysninger", og springe til: og jeg får lyst til i afmagt at gøre selvtægt i relation Munach, når jeg hører radio 24/7 og det denne avis har at bringe om Munach og Skolen.

Og samtidigt overvejer jeg om offentligheden både er døve eller blinde.

Meldte sig til Munach Hun følte en smule personlig fremgang Fra "svært" springe til: Når jeg nu tænker tilbage og ser oplevelsen i lyset af hvad jeg selv sidenhen har oplevet på Munach.

Så tænker jeg på hvad [Lederen] og hans Kone havde gjort hende.

For jeg ved nu at skrigene ikke skyldes at kvinden bare havde det svært.

Istedetfor: "Og når man spurgte.

."Og når jeg spurgte" Viden som de misbruger.

Ikke noget ordentligt sted at bo.

Efter sætningen der beskriver at jeg bliver jagtet ud af Munach, behøver du ikke skrive, at jeg forlod stedet uden bolig.

Glæden ved løgne og sladder, istedetfor glæden ved at hævde sig over andre.

Den sidste paragraf kunne måske lyde sådan istedet: ”Bliv væk.

Det er ikke et sted for nogen mennesker.

Enten bliver man lokket til at behandle andre inhumant eller også bliver man aftager for andres inhumane sygdom.

Der er ikke noget valg.

Og den form for behandling løser ikke noget for nogen.

Tværtimod.

Jeg ønsker stedet skal stoppe, for sådan en måde at beskrive forretning, på svage sjæle, på burde ikke kunne finde sted i Danmark.

Til trods for at jeg har gjort alt for at komme videre siden Munach så er der ikke nogen vej ud af sådan en behandling.

Jeg har mistet al troen på mennesker.

Jeg har blandt været på Jung institut i Zürich og bedrevet et selvstudie i psykologi, for at komme videre.

Og det gav mig ihvertfald indblik en i hvilke værktøjer som bruges og misbruges på Munach.

(Men det er vist en gentagelse af noget)”

Den påklagede artikel

Grenaa Bladet bragte den 6. november 2018 artiklen: ”Filmen knækkede for [Klager] hos Munach” på Lokalavisen Norddjurs hjemmeside norddjurs.lokalavisen.dk med underrubrikken

”Ung kvinde håbede at få det bedre på meditationscentret i Homå - men sådan gik det slet ikke.

”

Af artiklen fremgik følgende

”Håbet var at få det bedre, da [Klager] meldte sig til meditationskurser hos Munach i Homå syd for Grenaa, men sådan gik det ikke.

Slet, slet ikke fortæller hun i dag, hvor hun forlængst har sagt farvel til både Djursland og Munach.

”Jeg får lyst til i afmagt at gøre selvtægt i relation til Munach, når jeg lytter til Radio 24syv og læser det, denne avis har bragt om Munach og skolen.com.

Jeg får brækfornemmelser, og overvejer hvordan jeg kan få stedet til at forsvinde.

Og samtidigt overvejer jeg om offentligheden både er døve eller blinde,” siger [Klager] i dag.

Historier og radioindslag har især haft fokus på privatskolen skolen.com, som deler adresse med meditationsskolen Munach - og måske en lidt for tæt forbindelse udover privatlivet mellem ægteparret [Lederen], der driver meditationscentret, og [Skolelederen], som er skoleleder på skolen.com, der efter indberetning og kritik fra forældre til tidligere elever, er under skærpet tilsyn fra Undervisningsministeriet.

Lokket til Homå

[Klager] er i dag 41 år, men var 24 år gammel, da hun meldte sig under fanerne hos Munach i Homå.

Lokket af de fine ord om at være med i selvudviklingsgrupper og få hjælp til selvhjælp.

”Jeg kom med en baggrund i livet, som ikke er så heldig og ville væk fra mine forældre og familie på Sjælland - både følelsesmæssigt og helt konkret.

Jeg lider også af en autoimmun fysisk sygdom - og troede virkelig på det, når jeg fik fortalt, at Munach kunne hjælpe mig videre i livet.

Når man har det, som jeg havde det dengang, er man villig til at se stort på hvad som helst for at få det bedre,” siger [Klager].

Men ikke længe over starten på Munach, begyndte hun at undre sig over, hvad der egentlig foregik på centret, der fra starten tilbød forskellige former for meditationskurser.

Hun følte en smule personlig fremgang gennem meditationerne, selv om flere ting undervejs virkede mærkelige, ja noget ligefrem skræmmende.

Kvinde skreg i tre dage

”Jeg kan huske, at der var en kvinde, som fik en session hos [Lederen] og jeg kunne høre hende skrige tre dage i træk.

Vi vidste ikke, hvad det drejede sig om og fik blot at vide, at hun havde det svært.

Når jeg nu tænker tilbage og ser oplevelsen i lyset af, hvad jeg selv siden hen har oplevet på Munach, så tænker jeg på, hvad [Lederen] og hans kone havde gjort hende.

For jeg ved nu, at skrigene ikke skyldes, at kvinden bare havde det svært,” siger [Klager].

Længere tilløb

Det var efter et længere tilløb, at hun flyttede fra København til Trustrup og opsøgte Munach.

Hun havde ikke noget sted at bo i København og ville gerne så langt væk som muligt fra sine forældre.

Troede på, at distancen til dem, ville være en hjælp.

”Jeg gik til meditation hver dag, nogle gange to gange om dagen og en gang om ugen til et møde i seks timer.

Selv om Munach-tilhængerne boede hver for sig forskellige steder, så var der sådan lidt af et landsbyfællesskab mellem os.

Men lidt efter lidt fik [Lederen] vendt stemningen i gruppen af mediterende imod mig.

Jeg var et forfærdeligt individ, blev udsat for psykiske overgreb og blev behandlet som et dyr af både [Lederen] og hans kone.

Og når jeg spurgte, hvad i alverden de havde gang i, fik jeg blot standardsvaret, at det var en del af processen.

Og da jeg oplevede, at nogle i gruppen også begyndte at lange ud efter mig korporligt, knækkede filmen for mig og jeg forlod stedet,” fortæller [Klager].

”I to år gik processen, som de kalder det, ud på at vise, hvor forfærdelig og hvilket umenneske, jeg var.

Og alle gruppens problemer og egne dårligdomme blev plantet på mig, via meditationer.

Ikke nok med det psykiske pres fra 90 mennesker, så blev jeg også blev udsat for vold og andet groft,” fortæller [Klager].

Toårigt forløb

”Det var gennem et forløb på to år eller mere, at gruppen via de guidede meditationer af folk på Munach hver dag blev hjernevasket eller overbevist om, hvor forfærdelig jeg var, og det var en god ide at kollektivt forgribe sig på en person.

Og jeg blev gradvist behandlet værre og værre, jo længere tiden skred frem,” siger [Klager].

”Jeg ved det handler om - at [Skolelederen] og hendes mand, ligesom alle sektledere, der har en viden, som de misbruger - at de er som mennesker med psykopatiske træk og får et kick ud af at ødelægge folk.

De skaber smædekampagner, og elsker beundring og at blive sat på en piedestal af mange mennesker og blive betragtet som noget nær guddommelige,” mener [Klager] i dag.

Kommunen hjalp ikke

Efter de voldsomme oplevelser i Homå, skrev hun om det til Norddjurs Kommune, men følte blot, at der blev grinet af det, når hun havde kontakt til socialrådgiveren, der kom på besøg hos Munach.

”Jeg tror det var [Skolelederen], som prøvede at overbevise kommunen om, at jeg havde problemer.

Og ja, på det tidspunkt var jeg helt knækket,” siger [Klager].

Som absolut ikke oplevede følelsen af at blive samlet op, så i stedet tog hun benene på nakken og vendte hjem til København.

I dag tror hun det handler om sadisme og magt og om glæden ved løgne og sladder i stedet for selvudvikling, når hun skal beskrive, hvad der sker i Munach-bevægelsen.

Hun har siden haft kontakt med andre, som har sagt farvel til det, hun slet ikke tøver med at kalde en sekt.

”De fortæller også om forskellige former af overgreb, så jeg ved, at jeg ikke står alene med min historie.

Mange har haft det virkelig dårligt i flere år efter deres afsked med Munach,” siger [Klager].

Hun har læst journalistik og litteratur på RUC, som hun dog ikke færdiggjorde, fordi hun tog afsted til Munach.

Tog til Schweiz

Og efter Munach har hun blandt andet været på Jung Institut i Zürich hvor hun fulgte med i forelæsninger på engelsk, gik i terapi og gennemførte selvstudier i Jungs teorier om psykologi og terapi.

”Der er rigtig mange, som ved hvad Munach er og står for.

Men de fleste af dem, som står frem, bliver slettet på sociale medier.

Eller også står de ikke frem, fordi de ikke tør.

” siger [Klager].

Undrede sig

Hun husker, at hun undrede sig meget, da der i sin tid blev åbnet en skole på stedet.

”I starten var den godt nok kun for Munach-tilhængere, men siden trak den jo også børn til fra andre dele af Djursland.

Jeg har aldrig syntes man kunne skelne mellem skolen.com og Munach, da det er de samme mennesker, der kører det.

”

”Jeg ved at skolen appellerer til folk som har problemer, og derfor også en del, som kommer fra noget virkeligt svært og dårligt i forvejen,” siger [Klager].

Økonomisk pres

”Det lyder så godt og fint med, at her kan man få hjælp til selvhjælp, men det passer slet ikke.

Økonomisk bliver man også hele tiden udsat for at pres til at bruge flere og flere penge hos Munach.

Pludselig kunne [Lederen] og [Skolelederen] fortælle, at ”deres revisor desværre havde regnet forkert,” så der manglede penge i kassen - altimens de selv kørte rundt i Jaguar og andre dyre biler,” siger [Klager].

Hun har kun ét råd til andre, der måske fatter interesse for Munach.

Bliv væk

”Bliv væk.

Det er ikke et sted for nogen mennesker.

Enten bliver man lokket til at behandle andre inhumant, eller også bliver man aftager for andres inhumane sygdom.

Der er ikke noget valg.

Og den form for behandling, løser ikke noget for nogen.

Tværtimod.

Jeg ønsker stedet skal stoppe, for sådan en måde at bedrive forretning på svage sjæle, burde ikke kunne finde sted i Danmark.

”

”Til trods for, at jeg har gjort alt for at komme videre siden Munach, så er der ikke nogen vej ud af sådan en behandling.

Jeg har mistet al tro på mennesker.

Jeg har blandt andet bedrevet et selvstudie i psykologi for at komme videre.

Og det gav mig ihvertfald indblik i hvilke værktøjer, som bruges og misbruges på Munach,” siger [Klager], der i dag er tilbage på Sjælland.

Avisen har også i denne uge tilbudt Munach og skolen.com at kommentere den kritik og de beskyldninger, som er rettet mod dem gennem de seneste uger.

Konkret er Munach blevet tilbudt at kommentere på [Klager]s oplevelser, men [Lederen] har meddelt, at det ønsker han ikke.

Dog er der i avisen et svar fra bestyrelsesformand i skolen.com, [Bestyrelsesformanden] på, hvordan skolen ser på den rejste kritik.

”

[Klager] anmodede forud for klagen til Pressenævnet Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet om at fjerne oplysningerne om hende i artiklen.

Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet afslog anmodningen den 13. november 2018.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. november 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har anført, at hun i artiklen ”Filmen knækkede for [Klager]” bliver fremstillet som en ”imbecil tosse”, og at hun skulle være forklaringen på ”sekten Munach”.

Munach har skadet en masse mennesker og bragt andre i livsfare.

[Klager] har anført, at hele lokalsamfundet er ”i lommen” på Munach, så intet virkelig kommer frem om stedet.

Grenaa Bladet har udsat hende - der næsten blev slået ihjel af Munach – for endnu et overgreb, og har skrevet ”en hyggelig lokalhistorie om en tosse”, hvor formålet med artiklen netop skulle have været det modsatte.

Aftale om godkendelse og særligt hensyn

[Klager] har henvist til Politikens etiske retningslinjer, hvortil hun har bemærket, at de er de samme presseetiske regler, som fremgår af Pressenævnets hjemmeside, og særligt henvist til, at der skal vises særligt hensyn til personer, som ikke kan forventes af være klar over konsekvenserne af deres udtalelse.

Hun har en autoimmun sygdom, der gør, at hun er træt i hovedet hele tiden og har svært ved at tænke klart samt læse og skrive.

Hun var på alle måder ”overloaded”, da interviewet blev foretaget, og var ikke klar over konsekvenserne af hendes udtalelser, idet hun ikke vidste, at journalisten er godt bekendt med flere personer, der har tilknytning til Munach.

Hun føler sig udnyttet og finder, at journalistens fremgangsmåde er i strid med reglerne, idet man ikke må udnytte svage og sårbare mennesker.

Journalisten var på ingen måde objektiv, idet han et par uger forinden den påklagede artikel havde skrevet en artiklen ”Hvad er Munach?

” , der mest af alt har karakter af en reklame for Munach, hvilket [Klager] ikke blev orienteret om, forud for interviewet.

[Klager] oplyste journalisten om, at hun ville have mulighed for at godtage artiklen, inden den blev sendt ud.

[Klager] har henvist til mailkorrespondance mellem hende og journalisten, hvoraf hendes betingelser for hendes medvirken i artiklen fremgår, samt at hun helst ”ville sløjfe” at få resultatet af interviewet trykt.

Journalisten blev utilfreds med hendes nej til at få artiklen trykt, hvortil [Klager] ikke gjorde indvendinger, men rettede efterfølgende to citater mere – hvilket ikke var et udtryk for et samtykke til at få artiklen trykt.

Efter interviewet, som foregik via telefon, modtog [Klager] det første udkast til artiklen, men hun kunne ikke genkende sine udtalelser, hvilket hun gjorde journalisten opmærksom på.

Journalisten oplyste hertil, at det er svært at få alle nuancer med.

[Klager] har desuden oplyst, at journalisten fortalte hende ting om hende selv og Munach, som han ikke kunne vide, medmindre han var en del af Munach-miljøet.

[Klager] har i den forbindelse henvist til en mailkorrespondance, hun havde med Grenaa Bladets journalist.

Sletning B.

8

Artiklen har haft graverende konsekvenser for [Klager], ud over ”det hun i forvejen gik med”.

Det og hele graden af kriminalitet og overgreb, som hun har forsøgt at beskrive, er voldsomt undertrykt i hendes klage til Pressenævnet.

Hvis hun er så ”meget fra den”, som det insinueres i artiklen, burde hun slet ikke være taget i betragtning som kilde, hvorfor artiklen skal slettes.

2.2 Grenaa Bladets synspunkter

God presseskik

Grenaa Bladet har oplyst, at baggrunden for den påklagede artikel, der omtaler [Klager]s oplevelser med meditationscentret Munach, er følgende

Grenaa Bladet har bragt flere artikler om privatskolen skolen.com, der drives på samme ejendom som meditationscentret.

Det er to ægtefæller, der står bag – manden driver meditationscentret og hustruen skolen.

Artiklerne omhandler kritik fra forældre til tidligere elever på skolen – og handler om, at børn på skolen angiveligt har været tvunget til at deltage i meditationssessioner uden forældrenes viden samt om påstået psykisk og fysisk vold mod børnene.

Skolen er underlagt skærpet tilsyn fra Undervisningsministeriet efter forældrenes klager.

Herudover har avisen bragt en faktuel gennemgang af, hvordan Meditationscentret Munach markedsfører sig, og hvordan meditationscentret fungerer i det daglige.

Aftale om godkendelse og særligt hensyn

[Klager] kontaktede herefter avisen pr. mail og telefon med et ønske om at fortælle om, hvad hun har oplevet gennem flere års ophold på meditationscentret Munach.

Avisen og [Klager] aftalte et telefoninterview, som forløb planmæssigt, og [Klager] har indtil dette tidspunkt ikke nævnt, at hun er psykisk syg – men at hun har en autoimmun sygdom og har haft en hård opvækst, hvilket også nævnes i artiklen.

[Klager] optrådte på en måde i telefonen, som ikke tydede på, at hun er psykisk syg.

[Klager] svarede på de stillede spørgsmål, og hun ville gerne uddybe undervejs.

Intet i forløbet tydede på, at hun ikke skulle kunne bruges som en kilde til en artikel om meditationscentret.

Fra avisens side er det ikke oplyst, at [Klager] skal godkende artiklen, men at hun kan få den til gennemlæsning.

Efterfølgende er der over flere dage et forløb, hvor [Klager] foreslår rettelser undervejs.

Alle hendes ønsker bliver fulgt, og artiklen bliver ændret og gjort klar, da [Klager] skriver ”Det er blevet bedre.

Rettelser til hvis det bliver printet.

” Grenaa Bladet har anført, at dette opfattes af redaktionen som et OK til, at artiklen kan trykkes.

[Klager] mener nu, at Grenaa Bladet er ”et sladderblad”, journalisten er ”den største idiot og et svin”, og at hun i artiklen fremstilles som en ”imbecil tosse”.

[Klager] har under hele forløbet været fortalt, at artiklen om hende skulle indgå i en artikelrække.

[Klager] burde kende pressens arbejdsmetoder, når hun i en mail fortæller, at hun har læst journalistik på RUC.

Artiklen er ikke, som [Klager] påstår, skrevet ud fra en agenda om at ”skævvride hende”.

[Klager] påstår ligeledes, at hun er ikke blevet set og hørt, men hun har jo deltaget aktivt i at rette artiklen til, efter hendes ønsker undervejs til den færdige artikel.

Grenaa Bladet har anført, at [Klager] i sit bilag med udvalgte mails ikke nævner, at det netop var en gennemlæsning af artiklen, hun blev tilbudt – ikke en godkendelse af artiklen.

Grenaa Bladet har som dokumentation herfor og for den efterfølgende korrespondance henvist til en mailkorrespondance mellem [Klager] og avisen.

Det må på det klareste afvises, at journalisten kommer med sine fordomme og er ”blevet fodret før interviewet”, som [Klager] har anført i sin klage til Pressenævnet.

I hver udgave af avisen, hvor der har været bragt artikler om skolen.com og Meditationscentret Munach, har de fået tilbudt at kommentere på de bragte anklager – også fra [Klager]s side.

Partnerne har ikke ønsket dette, men har bekræftet, at [Klager] tidligere var tilknyttet stedet i Homå.

Grenaa Bladets journalist har aldrig selv været på ejendommen og har aldrig mødt ægteparret bag stedet.

Sletning B.

8

Artiklen bringes på tryk i Grenaa Bladet og på nettet – og efterfølgende beder [Klager] med varierende budskaber og på forskellig vis om, at artiklen skal fjernes.

Dette afvises af redaktionen, fordi [Klager] ikke har påpeget faktuelle fejl i den bragte artikel.

I avisens svar til [Klager] har avisen, som begrundelse for ikke at ville imødekomme hendes ønske om at få artiklen slettet, blandt andet anført, at hun selv henvendte sig til avisen med historien, samt at hun fik artiklen til gennemlæsning, og at avisen efterkom hendes ønsker til rettelser.

[Klager]s ønske om, at ”artiklen skulle sløjfes” kom lige op til deadline.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke nævnt eller afbilledet i artiklen ”Hvad er Munach?

” , hvorfor hun ikke har retlig interesse i Grenaa Bladets omtale i denne artikel.

Klagen behandles derfor alene for så vidt angår artiklen ”Filmen knækkende for [Klager]” .

God presseskik

Aftale om godkendelse og særligt hensyn

[Klager] har klaget over, at Grenaa Bladet ikke har overholdt en aftale om, at hun kunne ”godtage” artiklen, inden den blev bragt, samt har krænket hendes privatliv ved at bringe historien og i den forbindelse undladt at udvise særligt hensyn til hende.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det følger videre, at der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken.

Ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes, jf. punkt B.

5 og B.

6.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv har rettet henvendelse til Grenaa Bladet for at fortælle om sine oplevelser med Munach, samt at Grenaa Bladet har været bekendt med, at [Klager] lider af en fysisk sygdom.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] ønskede at ”godtage” artiklen inden tryk, og af Grenaa Bladet blev tilbudt at gennemlæse artiklen.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, fremgår det endvidere, at [Klager] forud for artiklen blev bragt, gav udtryk over for Grenaa Bladet, at hun ”helst så hvis artiklen blev sløjfet”, men efterfølgende fortsat kom med rettelser til artiklen.

Pressenævnet finder, at omtalen af en persons førstehåndoplevelser i meditationscenter er i offentlighedens interesse.

I forhold til oplysningerne i artiklen om [Klager] finder Pressenævnet - uanset at hun selv har afgivet oplysningerne - at disse kan være krænkende for [Klager].

Nævnet finder endvidere, at det burde havde stået Grenaa Bladet klart, at [Klager] med sine mange rettelser til teksten og et budskab om, at hun helst så den sløjfet, fandt artiklens oplysninger om hende grænseoverskridende.

Efter det oplyste finder nævnet, at Grenaa Bladet havde grund til at antage, at der skulle udvises særligt hensyn over for [Klager].

Når Grenaa Bladet på trods heraf alligevel valgte at bringe omtalen, er det nævnets opfattelse, at omtalen som minimum skulle have været bragt på en sådan måde, at [Klager] ikke umiddelbart kunne identificeres for eksempel ved at udelade hendes fulde navn.

På den baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Grenaa Bladet.

Sletning B.

8

[Klager] har klaget over, at Grenaa Bladet har afvist at slette artiklen.

- Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder udtalelser af [Klager] om hendes oplevelser på Munach.

Artiklen indeholder blandt andet følsomme oplysninger om [Klager]s helbredstilstand samt hendes baggrund.

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] selv har rettet henvendelse til Grenaa Bladet med ønske om at stille op til interview, samt at hun forud for artiklen blev bragt udtrykte over for avisen, at hun ”helst så den sløjfet”, men herefter fremkom med yderligere rettelser til artiklen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2018 på Grenaa Bladets hjemmeside norddjurs.lokalavisen.dk med oplysninger om [Klager]s helbredsoplysninger samt oplevelser hos Munach som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for hende.

Henset til, at klager frivilligt udtalte sig til Grenaa Bladet, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af Grenaa Bladet for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Nævnet finder dog – henset til oplysningernes karakter og [Klager]s ønske forud for offentliggørelsen om at ”sløjfe den” – at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage anonymisering af [Klager]s navn.

Nævnet udtaler på den baggrund kritik af Grenaa Bladet.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende

redaktør af Grenaa Bladet at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet.

[underrubrik]

Grenaa Bladet får kritik for manglende sløring af person.

[tekst]

Lokalavisen Norddjurs Grenaa Bladet omtalte i artiklen ”Filmen knækkede for [Klager]” , som blev bragt på hjemmesiden norddjurs.lokalavisen.dk, en persons oplevelser på meditationsskolen Munach.

I den forbindelse blev personens udtalelser citeret med angivelse af hendes fulde navn.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Grenaa Bladet ikke havde overholdt en aftale om at hun skulle godkende artiklen, inden den blev trykt, samt over, at Grenaa Bladet har afvist hendes anmodning om sletning af artiklen.

Pressenævnet udtaler kritik af Grenaa Bladet for at bringe udtalelserne fra klager uden at sløre hendes identitet, idet nævnet finder, at det burde have stået Grenaa Bladet klart, at personen med sine mange rettelser og ønske om, at artiklen blev sløjfet, fandt artiklens følsomme oplysninger om hende grænseoverskridende.

Nævnet udtaler endvidere kritik af Grenaa Bladet for manglende anonymisering af personens navn.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenæv-

net kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den

påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der

prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggø-

relse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i over-

ensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den

periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til

nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er til-

gængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 21. maj 2019