Legislator Case Law & Legislation
W20190947425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0335

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9474 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0335

KEN#LOKDOK23 2019 9474 Valid

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

En person klagede over, at Ekstra Bladet i en artikel havde bragt urigtige udsagn.

Artiklen indeholdt omtale af to pigers bekymring i forhold til en folketingskandidats udsagn om at ville sende muslimer ud af Danmark.

Personen var ikke omtalt eller afbildet i artiklen, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

KEN#LOKDOK23 2019 9474 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Christina, ni år: [Politikeren] vil smide min far ud” bragt af Ekstra Bladet den 22. maj 2019 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den påklagede artikel indeholder blandt andet omtale af og et videointerview med to mindreårige pigers bekymringer i forhold til folketingskandidaten [Politikeren]s udsagn om at ville sende muslimer ud af Danmark, såfremt han får tilstrækkelig magt i dansk politik.

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Ekstra Bladet fremsætter urigtige udsagn, da [Politikeren] ikke har udtalt sig i valgkampen, som der anføres i artiklen.

Klager har endvidere anført, at Ekstra Bladet ikke har udvist det fornødne hensyn, når mediet bringer en artikel på baggrund af udtalelser fra mindreårige børn.

Der er henvist til punkt B.

5. i de vejledende presseetiske regler, hvorefter der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer.

[Klager] har klaget til Ekstra Bladet, der den 23. maj 2019 har afvist klagen.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen, har han ikke har en sådan direkte og individuel retlig interesse, at han personligt kan anses for klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager].

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

Det kan tilføjes, at Pressenævnet ikke kan behandle spørgsmål om overtrædelse af straffeloven (injurier).

Disse forhold hører under domstolene.

Afgjort den 28. maj 2019

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →