Legislator Case Law & Legislation
W20190947125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0224

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9471 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0224

KEN#LOKDOK23 2019 9471 Valid

BT får kritik for manglende forelæggelse

BT omtalte i artikler bragt i november 2018 en sigtelse for medvirken til frihedsberøvelse.

Den sigtede person, som i en anden sag er sigtet for hæleri, klagede til Pressenævnet over omtalen samt over manglende forelæggelse.

Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen.

Nævnet lagde vægt på, at omtalen har en vis almen interesse i forbindelse med sagen om hæleri.

Nævnet fandt endvidere, at omtalen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager og udtalte på den baggrund kritik af BT for manglende forelæggelse.

KEN#LOKDOK23 2019 9471 Valid

[Klager] har ved advokat Peter Secher klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Person A]s datter sigtet: Håndværker bortført” , som blev bragt den 26. november 2018 på bt.dk og den 27. november 2018 i BTs trykte avis under overskriften ”HÅNDVÆRKER BORTFØRT – [Person A]s datter sigtet”, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at BT har bragt krænkende omtale om hende, som ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 26. november 2018 artiklen ”[Person A]s datter sigtet: Håndværker bortført” på bt.dk.

Artiklen, som den 27. november 2018 blev bragt i BTs trykte avis under overskriften ”HÅNDVÆRKER BORTFØRT – [Person A]s datter sigtet” , har følgende underrubrik

”En ny sigtelse er dukket op i den svindelmistænkte [Person A]s nærmeste familie.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”B.

T.

kan nu afsløre, at hendes ældste datter, [Klager], ikke alene er sigtet for groft hæleri ved at have nydt godt af sin mors millionsvindel over for Socialstyrelsen.

Den 34-årige datter sigtes også af Sydøstjyllands Politi for medvirken til frihedsberøvelse af en polsk håndværker i januar i år.

Fire mænd i alderen 23 til 37 år er tiltalt for selve kidnapningen eller tilskyndelse til den - heriblandt [Person A]s svigersøn [Person B].

De nægter sig skyldige.

Polakken har i årevis arbejdet som håndværker for [Person B], efter at de første gang fik kontakt for en halv snes år siden, da polakken blev hyret til at arbejde på en renovering af [Person A]s hus.

Det fremgår af retsbøger, som B.

T.

har fået adgang til.

[…]

Dommeren i Kolding fandt mistankegrundlaget mod [Person A]s svigersøn så velbegrundet, at han blev varetægtsfængslet og nåede at sidde bag tremmer, indtil selve retssagen i juni blev indledt.

På anden retsdag blev han dog løsladt efter knap et halvt års fængsling.

Ved samme retsmøde havde også hustruen [Klager] som sigtet mulighed for at afgive forklaring i domsmandsretten, men hun meddelte, at hun ikke ønskede at udtale sig.

[Person A]s ældste datter er altså i modsætning til sin mand ikke tiltalt i sagen, men kun sigtet.

Gennem sin advokat, Peter Secher, oplyser hun til B.

T., at hun efter bedste evne har forsøgt at bistå politiet med at opspore den person, der var 'blevet væk'.

Hun understreger samtidig gennem sin advokat, at hun ikke er tiltalt i sagen.

Anklagemyndighedens endelige bevisvurdering i forhold til, om der eventuelt skal rejses tiltale mod hende, ventes først at ske, når den verserende retssag mod hendes mand og de tre øvrige tiltalte er afsluttet.

Det ventes først at ske til april næste år, fordi der har været problemer med at få afhørt alle vidner.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 27. november 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Omtale af sigtelse

[Klager] har anført, at omtalen af sigtelsen mod hende for medvirken til frihedsberøvelse er i strid med god presseskik.

Det har ikke betydning for sigtelsen mod hende for hæleri, at hun tidligere er sigtet for medvirken til frihedsberøvelse, da disse forhold ikke har nogen sammenhæng.

Det er [Klager]s opfattelse, at punkt C.

8 i de vejledende regler for god presseskik kan anvendes analogt på en situation som denne, hvor vedkommende er sigtet, og der ikke er afsagt dom.

Baggrunden for dette er, at skadevirkningen ved at bringe forholdet frem reelt er den samme, som hvis [Klager] var blevet dømt for medvirken til frihedsberøvelse.

Det forhold, at [Klager] har deltaget i et langt interview om sigtelsen vedrørende hæleri, og at hun herunder er kommet ind på sit familieliv, retfærdiggør ikke, at BT overskrider reglerne for fremhævelse af ældre sager, hvor vedkommende er sigtet.

BT påstår, at fordi [Klager] beskriver sit familieliv på TV, så vil det have en relevans at fremdrage tidligere sager, hvor [Klager] er indblandet.

[Klager]s egne udtalelser om sit familieliv kan imidlertid ikke give en sigtelse om kidnapning relevans.

Henvisningerne til familielivet refererede udelukkende til sigtelsen for hæleri.

[Klager] har bemærket, at artiklen blev bragt øverst på BTs hjemmeside bt.dk fremhævet med gul farve, hvoraf det fremgik med store bogstaver, at der var tale om breaking News.

Såfremt Pressenævnet udtaler kritik i sagen, har [Klager] anmodet om, at nævnets kritik bringes på samme måde, hvilket vil sige på samme sted og med samme synlighed.

Forelæggelse og angreb og svar

[Klager] har anført, at oplysningen om sigtelsen for medvirken til frihedsberøvelse, der blev bragt i den påklagede artikel, anses for at være skadelig, hvorfor oplysningen burde være forelagt [Klager] inden offentliggørelsen, således at hun havde mulighed for at besvare beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev bragt.

Oplysningerne om sagen vedrørende kidnapning kan grundet den nye meget medieomtalte sag virke agtelsesforringende for hende, da denne sag er irrelevant for sagen om hæleri.

[Klager] eller advokat Peter Secher skulle derfor inden artiklen blev offentliggjort have haft muligheden for at knytte kommentarer hertil.

Hverken [Klager] eller advokat Peter Secher blev kontaktet forud for, at artiklen blev bragt på BTs hjemmeside kl.

15:23.

Advokat Peter Secher blev samme dag kl.

15:36 ringet op af en journalist fra BT.

Advokat Peter Secher havde ikke mulighed for at tage telefonen, hvorfor han 18 minutter senere ringede tilbage journalistens kollega.

På tidspunktet for BTs henvendelse var artiklen således offentliggjort, og hverken [Klager] eller advokat Peter Secher havde fået mulighed for at udtale sig om sagen.

BT har umiddelbart efter den telefoniske samtale skrevet advokat Peter Sechers kommentarer ind i artiklen, men det er uden betydning hvor meget, der blev ændret i artiklen, idet BT har bragt oplysninger om en sag, der ikke er relevant i forhold til den i pressen omtalte sag, hvori [Klager] er sigtet for hæleri.

[Klager] har henvist til Pressenævnets kendelse afsagt den 18. august 2017 i sag nr. 17-70-01134, hvor Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have givet klageren mulighed for at udtale sig om sin stillingtagen til skyldsspørgsmålet.

I forhold til sag nr. 2018-80-0124, som BT har henvist til, har [Klager] bemærket, at denne sag omhandlede en retsformands kritik af en advokat under udførelsen sin af advokatgerning.

I foreliggende situation omhandler sagen en sigtet i en straffesag, og sagerne er derfor ikke sammenlignelige.

En sigtet i en straffesag er mere sårbar over for de historier, der bringes om vedkommende, end en advokat, der selv har valgt gerningen.

Det forhold, at [Klager] har deltaget i et langt interview om sigtelsen vedrørende hæleri, og at hun herunder er kommet ind på sit familieliv, retfærdiggør ikke BTs manglende overholdelse af reglerne i punkt A.

3 og A.

4 i de vejledende regler for god presseskik.

2.2 BTs synspunkter

Omtale af sigtelse

BT har oplyst, at artiklen ikke omtaler tidligere sigtelser, tiltaler eller domme.

Da artiklen blev bragt den 26. november 2018, var [Klager] formelt både sigtet for groft hæleri samt medvirken til bortførelse.

Det er derfor ikke korrekt, når [Klager] anfører, at hun ”tidligere er sigtet for medvirken til frihedsberøvelse”, da hun den 26. november 2018 var og fortsat er sigtet.

BT har bemærket, at [Klager] sammen med sin søster kort inden den 26. november 2018 af egen fri vilje var stået frem i et langvarigt tv-interview, hvor hun blandt andet fortalte om sine familieforhold, herunder om sin mand, sine to børn, sine søskende og ikke mindst sin mor, der i øjeblikket er midtpunkt i en sag om omfattende millionsvindel med offentlige midler, som børnene er sigtet for også at have nydt godt af.

Dermed har [Klager] selv kort før artiklens publicering udtalt sig til landsdækkende tv om sin sigtelse for groft hæleri, der er hele omdrejningspunktet for interviewet, samt for at pressen interesserer sig for [Klager].

BT har endelig anført, at det i forlængelse af tv-interviewet har relevans at beskrive, at [Klager] er sigtet i en sag om medvirken til bortførelse, som hendes mand er tiltalt i.

Forelæggelse og angreb og svar

BT har anført, at artiklen er i overensstemmelse med reglerne for god presseskik.

Der er alene tale om en objektiv og helt igennem korrekt gengivelse af kendsgerninger på basis af retsbøger fra Retten i Kolding.

Det fremgår udtrykkeligt af artiklen, at [Klager] aktuelt er sigtet af Sydøstjyllands Politi for medvirken til frihedsberøvelse af en polsk håndværker, som blandt andre hendes mand, [Person B], i en påbegyndt straffesag er tiltalt for at have bortført.

Det fremgår også af artiklen, at [Klager] ikke ønskede at udtale sig i retten.

Der er ikke som anført i klagen til Pressenævnet tale om subjektive udsagn, men derimod objektive kendsgerninger fra et retsmøde.

BT har i den sammenhæng henvist til Pressenævnets kendelse afsagt den 20. november 2018 i sag nr. 2018-80-0124, hvor Pressenævnet ikke udtalte kritik af Ritzau for ikke at indhente en kommentar fra klageren i forbindelse med en objektiv gengivelse af, hvad der var passeret i retten.

Advokat Peter Sechers kommentar blev skrevet ind i artiklen straks efter, at han havde ringet tilbage til BT, og advokat Peter Secher understregede i øvrigt blot, at [Klager] ikke er tiltalt, men udelukkende sigtet, hvilket allerede klart fremgik af artiklen, da det er en objektiv kendsgerning fra retsbogen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

Omtale af sigtelse

[Klager] har klaget over, at BT har omtalt en sigtelse mod hende for medvirken til frihedsberøvelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for.

I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C.

8.

Det følger endvidere, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1, og at de under punkt A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C.

1.

Sådan som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat var sigtet for medvirken til frihedsberøvelse.

Den påklagede omtale vedrører således ikke tidligere straffedomme.

Pressenævnet bemærker, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

[Klager] er sigtet i en sag om groft hæleri, som har fået massiv omtale i medierne, og hun har ladet sig interviewe om denne sag.

[Klager] må derfor anses for at være kendt i offentligheden, at hun må tåle en mere nærgående omtale.

Nævnet finder endvidere, at oplysningen om, at [Klager] er sigtet for medvirken til frihedsberøvelse, har en vis almen interesse i forbindelse med sagen om hæleri.

Nævnet udtaler på denne baggrund efter en samlet vurdering ikke kritik af BT for at omtale sigtelsen for medvirken til frihedsberøvelse.

Forelæggelse og angreb og svar

[Klager] har klaget over, at artiklens oplysninger vedrørende sigtelsen for medvirken til frihedsberøvelse ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, ligeledes bør angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3. og A.

4.

Sådan som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at BT har bragt oplysningerne i artiklen på baggrund af oplysninger fra retsbøger fra Retten i Kolding, hvilket klart fremgår af artiklen.

Det er således ubestridt, at [Klager] er sigtet for medvirken til frihedsberøvelse.

Oplysningen om sigtelsen for medvirken til frihedsberøvelse, der omhandler en anden sag end hæleri-sagen, stammer efter det oplyste fra retsbøger fra et retsmøde afholdt i januar 2018.

Oplysningen er således ikke offentliggjort som led i retsreportage i den aktuelle nyhedsstrøm.

Pressenævnet finder, at oplysningen kan være skadelig, krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager].

På denne baggrund, og uanset BT ganske kort tid efter offentliggørelsen kontaktede [Klager] herom og senere rettede i artiklen, finder nævnet, at oplysningen burde have været forelagt for [Klager] forud for artiklens offentliggørelse, så [Klager] havde haft mulighed for at kommentere oplysningen om sigtelsen.

Nævnet udtaler kritik for manglende forelæggelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer BT

[underrubrik]

BT får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

I artikler bragt i november 2018 omtalte BT en sigtelse for medvirken til frihedsberøvelse.

Den sigtede person har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at oplysningen om sigtelsen kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

Oplysningen burde derfor have været forelagt for klager forud for offentliggørelsen, så klager havde haft mulighed for at komme med sine bemærkninger hertil.

Nævnet udtaler derfor kritik af den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse på hjemmesiden

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 21. maj 2019

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →