Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0204

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0204

Kritik af FORSKERforum for misvisende gengivelse af Pressenævnskendelse

En forsker klagede over, at FORSKERforum i en artikel i oktober 2018 misvisende havde beskrevet en tidligere kendelse fra Pressenævnet, som ligeledes omhandlede en klage fra forskeren over FORSKERforum.

Pressenævnet var enig med forskeren i, at FORSKERforums beskrivelse af nævnets tidligere kendelse var misvisende, og nævnet udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum” , som blev bragt på forskeren.dk den 1. oktober 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Forløb forud for de påklagede artikler

[Klager] klagede den 9. oktober 2017 til Pressenævnet over FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem” bragt den 28. september 2017.

Pressenævnet tog stilling til klagen i Pressenævnets kendelse af 6. februar 2018 i sag nr. 2017-80-0032.

Nævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse og pålagde FORSKERforum at bringe et resumé af nævnets kendelse, hvilket FORSKERforum bragte den 22. februar 2018 i FORSKERforum nr. 312, marts 2018.

[Klager] anmodede den 28. februar 2018 Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sag nr. 2017-80-0032 (nævnets kendelse af 6. februar 2018).

Pressenævnet traf afgørelse i genoptagelsessagen (sag nr. 2017-80-0102) ved kendelse af 22. maj 2018.

I marts 2018 klagede [Klager] til Pressenævnet over artiklerne ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” bragt den 22. februar 2018 i FORSKERforum nr. 312, marts 2018.

Af Pressenævnets begrundelse i kendelse af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103 hedder det blandt andet

”[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, udokumenteret og krænkende, at FORSKERforum mod bedre vidende i begge de påklagede artikler påstår, at han hører til de tre procent klimaskeptikere, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt.

Han har anført, at den videnskabelige ” undersøgelse af 11.944 klimaartikler i perioden 1991-2011 af [Forskeren] og medarbejdere” netop dokumenterer, at hans forskningsresultater hører til i den omtalte 97 konsensus, der angiver, at mennesket i en eller anden udstrækning bidrager til den globale opvarmning, men uden at kvantificere dette.

Han har også klaget over manglende forelæggelse.

[…]

Af artiklen ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” fremgik følgende

”Uenigheden byggede på udsagn fra solforsker [Klager], som

tilhører de 3 pct. klimaskeptikere der ikke mener, at den globale opvarmning er

menneskeskabt”.

Og af artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” fremgik følgende

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at

klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3 procent, som har den tilgang”.

[…]

Men da [Klager] ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater kan betragtes som hørende til et mindretal (de 3 pct.) af klimaforskerne, og da BERLINGSKE fx har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker”, vurderede Pressenævnet, at betegnelsen er korrekt faktuel, hvorfor FORSKERforum godt må bruge den om [Klager].

[…]”

I de påklagede artikler gengiver FORSKERforum Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018 (Pressenævnets sagsnr.

2017-80-0032 og 2017-80-0037).

Det fremgår klart af artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” , at [Klager] hverken er enig i, at han kan betegnes som ”klimaskeptiker”, eller at hans forskningsresultater hører til de omtalte tre procent, der har den tilgang, at klimaforandringer ikke er menneskeskabte.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” udtalte Pressenævnet i kendelse af 6. februar 2018, at det i den påklagede artikel klart fremstod som FORSKERforum og kilden [Person A]s vurderinger at betegne [Klager] som ”klimaskeptiker”, hvilket nævnet ikke udtalte kritik af, da omtalen også indeholdt et andet medies kommentar om, at [Klager] ikke kunne betegnes således.

Pressenævnet bemærker i lighed med nævnets kendelse af 22. maj 2018, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over, herunder hvordan udsagnet bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Af nævnets kendelse af 6. februar 2018 fremgik det derudover, at nævnet bl.a. på baggrund af en tidligere udtalelse fra [Klager] om, at ”han ikke ”fulgte partilinjen”” , og eftersom [Klager] ikke over for Pressenævnet havde bestridt, at hans forskningsresultater kunne betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere, lagde til grund, at oplysningen herom ikke var ukorrekt.

Pressenævnet har som anført i nævnets kendelse af 22. maj 2018 ikke mulighed for at tage stilling til, om [Klager]s forskningsresultater kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere.

Det samme gør sig gældende i forhold til de omtalte tre procent af klimaforskere.

FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse anses derfor for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Nævnet finder, at oplysningerne i de påklagede artikler om, at [Klager] tilhører de ”3 pct. klimaskeptikere” i sammenhængen kan betragtes som skadelige, krænkende eller kan virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne burde derfor som udgangspunkt have været forelagt for ham, således at han kunne forsvare sig i sammenhængen.

[Klager]s afstandtagen til betegnelsen af ham fremgår imidlertid klart af omtalen, hvormed oplysningerne fremstår som FORSKERforums vurdering af ham, frem for oplysninger af faktuel karakter.

Dette gælder for begge de påklagede artikler, eftersom de er bragt på samme side og derved fremstår sammenhængende.

På baggrund af en samlet vurdering, herunder at de påklagede artikler er en gengivelse af Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018, finder nævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af FORSKERforum for den manglende forelæggelse.

”

I Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sagerne 2018-80-0141, 2018-80-0145, 2018-80-0156 og 2018-80-0158 udtalte nævnet blandt andet kritik af FORSKERforum for en misvisende gengivelse af Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018 og 22. maj 2018 i artiklen ”PRESSENÆVNET: [Klager] må kaldes ’klimaskeptiker’” .

Den påklagede artikel

FORSKERforum bragte den 1. oktober 2018 artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum” på forskeren.dk.

Af artiklen fremgår

”FORSKERforum må gerne kalde [Klager] for ” klimaskeptiker”.

Det har ellers været [Klager]s hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet.

Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt.

Man må gerne kalde [Klager] for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

Til gengæld giver Pressenævnet [Klager] ret i to andre klager.

Kendelserne vil blive trykt i det næste nummer af FORSKERforum.

Pressenævnet kritiserer, at FORSKERforum gengav Pressenævnets afgørelse på en misvisende måde, når der i gengivelsen stod, at [Klager] er ”kendt som hørende til de 3 pct.” klimaforskere, som er uenige med 97 pct.-konsensus’ om, at klimaændringerne skyldes mennesket.

Men det aspekt havde nævnet ikke udtalt sig om, og derfor var referencen misvisende.

Derimod har nævnet ingen kritik af, at [Klager] kaldes ”klimaskeptiker” for ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt ” (se kendelse 1 HER) .

[Teksten ”Se kendelse 1 HER” er fremhævet med blå skrift og er et link til Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103: [Klager] mod FORSKERforum, Pressenævnet ].

FORSKERforum bragte i nr. 315 redigerede uddrag af dels [Klager]s indlæg i WEEKENDAVISEN mod [Forskeren]s forskning i 97-pct. klimakonsensus’ blandt klimaforskere og dels [Forskeren]s replik / læserbrev til WEKENDAVISEN.

Begge var forkortede.

Pressenævnet kritiserer imidlertid redigeringen af [Klager]s for at være en forvanskning, fordi der angiveligt er bortredigeret centrale oplysninger.

Og så kritiserer Pressenævnet, at FORSKERforum ikke forelagde [Forskeren]s replik / læserbrev til WEEKENDAVISEN for [Klager], for [Forskeren]s udsagn kunne angiveligt være ”særdeles skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager]”.

( SE KENDELSE 2 HER).

[Teksten ”SE KENDELSE 2 HER” er fremhævet med blå skrift og er et link til Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sagerne nr. 2018-80-0141, 2018-80-0145, 2018-80-0156 og 2018-80-0158, Pressenævnet ]

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at FORSKERforum har overtrådt punkt A.

1 og A.

3 i de vejledende regler for god presseskik, idet artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger om Pressenævnets kendelser i sagerne nr. 2018-80-0103, 0141, 0145, 0156 og 0158, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.

[Klager] har henvist til følgende udsagn i artiklen

”FORSKERforum må gerne kalde [Klager] for ” klimaskeptiker”.

Det har ellers været [Klager]s hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet.

Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt.

Man må gerne kalde [Klager] for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

”

og

”Derimod har nævnet ingen kritik af, at [Klager] kaldes ”klimaskeptiker” for ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt ” (se kendelse 1 HER) .

”

FORSKERforum linker i sidstnævnte påklagede udsagn til Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103.

Underrubrikken til den kritik, som nævnet pålagde FORSKERforum at offentliggøre hedder ” Pressenævnet kritiserer FORSKERforum for misvisende gengivelse af nævnets kendelse ”, og en del af den tekst, som FORSKERforum skal offentliggøre lyder således

”I samme udgave gengav FORSKERforum en del af nævnets kendelse, der ikke førte

til kritik, således

”Udtrykket ”klimaskeptiker” dækker personer, som ikke mener, at klimaforandringer er menneskeskabt, og [Klager] er kendt som hørende til de 3 procent, som har den tilgang.

Men han ville ikke have den karakteristik på sig.

Men da [Klager] ikke over for Pressenævnet kunne modbevise, at hans forskningsresultater kan betragtes som hørende til et mindretal (de 3 pct.) af klimaforskerne, og da BERLINGSKE fx har brugt betegnelsen ”klimaskeptiker”, vurderede Pressenævnet, at betegnelsen er

korrekt faktuel, hvorfor FORSKERforum godt må bruge den om [Klager].

”

[Klager] klagede over omtalen til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at ovennævnte gengivelse af nævnets kendelse af 6. februar 2018 er misvisende.

[[Klager]s fremhævning, Pressenævnet ]

Pressenævnet tog således ikke tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker”

defineres, eller hvad udsagnet konkret dækker over, herunder hvordan udsagnet

bør eller kan anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om

[Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

”

[Klager] har anført, at det, at Pressenævnet ikke har taget stilling til betegnelsen ”klimaskeptiker”, ikke er det samme som, at nævnet har godkendt betegnelsen.

Det citat, som FORSKERforum i artiklen anvender som belæg for deres udsagn ( ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt” ), stammer fra nævnets kendelse af 6. februar 2018, hvor Pressenævnet var af den opfattelse, at [Klager] i klagen ikke havde bestridt, at hans forskningsresultater kunne betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

Det har [Klager] imidlertid efterfølgende bestridt, og i kendelse nr. 2018-80-0102 afsagt den 22. maj 2018 udtalte nævnet sig derfor således

”Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, hvordan udsagnet

”klimaskeptiker” konkret skal defineres, herunder hvordan udsagnet bør eller kan

anvendes i en konkret faglig sammenhæng og i den forbindelse, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Når FORSKERforum derfor ved at anvende formuleringerne ” FORSKERforum må gerne kalde [Klager] for ”klimaskeptiker” [.

.

.

] nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt.

Man må gerne kalde [Klager] for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

” fremstiller FORSKERforum Pressenævnets kendelse således, at nævnet har godkendt, at FORSKERforum må anvende betegnelsen ”klimaskeptiker”.

Dette er en helt ukorrekt gengivelse af Pressenævnets kendelse, der tværtimod klart har tilkendegivet, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til disse spørgsmål.

Endvidere giver FORSKERforum i artiklen sine læsere det indtryk, at Pressenævnet kun har givet ham ret i to af sine seks klager, hvilket er misvisende, eftersom nævnet har givet ham ret i samtlige seks klager, og nævnet eksplicit har udtalt kritik af FORSKERforum i fem af klagerne.

[Klager] har henvist til følgende udsagn i artiklen

”Det har ellers været [Klager]s hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet.

Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt.

[…]

Til gengæld giver Pressenævnet [Klager] ret i to andre klager.

”

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at Pressenævnet i den ene af de seks klager, hvor der ikke blev udtalt kritik, skrev

”FORSKERforum anvender således ikke de korrekte juridiske begreber, når FORSKERforum omtaler genoptagelsesanmodningen som en klage eller skriver, at [Klager] ikke fik medhold i sin seneste klage.

Nævnet finder dog, at fejlen ikke er af en sådan karakter, at den kan føre til kritik.

Nævnet udtaler således ikke kritik.

”

I kendelsen valgte Pressenævnet tilsyneladende at se bort fra, at FORSKERforum udgives af DJØF og udsendes til DJØFs universitetsansatte medlemmer, der således omfatter nogle af landets fremmeste jurister.

Man kunne således godt have en forventning om, at et tidsskrift, der skrives af og for medlemmer af DJØF er bekendt med simple juridiske udtryk, som ”klage” og ”medhold”.

[Klager] har anført, at FORSKERforum har gengivet Pressenævnets kendelse ukorrekt og misvisende, og at det må være en skærpende omstændighed, at netop i den kendelse, som artiklen henviser til, udtaler Pressenævnet kritik af FORSKERforum for en misvisende fremstilling af en tidligere kendelse.

Endvidere har FORSKERforum modtaget en helt tilsvarende kritik i kendelsen af 25. september 2018 i sagerne 2018-80-0141, 0145, 0156 og 0158, hvor nævnet ligeledes udtalte kritik af FORSKERforum for en misvisende gengivelse af nævnets kendelse.

Den påklagede artikel af 1. oktober 2018 er bragt på forskeren.dk, men eftersom mediet fremturer at gengive Pressenævnets kendelser misvisende, vil det være rimeligt, at FORSKERforum pålægges at bringe en eventuel ny kendelse i det trykte tidsskrift.

2.2 FORSKERforums synspunkter

FORSKERforum har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik.

[Klager] har i sin klage påstået, at FORSKERforum skriver, at Pressenævnet har ”godkendt” karakteristikken af ham som ”klimaskeptiker”.

Dette er en fordrejning.

FORSKERforum bruger ikke udtrykket ”godkendt”, men registrerer derimod, at Pressenævnet ikke kritiserede karakteristikken af [Klager] som ”klimaskeptiker”.

Det betyder alt andet lige, at FORSKERforum således må bruge karakteristikken i en journalistisk fremstilling som en vurdering ud fra de offentligt kendte oplysninger om [Klager] og for læsere, som er bekendt med klimadebatten, uden at karakteristikken skal forelægges for [Klager].

Pressenævnet anførte i sin første kendelse, sag nr. 2017-80-0032, ”at det ikke er ukorrekt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

” I klagen har [Klager] fremstillet det sådan, at han med held efterfølgende har bestridt dette, angiveligt med nye oplysninger.

Dette er ikke korrekt, da Pressenævnet ikke anerkendte [Klager]s oplysninger som ”nye”.

I nævnets kendelse af 22. maj 2018 i sag nr. 2018-80-0102 fastholdt Pressenævnet således sin første afgørelse om, at [Klager] tilhører et mindretal af forskere.

Herefter anførte nævnet

”På baggrund af [Klager]s klage af 9.oktober 2017 lagde Pressenævnet i kendelsen af 6. februar 2018 til grund, at det ikke er ukorrekt, at hans forskningsresultater kan betragtes at tilhøre et mindretal af klimaforskere.

I forhold til udsagnet ”klimaskeptiker” bemærkes det, at Pressenævnet i kendelsen af 6. februar ikke tog stilling til, hvad udsagnet konkret dækker over.

Pressenævnet fastslog derimod, at det i den påklagede artikel klart fremstod som FORSKERforums og kilden [Person A]s vurderinger at betegne [Klager] som ”klimaskeptiker”, hvilket nævnet ikke udtalte kritik af.

”

Pressenævnet har anført, at man ikke vil tage stilling til, hvordan udsagnet ”klimaskeptiker” konkret skal defineres, og at nævnet ikke tager stilling til, hvad der er korrekt eller ukorrekt i klimadebatten.

Pressenævnet fokuserer på, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er vurderinger og kommentarer.

Hertil har FORSKERforum bemærket, at det bør høre til den redaktionelle frihed, at journalistik skal kunne bidrage til at eksponere faktuelle konflikter i klimadebatten blandt forskere samt bidrage med oplysende forbrugervejledning om positioner i klimadebatten.

FORSKERforum har herefter anført, at FORSKERforums hjemmesidenyheder er kortfattede og spidsformulerede.

Den konkrete hjemmesidenyhed omtaler og omhandler udtrykkeligt de aktuelle kendelser afsagt af Pressenævnet den 25. september 2018, hvor der blev givet kritik i forhold til to klagepunkter.

Artiklen giver et loyalt referat af indholdet og indeholder et link til kendelserne for de særligt interesserede.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at FORSKERforum har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1 og A.

3.

- Udsagn vedrørende ”klimaskeptiker”

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen

”FORSKERforum må gerne kalde [Klager] for ” klimaskeptiker”.

Det har ellers været [Klager]s hovedanke i de 6 klager, som han har indsendt til Pressenævnet.

Men nu har Pressenævnet altså afgjort, at det ikke er kritisabelt.

Man må gerne kalde [Klager] for ”klimaskeptiker” uden at karakteristikken skal forelægges for ham.

[…] Til gengæld giver Pressenævnet [Klager] ret i to andre klager.

[…]

”Derimod har nævnet ingen kritik af, at [Klager] kaldes ”klimaskeptiker” for ”oplysningen herom (var) ikke ukorrekt ” (se kendelse 1 HER) .

[Teksten ”Se kendelse 1 HER” er fremhævet med blå skrift og er et link til Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103: [Klager] mod FORSKERforum, Pressenævnet ].

”

Pressenævnet lægger til grund, at de påklagede udsagn vedrører Pressenævnets kendelse af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103.

Kendelsen [gengivet i uddrag under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ] vedrørte en klage over artiklerne ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” , hvori FORSKERforum havde gengivet Pressenævnets kendelser af 6. februar 2018 i sagerne 2017-80-0032 og 2017-80-0037.

I kendelsen af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103 udtalte Pressenævnet kritik af FORSKERforum for at have bragt en misvisende gengivelse af kendelserne af 6. februar 2018.

Nævnet fandt samtidig ikke anledning til at udtale kritik af FORSKERforum for ikke at have forelagt [Klager] oplysningen i de påklagede artikler om, at han tilhører de ”3 pct. klimaskeptikere” .

Pressenævnet finder, at det ikke er korrekt, som beskrevet i artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum” at Pressenævnet i kendelsen af 25. september 2018 i sag nr. 2018-80-0103 ikke fandt anledning til at udtale kritik af FORSKERforum for at anvende betegnelsen ”klimaskeptiker” om [Klager], fordi oplysningen herom ikke var ukorrekt.

Således bemærkede Pressenævnet derimod i kendelsen, at nævnet ikke kan tage stilling til, om [Klager] med rette kan betegnes som ”klimaskeptiker”.

Endvidere finder nævnet, at det i artiklen fremstår som om, at nævnet i sag nr. 2018-80-0103 slog fast, at FORSKERforum generelt kan anvende betegnelsen ”klimaskeptiker” om [Klager] uden forinden at have forelagt det for ham.

Det burde have fremgået af artiklen, at den omtalte kendelse vedrørte en konkret vurdering af, hvorvidt FORSKERforum i artiklerne ”PRESSENÆVNET: FORSKERforum vs Kristeligt Dagblad” og ” PRESSENÆVNET: [Klager] vs FORSKERforum” kunne bringe oplysningen om de ”3 pct. klimaskeptikere” uden forudgående forelæggelse for [Klager].

FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse anses derfor for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Da den påklagede artikel alene indeholder en gengivelse af Pressenævnets kendelser, udtaler nævnet ikke kritik af den manglende forelæggelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af FORSKERforum at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer FORSKERforum

[underrubrik]

FORSKERforum får kritik for misvisende gengivelse af nævnets kendelse.

[tekst]

I artiklen ”Klimafejde: Pressenævnet kritiserer FORSKERforum” , bragt på forskeren.dk den 1. oktober 2018, gengav FORSKERforum to kendelser afsagt af Pressenævnet den 25. september 2018.

Kendelserne vedrørte klager over FORSKERforum indbragt af [Klager].

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklens gengivelse af én af de to afsagte kendelser.

Pressenævnet anser FORSKERforums udlægning af nævnets kendelse for misvisende, hvilket nævnet udtaler kritik af.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede omtale har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel med tilsvarende placering som den påklagede omtale, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede omtale har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 21. maj 2019