Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0217

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0217

Artikel om retssag vedrørende færdselslovsovertrædelser får ikke kritik

En person klagede over en artikel i Jyllands-Posten i september 2018, der omtalte en retssag, hvor han var tiltalt for adskillige overtrædelser af færdselsloven.

Personen klagede over, at omtalen indeholdt krænkende udsagn fra en politiassistent og fra anklageren i sagen, og at gengivelsen af retssagen ikke var objektiv.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen var anonymiseret i artiklen.

[Klager] ved advokat Peter Secher har klaget til Pressenævnet over artiklen ”»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«”, som blev bragt i Jyllands-Posten og på jyllands-posten.dk den 29. september 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at der i artiklen blev bragt skadelige og krænkende oplysninger fra en verserende retssag.

[Klager] har også klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Jyllands-Posten bragte den 29. september 2018 forsideartiklen ”Retten dedikerer tid til vej-syndere” .

Artiklen blev bragt samme dag på jyllands-posten.dk, hvor den er tilgængelig i sin helhed for læsere uden abonnement.

Artiklen har følgende underrubrik

”Bunken af sager med trafiksyndere ved Retten i Aarhus har vokset sig problematisk stor, mener retspræsidenten, som i det nye år har afsat en dag om ugen til at behandle færdselssager.

”

Af artiklen fremgår

”Han er taget med over 151 km/ t.

på ringvejen.

På Edwin Rahrs Vej med en hastighedsgrænse på 60 km/ t.

er han blevet målt til at køre 121 km/ t.

10 gange er han blevet taget i at køre over for rødt.

Og en gang er han stødt sammen med en anden bilist, fordi han ikke har overholdt sin vigepligt.

Ordet vanvidsbilist passer på få mennesker lige så godt som på [Klagers forbogstaver].

Førnævnte eksempler på ulovlig kørsel er blot et udsnit af de 19 overtrædelser af færdselsloven, som han fredag stod tiltalt for ved Retten i Aarhus, hvor han nægtede sig skyldig.

Men mens [Klagers forbogstaver] virker mere end normalt glad for at køre hurtigt, snurrer tandhjulene i det system, som skal behandle anklagerne imod ham, langsomt.

Syv måneder har sagen ligget hos Retten i Aarhus og afventet første retsmøde.

Det er lang tid, erkender retspræsident [Retspræsidenten], som forklarer, at flere års besparelser i domstolene, politikernes opprioritering af andre sagstyper og en række ressourcetunge nævningesager i foråret er gået ud over sagsbehandlingstiden for færdselssager.

»Selvfølgelig mener vi, at det er en god idé, at sagerne bliver afgjort inden for kortere tid.

De sager, hvor man bliver ved med at overtræde færdselsloven, skal selvfølgelig behandles hurtigt, fordi man skal ikke blive ved med at køre, hvis man skal fratages kørekortet,« siger hun.

Intensiv indsats

Retten har i øjeblikket 152 uberammede færdselssager.

Det er sager uden en fastsat dato for første retsmøde.

Det er ikke teknisk muligt for retten at oplyse antallet af berammede færdselssager eller den gennemsnitlige behandlingstid for sagerne.

Men sagsbunken har nået et problematisk niveau, forklarer [Retspræsidenten].

»Vi behandler løbende færdselssager, men har nu iværksat en intensiv indsats, hvor vi massebooker færdselssager en gang om ugen.

Ordningen får fuld virkning fra årsskiftet,« siger hun og tilføjer, at planen er at beramme flere sager, end dommerne i princippet kan nå.

»Ofte dukker folk ikke op til retsmøderne, så vi har sat ekstra mange sager i dommernes kalendere.« Chefanklager hos Østjyllands Politi, [Chefanklageren], er meget tilfreds med rettens initiativ.

Hun forklarer, at man også hos anklagemyndigheden har været bagud i behandlingen af færdselssager, og at der derfor har været iværksat overarbejde i foråret, og mere følger i efteråret for at nedbringe antallet af ubehandlede sager.

»Straffesagskæden hænger sammen.

Når man laver noget ét sted, skal næste led være klar til at modtage det.

Så når vi laver en ekstra indsats, er retten også nødt til at lave ekstra indsats, ellers giver det ikke mening,« siger [Chefanklageren], som påpeger, at retshåndhævelse også handler om at afslutte sager så hurtigt som muligt, så folk mærker en konsekvens af deres handlinger.

”

Efter forsideartiklen er der denne henvisning til artiklerne inde i avisen

”»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«”

”Tiltale: 26-årig kørte over for rødt 10 gange og 151 km/t på ringvejen” på side

AARHUS, side 6-7”

Den påklagede artikel ”»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«” blev bragt i samme avis side 6.

Artiklen blev samme dag bragt på jyllands-posten.dk, hvor den er tilgængelig i sin helhed for læsere uden abonnement.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Politiassistenten] jagter trafiksyndere, men mangler redskaber til at stoppe de værste bilister.

Politiets anklagemyndighed kalder det en fejl, at det har taget ca. to år at hive en mand i retten for 19 trafikforseelser.

”

Af artiklen fremgår

”Selv om politiet gang på gang kan snuppe den samme trafiksynder i at køre for stærkt eller se stort på det røde lys, kan de blive ved med at sprede skræk på vejene.

Det konstaterer politiassistent [Politiassistenten], der gennem 15 år har kørt i Østjyllands Politis såkaldte "snigerbiler" - specialbyggede, lynhurtige biler med videokameraer - som færdselspolitiet bruger til at fange vanvidsbilister.

»Vores systemer er ikke gearede til dem, der misbruger det.

Det kan ikke være rigtigt, at man har 14 klip og fem sager til en frakendelse af kørekortet inden for halvandet til to år og så stadig kører bil.

Vi skriger efter en hurtigere konsekvens i forhold til at miste kørekortet, fordi det virker,« siger [Politiassistenten].

Han vidnede fredag mod den 26-årige [Klagers forbogstaver], der er tiltalt for 19 overtrædelser af færdselsloven siden juli 2016.

Ifølge politiassistenten kører flere af [Klagers forbogstaver]'s typer rundt i Aarhus, men han går for at være den værste.

»Jeg frygter, at han en dag holder i siden af en andens bil, og de pårørende finder ud af, at manden har kørt som en tosse i tre-fire år og spørger, hvorfor myndighederne ikke har stoppet ham.

Så føler jeg, at vi egentligt har gjort det, vi skal, men at jeg er en del af et system, der har svigtet,« siger [Politiassistenten].

Færdselsbetjenten efterlyser, at politiet får mulighed for administrativt at inddrage folks kørekort i visse tilfælde, i stedet for at ubetingede frakendelser altid skal i retten.

Han peger også på, at retten skal være bedre til at håndtere fartsyndere, som bevidst forsøger at forhale processen ved at blive væk, melde sig syge og skifte forsvarer.

»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad, indtil dommeren slår i bordet, og der går lang tid.

Jeg vil ikke blive overrasket over, hvis han stadigvæk har kørekort om et år, for han kan anke til landsretten,« lyder det fra [Politiassistenten].

Et sjældent eksempel

Hos Østjyllands Politi nikker [Anklageren], der er specialkonsulent og udelukkende beskæftiger sig med færdselssager, til, at det ville være et godt værktøj, hvis politiet kunne tage kørekortet fra de værste trafiksyndere.

[Anklageren] er anklager i sagen mod [Klagers forbogstaver], der bl.

a.

er tiltalt for gentagne gange at have kørt over for rødt lys og at have kørt over dobbelt så stærkt som det tilladte på Edwin Rahrs Vej og Viby Ringvej.

»Det er sjældent, at vi ser den samme person være så ligeglad med basale regler og færdselsloven,« konstaterer [Anklageren].

[På tidspunktet for klagens indgivelse fremgik der i netartiklen her et link med teksten ”Tiltale: 26-årig kørt over for rødt ni gange og 151 km/t.

på ringvej” .

Linket fremgår nu nedenfor, Pressenævnet ]

På fredagens retsmøde luftede anklageren sine tanker om straffens størrelsesorden.

Han havde lavet en oplistning, der viste, at hvis [Klagers forbogstaver] bliver dømt for alle forseelserne, vil det samlet set kunne resultere i en bøde på 40.000 kr. og en ubetinget frakendelse af kørekortet i 4,5 år.

[I netartiklen fremgår herefter følgende tekstboks

”LÆS OGSÅ

26-årig tiltalt for vanvidskørsel kunne ikke huske meget i retten: Det kunne 10 fremmødte betjente til gengæld”

Teksten udgør et link til artiklen ”»Jeg kan huske, at jeg blev taget for måske et lyskryds«”, Pressenævnet ]

Ifølge [Anklageren] skal man »være påvirket af alkohol eller stoffer og være skyld i færdselsuheld, hvor folk kommer alvorligt til skade eller dør« for at miste kørekortet for altid og komme i fængsel for vanvidskørsel.

Men hvis [Klagers forbogstaver] ender med en ubetinget frakendelse af kørekortet, vil politiet kunne konfiskere den 26-åriges bil, hvis han kører i den under frakendelsestiden.

Der er sket en fejl

Sagen mod [Klagers forbogstaver] består af 19 forhold, der alle er trafikforseelser.

Det første forhold var et sammenstød med en anden bilist i Tilst den 21. juli 2015, hvor den 26-årige ikke overholdt sin vigepligt.

Året efter fik han ifølge anklageskriftet et klip for at køre over for rødt lys på Hasle Ringvej, og den 2. december 2016 blev manden taget for at køre 121 km/t.

på Edwin Rahrs Vej, hvor der må køres 60 km/t., hvilket kan udløse en ubetinget frakendelse af kørekortet.

[På tidspunktet for klagens indgivelse var der i netartiklen her indsat et link med teksten ”Retten i Aarhus booker masser af tider til vejens værste syndere” .

Linket fremgår nu nedenfor, Pressenævnet ]

Alligevel sendte Østjyllands Politi først sagen mod den 26-årige videre til Retten i Aarhus den 27. februar i år.

Og det er en fejl, erkender chefanklager hos Østjyllands Politi, [Chefanklageren].

[I netartiklen fremgår herefter følgende tekstboks

”LÆS OGSÅ

Retten i Aarhus booker masser af tider til vejens værste syndere”

Teksten udgør et link til at artiklen ”Retten dedikerer tid til vej-syndere” , Pressenævnet ]

[…]”

Til artiklen var øverst i højre side et billede med en politibetjent, der står foroverbøjet og taler ind ad en bilrude.

Billedet havde denne undertekst

”[Politiassistenten], politiassistent i færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi efterlyser en hurtigere konsekvens for de fartsynere, han og kollegerne igen og igen tager for at køre for stærkt og over for rødt lys.

”

Under billedet var indsat en faktaboks med overskriften ”SÅDAN MISTER DU KØREKORTET” og denne tekst

”Bilister kan blive frakendt kørekortet betinget eller ubetinget.

Sager om en ubetinget frakendelse skal som udgangspunkt afgøres i retten.

En betinget frakendelse sker, hvis bilister: -Får tre klip i kørekortet inden fortre år eller får to klip, hvis man har fået kørekortet inden for de seneste tre år, kører mere end 60 pct. for stærkt, kører mere end 40 pct. for stærkt ved et vejarbejde eller kører spirituskørsel med en promille på 0,5-1,2 promille.

En ubetinget frakendelse sker, hvis bilister: -Får frakendt kørekortet betinget to gange inden for tre år, kører over 100 pct. for stærkt, kører spirituskørsel med over 1,2 promille, kører groft uforsvarligt eller hasarderet eller kører med trafikfarlige stoffer i blodet f.

eks.

amfetamin eller kokain.

”

På avisens side 7 bragte Jyllands-Posten samme dag artiklen ” Tiltale : 26-årig kørte over for rødt 10 gange og 151 km/ t .

på ringvej ”.

Artiklen blev samme dag, den 29. september 2018, bragt på jyllands-posten.dk under overskriften ”Jeg kan huske, at jeg blev taget for måske et lyskryds” .

Artiklen i netavisen er låst bag en betalingsmur.

For læsere uden abonnement er det muligt at se artiklens underrubrik, samt de første syv linjer af artiklen.

Artiklen har følgende underrubrik

”En række færdselsbetjente vidnede fredag i Retten i Aarhus mod en 26-årig gammel kending, som nægtede sig skyldig i de 19 forhold, han var tiltalt for.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Gennemgangen af tiltalen for vanvidskørsel, at køre over for rødt lys adskillige gange og de andre i alt 19 brud på færdselsloven tog godt 40 minutter.

Efterfølgende var 10 betjente indkaldt til at vidne.

Og siden politiet afleverede anklageskriftet til retten i februar, havde sagen haft vokseværk med nye forseelser i fire tillægsanklageskrifter.

Det var en omfattende sag, som blev ført ved Retten i Aarhus fredag formiddag mod en 26-årig mand fra Brabrand.

Ifølge JP Aarhus' oplysninger er trafiksynderen tidligere i år blevet idømt bødestraf for 10 overtrædelser af færdselsloven.

Inden sagens 19 forhold blev ridset op, tog forsvarer Peter Secher ordet: »Det kan siges ret simpelt: Han nægter sig skyldig i alle forhold.« Under anklager [Anklageren]s, Østjyllands Politi, oprulning af sagen og vidnernes forklaringer kæmpede den 26-årige [Klagers forbogstaver] med at holde sig vågen.

Den tætklippede [Klagers forbogstaver], der i lang tid sad iført sin mørkeblå dynejakke og sorte joggingbukser og sneakers, gabte ofte og hvilede sin pande mod bordet.

Han kunne høre, at han var tiltalt for 10 gange at være blevet taget for at have kørt over for rødt lys.

Ligesom han var blevet noteret for at køre vanvidskørsel, 100 pct.

over den tilladte fartgrænse, hvilket udløser en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Det skete den 2. december 2016 på Edwin Rahrs Vej, hvor [Klagers forbogstaver] blev målt til at køre 121 km/t.

på en strækning, hvor der må køres 60 km/t.

Den 30. januar 2018 var speederfoden igen for ivrig, da han kørte ad Viby Ringvej med 151 km/t.

Forholdene var fra sommeren 2015 til sommeren 2018.

Den 26-årige havde svært ved at huske forseelserne, hvoraf hovedparten skulle være sket i en hvid BMW.

Det kunne betjentene, der vidnede derimod.

Og de efterlod ingen tvivl om, at [Klagers forbogstaver] var en gammel kending.

Når betjentene blev spurgt, hvem der havde ført bilen, de var sat efter, pegede de over på den 26-årige.

En betjent, der lavede fartkontrol med laserpistol på Edwin Rahrs Vej i december 2016, fortalte, at han og kollegaerne nåede at se, hvem det var, der bragede forbi dobbelt så hurtigt som den tilladte hastighed.

»Vi kender bilen, og der bliver faktisk råbt, at det er [Klagers forbogstaver],« forklarede han.

En anden betjent beskrev, hvordan han og en kollega havde snuppet [Klagers forbogstaver] på motorvej E45 mod nord, hvor han blev målt til at køre 175 km/t.

»Der var en munter stemning, fordi jeg havde talt med ham en uge forinden, hvor han havde kørt næsten lige så stærkt inde i Aarhus.«.

Et sygt barn

I flere af de tilfælde, hvor [Klagers forbogstaver] var blevet målt til at køre alt for stærkt, spurgte hans forsvarer ind til, hvordan færdselsbetjentene havde lavet kontrolmålinger og sikret sig, at måleudstyret virkede korrekt.

Mens hverken forsvareren eller den tiltalte havde mange kommentarer til rækken af forhold om kørsel over for rødt lys.

For eksempel blev [Klagers forbogstaver] den 7. september 2017 snuppet for at køre over for rødt lys i to kryds, Hjortensgade/ Vesterbrogade og Vesterbro Torv/ Vesterport.

»Jeg kan huske, at jeg blev taget for måske et lyskryds, men hvor mit barn var sygt,« sagde [Klagers forbogstaver].

Et sygt barn var også den forklaring, han havde givet, da han blev taget, fortalte politiassistenten, som standsede ham, i retten.

Her beskrev betjenten, at [Klagers forbogstaver]'s kørsel tvang en anden bilist til at bremse op, og at politiet satte efter ham: »Da vi ser, at det er det andet røde lys, han kører over for, skal vi have bilen bragt til standsning, før det går galt.« En anden af de 10 gange, den 26-årige er tiltalt for at køre over for rødt lys, frafaldt anklageren anklagen, efter at en politiassistent over for retten viste den video, han havde optaget i en særlig videobil, som han i marts i år satte efter [Klagers forbogstaver] i på Edwin Rahrs Vej.

Den 26-årige er også tiltalt for at have kørt ud fra ubetinget vigepligt og stødt sammen med en anden bil, tale i mobiltelefon og overhale højre om.

Sagen nåede ikke at blive afsluttet på de tre afsatte timer fredag, da der skal føres tre vidner i [Klagers forbogstaver]'s seneste fem forhold.

Der er endnu ikke sat dato på fortsættelsen.

Uden at lægge sig fast på, hvilken straf han går efter, løftede anklager [Anklageren] dog lidt af sløret over for forsvareren og dommer [Dommeren].

Han gav dem sin oplistning, der viser, at forseelserne samlet set kan resultere i en bøde på 40.000 kr. og en ubetinget frakendelse af kørekortet i 4,5 år.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 15. november 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen anført, at udtalelserne i artiklen er skadelige og krænkende.

Dette gælder særligt, når der er tale om oplysninger om en verserende straffesag, hvor det følger af de vejledende regler for god presseskik, at en retsreportage bør være objektiv på ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten.

Under en verserende straffesag burde der have været udvist et særligt hensyn og tilstræbt et forsøg på at få tilkendegivelser fra begge parter i sagen, men hverken klager eller hans forsvarer er blevet hørt, forinden Jyllands Posten viderebragte artiklen, hvilket er i strid med reglerne for god presseskik, jf. punkterne A.

3 og A.

4.

[Klager] har endvidere henvist til, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det således klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.

5.

Udtalelserne i artiklen giver bevidst et indtryk af, at [Klager] er skyldig, førend der er afsagt dom i sagen, og det fremgår ikke af artiklen, hvorvidt han har erklæret sig skyldig eller ej.

Det er derfor i strid med de presseetiske reglers pkt. C.

5 at viderebringe disse udsagn

”[…]

Ifølge politiassistenten kører flere af [Klagers forbogstaver]’s typer rundt i Aarhus, men han går for at være den værste.

[…]

»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«

[…]

»Det er sjældent, at vi ser den samme person være så ligeglad med basale regler og færdselsloven«

[…]”

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at klagen over artiklen ”»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«” , der blev bragt på side 6, skal ses i sammenhæng med artiklen ”Retten dedikerer tid til vej-syndere ”, som Jyllands-Posten bragte i JP Aarhus samme dag som tophistorie på forsiden.

Forsideartiklen handler primært om problemer med lange sagsbehandlingstider ved Retten i Aarhus og nævner en passant klagerens sag, som har været under behandling i syv måneder inden første retsmøde.

Klagen skal endvidere ses i sammenhæng med artiklen ”Tiltale: 26-årig kørte over for rødt 10 gange og 151 km/t på ringvej” bragt på opslagets side 7, og som er et traditionelt retsreferat, hvor begge parters synspunkter loyalt refereres.

Af rubrikken fremgår, at det drejer sig om en tiltale, altså ikke en dom, af underrubrikken fremgår, at tiltalte nægter sig skyldig, og klagers advokat er citeret for kort at meddele: ”Det kan siges ret simpelt: Han nægter sig skyldig i alle forhold.

”

Artiklen, som der klages over, er således en reportage om de generelle problemer med dels talrige og gentagne overtrædelser af færdselsloven, dels at sagsbehandlingstiderne er så lange, at sigtede og tiltalte ikke kan nå at få deres sager behandlet ved retten, inden de begår nye og tilsvarende overtrædelser.

Kilderne til den påklagede artikel er en politiassistent og en anklager, der bruger klager som et aktuelt eksempel.

De afhørte politividner citeres loyalt og korrekt, og i alle tre artikler er klageren i overensstemmelse med Jyllands-Postens etiske regler anonymiseret og omtales konsekvent som [Klagers forbogstaver].

Såfremt der citeres korrekt og loyalt, hvad der er sagt og passeret i retssalen, har man levet op til de vejledende presseetiske regler for korrekt retsreportage, uden at den tiltalte er spurgt, om han er enig i de belastende udsagn, der er fremført i anklageskriftet og under retssagen.

Jyllands-Posten har afslutningsvis anført, at både forsideartiklen, retsreportagen og den generelle artikel om politiets og anklagemyndighedens frustration over de lange sagsbehandlingstider hver for sig og samlet udgør en korrekt og i enhver henseende uangribelig journalistisk dækning af et sagsområde illustreret ved bl.a. en aktuel færdselssag.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at der i artiklen ”»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«” er bragt krænkende og skadelige udsagn, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen, samt at den i artiklen indeholdte retsreportage ikke er objektiv, da han bliver fremstillet som skyldig forud for domsafsigelsen.

[Klager] har i den forbindelse også klaget over, at det ikke fremgår af den påklagede artikel, hvorvidt han i den omtalte sag har erklæret sig skyldig eller ej.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

Det følger videre, at de under A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, og at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.

1, C.

3 og C.

5.

[Klager] har klaget over følgende udsagn

”[…]

Ifølge politiassistenten kører flere af [Klagers forbogstaver]’s typer rundt i Aarhus, men han går for at være den værste.

[…]

»Om han så får 20 klip, er han fuldstændig ligeglad«

[…]

»Det er sjældent, at vi ser den samme person være så ligeglad med basale regler og færdselsloven«

[…]”

Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at de påklagede udsagn fremstår som kilderne [Politiassistenten] og [Anklageren]s subjektive vurderinger afgivet under et interview med avisen.

Udsagnene ses endvidere at indeholde en stillingtagen til skyldsspørgsmålet i den omtalte sag.

[Klager] er imidlertid alene omtalt med sine forbogstaver, ligesom det fremgår af artiklen, at han er under tiltale.

I den trykte avis fremgår det af omtalen i de øvrige artikler, som er bragt i sammenhæng med den påklagede artikel, at [Klager] nægter sig skyldig.

I netavisen er der i den påklagede artikel indsat links til omtalen i de øvrige artikler, hvoraf én af disse er låst bag en betalingsmur.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis [Klager]s stillingtagen til skyldsspørgsmålet også havde fremgået af den påklagede artikel i netavisen, da denne artikel ikke på samme måde som i den trykte avis er bragt i sammenhæng med den øvrige omtale i sagen.

Da [Klager], som anført ovenfor, ikke er identificeret i artiklen, finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af de nævnte citater.

Afgjort den 21. maj 2019