Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0199

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0199

Ej kritik af Berlingske for kritisk artikel

Et informationscenter klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde bragt en kritisk artikel med en formulering om, at centeret ”henviser til” en kontroversiel bog om kræft.

Centeret mente, at der er tale om ukorrekte oplysninger, idet de hverken anbefaler eller henviser til litteratur.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for den anvendte formulering, idet bogen fremgik af en liste på informationscenterets hjemmeside over ”bøger, som på hver sin måde, er relevante for kræftramte og pårørende”, og formuleringen i øvrigt klart fremstår som Berlingskes subjektive vurdering.

[Informationscenteret] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Offentligt støttet kræftcenter henviser til bog med kontroversielt budskab: ”Kræft er ikke nogen sygdom”” bragt den 19. oktober 2018 på Berlingskes hjemmeside berlingske.dk, idet [Informationscenteret] mener, at god pressekik er tilsidesat.

[Informationscenteret] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

1 Sagsfremstilling

Berlingske bragte den 19. oktober 2018 artiklen ”Offentligt støttet kræftcenter henviser til bog med kontroversielt budskab: ”Kræft er ikke nogen sygdom”” på Berlingskes hjemmeside berlingske.dk med underrubrikken

”Det offentligt finansierede [Informationscenteret] henviser til danske læger, der har været under ”skærpet tilsyn” for deres alternative metoder.

Samtidig anviser centret en bog, hvis hovedpåstand er, at kræft ikke er en sygdom.

Skattekroner bør ikke finansiere den slags, mener eksperter.

”

Af artiklen fremgik følgende

”Det offentligt støttede [Informationscenteret] i [Byen] informerer kræftpatienter om alternative behandlingsformer.

Men ifølge eksperter giver centret problematiske anbefalinger.

På centrets hjemmeside henvises til i alt 14 privatpraktiserende læger med ”alternative former for behandlingstilbud” til kræftpatienter.

I to tilfælde har de anbefalede læger været under skærpet tilsyn for netop deres alternative metoder, viser en aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge [Overlæge 1], overlæge og formand for interesseorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber, er det i sig selv problematisk, at et offentligt støttet center henviser til behandling, der ikke er alment anerkendt i sygehusvæsenet.

”Når man begynder at anbefale patienter at opsøge nogle bestemte alternative læger, står man jo på mål for den samlede pakke.

Og så ser det da ikke specielt heldigt ud, når to af lægerne har været involveret i den slags sager,” siger han.

Kritikken af de to læger handler ikke om deres kræftbehandlinger, men om deres alternative metoder.

Det rejser et principielt spørgsmål om, hvor langt offentligt støttede rådgivningscentre bør gå inden for alternativ behandling.

”Bizart”

Rådgivningscentret henviser til og præsenterer i en tekst bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom – det er en overlevelsesmekanisme”.

Her fremgår det blandt andet, at ”den, der finder formål og mening med en kræftsygdom, vil også finde en måde at kurere den på”.

[Overlæge 1] kalder det ”bizart, at der skal bruges skattekroner på noget, som dybest set er misinformation”.

”Kræft skyldes celleforandringer, hvor kræftceller taber deres normale regulering.

Det kan man altså ikke skabe direkte ud af negative tanker eller kurere med positive tanker.

Man prøver at omfavne det alternative, men kommer til at sluge hele pakken,” siger [Overlæge 1].

Det fremgår også af bogen, at hvis ens ”læge siger, at kemoterapi er din bedste chance for at overleve, vil du vide, at lægen lyver eller slet og ret er dårligt informeret”.

Centret vejleder kræftpatienter, der bevæger sig ud i skoven af alternative behandlere.

Samtidig vil centret også ”medvirke til, at patienten bevarer kontakten til læge og sygehus, uanset at patienten vælger alternative behandlingsmetoder”.

[Informationscenteret] er det ”eneste offentlige sted, hvor kræftramte kan gå hen, når patienterne føler sig afvist af lægen,” siger [Lederen], daglig leder af centret og uddannet sygeplejerske.

”Vi er sat i verden for, at folk for Guds skyld ikke bliver forført til at tro, at personer ved håndspålæggelse kan blive kureret for kræft, for det kan man ikke.

Jeg mener, at det er en offentlig opgave at hjælpe kræftpatienter i et forvirrende marked af alternative behandlere,” siger hun.

”Skal vi så gemme det for dem?

”

Netop derfor er der ikke nævnt nogen alternative behandlere på centrets hjemmeside, men kun alternative uddannede læger, ”som der føres streng kontrol med”, forklarer hun.

Samtidig skal de nævnte læger og bøger ikke ses som anbefalinger, men som en oplysning om mulighederne, siger [Lederen].

”Vi vil gerne vise folk, at vi godt ved, at de her bøger og muligheder eksisterer.

Mennesker er jo intelligente væsener, der ikke bare æder alt råt.

Meget litteratur på vores hjemmeside siger jo det diametralt modsatte af den her bog.

”

Kritikere mener, at bogen er problematisk?

”Folk finder de her ting.

Skal vi så gemme det for dem?

”

Region: ”En klokkeklar fejl”

Rigtigt mange kræftpatienter og pårørende efterspørger viden om alternativ behandling, siger [Overlæge 2], overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.

Derfor mener han, at læger bør blive bedre til at møde patienterne med åbenhed.

Han mener derimod ikke, at et offentligt støttet center bør henvise til læger med alternative metoder eller en bog med decideret uvidenskabeligt indhold.

”Det bidrager til usikkerhed hos patienterne og en farlig polarisering af sundhedsvæsenet.

Rådgivning må jo bygge på de almindelige kriterier, som vi bruger i sundhedsvæsenet, når der er offentlige penge involveret.

Det bliver en uheldig sammenblanding, når man anbefaler den slags ting,” siger [Overlæge 2].

[Lederen] forklarer, at den tidligere leder lagde bogen og listen med lægerne op på hjemmesiden.

Efter Berlingskes henvendelse har centret fjernet den omtalte bog samt listen over alternative læger, fordi centret ikke var opmærksomt på, at det kunne ”tolkes som en anbefaling”.

Region Midtjylland oplyser, at man allerede inden denne konkrete sag havde besluttet at droppe støtten til rådgivningscentret fra 2019 som en del af budgetforhandlingerne.

”De her oplysninger bekræfter mig i, at vi har truffet den rigtige beslutning om ikke at støtte centret fremover.

Det er en klokkeklar fejl, at vi har støttet det i så mange år.

Vi skal ikke i offentligt regi henvise til alternativer, som ikke stemmer overens med sundhedsvæsenets anbefalinger,” siger [Regionsrådsformanden], regionsrådsformand i Region Midtjylland.

[Informationscenteret] er blevet støttet med 532.000 kroner årligt af Region Midtjylland.

”

Til artiklen er der indsat et billede, hvor blandt andet forsiden af bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom” ses.

Til billedet er følgende billedtekst indsat

”I bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom” lyder det blandt andet, at kemoterapi ”praktisk talt bliver anvendt til folkemord”.

Illustration: [Person 1]”

[Informationscenteret]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. oktober 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Informationscenteret]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information

[Informationscenteret] har oplyst, at centerleder, [Lederen], blev kontaktet af Berlingskes journalist, der ønskede at vide, hvorvidt [Informationscenteret] anbefaler bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom”.

[Lederen] oplyste til Berlingskes journalist, at ”[Informationscenteret] ALDRIG anbefaler, anviser eller henviser, og ordene ikke er at finde på vores hjemmeside, og der er ORD som vi ikke bruger”.

[Informationscenteret] har anført, at disse ord alligevel bliver brugt i artiklen med overskriften ”Offentligt støttet kræftcenter henviser til bog med kontroversielt budskab: ”Kræft er ikke nogen sygdom”” .

Ordene bliver desuden brugt som omdrejningspunkt og som grundlag for at indhente ekspertudtalelser samt for et interview med regionsrådsformand [Regionsrådsformanden].

[Informationscenteret] hverken anbefaler eller henviser til bøger eller læger, men bogen var udelukkende nævnt på [Informationscenteret]s hjemmeside som oplysninger til videre drøftelse og dialog med [Informationscenteret]s rådgivere, som alle er garvede sygeplejersker.

[Informationscenteret] har anført, at artiklen allerede var skrevet, da Berlingske rettede henvendelse til [Informationscenteret]s leder.

Journalisten skulle bare lige have bekræftet, at [Informationscenteret] anbefaler eller henviser – men journalisten fik aldrig bekræftet dette.

Artiklen indeholder en udtalelse fra [Regionsrådsformanden] om at lukke [Informations-centeret].

Det er en artikel, der er lavet med det eneste formål at stille [Informationscenteret] i et dårligt lys.

2.2 Berlingskes synspunkter

God presseskik

Korrekt information

Berlingske har anført, at [Informationscenteret] er et offentligt finansieret center, hvis ageren har væsentlig samfundsmæssig interesse, og at [Informationscenteret] må tåle kritisk journalistisk og debat om deres virke.

Den påklagede artikel handler om, at det offentligt finansierede center [Informations-centeret] linker til en bog og en række alternative behandlere.

Den omtalte bog argumenterer for, at kræft ikke er en sygdom, og at man ikke skal stole på sin læge, hvis denne informerer om, at kemoterapi er den bedste behandlingsmetode.

[Informationscenteret] har desuden henvist til 14 forskellige privatpraktiserende læger, som anbefaler alternativ behandling.

To af de 14 læger har været under skærpet tilsyn for deres metoder, hvilket ikke anfægtes af [Informationscenteret] i klagen til Pressenævnet.

Klagen fra [Informationscenteret] handler om, hvorvidt det at linke til en bog og de 14 behandlere i Berlingskes journalistiske bearbejdning må omtales som ”henvise til” eller ”anbefale”.

Berlingske har ved valget af de konkrete verber ”henvise” og ”anbefale” lagt vægt på, at kilder til artiklen har haft mulighed for at gennemgå [Informationscenteret]s konkrete links til bogen og behandlerne, og kilderne har netop opfattet dem som en klar anbefaling og henvisning, hvilket fremgår af artiklen.

Som overskrift for de pågældende links anvender [Informationscenteret] selv betegnelsen ”Find behandling”, hvilket vil sige, at [Informationscenteret] eksplicit angiver de alternative behandlingsmuligheder som en mulighed for at blive behandlet for en sygdom.

[Informationscenteret] har oplyst over for Pressenævnet, at linkene skulle ses som en ”oplysninger til videre drøftelse/dialog med [Informationscenteret]s rådgivere” – altså at målgruppen var intern.

Dette stod netop ikke ved [Informationscenteret]s introduktion, som i stedet gav indtryk af, at målgruppen var ekstern.

[Informationscenteret] anvender selv formuleringen ”her finder du en række bøger, som på hver sin måde, er relevante for kræftramte og pårørende”.

Berlingske har henvist til screenprint af [Informationscenteret]s hjemmeside, hvoraf formuleringen fremgår.

Formuleringen er efterfølgende fjernet fra [Informationscenteret]s hjemmeside.

Det vil altså sige, at [Informationscenteret] over for kræftramte ønskede at omtale linkene som ”relevante”, men over for Pressenævnet nu argumenterer for, at [Informationscenteret] ikke har ”henvist” til den pågældende litteratur, og at målgruppen var intern.

Lederen af [Informationscenteret] er i artiklen citeret for, at bogen og lægerne ikke skal ses som anbefalinger, men som en oplysning om patienters muligheder, hvilket fremgår af følgende citat: ”Vi vil gerne vise folk, at vi godt ved, at de her bøger og muligheder eksisterer”.

Lederen af [Informationscenteret] har fået sit citat til godkendelse og godkendt det.

Efter Berlingskes henvendelse har [Informationscenteret] selv fjernet den omtalte bog og listen med læger fra centerets hjemmeside med den begrundelse, at centeret ikke var klar over, at linkene kunne tolkes som en anbefaling, hvilket også fremgår af artiklen.

[Informationscenteret] har således selv anerkendt præmissen om, at linkene kunne tolkes som en henvisning til eller anbefaling af de pågældende læger og bøger.

Staten har betalt mere end 500.000 kroner om året til [Informationscenteret].

Formålet med centeret er ifølge [Informationscenteret]s egen definition at ”informere og rådgive kræftramte og pårørende om alternative/komplementære behandlingsformer i forbindelse med kræft”.

Der findes talrige læger i Danmark og formentlig flere tusinde bøger om kræft.

[Informationscenteret] håndplukker et lille udvalg og linker til dem på deres hjemmeside – direkte henvendt til kræftramte – under overskriften: ”Find behandler” og samtidig forklarer om sig selv, at [Informationscenteret] er sat i verden for at informere og rådgive kræftramte, hvorfor det er svært, at tolke de håndplukkede links som andet end en henvisning.

Afslutningsvis har Berlingske refereret til definitionen på ”at henvise” på ordnet.dk

”gøre nogen opmærksom på at vedkommende kan søge (yderligere) oplysninger eller få noget bekræftet i en bestemt skriftlig kilde, hos en bestemt person eller i et bestemt forhold”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

Korrekt information

[Informationscenteret] har klaget over, at artiklen ”Offentligt støttet kræftcenter henviser til bog med kontroversielt budskab: ”Kræft er ikke nogen sygdom”” indeholder ukorrekte oplysninger.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

[Informationscenteret] har klaget over Berlingskes brug af formuleringen ”at henvise”, der fremgår både af artiklens overskrift og underrubrik samt går igen flere steder i artiklens brødtekst, hvoraf det blandt andet fremgår, at

”På centrets hjemmeside henvises til i alt 14 privatpraktiserende læger med ”alternative former for behandlingstilbud” til kræftpatienter.

I to tilfælde har de anbefalede læger været under skærpet tilsyn for netop deres alternative metoder, viser en aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

”

Og

”Rådgivningscentret henviser til og præsenterer i en tekst bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom – det er en overlevelsesmekanisme”.

Her fremgår det blandt andet, at ”den, der finder formål og mening med en kræftsygdom, vil også finde en måde at kurere den på”.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at der på tidspunktet, hvor artiklen blev bragt, af [Informationscenteret]s hjemmeside [Informationscenteret].

dk under punktet ”find behandling – alternative læger” fremgik en liste med privatpraktiserende læger.

Under punkter ”bøger” var der oplistet en række forskellige bøger.

Indledningsvis var følgende angivet

”Her finder du en række bøger, som på hver sin måde, er relevant for kræftramte og pårørende”.

Pressenævnet finder, at formuleringen ”at henvise”, der fremgår i forskellige sammenhænge både i artiklens overskrift, underrubrik og brødtekst, klart fremstår som Berlingskes subjektive vurdering af, hvad det var [Informationscenteret] gjorde, da [Informations-centeret] på deres hjemmeside linkede til en liste af privatpraktiserende læger, samt under formuleringen ”her finder du en række bøger, som på hver sin måde, er relevante for kræftramte og pårørende” angav en række bøger.

Nævnet finder endvidere, at formuleringen har grundlag i de faktiske oplysninger og links på [Informationscenteret]’s hjemmeside.

Der er derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at anvende formuleringen.

Afgjort den 21. maj 2019