Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - øvrige

J.nr. 18-61842

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hans oldemor havde mistet sin slægts våbenskjold .

Mandens oldemor, som var af adelig slægt, giftede sig i 1880’erne med en borgerlig, og hun mistede derved retten til slægtens våbenskjold.

Nævnet havde ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmålet, da den påståede forskelsbehandling fandt sted før ligestillingsloven trådte i kraft.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers oldemor mistede sin slægts våbenskjold .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Klagers oldemor, som var af adelig slægt, giftede sig i 1880’erne med en borgerlig, og mistede derved retten til slægtens våbenskjold.

Klager rejste den 23. marts 2017 en sag mod indklagede ved Ligebehandlingsnævnet, da han ønskede at føre sin oldemors våbenskjold som sit.

Den 23. maj 2017 oplyste klager, at han trak klagen tilbage, da der var udsigt til at finde en mindelig løsning.

Den 14. september 2019 indbragte klager sagen på ny for Ligebehandlingsnævnet, da der ikke var indgået forlig mellem parterne.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn.

Klager nedstammer fra en adelig slægt.

Da der i stamtavlen forekommer to kvindelige aner, udelukker det ifølge den traditionelle heraldik (læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde) arv af våben.

Da klagers oldemor giftede sig "under sin stand" i 1880’erne, mistede hun efter datidens regler retten til slægtens våbenskjold.

Det er klagers opfattelse, at dette er et forældet kvindesyn.

Klager ønsker at føre sin oldemors våbenskjold som sit, og mener ikke, at hans slægt på sin mors, mormors og oldemors side skal forfordeles i spørgsmålet om arv af våbenskjold.

I arvelovgivningen gøres ingen forskel på mænd og kvinder, og klager ønsker derfor, at nævnet tager principiel stilling til, om kvinder i en slægts historie per definition er mindre værd end mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligestillingsloven trådte i kraft den 1. juni 2000, og gælder for forhold, der har fundet sted fra den 1. juni 2000 og frem.

Den påståede forskelsbehandling fandt ifølge sagens oplysninger sted i 1880’erne, da klagers oldemor i forbindelse med indgåelse af ægteskab mistede retten slægtens våbenskjold.

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til det rejste spørgsmål, der angår forhold fra før loven fandt anvendelse.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af den indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<18-61842>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 24, om ikrafttrædelse