Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0177

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0177

Jyllands-Posten får ikke kritik af omtale på temaside

Jyllands-Posten havde fra 2014 til 2018 bragt over 100 artikler vedrørende regnskabsmæssige problemer i en større dansk virksomhed.

Virksomhedens stifter klagede til Pressenævnet over en artikel vedrørende virksomheden bragt i juli 2018, som han mente var i strid med god presseskik, og som han ønskede genmæle over for.

Stifteren klagede også over en tekstboks på en temaside på jyllands-posten.dk, hvor Jyllands-Posten havde samlet sine artikler om virksomheden.

Stifteren ønskede, at Pressenævnet vurderede klagen i lyset af Jyllands-Postens samlede omtale af virksomheden, som stifteren mente udgjorde en pressehetz.

[Klager] ved advokat Jakob Fastrup har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om” , bragt den 25. juli 2018 i Jyllands-Posten, samt en tekstboks, som fremgår på https://jyllands-posten.dk/topic/[Virksomheden]/, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har også anmodet om genmæle.

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt ukorrekte og økonomisk skadelige oplysninger om ham.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 4. juli 2018, 11. juli 2018 og 25. juli 2018 indrykkede [Klager] i alt tre annoncer i Jyllands-Posten, som var formuleret som åbne breve til Jyllands-Postens chefredaktør.

I de åbne breve gik [Klager] i rette med Jyllands-Postens dækning af [Virksomheden]-sagen.

På de samme datoer, som [Klager]s annoncer blev bragt, besvarede Jyllands-Posten kritikken i offentliggjorte artikler.

Af artiklen ”Jyllands-Postens varedeklaration gælder skam stadig” , som blev bragt den 4. juli 2018, fremgår blandt andet

” [Virksomheden]s stifter og tidligere storaktionær, [Klager], har i annoncen på foregående side fremsat en række kritikpunkter af Jyllands-Postens journalistik.

Dette er avisens svar på [Klager]s kritik.

Siden 2014 har Jyllands-Posten dækket sagen om kollapset i [Virksomheden].

Dækningen har omfattet over hundrede artikler, hvor vi redaktionelt har behandlet talrige aspekter og konsekvenser af sagen, herunder også [Klager]s og pensionskassen PKA’s rolle.

Jyllands-Posten har forholdt sig kritisk til begge parter i sagen.

Når [Klager] alligevel føler, at dækningen har været ensidig, skyldes det muligvis, at han under forløbet som regel ikke har ønsket at tale med avisens journalister.

[Klager] er utallige gange blevet tilbudt et interview, hvilket han konsekvent har afslået, og når Jyllands-Posten har bedt om hans reaktion på oplysninger i aktuelle historier, har han i talrige tilfælde afslået dette eller afbrudt telefonforbindelsen.

I de tilfælde, hvor han har valgt at kommentere oplysningerne, har Jyllands-Posten loyalt videreformidlet hans synspunkter.

[Klager] påpeger bl.a., at avisen mod bedre vidende har skrevet, at regnskaberne i [Virksomheden] var forkerte.

Jyllands-Posten baserer formuleringen på, at [Virksomheden] i 2014 korrigerede flere års regnskaber for ”væsentlige fejl”, der bl.a. bestod i, at avancer havde været bogført for tidligt, og at der var bogført vareforbrug på projekter, som ikke afspejlede faktisk udført arbejde.

Korrektionen betød f.eks., at et bogført overskud i 2012 på 13 mio. kr. i [Virksomhedens underafdeling 1] blev ændret til et underskud på 80 mio. kr. Erhvervsstyrelsen konkluderede året efter i en afgørelse, at revisionen af [Virksomheden]-koncernens 2012-regnskaber var ”behæftet med så omfattende mangler og undladelser, at revisor ikke på det foreliggende grundlag har kunnet afgive en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger”.

Jyllands-Posten har bl.a. afdækket, hvordan [Virksomheden]s revisionsfirma, Deloitte, efterfølgende valgte at betale omkring en halv mia. kr. i et frivilligt forlig.

Erhvervsstyrelsen indbragte den ansvarlige revisor for Revisornævnet, der afgjorde sagen i 2016, og afgørelsen blev omtalt i Jyllands-Posten den 23. juni 2016 under overskriften ”Deloitte-revisor fik bøde på 50.000 kr.”, hvilket netop var resultatet af nævnets afgørelse.

På Finans.dk blev artiklen bragt under overskriften ”Deloitte-revisor kostede sin arbejdsgiver en halv.

mia. kr. – nu har han selv fået en bøde på 50.000 kr.”

Revisornævnet tog ikke stilling til, om regnskabet var rigtigt eller forkert.

Nævnet forholdt sig til, om revisor havde indhentet tilstrækkelig dokumentation for en række poster i [Virksomheden]s regnskaber.

Dette var ikke sket i fire af seks klagepunkter, vurderede nævnet.

Det er korrekt, at myndighederne ved en fejl er blevet bekendt med indholdet af det nævnte interview med [Virksomheden]-ledelsen.

Dette er en enkeltstående fejl, der strider imod Jyllands-Postens principper om, at internt researchmateriale er internt og ikke udleveres til hverken myndigheder eller andre eksterne aktører.

Derimod kan vi klart afvise, at avisens graverchef skulle have udtalt sig om oprindelsen af fortrolige oplysninger, som avisens journalister i forløbet har gravet frem.

[…] ”

Den 11. juli 2018 bragte Jyllands-Posten artiklen ”JP’s fairnessbegreb gælder også i [Virksomheden]-sagen” .

Af artiklen fremgår blandt andet

” […]

Dette er ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren]s svar

Kære [Klager]

Mange tak for dine henvendelser.

Vi diskuterer altid gerne vores journalistik, også når de involverede parter ikke er enige i udkommet af den.

I den konkrete sag bringer vi i dag dit genmæle på side 2 i 1. sektion, fordi vi har udlagt [Virksomheden]s regnskaber som skrupforkerte, hvilket vi ikke har haft belæg for.

[…]

Dette er avisens svar

[…]

[Klager] hævder, at graverchef [Journalisten] i en e-mail den 12. december 2016 konstaterede, at JP som udgangspunkt tillagde PKA og [Virksomheden]s ledelse større troværdighed end ham.

Det er ikke korrekt.

Den pågældende korrespondance omhandlede indholdet i en ny redningsplan for [Virksomheden], som [Klager] ikke var involveret i, da han på dette tidspunkt havde forladt virksomheden.

Derfor skrev [Journalisten] i den omtalte e-mail

»Hvis du kan dokumentere, at det forholder sig anderledes, skriver jeg naturligvis gerne det.

Men umiddelbart vil jeg tillade mig at tillægge PKA og [Virksomheden]s ledelses udsagn større troværdighed end dit, eftersom du slet ikke er en del af virksomheden længere«.

Almindelig kildekritik tilsiger, at de parter, der udarbejder en plan, har større indsigt i planens indhold end en udenforstående part, som [Klager] var i dette tilfælde.

I vort første svar til [Klager] den 4. juli konstaterede vi vedrørende [Virksomheden]s 2012-regnskab, at »Revisornævnet tog ikke stilling til, om regnskabet var rigtigt eller forkert«.

[Klager] anfører korrekt, at Erhvervsstyrelsen under sagen i Revisornævnet anerkendte, at [Virksomheden]s regnskaber skulle laves med udgangspunkt i regnskabsstandarden IAS 38.

Dette er ikke ensbetydende med, at nævnet har taget stilling til regnskabets rigtighed, men at det er aflagt efter den korrekte regnskabsstandard.

Afgørelsen i Revisornævnet blev, at den ansvarlige Deloitte-revisor i [Virksomheden] blev fundet skyldig i at have overtrådt god revisorskik i fire af seks af Erhvervsstyrelsens klagepunkter og idømt en bøde på 50.000 kr.

En række af de forhold, som redaktionen har undersøgt i forløbet, er i denne som i andre sager ikke mundet ud i artikler, da de enten har vist sig at savne relevans for sagen, eller fordi påstande ikke har kunnet verificeres.

”

Af artiklen ”Jyllands-Postens uafhængighed er klippefast” , skrevet af Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør og bragt den 25. juli 2018, fremgår blandt andet

” […]

Først vedrørende genmælet i avisen den 11. juli.

Du kritiserer den form, genmælet har i avisen, hvilket kommer som en overraskelse for mig.

Genmælet er i sin helhed formuleret af dig selv/din advokat som det sig hør og bør for genmæler, og da pressejuraen desuden forbyder medier at bringe kommentarer eller vurderinger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen af et genmæle, er dette bragt helt efter bogen i såvel avisen som på vore elektroniske platforme.

Du anfører desuden, at genmælet skal læses som avisens erkendelse af, at der ikke har været misvisende regnskaber i [Virksomheden], og at fundamentet for en stor del

af avisens artikler dermed er smuldret.

Dette er ikke korrekt.

Jyllands-Posten beklagede i forbindelse med genmælet, at det i en artikel om sagen blev fremstillet som et konstaterbart faktum, at [Virksomheden]s regnskaber var forkerte.

Der er dog – avisen bekendt – ingen myndigheder eller domstole, der har taget stilling til dette, hvorfor vi ikke med en myndighedsafgørelse kan dokumentere, at regnskaberne, som vi skrev i artiklen, var »skrupforkerte«.

Sagens faktuelle forløb er dog, at [Virksomheden] i 2014 i samarbejde med sit revisionsfirma, Deloitte, gennemførte betydelige korrektioner af sine regnskaber flere år tilbage.

Efterfølgende accepterede Deloitte desuden at betale en halv mia. kr. til [Virksomheden]s banker og aktionærer for sin rolle i sagen.

Den Deloitte-partner, der behandlede [Virksomheden], er nu tiltalt for medvirken til bedrageri i det sagskompleks, hvori du er tiltalt for mandatsvig og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Deloitte og [Virksomheden] fastholder fortsat korrektionerne til de omtalte regnskaber.

Du er åbenlyst uenig i korrektionerne, hvilket blev afspejlet i dit genmæle.

Dernæst vedrørende Jyllands-Postens motiver for at bedrive journalistik om [Virksomheden]-sagen.

Du fremstiller som part i sagen entydigt Jyllands-Postens redaktionelle linje som en rød tråd, der udelukkende fremmer dine modstanderes interesser.

Dette er absolut ikke korrekt.

Jyllands-Posten er økonomisk, moralsk og holdningsmæssigt helt og aldeles uafhængig af kilder, virksomheder, politiske partier og myndigheder i alle sammenhænge og også i denne.

Vore dybdeborende journalister har absolut intet motiv for at behandle PKA, [Virksomheden] eller andre i denne sag anderledes, end vi behandler din person, og denne uafhængighed er også afspejlet i såvel research som formidling af [Virksomheden]sagen.

Avisens journalister har i hele forløbet henvendt sig til dig hver gang, de er stødt på informationer, der implicerede dig, og i de tilfælde, hvor du har haft bemærkninger hertil, ud over at beklikke journalisternes professionelle habitus, er disse blevet loyalt refereret.

[…] ”

Den påklagede omtale

Jyllands-Posten bragte den 11. juli 2018 og 25. juli 2018 artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om” .

Af artiklen fremgik

”[Virksomheden] blev i årevis fremhævet som en grøn vækstsucces, der omdannede brugte bildæk til gummigranulat, som kan bruges i kunstgræs og som underlag på eksempelvis legepladser og tennisbaner.

Virksomheden er stiftet af [Klager], og undervejs havde han fået pensionskassen PKA med i ejerkredsen som investor.

[Klager] og PKA var de to største aktionærer, da virksomheden kom i alvorlige vanskeligheder i sommeren 2014.

Det var en whistleblower, der fik virksomhedens revisor, Deloitte, til at iværksætte en undersøgelse af [Virksomheden], og det endte med, at [Virksomheden] korrigerede flere års regnskaber.

Korrektionerne ændrede billedet af virksomhedens økonomi og indtjening markant, og efter at PKA havde købt [Klager] ud af [Virksomheden], blev der iværksat en redningsplan for at holde virksomheden flydende.

Tiltale for mandatsvig

Efterfølgende har det flere gange været fremme, at PKA havde sat omkring 1 mia. kr. til på [Virksomheden].

Også bankerne havde tabt penge, mens Deloitte valgte at indgå et fortroligt forlig på grund af sin rolle i sagen.

Forliget indebar ifølge Jyllands-Postens oplysninger, at revisionsfirmaet betalte en erstatning på omkring 500 mio. kr.

[Klager] har under hele forløbet afvist, at [Virksomheden]s regnskaber var forkerte.

I foråret 2015 valgte [Virksomheden] at politianmelde [Klager] for mandatsvig og bedrageri, hvilket ifølge selskabet selv skete i enighed med PKA og virksomhedens bankforbindelser.

Anmeldelsen førte tidligere i år til, at bagmandspolitiet rejste tiltale for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed for 73 mio. kr. og bedrageri af særlig grov beskaffenhed for 420 mio. kr.

I anklageskriftet hævder bagmandspolitiet, at [Klager] forsøgte at skaffe lån til [Virksomheden] på falske forudsætninger, fordi han i strid med sandheden oplyste, at et mellemværende på 420 mio. kr. var bragt ud af verden.

Derudover beskylder bagmandspolitiet ham for at have brugt 73 mio. kr. af [Virksomheden]-koncernens penge på uvedkommende eller private formål.

[Klager] afviser pure, at han har gjort noget som helst forkert eller strafbart.

”

På websiden https://jyllands-posten.dk/topic/[Virksomheden]/ fremgår under overskriften ”[Virksomheden]-sagen” en oversigt over artikler, som Jyllands-Posten har bragt vedrørende den såkaldte [Virksomheden]-sag.

Oversigten er ledsaget af en tekstboks, hvoraf følgende fremgår

”OM TEMAET

JP afslører, hvordan miljøselskabet [Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring og kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 mio. kr.”

Det fremgår ikke, hvornår ovenstående tekst blev offentliggjort.

Efter offentliggørelsen

Den 31. august 2018 bragte Jyllands-Posten artiklen ”Bedrageritiltalt stifter vil gøre comeback i [Virksomheden]s ejerkreds” , hvoraf følgende blandt andet fremgår

” […]

Den bedrageritiltalte stifter af [Virksomheden], [Klager], forsøger at komme ind i virksomhedens ejerkreds igen, efter at han i august 2014 solgte alle sine aktier til pensionskassen PKA for et symbolsk beløb, der ifølge PKA lød på 1 euro.

[Klager] har stævnet [Virksomheden]s tidligere bestyrelsesformand [Person A] ved Retten i Kolding, hvor han kræver adgang til en aktiepost, som [Person A] har i den tyske del af [Virksomheden]koncernen, [Virksomhedens underafdeling 2], på 6 pct. Det fremgår af en kendelse, som stifteren har delt med Jyllands-Posten via sin advokat [Person B].

[Person A] købte aktierne i forbindelse med en rekonstruktion af hele [Virksomheden]koncernen, der kom i alvorlige vanskeligheder i sommeren 2014, og virksomhedens bankforbindelse ifølge regnskabet opsagde lån for knap 300 mio. kr.

Forkøbsret

[Klager] solgte sine aktier til PKA og fik samtidig en såkaldt earn out-aftale, der kan udløse penge baseret på fremtidige værdiansættelser af [Virksomheden].

Aftalen indeholdt desuden en forkøbsret til PKA’s aktier, og det er den forkøbsret, som stifteren mener blev tilsidesat i forbindelse med aktiesalget til [Person A].

Derfor vil han have retten til at pålægge [Person A] at sælge sine aktier til ham på samme vilkår, som han selv har fået dem – hvilket [Klager] mener er 1 euro.

Men [Person A] nægter.

Han nægter også at efterkomme en kendelse, der pålægger ham at fremlægge købsaftalen vedrørende de 6 pct. Juridisk har han ret til at ignorere kendelsen, men ifølge reglerne risikerer han, at modpartens udlægning bliver lagt til grund, når man ikke selv vil bidrage til fuld oplysning i sagen.

Ifølge [Person A]s advokat, [Person C], er beslutningen truffet på [Person C]s råd, fordi dokumenterne ingen betydning har for sagen, da [Klager]s forkøbsret ikke er blevet kompromitteret i forbindelse med aktiesalget.

PKA: Det bliver et nej

Samme melding lyder fra investeringsdirektør [Person D] fra PKA.

»Aftalen er indgået i fortrolighed, så hverken han ([Klager], red.) eller jeg kan udlevere den, men jeg kan sige så meget, at så længe PKA stadig har kontrol over koncernen, så bliver [Klager]s forkøbsret ikke udløst,«

siger han.

Det bestrider [Klager], oplyser hans advokat, [Person B].

Han mener, at man kun kan afgøre spørgsmålet, når man har fået indsigt i de vilkår, som [Person A] har fået aktierne på.

»Hvad er det, vi ikke må se?

Jeg mener, der må være en grænse for, hvor meget man kan undertrykke oplysninger, og det, der foregår, er ikke klædeligt i min optik,« siger [Person B].

[Person A] undrer sig over, hvorfor [Klager] har valgt at stævne ham i stedet for PKA.

Han forventer snart at afhænde aktierne igen, da han ikke længere er bestyrelsesformand i [Virksomheden], men derudover har han ingen kommentarer.

[…] ”

Øvrige oplysninger

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt et opslag fra Den Danske Ordbog på ordet ”kollaps”.

Under ”Betydninger” fremgår følgende

”1. fysisk eller psykisk sammenbrud, fx pga.

træthed, overanstrengelse eller modgang

2. definitiv opløsning eller fiasko for en organisation, en bestemt opfattelse el.lign.

”

[Klager] har endvidere fremlagt et eksemplar af avisen ”Den sande historie om [Virksomheden]” , som [Klager] udgav i oktober 2018.

Af avisen fremgår blandt andet

” […]

Herudover kræver god journalistik, som det anføres af chefredaktøren [Jyllands-Postens chefredaktør, Pressenævnet ], at man vedholdende bliver ved med at stille kritiske spørgsmål, indtil sandheden er afdækket.

Gør man ikke det, er der risiko for, at læseren får et forkert indtryk af sagen, at der opstår ”fake news”, som det hedder.

Jeg har derfor syv konkrete spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig, at Jyllands-Posten beskæftigede sig med.

[…]

SPØRGSMÅL 1

Har PKA indleveret [Virksomheden]-regnskaber, der ikke er retvisende?

Jyllands-Posten bragte til min store tilfredshed genmælet, at det ikke er dokumenteret, at mine [Virksomheden]-regnskaber var forkerte.

Men hvad så med de af PKA indleverede regnskaber?

Fakta er, at revisornævnet klart slog fast, at PKA anvendte de forkerte regnskabsprincipper.

Og fakta er, at tre af landets førende advokater, herunder [Virksomheden]s egen advokat, samstemmende slog fast, at PKAs [Virksomheden]-regnskaber ikke var retvisende.

Det skete inden bestyrelsen afleverede regnskaberne.

Det næste spørgsmål der presser sig på, simpelthen fordi jeg ikke selv kender svaret, og faktisk ikke engang kan gætte mig til, hvad baggrunden for følgende er

SPØRGSMÅL 2

Hvorfor har revisionsselskabet Deloitte betalt erstatning?

Baggrunden for spørgsmålet er, at det af flere artikler er fremgået, at Deloitte har betalt et særdeles stort beløb i erstatning, formentlig som følge af en fejl, som Deloitte mener at have begået i revisionen af [Virksomheden]-selskaberne.

Efter min tilbagetræden som bestyrelsesformand i [Virksomhedens underafdeling 1] i sommeren 2014, udarbejdede Deloitte i samråd med PKA en række udkast til årsrapporter for 2013, som enten var ulovlige, udsat for voldsom kritik fra flere advokater eller som ville medføre dissens til årsrapporten fra direktionen.

Den endelige årsrapport for 2013 blev først aflagt efter jeg var udtrådt af bestyrelsen, og 100 % i samspil mellem Deloitte og PKA.

I denne årsrapport blev en egenkapital på 124 mio.kr i 2012 forvandlet til en negativ egenkapital på 136 mio.kr. ved udgangen af 2013, alt sammen på grund af, at det store udviklingsprojekt lige pludselig skulle nedskrives til ingenting.

Fakta er imidlertid, at de regnskabsprincipper som Deloitte og PKA anvendte, var de forkerte!

Dette er påpeget af [Person E], EY og efterfølgende erkendt af Erhvervsstyrelsen i foråret 2016.

Så når Deloittes ypperste på det regnskabstekniske område kan tage fejl på et så væsentligt område og i en så yderst anspændt situation, som regnskabssituationen var i sommeren 2014, er det da tankevækkende at stille spørgsmålet, om Deloitte har betalt en stor erstatning på forkerte præmisser?

[…]”

Jyllands-Posten har i forbindelse med Pressenævnssagen fremlagt blandt andet følgende bilag

Af Årsrapport for 2013 for [Virksomhedens underafdeling 1], som blev afgivet den 14. august 2014 og udarbejdet af Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Deloitte, fremgår blandt andet

” […]

Den uafhængige revisors erklæringer

[…]

Forbehold

Grundlag for konklusion med forbehold

Som oplyst i note 3 har selskabet og nærtstående selskaber på tidspunktet for aflæggelse af koncernregnskabet og årsregnskabet iværksat en proces med revurdering af selskabets og nærtstående selskabers fremtidige forretningsgrundlag.

[…]

Konklusion med forbehold

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet, bortset fra den mulige indvirkning af det forhold, der er beskrevet i grundlag for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede […]

[…]

Ledelsesberetning

[…]

Fejl i årsrapporter for tidligere år

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 konstateret, at selskabets årsregnskaber for tidligere år har været behæftet med væsentlige fejl vedrørende indregningskriteriet for igangværende arbejder og grundlaget for indregning af udviklingsomkostninger.

Der henvises til nærmere omtale heraf i regnskabets

note 2.

Usikkerhed om fortsat drift

På tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten pågår der drøftelser mellem selskabet, aktionærerne og selskabets pengeinstitut samt nærtstående selskabers kreditinstitutter.

Ledelsen vurderer, at udfaldet af disse drøftelser vil sikre et tilstrækkeligt finansielt grundlag for den fortsatte udvikling af selskabet, men der er på nuværende

tidspunkt usikkerhed om selskabets mulighed for at fortsætte driften.

[…]

[…]

Koncernens noter

1.

Going concern

Selskabet har i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 konstateret, at selskabet ikke har overholdt visse vilkår i låneaftalerne med selskabets bankforbindelse.

Dette har medført, at banken har opsagt banklån med en restgæld på i alt 297 mio.kr. pr. 31.12.2013.

[…] Herudover har PKA tilkendegivet at have til hensigt at ville tilføre den nødvendige kortsigtede likviditet, og banken har meddelt, at banklånene indtil videre kører videre, og at banken afventer en finansiel løsning for [Virksomhedens underafdeling 2] med underliggende selskaber.

En sådan finansiel løsning vil være en betingelse for selskabets og koncernens fortsatte drift […] Baseret på den indtil nu gennemførte dialog med selskabets og nærtstående selskabers bankforbindelser og aktionærer ser ledelsen positivt på muligheden for at opnå den nødvendige finansielle løsning, men da en endelig aftale herom først forventes at foreligge 30.09.2014, er der væsentlig usikkerhed, der kan rejse betydelig tvivl om selskabets og koncernens mulighed for at fortsætte driften.

[…]

2.

Usædvanlige forhold

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 konstateret, at selskabets aflagte årsregnskaber for årene 2008-2012 har været behæftede med væsentlige fejl vedrører dels indregningskriteriet for igangværende arbejder, dels grundlaget for indregning af udviklingsomkostninger i balancen.

Da fejlene påvirker det retvisende billede i tidligere års regnskaber, er korrektionen heraf behandlet som fundamentale fejl, således at effekten indregnes direkte på egenkapitalen primo 2013, og sammenligningstallene tilpasses.

Fejlen vedrørende indregningskriteriet for igangværende arbejder skyldes dels, at selskabet i årene 2008-12 har indtægtsført en for høj projektavance tidligt i projektforløbet i forhold til det faktisk udførte arbejde, dels at selskabet i 2010-12 har indtægtsført omsætning og vareforbrug på projekter, som ikke har afspejlet et faktisk

udført arbejde.

[…]

I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 har ledelsen vurderet, at betalte kompensationsbeløb for visse tjenesteydelser erhvervet fra nærtstående selskaber i tidligere år i forbindelse med det igangværende udviklingsprojekt ikke har kunnet dokumenteres at have en sådan tilknytning til og være en så nødvendig del

af det igangværende udviklingsprojekt, at det har været berettiget at indregne de pågældende beløb i balancen.

De pågældende ydelser er som konsekvens heraf udgiftsført, hvilket har medført, at der samlet for årene 2011-12 er udgiftsført aktiverede udviklingsomkostninger på i alt 155 mio.kr. (116 mio.kr. efter skat).

Selskabet kan som følge af ovenstående forhold vedrørende udviklingsomkostninger have et væsentligt tilbagesøgningskrav mod et nærtstående selskab.

Dette forhold vil blive vurderet og kravet rejst, når den fornødne reelle dokumentation foreligger.

Effekten af korrektionerne på moderselskabets og koncernens regnskab for 2012 kan opsummeres således

Resultat før skat for 2012 er påvirket negativt med 65.563 t.kr.

Balancesummen i moderselskabet pr. 31.12.2012 er påvirket negativt med 176.956 t.kr.

Egenkapitalen pr. 31.12.2012 er påvirket negativt med 147.510 t.kr.

[…]”

Af årsrapport for 2014 for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale [PKA, Pressenævnet ] fremgår blandt andet

” […]

Afkast

Det samlede afkast i 2014 blev på 10,8 %, svarende til 5,1 mia. kr.

Pensionskassens nedskrivning af virksomheden [Virksomheden] har påvirket afkastet på unoterede aktiver negativt.

[…]

Noter

Alle beløb i mio. kr.

[…]

Note 18 fortsat

[Virksomhedens underafdeling 1] med hjemsted i Viborg

[…]

Ejerandel: 21,5 %

Virksomhedens resultat: - 112,8 (2014), - 62,6 (2013)

Virksomhedens egenkapital: - 136,4 (2014), - 23,9 (2013)

[Virksomhedens underafdeling 2] med hjemsted i Oranienburg

[…]

Ejerandel: 31,2 %

Virksomhedens resultat: - 2.041,3 (2014), - 59,0 (2013)

Virksomhedens egenkapital: - 871,2 (2014), 1.162,0 (2013)

[…]”

Af kendelse af 29. april 2016 i sagen Erhvervsstyrelsen mod tidligere statsautoristeret revisor A fremgår blandt andet

” […]

Afgørelsen om skyldsspørgsmålet træffes efter stemmeflertallet.

Indklagede er herefter skyldig i overtrædelse af god revisorskik i forholdene 1, 2, 3 og 6.

Ad sanktionsfastsættelsen

[…]

Fem voterende, […] udtaler

Ved de foreliggende overtrædelser i klagepunkterne 1, 2, 3 og 6 har indklagede i medfør af revisorlovens § 44, stk. 1, forskyldt en bøde, der under hensyntagen til antallet, arten og karakteren af de begåede overtrædelser og til, at indklagede ved kendelse af 25. august 2008 er ikendt en bøde på 150.000 kr. i en lignende sag, passende kan fastsættes til 50.000 kr.

To voterende, […] udtaler.

Vi finder, henset til den mindre alvorlige karakter af indklagedes overtrædelser, at bøden bør fastsættes til 15.000 kr.

Afgørelsen om sanktionen træffes efter stemmeflertallet.

Ad påstanden om frakendelse

Erhvervsstyrelsen har begrundet anmodningen om frakendelse i, at indklagedes tidligere idømt en disciplinær sanktion i en lignende sag, jf. revisorlovens § 44, stk. 2, 1. pkt.

Den tidligere sag, som styrelsen refererer til, vedrører erklæringer afgivet i 2003, og der er således tale om erklæringer afgivet 10 år forud for de erklæringer, som denne sag vedrører.

Endvidere bemærkes, at uanset at der er tale om flere overtrædelser, at disse ikke har en så alvorlig karakter, at frakendelse bør finde sted, jf. også retspraksis om frakendelse inden for beslægtede erhverv, jf. Højesterets dom i UfR2012.

616H.

Samtlige medlemmer af nævnet er derfor enige om, at indklagede bør frifindes for Erhvervsstyrelsens påstand om frakendelse.

[…]”

Af Retten i Lyngbys dom af 7. marts 2018 i sagen [Datterens virksomhed] mod Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer og Pensionskassen for Sundhedsfaglige og Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale [PKA, Pressenævnet ] fremgår blandt andet

” Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 23. december 2016, drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte

pensionsselskaber har handlet ansvarspådragende i forbindelse med restruktureringen af [Virksomheden]-selskaberne i perioden fra 2014 og frem.

[…]

Forklaringer

[…]

[…] har forklaret bl.a., at hun er datter af vidnet [Klager] […]

Det er korrekt, at revisionsfirmaet Deloitte har betalt en stor erstatning op mod en halv milliard.

Revisionen bestod af et stort team.

[…]

[Person F] har forklaret blandt andet, at han er advokat.

Han har arbejdet sammen med PKA gennem mange år.

[…] kan vidnet bekræfte, at bankerne, som havde milliard store beløb til gode, var meget tæt på at erklære [Virksomheden]-selskaberne konkurs i løbet af sommeren 2014.

[…] og der blev foretaget meget store afskrivninger fra både bankernes og PKA’s side.

[…] PKA afskrev sin egenkapital og et lån;

et beløb på samlet ca. 1 mia. kr.

[Person D] har forklaret bl.a., at han er ansat som investeringsdirektør i PKA.

[…]

Vidnet deltog i åbningen af en ny [Virksomheden] forretningsaktivitet i Texas i begyndelsen af maj 2014.

På det tidspunkt troede man, at alt var godt.

Man var af den opfattelse, at selskaberne havde en stor livikditetsmæssig reserve samt en indtjening i størrelsesordenen 30 mio. euro.

Revisionsprotokollatet foreslå 3 uger senere.

På det tidspunkt var både indtjeningen og likviditeten væk.

Alle låneaftaler var brudt.

Den likviditetsmæssige reserve var væk.

[…]

Om udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 har vidnet forklaret, at det af statsautoriseret revisor [Revisor A] udarbejdede regnskab blev trukket tilbage af Deloittes ledelse.

Regnskabet var ikke retvisende, og Deloitte ville ikke lægge navn til.

Grundlaget for at videreføre virksomheden var væk.

Det kom frem, at der var noget galt med værdiansættelsesprincipperne;

der var sket aktivering af alle mulige typer omkostninger, som der aldrig var redegjort for.

Mellemregningerne havde også et helt andet omfang end tidligere antaget;

de var langt større.

Der var også langt flere interne transaktioner end de aftalte.

[Virksomhedens underafdeling 2]s regnskab blev tilbagekaldt.

Der er i princippet ikke noget i vejen med at aktivere udviklingsomkostninger, hvis de kan skabe indtjening, men det var ikke tilfældet.

Man må kun aktivere udviklingsomkostninger, hvis de afspejler en forventet indtjening.

Vidnet formoder, at det var derfor, at Deloitte lagde afstand.

De nye revisorer, som blev indsat, anlagde nogle helt andre vurderinger end den tidligere revisor [Revisor A].

[…]

PKA har ikke tjent penge på [Virksomheden] i PKA's ejertid.

PKA har samlet tabt i alt ca. 1 mia kr. i perioden fra 1991 og frem.

[…]

Som tidligere forklaret, har alene PKA tabt i runde tal 1 mia. kr. Dertil kommer bankernes og Deloittes tab.

Der er nok samlet tab på ca. 2,5 mia. kr.

[…]

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder vidnerne […] samstemmende forklaringer, som understøttes af indholdet af [Virksomhedens underafdeling 1]s årsrapport for 2013 lægges det til grund, at selskabets revisor Deloitte m.fl. i løbet af forsommeren 2014 bl.a. konstaterede, at der var meget betydelige likviditetsmæssige problemer i [Virksomhedens underafdeling 1].

Det var tvivlsomt, hvorvidt virksomheden kunne overleve.

Efter vidnerne […] samstemmende forklaringer, som understøttes af [Virksomhedens underafdeling 1]s årsrapport for 2013 lægges det herefter til grund, at virksomheden var konkurstruet.

Virksomheden modtog kapitaltilførsel fra aktionærerne ultimo juni 2014.

Efter indholdet af [Virksomhedens underafdeling 1]s årsrapport for 2013, som understøttes af de samme vidners forklaringer, lægges det videre til grund, at der i august 2014 fortsat var betydelig tvivl om selskabets og koncernens mulighed for at fortsætte driften.

[…]

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og selskabernes årsrapporter,

lægges det til grund, at PKA i forløbet fra 2014 og frem til foråret 2016 ad flere omgange indskød ny kapital af meget betydelig størrelse.

I samme periode eftergav PKA og [Virksomheden] gruppens bankforbindelser en betragtelig del af [Virksomheden]-koncernens gæld, ligesom Deloitte betalte en meget betydelig kompensation til PKA og flere banker, som følge af det af Deloitte udførte revisionsarbejde i årene forud for forsommeren 2014.

Kapitaltilførslerne, eftergivelsen af gæld og Deloittes erstatning/kompensation beløber sig til samlet set ca. 2,5 mia. kr.

[…]”

[Klager] anmodede den 6. august 2018 Jyllands-Posten om genmæle.

Jyllands-Posten afviste den 17. august 2018 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Jyllands-Postens afslag er modtaget i Pressenævnet den 5. september 2018.

Klagen er herefter udvidet den 28. september 2018 til også at omfatte omtalen på https://jyllands-posten.dk/topic/[Virksomheden]/.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

- Artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om”

[Klager] har med henvisning til nedenstående synspunkter vedrørende anmodningen om genmæle klaget over artiklens overskrift ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om” , som efter klagerens opfattelse forekommer tendentiøs og misvisende.

[Klager] har anført, at klagen bør vurderes på baggrund af Jyllands-Posten øvrige behandling af sagen, herunder at Jyllands-Posten tidligere har imødekommet en anmodning om genmæle efter at have anvendt ordet ”skrupforkert” om [Klager]s selskabers regnskaber.

- Introduktion til tema om [Virksomheden]-sagen

[Klager] har anført, at påstandene, som fremgår af introduktionen til en temaside om [Virksomheden]-sagen på jyllands-posten.dk, om 1) at [Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring, og 2) at dette har kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 millioner kr., ikke er korrekte, ligesom der ikke er belæg for oplysningerne i de artikler, der henvises til på temasiden.

Det forhold, at [Klager] som leder af en koncern bestående af en række selskaber med egen regnskabskontrol selv skulle have foranstaltet den påståede kreative bogføring, savner hold i virkeligheden i en sådan grad, at Jyllands-Posten burde have været klar over dette.

Der er i de påklagede udsagn anvendt et upræcist sprogbrug, der forekommer tendentiøst og misvisende, og det er [Klager]s opfattelse, at Jyllands-Postens samlede omtale af hans forhold, som har fundet sted i løbet af de seneste fire år, har karakter af en egentlig pressehetz.

I overskrifter og lignende drages der således i flere tilfælde konklusioner, der ikke er belæg for, hverken i de artikler, der i øvrigt henvises til, eller i de faktiske oplysninger, som Jyllands-Posten har nævnt.

For så vidt angår de påklagede udsagn har [Klager] nærmere anført følgende

Ad 1) ”[Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring”

Det omtalte tab på 800 millioner kroner er postuleret og udokumenteret.

Endvidere er det en misforståelse, at [Klager]s datter i forbindelse med Retten i Lyngbys dom af 7. marts 2018, som i øvrigt er anket, har udtalt sig som anført af Jyllands-Posten.

[Klager]s datter har alene henvist til oplysninger, som hun har fået fra anden side, og som hun ikke selv havde mulighed for at kontrollere.

Endelig er Jyllands-Postens beskrivelse af Erhvervsstyrelsens klage til Revisornævnet ikke dækkende.

Erhvervsstyrelsen indklagede [Virksomhedens underafdeling1]s tidligere revisor med påstand om, at han blev fradømt retten til at fungere som statsautoriseret revisor.

Dette blev afvist af Revisornævnet, og revisoren blev alene fundet skyldig i fire mindre klagepunkter, hvilket udløste en bøde på 50.000 kr. Hertil har [Klager] blandt andet bemærket, at den omstændighed, at Revisornævnet konkluderede, at der ikke var modtaget tilstrækkelig dokumentation for aktiverede beløb for udviklingsomkostninger ikke medfører, at de medtagne aktiverede beløb var forkerte.

Ad 2) ”[…] dette har kostet pensionskassen PKA et tab på 800 mio. kr.”

Den refererede, påankede dom fra Retten i Lyngby og den omstændighed, at [Virksomhedens underafdeling 1] var eller ikke var konkurstruet, er ikke relevant for spørgsmålet om, hvorvidt ”kreativ bogføring” fra [Virksomheden] har påført PKA et tab på 800 millioner kroner.

Den af Jyllands-Posten refererede forklaring fra PKAs investeringsdirektør [Person D] har karakter af et partsindlæg, og det berettiger ikke Jyllands-Posten til uprøvet at lægge disse oplysninger til grund.

I øvrigt ville det af [Person D] oplyste tab, som er bestridt af [Klager], svare til, at PKA havde tabt mere, end de havde investeret i [Virksomheden].

Konklusionen er herefter, at der ikke er noget dokumenteret tab.

I øvrigt er der under den verserende straffesag mod [Klager] og [Virksomheden]s tidligere revisor ikke fundet grundlag for at rejse tiltale vedrørende noget tab påført PKA.

Såfremt Jyllands-Postens påstand om, at [Klager] gennem sit selskab i [Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring, og at dette har kostet PKA et tab på 800 millioner kroner, ville dette utvivlsomt have medført, at der i forbindelse med den verserende straffesag var medtaget et forhold desangående.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at vurdere klagen på baggrund af Jyllands-Postens øvrige behandling af sagen, herunder at Jyllands-Posten, som anført ovenfor, den 10. juli 2018 bragte et genmæle over for påstanden om, at [Virksomheden]s regnskaber var ”skrupforkerte”.

Hertil har [Klager] bemærket, at betegnelsen ”kreativ bogføring” ligger tæt op ad formuleringen om de ”skrupforkerte” regnskaber, som genmælet vedrørte.

[Klager] har samtidig oplyst, at han sammen med sin rådgiver har udarbejdet en ”avis”, der indeholder sagens faktiske omstændigheder, herunder de af klagen omfattede forhold.

Genmæle

[Klager] har anmodet om at få bragt følgende genmæle

”I forbindelse med omtale af [Virksomheden]-sagen bragte Jyllands-Posten den 25. juli 2018 en artikel med en gennemgang af handlingsforløbet, overskriften fra artiklen var ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om”.

Overskriften er ikke retvisende, idet [Virksomheden] ikke er kollapset.

”

[Klager] har bemærket, at begæringen om genmæle skal ses på baggrund af den længerevarende konflikt mellem Jyllands-Posten og [Klager].

[Klager] har herefter anført, at han har en betydelig økonomisk interesse i sagen, da han blandt andet fortsat har forkøbsret til sine aktier i det omtalte selskab.

Overskriftens brug af ordet ”kollaps” er misvisende, da selskabet fortsat er i drift, hvorfor der ikke er tale om et ”kollaps”.

Ifølge Den Danske Ordbog er den gængse betydning af ordet kollaps: ”Definitiv opløsning”, hvilket der ikke har været tale om i de pågældende selskaber.

Det er i dansk erhvervsliv ikke usædvanligt, at der sker en styrkelse af kapitalen i et givent selskab ved indskud af yderligere midler, og dette er derfor ikke at betegne som et ”kollaps”.

Ved at anvende ordet ”kollaps” signalerer Jyllands-Posten imidlertid, at selskabet er gået konkurs, ophørt eller er i økonomiske problemer, der kan sidestilles hermed.

Resultatet af den manglende sproglige præcision er alvorlig for [Klager], da han har konstateret, at omverdenen rent faktisk opfatter overskriften i overensstemmelse med ordbogens definition.

Omverdenens forkerte bedømmelse af selskabet har medført betydelig økonomisk skade for [Klager].

Efter [Klager]s opfattelse er det besynderligt, at Jyllands-Posten ikke straks har foretaget en korrektion eller trykt det ønskede genmæle, der reelt blot er en præcisering af artiklens oplysninger, således at de misforståelser, der opstår på baggrund af den manglende sproglige præcision, kan manes til jorden.

Hertil har [Klager] henvist til, at Jyllands-Posten den 10. juli 2018 imødekom en forudgående anmodning om at bringe et genmæle over for formuleringen ” […] [Virksomheden]s regnskaber var skrupforkerte” , som fremgik af en artikel bragt den 8. juni 2018.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

God presseskik

- Artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om”

Jyllands-Posten har anført, at avisens dækning af [Virksomheden]s vanskeligheder er udtryk for almindelig objektiv journalistik med den nødvendige, kritisk analytiske tilgang, som er udtryk for troværdig journalistik.

Jyllands-Postens dækning af hele [Virksomheden]-sagen overholder på alle punkter normerne for god presseskik, ikke mindst på baggrund af det faktum, at [Klager] under hele forløbet har haft og fortsat har mulighed for at kommentere og imødegå enhver oplysning om [Virksomheden], herunder enhver oplysning, som [Klager] måtte kunne opfatte som egnet til at medføre økonomisk eller anden skade af betydning.

- Introduktionen til tema om [Virksomheden]-sagen

Jyllands-Posten har afvist, at de påklagede udsagn er i strid med god presseskik.

Jyllands-Posten har i den forbindelse ikke anført bemærkninger om, hvorvidt [Klager]s klage over udsagnene er fremsat inden for den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist.

Til støtte for, at de påklagede udsagn er i overensstemmelse med god presseskik, har Jyllands-Posten nærmere anført følgende

Ad 1) ”[Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring”

Den nye ledelse i [Virksomheden] (efter at [Klager] var blevet købt ud) lavede et regnskab for 2013, hvor man korrigerede regnskaberne fra 2008 til 2012.

Korrektionerne vendte op og ned på de økonomiske nøgletal.

Eksempelvis blev 2012-regnskabet for [Virksomhedens underafdeling1] påvirket på resultatsiden med -66 millioner kr., balancen med -177 millioner kr. og egenkapitalen med -148 millioner kr. Som dokumentation herfor har Jyllands-Posten blandt andet henvist til [Virksomhedens underafdeling1]s reviderede årsregnskab for 2013, herunder særligt note 1 og 2 på side 23-24 samt revisionens forbehold på side tre.

[Virksomheden]s regnskaber har været et tema under en retssag ved Retten i Lyngby, hvor der faldt dom den 7. marts 2018.

Her fortalte PKA’s investeringsdirektør, [Person D], at det oprindelige 2013-regnskab blev

” […] trukket tilbage af Deloittes ledelse.

Regnskabet var ikke retvisende, og Deloitte ville ikke lægge navn til.

Grundlaget for at videreføre virksomheden var væk.

Det kom frem, at der var noget galt med værdiansættelsesprincipperne;

der var sket aktivering af alle mulige typer omkostninger, som der aldrig tidligere var redegjort for.

Mellemregningerne havde også et helt andet omfang end tidligere antaget;

de var langt større.

Der var også langt flere interne transaktioner end de aftalte.

”

Under retssagen oplyste PKA endvidere, at

” […] den driftsmæssige indtjening (EBITDA) var reduceret markant i [Virksomhedens underafdeling 2] og [Virksomhedens underafdeling 1], hvilket skyldtes, at EBITDA i tidligere årsregnskaber havde været baseret på interne transaktioner mellem [Virksomhedens underafdeling 2] og [Virksomhedens underafdeling 1] og aktivering af omkostninger”.

Som følge af sagen afskedigede Deloitte den ansvarlige revisor og betalte ifølge Jyllands-Postens oplysninger en erstatning på omkring 500 millioner kr. på grund af firmaets rolle i sagen.

Dette har [Klager]s datter forklaret under den omtalte retssag.

Det fremgår således af dommen, som Jyllands-Posten under Pressenævnssagen har bemærket, må anses for at være særdeles troværdigt kildemateriale, at datteren blandt andet forklarede

”Det er korrekt, at revisionsfirmaet Deloitte har betalt en stor erstatning op mod en halv milliard.

”

Erhvervsstyrelsen indklagede den [Virksomheden]-ansvarlige revisor for Revisornævnet, som i afgørelse af 29. april 2016, som Jyllands-Posten har fremlagt i kopi i forbindelse med Pressenævnssagen, tog stilling til, om den daværende revisor havde udført revisionen af års- og koncernregnskabet for 2012 i overensstemmelse med god revisorskik.

Revisoren blev fundet skyldig i fire ud af seks klagepunkter.

I en redegørelse af 17. august 2018 til Jyllands-Posten om sagen har Erhvervsstyrelsen blandt andet anført

” […] at det af afgørelsen fremgår, at flertallet i Revisornævnet konkluderede, at revisor ikke havde modtaget dokumentation for, at det aktiverede beløb til udviklingsomkostninger havde den korrekte størrelse.

Revisornævnets flertal fastslog endvidere, at revisor ikke havde dokumenteret, at aktivering først fandt sted fra det tidspunkt, hvor projektet opfyldte de regnskabsmæssige krav for, at aktivering kunne finde sted.

[…] ”

Ad 2) ” […] dette har kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 mio. kr.”

Oplysningen om, at PKA har tabt over 800 millioner kr., stammede oprindeligt fra PKA selv.

Jyllands-Posten har henvist til artiklen ”Pensionsselskab tager tab på 830 mio. kroner” bragt på epn.dk den 12. august 2014, hvori PKA oplyste at have nedskrevet værdien af sin investering i [Virksomheden] med 830 millioner kr. i forbindelse med virksomhedens økonomiske problemer hen over sommeren 2014.

Denne oplysning er blandt andet underbygget i de efterfølgende, reviderede regnskaber for de enkelte pensionskasser under PKA-koncernen.

Eksempelvis i det reviderede årsregnskab for 2014 for PKA-pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale, hvor det blandt andet på side 5 nævnes, at der er fortaget en nedskrivning af investeringen i [Virksomheden], ligesom [Virksomheden]s økonomiske vanskeligheder alene for det år følger af note 18.

Endvidere forklarede flere vidner under retssagen ved Retten i Lyngby, at [Virksomheden] var konkurstruet.

Eksempelvis fremgår det af Retten i Lyngbys dom af 7. marts 2018, at advokat [Person F], der som vidne med pligt til at tale sandt, forklarede, at der

” […] blev foretaget meget store afskrivninger fra både bankernes og PKA’s side […] PKA afskrev sin egen aktiekapital og et lån;

et beløb på samlet ca. 1 mia. kr.”

Tidligere bestyrelsesformand [Person A] forklarede ligeledes som vidne under retssagen, at han forsøgte at sælge selskabet for PKA, men at ”interessen for selskabet er lig nul” , og at ”Tingene var ingenting værd.

” , mens PKA’s investeringsdirektør [Person D] forklarede

” […] har alene PKA tabt i runde tal 1 mia. kr. Dertil kommer bankernes og Deloittes tab.

Der er nok samlet tab for ca. 2,5 mia. kr.”

I dommens præmisser fremgår blandt andet

”Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og selskabernes årsrapporter, lægges det til grund, at PKA i forløbet fra 2014 og frem til foråret 2016 ad flere omgange indskød ny kapital af meget betydelig størrelse.

I samme periode eftergav PKA og [Virksomheden] gruppens bankforbindelser en betragtelig del af [Virksomheden]-koncernens gæld, ligesom Deloitte betalte en meget betydelig kompensation til PKA og flere banker, som følge af det af Deloitte udførte revisionsarbejde i årene forud for forsommeren 2014.

Kapitaltilførslerne, eftergivelsen af gæld og Deloittes erstatning/kompensation beløber sig til samlet set ca. 2,5 mia. kr.”

[Klager]s bemærkninger under Pressenævnssagen om, at han i den verserende straffesag også ville have været tiltalt for dette forhold, hvis det havde været korrekt, er hypotetisk og dermed irrelevant for sagen.

Jyllands-Posten har hertil bemærket, at avisen aldrig har skrevet, at [Klager]s handlinger udgjorde mandatsvig og bedrageri af særlig grov karakter mod PKA.

Jyllands-Posten har anført, at de påklagede udsagn således er fuldt ud dokumenterede, og at der er fuld dækning for at anvende dem.

Hertil har avisen bemærket, at ”kreativ bogføring” ifølge den danske ordbog defineres som ”manipulation med regnskabstal, som regel for at skjule noget” og kan anvendes om såvel ulovlige som lovlige forhold.

Det er således et begreb, som til fulde dækker substansen i [Virksomheden]-sagen.

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger om, at Jyllands-Postens omtale af hans forhold har karakter af en egentlig pressehetz, har Jyllands-Posten gjort opmærksom på medieansvarslovs 12 ugers frist for indgivelse af klager til Pressenævnet.

For at bidrage til en forståelse af de artikler, der er offentliggjort inden for klagefristen, har Jyllands-Posten over for Pressenævnet fremlagt en oversigt over de 113 artikler, som Jyllands-Posten har offentliggjort om [Virksomheden]-sagen over en periode fra den 31. maj 2014 til den 31. august 2018.

Da [Klager] ikke nærmere har konkretiseret sin klage over, at Jyllands-Posten i de offentliggjorte artikler og overskrifter har anvendt upræcist sprogbrug, der forekommer tendentiøs og misvisende, ser Jyllands-Posten ikke nogen mulighed for at forholde sig til denne generelle anklage.

I relation til [Klager]s genmæle, som blev bragt i Jyllands-Posten den 10. juli 2018, har Jyllands-Posten understreget, at det udelukkende var det værdiladede præfiks ”skrup”, der bevægede avisen til at acceptere genmælet.

Hvis der i artiklen blot havde stået ”forkert”, ”meget forkert” eller ”overordentligt forkert”, ville Jyllands-Posten ikke havde accepteret genmælet.

Det omtalte genmæle kan derfor ikke anvendes som argumentation for, at Jyllands-Posten skulle have indrømmet generelle svagheder i dækningen af [Virksomheden]-sagen.

Endelig har Jyllands-Posten gentaget, at [Klager] under hele sagsforløbet gentagne gange aktivt er blevet tilbudt og opfordret til at give sine synspunkter til kende og i interviewform imødegå de oplysninger, som han måtte finde krænkende eller efter hans opfattelse forkerte.

Dette har [Klager] afstået fra, men tilbuddet står fortsat ved magt.

Genmæle

Jyllands-Posten har anført, at der er fuld dækning for overskriftens anvendelse af termen ”kollaps”, hvorfor Jyllands-Posten har afvist [Klager]s anmodning om genmæle.

Jyllands-Posten har bemærket, at [Klager] har henvist til, at ordet ”kollaps” ifølge Den Danske Ordborg defineres som ”definitiv opløsning”.

Ifølge samme sætning i opslagsværket defineres ordet også som ”fiasko for en organisation, en bestemt opfattelse el.lign.

”, altså en meget bredere definition end blot ”definitiv opløsning”, og det er i den betydning, udtrykket er anvendt i den pågældende overskrift.

Overskriftens artikel handler om de præcise forhold, som har ført til selskabet [Virksomheden]s vanskeligheder, og læseren kan således ikke være i tvivl om, hvad udtrykket i overskriften dækker.

Hertil kommer, at udtrykket ”kollaps” ud over den oprindelige lægefaglige definition i almindelig sprogbrug anvendes bredere i betydningen fiasko, nedtur eller betydelige vanskeligheder.

Der er således intet belæg for, at udtrykket alene skulle betyde ”konkurs”.

Alene af den grund har Jyllands-Posten afvist, at udtrykket ”kollaps” i overskriften skulle give et misvisende indtryk af sagens faktiske forhold og dermed påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning.

Jyllands-Posten har herefter redegjort for de forhold, som efter avisens opfattelse fuldt ud understreger, at der er belæg for anvendelsen af udtrykket

At der var tale om et økonomisk kollaps i [Virksomheden]-koncernen, fremgår blandt andet af [Virksomheden]s regnskaber, der beskriver, hvordan der i sommeren 2014 pludselig opstod betydelig usikkerhed om koncernens overlevelse efter, at den i årevis havde bogført millionoverskud og en solid egenkapital på trecifrede millionbeløb.

[Virksomhedens underafdeling1]s 2013-regnskab, der blev aflagt i sommeren 2014, beskriver eksempelvis, hvordan virksomhedens bankforbindelse har opsagt lån for 297 mio. kr., og at der arbejdes på en finansiel løsning, som er ”en betingelse for selskabets og koncernens fortsatte drift” .

I samme årsregnskab blev tidligere årsregnskaber korrigeret, så overskud blev forvandlet til underskud, mens hele egenkapitalen var tabt og negativ med 136 mio. kr.

De økonomiske problemer indgår desuden som en del af præmisserne for dommen afsagt i Retten i Lyngby den 7. marts 2018, som blev anlagt mod PKA af [Klager]s datters selskab [Datterens virksomhed].

Det fremgår af dommen, at flere vidner forklarede, at [Virksomheden] var konkurstruet, og at konkursen kun blev afværget på grund af flere kapitaltilførsler og rekonstruktioner.

Det blev under sagen forklaret, at bankerne havde holdt tilbage med at tilføre kapital, og at der var chok og panik over den situation, som [Virksomheden] helt uventet var havnet i i sommeren 2014.

Det fremgår endvidere af dommen, at dommeren lagde til grund, at ”virksomheden var konkurstruet”.

På den baggrund, sammenholdt med artiklens faktuelle redegørelse for sagen, har Jyllands-Posten anført, at der er fuld dækning for brugen af ordet ”kollaps”.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt ukorrekte og økonomisk skadelige oplysninger om ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den påklagede artikel, jf. punkt A.

1 og A.

6.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling regnskabstekniske spørgsmål.

3.1 Artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om”

[Klager] har klaget over artiklens overskrift, som efter klagers opfattelse er tendentiøs og misvisende.

I den pågældende artikel omtales blandt andet baggrunden for, at virksomheden [Virksomheden] i sommeren 2014 kom i økonomiske vanskeligheder, og der blev iværksat en redningsplan for at undgå, at virksomheden gik konkurs.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det fremgår af årsrapport for 2013 for [Virksomhedens underafdeling 1], at der var usikkerhed om, hvorvidt virksomheden ville være i stand til at fortsætte driften.

Af årsrapporten fremgår blandt andet

” […]

På tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten pågår der drøftelser mellem selskabet, aktionærerne og selskabets pengeinstitut samt nærtstående selskabers kreditinstitutter.

Ledelsen vurderer, at udfaldet af disse drøftelser vil sikre et tilstrækkeligt finansielt grundlag for den fortsatte udvikling af selskabet, men der er på nuværende

tidspunkt usikkerhed om selskabets mulighed for at fortsætte driften.

[…]”

Nævnet lægger endvidere til grund, at Retten i Lyngby ved dom af 7. marts 2018, som [Klager] har oplyst er anket, fandt, at [Virksomhedens underafdeling 1] var konkurstruet.

Følgende fremgår af rettens begrundelse og afgørelse

” […]

Efter vidnerne […] samstemmende forklaringer, som understøttes af [Virksomhedens underafdeling 1]s årsrapport for 2013 lægges det herefter til grund, at virksomheden var konkurstruet.

[…]”

Pressenævnet finder, at den påklagede overskrift klart fremstår som Jyllands-Postens subjektive vurdering af forholdene i [Virksomheden] i sommeren 2014.

Nævnet finder samtidig, at overskriften ikke er uden grundlag i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Jyllands-Posten for at bringe overskriften, og herunder at benytte udsagnet ”kollapset”.

3.2 Introduktion til tema-side om [Virksomheden]-sagen

[Klager] har klaget over en tekstboks, som fremgår på en temaside på jyllands-posten.dk, hvor avisen har samlet artikler om [Virksomheden]-sagen.

3.2.1 Klagens rettidighed

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at fristen for at klage over overtrædelse af god presseskik er 12 uger efter offentliggørelsen.

Det er ikke oplyst over for Pressenævnet, hvornår det påklagede udsagn blev offentliggjort.

Da Jyllands-Posten i relation til udsagnet ikke har gjort indsigelser i forhold til den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist, behandles klagen.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at vurdere klagen over udsagnet i lyset af Jyllands-Postens samlede dækning af [Virksomheden]-sagen, idet [Klager] føler sig udsat for en pressehetz.

[Klager]s klage blev modtaget i Pressenævnet den 5. september 2018.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Jyllands-Posten i perioden fra den 31. maj 2014 til den 31. august 2018 har bragt 113 artikler om [Virksomheden]-sagen, hvoraf fire af disse er bragt inden for den i medieansvarsloven angivne klagefrist.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige artikler.

Under hensyn til, at [Virksomheden]-sagen har været genstand for omtale i Jyllands-Posten i over 100 artikler over en periode på godt fire år, uden at omtalen tidligere har givet anledning til klage fra [Klager], finder Pressenævnet ikke grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter samtlige artikler i sagen.

Således kan alene artiklerne, ”Jyllands-Postens varedeklaration gælder skam stadig – svar på annonce indrykket af [Klager]” , ”JP’s fairnessbegreb gælder også i [Virksomheden]-sagen – svar på annonce indrykket af [Klager]” , ”Jyllands-Postens uafhængighed er klippefast – svar på annonce indrykket af [Klager]”, ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om” og ”Bedrageritiltalt stifter vil gøre comeback i [Virksomheden]s ejerkreds” som blev offentliggjort inden for klagefristen på 12 uger, indgå i Pressenævnets vurdering i relation til de påklagede udsagn.

3.2.2 Det påklagede udsagn

I den påklagede tekstboks fremgår følgende udsagn

”OM TEMAET

JP afslører, hvordan miljøselskabet [Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring og kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 mio. kr.”

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn må betragtes som værende en overskrift, da udsagnet er bragt som introduktion til Jyllands-Postens temaside om [Virksomheden]-sagen.

Ad 1) ”[Virksomheden] i årevis har lavet kreativ bogføring”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at der i forbindelse med årsrapporten for 2013 for [Virksomhedens underafdeling 1] blev konstateret fejl i tidligere års regnskaber.

Således fremgår eksempelvis følgende af årsrapporten

” […]

Det er i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2013 konstateret, at selskabets aflagte årsregnskaber for årene 2008-2012 har været behæftede med væsentlige fejl vedrører dels indregningskriteriet for igangværende arbejder, dels grundlaget for indregning af udviklingsomkostninger i balancen.

Da fejlene påvirker det retvisende billede i tidligere års regnskaber, er korrektionen heraf behandlet som fundamentale fejl, således at effekten indregnes direkte på egenkapitalen primo 2013, og sammenligningstallene tilpasses.

Fejlen vedrørende indregningskriteriet for igangværende arbejder skyldes dels, at selskabet i årene 2008-12 har indtægtsført en for høj projektavance tidligt i projektforløbet i forhold til det faktisk udførte arbejde, dels at selskabet i 2010-12 har indtægtsført omsætning og vareforbrug på projekter, som ikke har afspejlet et faktisk

udført arbejde.

[…] ”

Pressenævnet finder, at anvendelsen af begrebet ”kreativ bogføring” klart fremstår som Jyllands-Postens vurdering af de fejl, der blev konstateret i regnskaberne for [Virksomhedens underafdeling 1].

Uanset, at [Klager] ikke er enig i konklusionerne i virksomhedens årsrapport for 2013, finder Pressenævnet, at Jyllands-Postens vurdering har grundlag i de faktiske forhold, ligesom formuleringen har dækning i artiklen ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om” , der blev bragt i Jyllands-Posten den 11. juli 2018 og 25. juli 2018.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Jyllands-Posten for at bringe udsagnet.

Ad 2) ” […] dette har kostet pensionskassen PKA et tab på over 800 mio. kr.”

På baggrund har sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale (PKA) i sin årsrapport for 2014 oplyste om en nedskrivning på virksomheden [Virksomheden], idet der i årsrapporten blandt andet fremgår følgende

” […]

Afkast

Det samlede afkast i 2014 blev på 10,8 %, svarende til 5,1 mia. kr.

Pensionskassens nedskrivning af virksomheden [Virksomheden] har påvirket afkastet på unoterede aktiver negativt.

[…]

Noter

Alle beløb i mio. kr.

[…]

Note 18 fortsat

[Virksomhedens underafdeling 1] med hjemsted i Viborg

[…]

Ejerandel: 21,5 %

Virksomhedens resultat: - 112,8 (2014), - 62,6 (2013)

Virksomhedens egenkapital: - 136,4 (2014), - 23,9 (2013)

[Virksomhedens underafdeling 2] med hjemsted i Oranienburg

[…]

Ejerandel: 31,2 %

Virksomhedens resultat: - 2.041,3 (2014), - 59,0 (2013)

Virksomhedens egenkapital: - 871,2 (2014), 1.162,0 (2013)

[…]”

Nævnet lægger endvidere til grund, at der i forbindelse med retssagen ved Retten i Lyngby blev afgivet forklaringer vedrørende PKA’s tab.

Således fremgår blandt andet følgende af Retten i Lyngbys dom af 7. marts 2018

” […]

[Person F] har forklaret blandt andet, at han er advokat.

Han har arbejdet sammen med PKA gennem mange år.

[…] kan vidnet bekræfte, at bankerne, som havde milliard store beløb til gode, var meget tæt på at erklære [Virksomheden]-selskaberne konkurs i løbet af sommeren 2014.

[…] og der blev foretaget meget store afskrivninger fra både bankernes og PKA’s side.

[…] PKA afskrev sin egenkapital og et lån;

et beløb på samlet ca. 1 mia. kr.

[Person D] har forklaret bl.a., […]

[…]

PKA har ikke tjent penge på [Virksomheden] i PKA's ejertid.

PKA har samlet tabt i alt ca. 1 mia kr. i perioden fra 1991 og frem.

[…]

Som tidligere forklaret, har alene PKA tabt i runde tal 1 mia. kr. Dertil kommer bankernes og Deloittes tab.

Der er nok samlet tab på ca. 2,5 mia. kr.

[…]

Rettens begrundelse og afgørelse

[…]

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og selskabernes årsrapporter,

lægges det til grund, at PKA i forløbet fra 2014 og frem til foråret 2016 ad flere omgange indskød ny kapital af meget betydelig størrelse.

I samme periode eftergav PKA og [Virksomheden] gruppens bankforbindelser en betragtelig del af [Virksomheden]-koncernens gæld, ligesom Deloitte betalte en meget betydelig kompensation til PKA og flere banker, som følge af det af Deloitte udførte revisionsarbejde i årene forud for forsommeren 2014.

Kapitaltilførslerne, eftergivelsen af gæld og Deloittes erstatning/kompensation beløber sig til samlet set ca. 2,5 mia. kr.

[…]”

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet, at det påklagede udsagn har støtte i de faktiske forhold.

Nævnet bemærker hertil, at udsagnet samtidig har dækning i artiklen ”Pensionsselskab tager tab på 830 mio. kroner”, bragt på epn.dk den 12. august 2014, hvor PKA oplyser at have nedskrevet værdien af sin investering i [Virksomheden] med 830 millioner kr. i forbindelse med virksomhedens økonomiske problemer hen over sommeren 2014.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten har handlet i strid med god presseskik ved at offentliggøre udsagnet.

Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Genmæle

[Klager] har anmodet om følgende genmæle

”I forbindelse med omtale af [Virksomheden]-sagen bragte Jyllands-Posten den 25. juli 2018 en artikel med en gennemgang af handlingsforløbet, overskriften fra artiklen var ”Kollapset i [Virksomheden]: Det handler sagen om”.

Overskriften er ikke retvisende, idet [Virksomheden] ikke er kollapset.

”

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, som anført under afsnittet om god presseskik ovenfor, at udsagnet er en vurdering og ikke en faktisk oplysning, og at udsagnet har dækning i de faktiske forhold.

Allerede derfor er [Klager] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for udsagnet.

Afgjort den 21. maj 2019