Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0240

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0240

Fredericia Dagblad får ikke kritik for omtale af demonstration

Fredericia Dagblad omtalte i en årskavalkade i december 2018 en demonstration, der havde fundet sted i Fredericia tidligere på året, og som var arrangeret af et politisk parti.

Lederen af det politiske parti klagede til Pressenævnet over omtalen, som han mente indeholdt forkerte oplysninger.

Pressenævnet fandt, at den påklagede omtale var udtryk for Fredericia Dagblads subjektive gengivelse af demonstrationen.

Da gengivelsen samtidig havde et faktuelt grundlag, udtalte nævnet ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Butikker, dødsfald og langt lys: Her er årets mest læste artikler på frdb.dk” , som blev bragt på frdb.dk den 29. december 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Fredericia Dagblad bragte på frdb.dk den 29. december 2018 artiklen ”Butikker, dødsfald og langt lys: Her er årets mest læste artikler på frdb.dk” .

Af artiklen fremgår blandt andet

”[…]

6.

Islamkritiker fik modstand i Fredericia

Det gik ikke ubemærket hen, at [Klager], partileder i [Partiet], lagde vejen forbi Korskærparken og Fredericia med budskabet "Islam ud af Danmark".

Her stillede flere hundrede personer op, hvor flertallet forsøgte at forklare ham, at han ikke var velkommen.

Læs historien her.

[Teksten ”Læs historien her” udgør et link til artiklen ”Se video og billeder: Islamkritiker fik modstand fra flere hundrede fredericianere” på frdb.dk, Pressenævnet ]

[…]”

Øvrige oplysninger

Af artiklen ”Se video og billeder: Islamkritiker fik modstand fra flere hundrede fredericianere” , som blev bragt på frdb.dk den 16. september 2018, fremgår blandt andet

”[…]

Foran Korskærparken havde flere hundrede personer stillet sig klar - dels for at høre, hvad [Klager] og hans parti, [Partiet], havde at sige, og dels for at fortælle ham, at han ikke var velkommen.

Et fåtal af de fremmødte var tilhængere af den omstridte islamkritiker.

Vend ryggen

- Vi har haft mange snakke om, om sådan en som ham ([Klager] red.) bare skulle ties ihjel, men vi blev enige om, at vi vil stå op mod sådan en som ham.

Det er vigtigt, at helt almindelige mennesker siger nej.

Han repræsenterer jo ondskab, når han kun går efter mennesker ud fra, hvilken hudfarve de har, eller hvem de tror på, lød det fra 63-årige [Person A].

Sammen med sin mand, [Person B], havde hun stillet sig op på fortovet foran Korskærparken.

Her havde de udsigt til den afspærrede firkant, hvor islamkritikeren [Klager] skulle ytre sig.

De bor slet ikke i området, men "de kunne ikke bare sidde og gøre ingenting", som [Person A] selv beskrev det.

Der var lagt op til, at demonstrationen skulle vare tre timer fra klokken 14.

Allerede en halv time inden [Klager] overhovedet var ankommet, stimlede folk sammen.

Her var både indbyggere fra Korskærparken, men også fredericianere med adresse i andre dele af byen.

Der var sågar en kvinde fra Randers.

Hun er en af dem, der har været med til at politianmelde [Klager].

Opfordringen fra hende var klar

- Han er ikke toneangivende i Danmark.

Vend ryggen til ham, råbte [Person C] i den medbragte megafon.

[…]

Det krævede rigtig gode ører at høre, hvad [Klager] snakkede med de fremmødte om.

Hver gang han gik fra en person til en anden, fulgte en stor flok med.

De råbte alle i kor "byen for alle", mens de klappede i hænderne.

Flere stod med ryggen til [Klager] og ignorerede ham.

Det hindrede dog ikke islamkritikeren i at indgå i dialog med de mange fremmødte.

[…]”

Artiklen er ledsaget af et billedgalleri med billeder fra den omtalte demonstration, samt en video, hvorpå der blandt andet ses en gruppe af mennesker, der klapper og i kor råber ”Byen for alle”.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. januar 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at følgende udsagn i artiklen

"Her stillede flere hundrede personer op, hvor flertallet forsøgte at forklare ham, at han ikke var velkommen."

er en usand påstand, som Fredericia Dagblad ikke har belæg for at bringe.

Hovedparten af de fremmødte var til stede, fordi de ønskede at indgå i dialog med [Klager] og med partiet [Partiet] eller blot blive klogere på partiets politik.

Der var en mindre moddemonstration, men den var opløst en time før [Klager]s ankomst.

2.2 Fredericia Dagblads synspunkter

Fredericia Dagblad har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik.

Fredericia Dagblad har anført, at vurderingen af antallet af fremmødte ved [Klager]s optræden bunder i politiets udtalelser.

Journalisten bag artiklen har fra politiet fået oplyst, at der var 100-150 til en moddemonstration, der, som [Klager] angiver i klagen, foregik, før han kom til Fredericia, og at der var 150-200 fremmødte til [Partiet]s demonstration.

Antallet af fremmødte er derfor korrekt beskrevet.

Det fremgår af billederne og videoen i artiklen ”Se video og billeder: Islamkritiker fik modstand fra flere hundrede fredericianere” , at det er tydeligt, at størstedelen af de fremmødte ikke er tilhængere af [Klager].

Der var også andre eksempler på, at et flertal ikke mente, at [Klager] var velkommen.

Således valgte en stor flok allerede i begyndelsen af demonstrationen at vende ryggen til [Klager] og [Partiet]s areal, mens andre arrangerede en ”grine-demonstration”.

Efter godt halvanden time gik flere desuden på gaden ud for Korskærparken for at danne en ”mur” foran deres boligområde.

Endvidere blev der råbt ”racist” til [Klager], og unge mennesker råbte ad [Klager] – endda så politiet måtte træde imellem.

Altså er holdningen hos flertallet af de fremmødte ligeledes korrekt beskrevet i artiklen.

Det er endvidere korrekt, at [Klager] gik rundt og talte med de fremmødte, hvilket også tydeligt fremgår af artiklen.

Det fremgår dog ligeledes, at der var meget få tilhængere.

[Klager] må også selv have fornemmet modstanden.

Efter demonstrationen sagde han til Fredericia Dagblads journalist, at det var i Fredericia, han havde oplevet den mest planlagte og gennemførte indsats for at ødelægge demonstrationen.

Denne udtalelse gav anledning til artiklen ”Islamkritiker om moddemonstranter: Det var et lokalt shariapoliti” , som ligeledes blev bragt på frdb.dk den 16. september 2018.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Michael Voss.

[Klager] har klaget over følgende udsagn i artiklen ”Butikker, dødsfald og langt lys: Her er årets mest læste artikler på frdb.dk”

"Her stillede flere hundrede personer op, hvor flertallet forsøgte at forklare ham, at han ikke var velkommen."

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] og Fredericia Dagblad ikke er uenige om, hvor mange personer, der var mødt op til den omtalte demonstration.

Pressenævnet finder, at det påklagede udsagn klart fremstår som Fredericia Dagblads vurdering af, hvordan de fremmødte personer til demonstrationen forholdt sig til [Klager], og at der i de billeder og den video, hvortil der er link i artiklen, også er et faktuelt grundlag herfor.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 21. maj 2019