Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0182

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0182

Ekstra Bladet får ikke kritik for interview med søster til drabsdømt

Ekstra Bladet bragte i september 2018 et interview med søsteren til en person, som i 2016 blev dømt for drab i en sag, der fik massiv omtale i medierne.

I artiklen blev der gengivet oplysninger om drabssagen.

Den drabsdømte klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke havde indhentet vedkommendes kommentarer hertil inden offentliggørelsen.

Den drabsdømte klagede også over, at der i artiklen var bragt fire billeder af vedkommende, herunder to småbørnsbilleder.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at artiklens oplysninger vedrørende drabssagen ikke var forelagt for den drabsdømte inden offentliggørelsen, ligesom nævnet ikke fandt, at Ekstra Bladet havde krænket den drabsdømtes privatliv ved at bringe billeder af vedkommende uden dennes samtykke.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Min søster slog vores mor ihjel: Jeg tilgiver hende aldrig” , som blev bragt i Ekstra Bladet den 11. september 2018, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke indhentede hendes kommentarer forud for offentliggørelsen.

[Klager] har også klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen bragte billeder af hende.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 11. september 2018 artiklen ”Min søster slog vores mor ihjel: Jeg tilgiver hende aldrig” .

Af artiklen fremgik blandt andet

”[Tvillingesøsteren] havde aldrig troet, at hun skulle se sin søster på den måde.

Flankeret af to politifolk ankom hun raslende i lænker, der via et bredt mavebælte var fastspændt til hendes hænder og fødder.

Et grotesk syn, der afspejlede sagens alvor.

[Klagers tidligere navn] [[Klager]s tidligere navn, Pressenævnet ] var kun 15 år, da hun slog deres mor ihjel.

- Det tilgiver jeg hende aldrig.

Tværtimod har jeg udviklet et had til hende.

Men jeg er også bange for hende.

Jeg frygter virkelig den dag, hun skal prøveløslades, siger [Tvillingesøsteren] om sin enæggede tvillingesøster.

Truede stedfar

Det er længe siden, [Tvillingesøsteren] sidst har set sin søster, der begik drabet en efterårsdag i 2014.

Men i slutningen af august mødtes de igen.

Atter var [Klagers tidligere navn] fulgt af to betjente på vej til anklagebænken.

Denne gang ved Vestre Landsret i Viborg, hvor den nu 19-årige [Klagers tidligere navn] var tiltalt i endnu en alarmerende sag.

Nu drejede det sig om trusler mod stedfaren [Stedfaderen].

[Tvillingesøsteren] var indkaldt som vidne, fordi hun hørte truslerne under et besøg hos sin søster på den sikrede institution Kompasset i Brønderslev.

Dengang var [Klagers tidligere navn] varetægtsfængslet for drabet på moderen og ventede på sin dom.

Tæt familieliv

- Hun var vred på [Stedfaderen] over det, han havde sagt om hende.

Hun sagde, at hun ville besøge ham med en kniv.

Hun sagde, at hun ville se ham græde.

Det var jeg nødt til at anmelde, fortalte [Tvillingesøsteren] i retten.

[Tvillingesøsteren] bor i dag i en lejlighed i Aalborg, hvor Ekstra Bladet besøger hende.

Det er første gang, hun fortæller sin historie offentligt.

Det startede med et godt barneliv rundet af den nordjyske natur og tætte familie i et lille hus ved Frederikshavn.

I dag bor hun alene.

Det har hun gjort, siden hun var 16 år.

Som en film

Alt forandrede sig nemlig den oktoberdag i 2014, hvor [Klagers tidligere navn] og hendes irakiske kæreste, 28-årige [Person A], dræbte [Tvillingesøsteren]s og [Klagers tidligere navn]s mor med 19 knivstik.

Tragedien var en realitet.

[Tvillingesøsteren] havde mistet sin mor, som hun elskede så højt.

Men hun havde også mistet sin søster, som i løbet af blot fire måneder op til drabet var blevet en person, hun ikke længere kendte.

- Jeg forstår det stadigvæk ikke.

Det er, som om mit liv før de 15 år er en film fra en anden verden.

Dengang vi var en familie.

Dengang vi hyggede os sammen.

Jeg var altid sammen med min søster.

Vi havde godt nok et værelse hver, men vi legede i det ene og sov sammen i det andet, fortæller [Tvillingesøsteren].

Efter drabet så hun sin søster på Kompasset, hvor [Klagers tidligere navn] var varetægtsfængslet.

Det var, før hun blev idømt ni års fængsel.

Nogle gange ankom [Tvillingesøsteren] med en sagsbehandler fra kommunen.

Andre gange med sin far.

Ofte ringede de sammen.

- Men vi snakkede aldrig om drabet.

Jeg ville ikke tage det op.

Og [Klagers tidligere navn] sagde aldrig noget om det.

Hun virkede ikke ked af det.

Hun viste aldrig anger.

Hun var meget kold, fortæller [Tvillingesøsteren].

Vi var lykkelige

Hun finder nogle af sine billeder frem fra deres barndom.

De ligger i en lille kasse med smykker, hun har arvet fra sin mor, [Moderen].

På et af billederne er [Moderen] på vej ud i naturen med sine tvillinger og deres storebror, [Broderen].

Børnene er helt små.

Det var, før deres mor blev skilt fra deres far.

Siden de var fire år, har de boet i huset i [Bynavn] sammen med deres mor og stedfar, [Stedfaderen].

- [Stedfaderen] har altid været der for mig.

Min mor og ham var et godt par.

De var lykkelige sammen.

Vi var alle sammen lykkelige, siger hun med trist stemme.

Vil aldrig se hende igen

Punktum i sagen får hun aldrig.

Men retssagen i Viborg, hvor hun mødte op sammen med [Stedfaderen], var alligevel en slags afslutning.

Hun skal ikke længere se sin søster i nogen retssag.

- Jeg vil slet ikke se hende mere.

Aldrig nogensinde.

Hun tog min mor fra mig, da jeg havde allermest brug for hende.

Det tilgiver jeg aldrig.

[…]¬ SNAKKEDE KORT FØR DRAB: ' [Klagers tidligere navn] sagde noget, der undrede mig'

- Jeg snakkede med [Klagers tidligere navn] et par timer før drabet.

Jeg ringede for at snakke.

Jeg kunne ikke mærke noget på hende.

Hun sagde, at mor var gået i seng.

Det var ikke mærkeligt, for mor gik altid tidligt i seng.

- Men [Klagers tidligere navn] sagde noget, der undrede mig.

[Klagers tidligere navn] sagde, at hunden var hos hende.

Men hunden var altid hos vores mor, når hun gik i seng.

Bare ikke den aften, fortæller [Tvillingesøsteren].

Tre timer senere sneg [Klagers tidligere navn] og [Person A] sig ind på [Moderen]s soveværelse.

[Moderen] havde taget sovepiller og sov tungt.

I retten kom det frem, at de to i forening pressede det første knivstik ned i [Moderen]s bryst.

I alt 19 gange stak de.

[Moderen] var dræbt nærmest øjeblikkelig.

[…]”

¬I artiklen var der indsat følgende faktaboks

”Fakta: DRABET I [BYNAVN]

8. oktober 2014 blev 40-årige [Moderen] dræbt af sin egen datter - 15-årige [Klagers tidligere navn] og datterens irakiske kæreste, [Person A].

Drabet skete efter en fire måneders giftig cocktail af islamisk radikalisering og tiltagende teenageproblemer.

Få timer før drabet havde den 15-årige datter set henrettelses-videoer fra Mellemøsten.

Under hele sagen har [Klagers tidligere navn] erklæret sig uskyldig og skudt skylden på den 28-årige irakiske kæreste.

I retten kom det dog frem, at det i høj grad var [Klagers tidligere navn], der planlagde drabet.

Hun blev idømt ni års fængsel.

Kæresten fik 13 år.

22. august i år blev [Klagers tidligere navn] desuden dømt 30 dages fængsel for trusler mod sin stedfar, [Stedfaderen].

[Tvillingesøsteren] hedder ikke [Tvillingesøsteren] rigtigt.

Men hun bruger navnet for komme videre i sit liv.

”

Til artiklen er der indsat et stort billede af kilden [Tvillingesøsteren].

Til venstre herfor fremgår et mindre billede af en artikel bragt i Ekstra Bladet den 15. oktober 2015 under overskriften ”Historien bag tragedien: Sådan blev 15-årige [Klagers tidligere navn] iskold morder” .

Denne artikel indeholdt blandt andet et stort nærbillede af [Klager] i teenagealderen iført en gul kasket.

Under billedet af artiklen fra 2015 fremgår to ældre billeder, ét af to små piger med ens frisurer og ens tøj med billedteksten ”Som to dråber vand.

Da tvillingerne var små, lignende de hinanden så meget, at ingen kunne kende forskel.

Privatfoto” , og ét billede af to små børn i ens tøj, der sidder i en klapvogn, mens en lidt større dreng står ved siden af klapvognen, og en kvinde står bagved.

Sidstnævnte billede har billedteksten ”[Moderen] på vej ud i naturen med sine elskede børn.

En tryg barndom, der helt uforståeligt ende med et drab.

Privatfoto” .

Af artiklen fremgår endelig et nærbillede af [Klager] i teenagealderen med billedteksten ”Som bare 15-årig dræbte [Klagers tidligere navn] sin mor.

Privatfoto” , hvor hun er iført sort kasket.

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Ekstra Bladet modtaget kopi af de i artiklen omtalte domme.

Af Vestre Landsrets dom af 28. januar 2016 fremgår blandt andet

”[…]

Forklaringer

[…]

Tiltalte [Klagers tidligere navn] har supplerende forklaret […]

Hun har ikke noget forhold til [Person A] i dag.

Tidligere var de bare venner.

[Person A] ville gerne være kæreste med hende, men det ville hun ikke.

De opfattede deres forhold forskelligt.

[Person A] var jaloux og har også slået hende.

[…]

Tiltalte [Person A] har supplerende forklaret […]

Tiltalte har om sit forhold til [Klagers tidligere navn] forklaret, at de var kærester og havde et godt forhold til hinanden.

Hun havde nøgler til hans lejlighed.

[Klagers tidligere navn] var på et tidspunkt sammen med en anden mand.

Det fandt han ud af, og i den forbindelse var han voldelig over for [Klagers tidligere navn].

[…]

Landsrettens begrundelse og resultat

[…]

Skyldkendelse

Alle nævninger og dommere udtaler

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at [Moderen] blev dræbt ved adskillige knivstik den 8. oktober 2014 om aftenen, mens hun lå i sin seng.

[…]

De tiltalte har under hele sagens forløb afgivet skiftende forklaringer om, hvad de foretog sig sammen og hver for sig den pågældende aften, og de har gensidigt beskyldt hinanden for at have begået drabet alene.

Tiltalte [Person A] har den 20. oktober 2014 først til politiet og senere i et retsmøde afgivet en detaljeret forklaring, som stemmer overens med de tekniske undersøgelser og sagens andre oplysninger.

Han har under sagens hovedforhandlinger vedstået, at han blandt andet forklarede, at han gik ovenpå sammen med [Klagers tidligere navn], der gav ham en kniv i hånden og sagde, at han skulle slå hendes mor ihjel.

Herefter gik de sammen ind i soveværelset og hen til sengen, hvor han stak/huggede med kniven ned i dynen.

[…] Han har også forklaret, at [Klagers tidligere navn] tog hans hånd og viste ham, hvordan han skulle stikke.

Han har endvidere under påvisningen den 20. november 2014 i vidt omfang bekræftet de oplysninger, der fremgår af den indenretlige forklaring.

De nye forklaringer, som tiltalte [Person A] efterfølgende er kommet med, og [Klagers tidligere navn]s forklaring […] er usandsynlige, og landsretten tilsidesætter dem som utroværdige.

Efter [Person A]s forklaring i retten den 20. oktober 2014 sammenholdt med det, der er anført ovenfor, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at de tiltalte i forening har begået drabet.

[…]”

Af Vestre Landrets dom af 22. august 2018 fremgår blandt andet

”[…]

Anklagemyndigheden

Mod

[Klager]

[…]

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder efter bevisførelsen, at det er bevist, at tiltalte under telefonsamtalen sagde, at hun ville tage ud og true [Stedfaderen] med en kniv, og at dette skete i anledning af hans forklaring under den tidligere straffesag mod tiltalte.

[…] Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i denne del af tiltalen […]”

Pressenævnet har fra Ekstra Bladet modtaget en kopi af en Google-søgning foretaget på søgeordene ”[Klagers tidligere navn]”.

Under overskriften ”Billeder af [Klagers tidligere navn]” ses 12 billeder af [Klagers tidligere navn] / [Klager], herunder to af de billeder, der fremgik af den påklagede artikel.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. september 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger, og at Ekstra Bladet burde have indhentet hendes kommentarer inden offentliggørelsen.

Det fremgår af artiklen, at [Klager] havde slået én ihjel.

Det fremgår samtidig, at [Klager] og den anden dømte i sagen, [Person A], sammen førte kniven ved det første knivstik mod den dræbte.

Obduktionsrapporten, samt andre beviser fremlagt i retten, beviste imidlertid, at [Klager] og [Person A] ikke kunne have været to til at gøre det.

Det blev samtidig påpeget i retten, at det med [Klager]s kropsfunktion ville have været umuligt, at hun kunne have påført knivstikkene.

Det er endvidere ikke korrekt, at den omtalte trusselssag vedrørte trusler fremsat under et besøg.

[Klager] havde en telefonsamtale med sin søster, som blev mistolket.

Endelig er det ikke korrekt, at [Klager] havde et kæresteforhold til [Person A], hvilket [Klager]s tvillingesøster godt er klar over, at hun aldrig har haft.

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at hun er afbildet fire gange i artiklen, herunder i babybilleder, hvor hun blandt andet står sammen med sin søster, uden hun har givet samtykke hertil.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Ekstra Bladet har henvist til Vestre Landsrets domme af henholdsvis 28. januar 2016 og 22. august 2018 og anført, at alle oplysningerne i artiklen er faktuelt korrekte, hvorfor der ikke var grund til at kontakte [Klager] om rigtigheden af de over for hende afsagte endelige straffedomme.

De forhold, som [Klager] har anført i sin henvendelse til Pressenævnet, er ikke korrekte, og hendes påstande og udsagn ville derfor heller ikke være blevet omtalt i Ekstra Bladet, hvis hun havde udtalt sig herom.

Hertil kommer, at [Klager]s påstande og bemærkninger i klagen til Pressenævnet ikke er relevante for den påklagede artikels indhold, tema og avisens dækning af sagen.

Artiklen omhandler således [Klager]s tvillingesøsters beretning om sagen og de konsekvenser, som den har haft for hende, og Ekstra Bladet ville ikke have fundet anledning til at ændre eller redigere artiklen, hvis mediet havde kendt til de - for sagen irrelevante – bemærkninger fra klager.

Ekstra Bladet har anført, at det ikke fremgår af den påklagede artikel, at [Klager] og [Person A] stak i forening ved det første knivstik, idet artiklen blot korrekt oplyser, at [Klager] blev dømt for i forening med [Person A] at have dræbt [Klager]s mor.

Af den til artiklen hørende faktaboks fremgår det i øvrigt – selvom [Klager] er dømt ved endelig dom – at hun under hele sagen har erklæret sig uskyldig.

Endvidere er det en kendsgerning, at [Klager] blev dømt både i byretten og landsretten for trusler mod sin stedfar.

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at Ekstra Bladets freelance journalist overværede domsafsigelsen i Vestre Landsret den 22. august 2018.

[Klager]s subjektive opfattelse af, at hun ikke har truet nogen, er irrelevant, da faktum er, at hun er dømt for trusler mod sin stedfar.

Privatlivets fred

Ekstra Bladet har bemærket, at straffesagen mod [Klager] for drabet på hendes mor har været omtalt massivt i medierne.

Det er derfor også et almindeligt kendt faktum, at klager blev dømt for at have dræbt sin mor i forening med [Person A].

Ekstra Bladet har henvist til en udskrift fra Google, hvoraf det fremgår, at en søgning på ”[Klagers tidligere navn]” gav 417.000 resultater, primært som følge af den massive mediedækning af straffesagen mod klager såvel i danske medier som i udenlandske.

Billederne, som fremgår af den påklagede artikel, er billeder, der har været bragt utallige gange i medierne.

Ved en Google-søgning på navnet ”[Klagers tidligere navn]” er det første, der kommer frem, en lang række billeder af klager, herunder de billeder, som Ekstra Bladet gengav i artiklen.

De samme billeder, som Ekstra Bladet har anvendt i den påklagede artikel (og i tidligere artikler om sagen), er generelt blevet anvendt af medierne i forbindelse med omtalen af straffesagen mod klager, og billederne er således gengivet på internettet i utallige artikler om sagen.

Som eksempel herpå har Ekstra Bladet henvist til tre artikler, herunder en artikel fra BT med overskriften ”Stedfar lettet efter dom over 16-årig: Det måtte være dem, der dræbte [Moderen]” .

For så vidt angår billederne af [Klager] og hendes tvillingesøster som børn, hvor de er fotograferet sammen, har Ekstra Bladet oplyst, at disse billeder blev stillet til rådighed af [Klager]s tvillingesøster.

Der blev samtidig indgået en klar og utvetydig aftale om, at Ekstra Bladet gerne måtte offentliggøre disse billeder.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet ikke indhentede hendes kommentarer inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende presseetiske regler, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

[Klager] har klaget over, at det fremgår af artiklen, at hun har slået en person ihjel, samt udsagnet ” I retten kom det frem, at de to i forening pressede det første knivstik ned i [Moderen]s bryst” .

[Klager] har også klaget over artiklens oplysning om, at hun blev dømt for trusler, som blev fremsat under et besøg på den sikrede institution, hvor hun opholdt sig.

Pressenævnet finder, at oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Oplysningerne stammer imidlertid fra Vestre Landsrets domme af 28. januar 2016 og 22. august 2018, som Ekstra Bladet ikke havde grund til at betvivle rigtigheden af.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at have indhentet [Klager]s kommentarer inden offentliggørelsen.

For så vidt angår oplysningernes rigtighed lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved Vestre Landsrets dom af 28. januar 2016 blev kendt skyldig i i forening med [Person A] at have dræbt [Moderen] ved adskillige knivstik.

Af dommen fremgik blandt andet

”Tiltalte [Person A] har den 20. oktober 2014 først til politiet og senere i et retsmøde afgivet en detaljeret forklaring, som stemmer overens med de tekniske undersøgelser og sagens andre oplysninger.

Han har under sagens hovedforhandlinger vedstået, at han blandt andet forklarede, at han gik ovenpå sammen med [Klagers tidligere navn], der gav ham en kniv i hånden og sagde, at han skulle slå hendes mor ihjel.

Herefter gik de sammen ind i soveværelset og hen til sengen, hvor han stak/huggede med kniven ned i dynen.

[…] Han har også forklaret, at [Klagers tidligere navn] tog hans hånd og viste ham, hvordan han skulle stikke.

[…] Efter [Person A]s forklaring i retten den 20. oktober 2014 sammenholdt med det, der er anført ovenfor, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bevist, at de tiltalte i forening har begået drabet.

”

Nævnet lægger videre til grund, at [Klager] ved dom af 22. august 2016 fra Vestre Landsret blev kendt skyldig i at have fremsat trusler mod [Stedfaderen].

Af dommen fremgik blandt andet

”Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder efter bevisførelsen, at det er bevist, at tiltalte under telefonsamtalen sagde, at hun ville tage ud og true [Stedfaderen] med en kniv, og at dette skete i anledning af hans forklaring under den tidligere straffesag mod tiltalte.

[…] Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig i denne del af tiltalen […]”

Pressenævnet finder, at artiklens oplysning om, at [Klager] slog sin mor ihjel er korrekt.

Som sagen er oplyst, finder nævnet det ikke dokumenteret, at det kom frem under retssagen, at [Klager] og [Person A] sammen førte kniven ved det første knivstik mod den dræbte.

Endvidere er det ikke korrekt, som oplyst i artiklen, at de trusler, [Klager] er blevet dømt for, blev fremsat under et besøg.

Nævnet finder, at Ekstra Bladet burde have kontrolleret, at dommene var gengivet korrekt, inden artiklen blev bragt.

Da de forkerte oplysninger imidlertid ikke kan anses for at have væsentlig betydning i sammenhængen, finder nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at bringe oplysningerne.

[Klager] har også klaget over, at det fremgik af artiklen, at hun var kæreste med [Person A], da drabet blev begået, hvilket ikke er korrekt.

Det fremgår af Vestre Landsrets dom af 28. januar 2016, at [Klager] og [Person A] forklarede følgende om deres indbyrdes relation

”Tiltalte [Klagers tidligere navn] har supplerende forklaret […]

Hun har ikke noget forhold til [Person A] i dag.

Tidligere var de bare venner.

[Person A] ville gerne være kæreste med hende, men det ville hun ikke.

De opfattede deres forhold forskelligt.

[Person A] var jaloux og har også slået hende.

[…]

Tiltalte [Person A] har supplerende forklaret […]

Tiltalte har om sit forhold til [Klagers tidligere navn] forklaret, at de var kærester og havde et godt forhold til hinanden.

Hun havde nøgler til hans lejlighed.

[Klagers tidligere navn] var på et tidspunkt sammen med en anden mand.

Det fandt han ud af, og i den forbindelse var han voldelig over for [Klagers tidligere navn].

”

På den baggrund finder Pressenævnet, at artiklens oplysning ikke var uden faktisk grundlag.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe oplysningen.

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at der fremgår fire billeder, herunder to småbørnsbilleder, af hende i artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at det har samfundsmæssig interesse at omtale de familiemæssige følger, efter en 15-årig bliver kendt skyldig i at have dræbt sin mor.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

[Klager] blev i 2016 idømt ni års fængsel for drabet på sin mor.

Drabssagen fik massiv omtale i medierne, og [Klager] må derved betragtes som en offentlig kendt person.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at de to billeder i artiklen, hvor [Klager] er iført henholdsvis en gul og en sort kasket, er blevet anvendt i flere andre artikler om drabssagen, ligesom de er tilgængelige via en Google-søgning på [Klager]s tidligere navn, [Klagers tidligere navn].

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at [Klager]s privatliv skulle være krænket ved, at Ekstra Bladet bragte billederne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår artiklens to billeder, som viser [Klager] og hendes tvillingesøster som små, finder Pressenævnet på den ene side, at artiklen ikke havde mistet sit journalistiske indhold, såfremt [Klager]s ansigt var blevet sløret på billederne.

På den anden side finder nævnet, at billederne ikke tjener til identifikation af [Klager], ligesom billedernes motiver ikke kan betragtes som krænkende.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet for at have bragt billederne uden [Klager]s samtykke.

Afgjort den 9. april 2019