Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

J.nr. 19-3948

En forening, der varetager fædres rettigheder, og foreningens formand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med tildeling af tilskud til foreninger.

En forening er ikke beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og klagen fra foreningen faldt derfor uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen fra foreningen.

Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at foreningens formand på grund af sit køn var blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen fra foreningens formand med henvisning til, at det var åbenbart, at formanden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med Børne- og Socialministeriets samt Socialstyrelsens tildeling af tilskud til foreninger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen fra foreningen.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen fra foreningens formand.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

En forening, der varetager fædres rettigheder, og foreningens formand indbragte den 22. januar 2019 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen vedrører forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med tildeling af statslige tilskud til foreninger.

Klagernes bemærkninger

Klagerne har anført, at forskellene i statslige tilskud har betydning for støtte, statistik samt lovgivningen for borgerne.

Klagerne har foretaget en sammenligning af statslige tilskud til de største organisationer for børn, kvinder, mødre og fædre.

Klagerne har på den baggrund udarbejdet et diagram, der er fremlagt til sagen.

Tallene er ifølge klagerne stærkt bekymrende i forhold til kontaktflader og retssikkerhed for borgerne i Danmark.

Det er for eksempel ikke muligt at udarbejde høringssvar, ligebehandlingsklager og menneskeretlige sager for børn og fædre i Danmark.

Foreningen anmoder om, at Ligebehandlingsnævnets medlemmer bliver orienteret om virkeligheden i Danmark.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt fordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Foreningen

Ligebehandlingsnævnet har i to afgørelser af 9. august 2018 (sag nr. 18-27767 og sag nr. 18-39387) slået fast, at en forening som klager ikke er beskyttelsessubjekt efter ligestillingsloven, og at klage fra en forening derfor falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet kunne derfor ikke behandle de to klager.

Efter fast praksis kan nævnet herefter ikke behandle klagen fra foreningen.

De nævnte afgørelser kan findes på retsinformation.dk

Foreningens formand

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er

åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Statslige tilskud tildeles bl.a. foreninger.

Tilskud tildeles ikke foreningernes formænd.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen er der ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at foreningens formand på grund af sit køn er blevet udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at foreningens formand ikke kan få medhold i sin klage.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen fra foreningens formand.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen og nævnets praksis ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af de indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

<19-3948>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde