Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 18-6342

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han var blevet afskediget i august 2015.

Da klagen først blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet i januar 2018, og da der ikke var oplysninger i sagen om, at manden i den mellemliggende periode havde gjort kravet gældende, vurderede nævnet, at manden havde udvist retsfortabende passivitet.

Hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af handicap var derfor bortfaldet.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Klager har udvist retsfortabende passivitet og har dermed fortabt et eventuelt krav som følge af påstået ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

Sagsfremstilling

Klager blev i 2006 ansat som elektroniklærling ved virksomhed A, hvorefter han den 1. juni 2010 blev ansat i en tidsbegrænset stilling ved virksomhed A som teknikker, og blev den 23. juli 2010 fastansat i stillingen.

Den 1. februar 2013 blev klagers ansættelsesforhold overført til indklagede virksomhed.

Klager blev sygemeldt fra sit arbejde den 11. maj 2014.

Af klagers e-mail til indklagede af 11. maj 2014 fremgår blandt andet

”Jeg må desværre melde mig syg pga.

stress pr. 12-05-2014.

Jeg er ked af det besvær det medfører, men jeg kan desværre ikke gøre andet.

Jeg kan p.t.

ikke sige hvornår jeg vil kunne vende tilbage.

”

Den 23. september 2014 oplyste klager indklagede om, at han var i et forløb med medicin, som tog mellem 5 - 6 uger før eventuel virkning kunne spores.

Ved e-mail af 3. november 2014 skrev klager blandt andet til indklagede

”[…] jeg har netop været hos jobcentret og hos den psykiater jeg er i behandling hos.

Det der er så svært for mig i forhold til [indklagede] er, at jeg ikke kan komme med nogle fornuftige konkrete udmeldinger man kan forholde sig til - nu eller på sigt.

Det som står tydeligt i dag er, at min tilbagevenden til arbejdsmarkedet kommer til at ske i et fleksjob.

Jeg kommer aldrig til at kunne arbejde 37 timer igen.

Vi vil tage fat på det når min tilstand er blevet mere stabil.

Jeg ser som udgangspunkt ikke noget problem i at [indklagede] vil være en del af dette, men at kunne sige mere konkret om det bliver i år eller i begyndelsen af det nye år, er umuligt at sige.

[…]”

Den 6. marts 2015 blev der afholdt et møde mellem klager, indklagede og jobcentret.

I forhold til status på opstart i et afklaringsforløb, oplyste jobcentret, at jobcentret afventede en udtalelse/vurdering fra klagers psykiater.

Ved e-mail af 28. april 2015, oplyste klager blandt andet

”Jeg er ked af at tingene går lidt skævt i øjeblikket, og ikke helt så optimistisk som efter min/vores plan.

Tingene trækker lidt ud.

Jeg er absolut ikke på toppen i øjeblikket, og det er bl.a. grunden.

Jeg er på en ny karruseltur med noget medicin der har rædselsfulde bivirkninger for mig.

Men som jeg håber aftager.

Jeg vil gerne understrege at jeg helt og fast holder mig til det vi har aftalt og det vi har som plan for fremtiden.

Men det trækker lidt ud for mig fordi alt er "to skridt frem, og et tilbage" i øjeblikket - og det er noget ustabilt.

[…]”

Ved e-mail af 27. maj 2015 skrev jobcentret til indklagede, at klager var klar til at starte op på afklaringsforløbet ved indklagede inden for to til tre uger, at han fortsat havde en del psykiske udfordringer, men at han ville kunne starte op cirka to dage om ugen.

Den 22. juni 2015 afholdt klager og indklagede et møde, hvor det blev aftalt, at klager skulle starte op med to dage om ugen af tre timers varighed frem til uge 28.

Derefter skulle arbejdsprøvningen udgøre tre dage om ugen af tre timers varighed.

Den 2. juli 2015 meddelte klager indklagede, at han måtte sygemelde sig igen, og oplyste ved e-mail af 15. juli 2015, at han fremover ikke kom om torsdagen, men alene tirsdag og fredag.

Ved e-mail af 19. juli 2015 til indklagede oplyste klager blandt andet, at det var hans opfattelse, at arbejdsprøvningen ikke levede op til det aftalte, og at uklarheden var grunden til, at klager havde sygemeldt sig og reducere antallet af ugentlige timer.

Den 27. juli 2015 svarede indklagede på klagers e-mail

”[…]

Igennem det sidste halve år har [indklagede, by A] udviklet sig meget - der er kommet en del nye kunder til, både fra luftfarten men også fra andre brancher.

De nye kunder, og opgaver, gør at medarbejderne i afdelingen, ind i mellem, skal løbe hurtigere end tidligere og samtidig skal de udvise en stor fleksibilitet.

Disse "forandringer" ift.

[…] tiden blev bl.a. nævnt af [indklagedes afdelingsleder] på mødet d. 22. juni.

Efter min opfattelse, så blev vi på vores møde i marts enige om, at du if.

med arbejdsprøvningen skulle arbejde med […] procedurer, reparationer og evt.

andre forefaldende opgaver.

Efter min opfattelse var dette det samme som blev aftalt på mødet d. 22. juni hvor også [fastholdelseskonsulent fra jobcentret] deltog.

Formålet med arbejdsprøvningen er, at afdække hvor mange timer du vil være i stand til at arbejde.

Ud fra resultatet af arbejdsprøvningen skal vi efterfølgende finde ud af, hvordan de fremtidige forhold kan sammensættes, så de både tilgodeser dine og [indklagedes] behov.

Det er nødvendigt at få gang i arbejdsprøvningen så vi, du og [indklagede], har et realistisk billede af hvor meget du kan arbejde.

som vi talte om på mødet - så er det nok vigtigt at være meget åben omkring resultatet af arbejdsprøvningen – og ikke allerede på forhånd, mentalt, have sat sig et mål på eks.

2 arbejdsdage om ugen.

Det må være i alles interesse, at du kommer til at arbejde så meget som overhovedet muligt igen.

Jeg er på kontoret i [by B] i morgen, tirsdag d. 28. juli, hvor jeg meget gerne vil uddybe ovenstående yderligere hvis du føler behov for det.

”

Klager skrev herefter ved e-mail af 28. juli 2015 til indklagede

”Tak for svaret.

Jeg er meget bedrøvet over at læse det du skriver, og især sidste del må opfattes som provokation.

Det er jeg meget ked af!

!

Du skriver "det er vigtigt at få gang i arbejdsprøvningen".

Har vi ikke det?

bortset fra at have aflyst to dage så har jeg kommet og passer mit arbejde hos jer fuldt ud som aftalt.

Hvad er det konkret du mener?

Du skriver videre, at det er vigtigt "ikke allerede på forhånd, mentalt, have sat sig et mål på eks.

2 arbejdsdage om ugen".

Hvorfor skriver du sådan noget?

skulle jeg have sat mig sådan et mål?

at skrive sådan til et menneske der er sygemeldt pga.

stress og depression, og kæmper med

at komme tilbage igen, er decideret uforskammet!

Jeg har slet ikke nævnt noget om antallet af timer/dage - da det jo er hele processen at finde ud af her.

Jeg var nød til at reducere antallet af timer hos jer, pga.

manglende planlægning og uklarhed/uenighed fra jeres side - og ikke ud fra egen vilje!

ved mødet i marts talte vi hvad et realistisk antal af timer kunne være, og at det nødvendigvis vil ligge inden for rammerne af et fleksjob.

Jeg er meget ked af denne arbejdsprøvnings foreløbige forløb.

Jeg var meget optimistisk ved at starte op igen, fordi jeg vidste vi havde en fast aftale.

I dag føler jeg i spænder ben for mig ved ikke at holde jer til det vi aftalte i marts, og ved ikke at være klare, men i stedet komme med uklare og ubehagelige hentydninger, som det jeg nævner i ovenstående.

Den slags påvirker mig meget, og det kan jeg ganske enkelt ikke klare.

ved mødet i marts blev det aftalt, at mine opgaver, både nu og i fremtiden, skulle være reparation og […]-programmering, dvs. ikke direkte kunderelaterede opgaver.

Et forslag i selv kom med ved mødet.

Jeg syntes ideen var god, men måtte samtidig sige at jeg kun er begynder inden for […]-programmering, men jeg vil gerne gøre det til mit speciale hvis det er den fremtidige niche jeg skal sidde med.

Det blev så aftalen.

Det er aldeles ulogisk, at jeg efter din opfattelse skulle sidde med disse opgaver kun i arbejdsprøvningsperioden - og derefter nogle endnu ukendte opgaver når den er overstået.

[…]-programmering er et langvarende permanent projekt at tage fat på, det kræver planlægning.

Ikke noget man "bare" går i gang med et tilfældigt sted uden nogen plan og struktur.

samtidig er det uhyre meget tid jeg skal bruge på det - så viser det sig efter arbejdsprøvningen at jeres plan er, at jeg overhoved ikke skal arbejde med det mere, er det unægteligt spild af mange ressourcer!

Det har været så underligt for mig, at starte op hos jer i den tro, at nu vi i gang med disse ting - og jeg går og afventer en nærmere planlægning.

Men intet sker - og ingen af mine kollegaer aner noget om det, eller hvad jeg overhoved skal lave eller rammerne derfor.

Jeg er af mig selv gået i gang tilfældige opgaver jeg kunne finde, men ellers intet hørt.

Hvis i fastholder, at en ansættelse på fx.

14 timer om ugen ingen interesse har for jer (som [fastholdelseskonsulent fra jobcentret] udtalte til mødet), og at jeg ikke kommer til at arbejde i den niche med […]-programmering [inkl.

] reparationsopgaver, så er grundlaget for denne arbejdsprøvning, og rammerne for min [evt.

] senere ansættelse, faldet bort og så har vi en helt ny situation.

Da

hverken jeg selv eller [fastholdelseskonsulent fra jobcentret], til dato har kunnet få jer til enten at

bekræfte eller afviser det, må jeg antage at det forholder sig sådan.

Det bedrøver mig meget.

Jeg er ikke i stand til rent psykisk at klare den store belastning det er for mig, at vide at jeg er i gang med en arbejdsprøvning der peger i en anden retning det jeg kan klare og som i sin tid var aftalt, både hvad angår indhold og rammer.

Derfor bliver jeg nød til at sætte min arbejdsprøvning hos jer på "pause" - indtil [fastholdelseskonsulent fra jobcentret] kommer tilbage fra ferie og vi får talt sammen og afklaret disse ting.

”

Den 14. august 2015 sendte jobcentret en e-mail til indklagede, hvoraf blandt andet fremgår

”[…]

[Klager] skriver .

.

.

.

.

En definition af arbejdsopgaver i [indklagede] vil være

[…] programmering, som jeg ikke er ekspert i men som jeg kan blive hen af vejen hvis det er det [indklagede] ønsker, og så generelle reparationsopgaver.

[…]”

Vedlagt e-mailen af 14. august 2015 var en vurdering fra klagers psykiater af 27. september 2013.

Heraf fremgår blandt andet

”Undertegnede har kendskab til [klager] som hans behandlende psykiater.

[Klager] er en velbegavet ung mand, som har vanskeligheder i form af opmærksomhedsforstyrrelse i kombination med Aspergers syndrom.

Han er meget glad for sit job, men finder det også meget stressende.

Undertegnede har drøftet med ham om forskellige løsningsmodeller.

Der rådes til, at arbejdspladsen i samarbejde med [klagers] kommune indgår en drøftelse med en jobkonsulent om mulighed for en af følgende til at reducere [klagers] stress.

Der er drøftet forskellige modeller

1. nedsat arbejdstid

2. evt.

1-2 hjemmearbejdsdage

3. en jobmentorordning, således at der er en person, der er mentor for [klager] på arbejdspladsen og hjælper ham med at strukturere og prioritere og at sige fra overfor for mange opgaver

Pga.

[klagers] vanskeligheder er han stressfølsom, han bliver hurtigt overstimuleret, og han har brug for en rummelig, rolig arbejdsplads.

Han har svært ved at klare at sidde på et stort kontor med megen larm og mange forstyrrelser.

[Klager] er meget glad for sit arbejde og vil gerne fortsætte med dette, men han har brug for støtte til at få tilrettelagt mere hensigtsmæssige arbejdsforhold.

Såfremt der er spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede.

”

Den 26. august 2015 sendte indklagede en opsigelse til klager.

Det fremgår blandt andet heraf

”Vi ser os desværre nødsaget til at opsige din ansættelse hos [indklagede] som tekniker med 6 måneders varsel til fratræden ved udgangen af februar måned 2016.

Årsagen til din afskedigelse skyldes, at vi ledelsesmæssigt har besluttet, at vi efter længere tids afventning og tålmodighed nu er nødsaget til at finde en alternativ fuldtids arbejdskraft for at få arbejdsopgaverne udfyldt på tilfredsstillende vis for både [indklagede] og for teamet på 6 kollegaer i [by A].

Du fritstilles fra modtagelsen af denne opsigelse, hvilket indebærer, at du ikke vil være forpligtet til at udføre arbejde for [indklagede] i opsigelsesperioden.

[…]”

Herefter foregik der drøftelser mellem Jobcentret og indklagede, samt mellem indklagede og klagers faglige organisation.

Den 23. oktober 2015 skrev indklagedes advokat til klagers faglige organisation

”I forlængelse af tidligere drøftelse omkring sagen, kan jeg oplyse, at min klient fastholder opsigelsen af dit medlem.

Årsagen for opsigelsen fastholdes og det bestrides, at opsigelsen er i strid med lov om forskelsbehandling.

Jeg skal i det hele henvise til mit tidligere brev i sagen.

Jeg hører gerne fra dig, såfremt du sender sagen videre, herunder til hvilken advokat.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. januar 2018.

Indklagede har i forbindelse med sagens forberedelse fremlagt e-mail af 1. februar 2018 fra virksomhed B, hvoraf det blandt andet fremgår

”I relation til vores snak om [klager], så kan jeg bekræfte at [klager] i 2014/2015 har ydet services for [virksomhed B].

Han har forestået reparation af elektroniske kontrol moduler afleveret i hans værksted og returneret efter endt reparation sammen fakturering af samme.

Da [klager] er en tidligere fælles kollega havde vi en snak på daværende tidspunkt vedrørende hans situation, hvor han gjorde det meget klart og utvetydigt klart for mig at han ikke så sig i stand til at håndtere de mange forandringer ifm.

salget af [virksomhed A].

Det var absolut også mit indtryk, at han ikke ønskede at vende tilbage i jobbet grundet de mange nye udfordringer.

”

Klager har desuden fremlagt en udateret skrivelse fra virksomhed B til klager, hvoraf blandt andet fremgår

”Vi kan præcisere ud fra nedenstående at der kun er tale om et forhold i perioden 2014/2015 og fakturaen er fremsendt som dokumentation for dette.

Fakturaen vedrører 3 printkort (Styrebokse, som det fremgår af faktura), deraf services.

Det er den information [person C] har fremsendt til [indklagede].

Hvorledes den er anvendt og brugt i sagen kan vi naturligvis ikke blande os i og dette vil alene være et forhold ml.

[indklagede] og dig.

Sagen er for vores vedkommende afsluttet ved faktura pr. 12. juni 2014.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Ved arbejdsprøvningens start anerkendte indklagede ikke aftalen om indholdet af arbejdsprøvningen, som derfor aldrig blev ført helt ud i livet trods flere forsøg fra kommunens side.

Klager fortsatte arbejdsprøvningen med diverse ad-hoc opgaver, indtil den blev sat i bero og der blev aftalt et evalueringsmøde med virksomheden den 17. august 2015.

Klager har i hele forløbet fulgt jobcentrets anvisninger.

Forud for det planlagte evalueringsmøde den 17. august 2015 blev indklagede gjort bekendt med klagers diagnose i form af Aspergers Syndrom.

Herefter aflyste indklagede mødet med jobcentret den 17. august 2015 og afskedigede klager den 26. august 2015.

Klager må på den baggrund anses at have påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af hans handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling.

Indklagedes oplysninger om, at klager har været i stand til at udføre arbejde af reparationsmæssig karakter under sin sygemelding, bestrides.

Den af indklagede fremlagte skrivelse fra virksomhed B dokumenterer ikke indklagedes påstand herom, men relaterer sig udelukkende til, at

klager – inden sin sygemelding hos indklagede – i en weekend i maj 2014 hjalp virksomhed B med at udskifte nogle sikringer i nogle styringer.

Klager fik ikke noget for denne reparation og klager har hverken før eller siden denne episode haft kontakt til virksomhed B.

Det bestrides endvidere, at klager havde et særligt indrettet kontor, og at klager har haft behov for særlige arbejdsvilkår i hele ansættelsesforløbet.

Det faktum, at indklagede beholdte klager, der var en højt kvalificeret medarbejder igennem et sygeforløb på 15 måneder, og at indklagede pludselig afskedigede klager kort tid efter at have modtaget dokumenterede oplysninger om hans handicap, hvilket indklagede ikke var vidende om forinden , og uden ønske om dialog indikerer en klar overensstemmelse mellem, at oplysningen om klagers handicap fik indklagede til at aflyse evalueringsmødet og derefter opsige klager.

Indklagede har derved handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Herudover har indklagede ikke overholdt aftalen med jobcentret om de vedtagne tilpasningsforanstaltninger, herunder at opgaverne skulle være ikke-kunde relaterede, hvilket var indklagedes eget ønske under mødet.

Indklagede havde således ikke opfyldt sine tilpasningsforanstaltninger forinden afskedigelsen af klager.

En opfyldelse af tilpasningsforanstaltninger ville i denne sag ikke være en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede – ikke mindst henset til, at jobcentret også var inde over sagen for at støtte klager på bedste vis.

Indklagede gør gældende, at der ikke var tale om forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen.

Klagers fremstilling af sagens hændelsesforløb fremstår unuanceret, idet klager alene har lagt til grund, at indklagede ikke fulgte arbejdsprøvningen og efter at være blevet gjort bekendt med klagers diagnose i form af Aspergers Syndrom, blot valgte at afskedige klager.

Det er ikke korrekt.

Det fremgår af de fremlagte korrespondancer mellem parterne fra 2014 og frem, at indklagede har taget hånd om klagers sygemelding og den situation, som klager befandt sig i.

Derudover fremgår det, at det var klager selv, som valgte at stoppe arbejdsprøvningen.

Indklagede har igennem hele ansættelsesforløbet taget hensyn til klagers sygdom og situation i det hele taget.

Klager har således ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af klagers handicap.

Indklagede bestrider ikke, at klager som sådan kan være beskyttet af lov om forskelsbehandling på grund af handicap.

Det afgørende efter loven er dog, om indklagede, forinden afskedigelsen, har foretaget rimelige foranstaltninger overfor den klager.

Det er indklagedes opfattelse, at indklagede har foretaget rimelige tilpasningsforanstaltninger, idet indklagede under hele sygeforløbet har deltaget i en aktiv kommunikation med klager om dennes tilbagevenden på virksomheden, ligesom indklagede uden omsvøb i øvrigt valgte at lade klager starte op i et afklaringsforløb i virksomheden med henblik på at afklare klagers arbejdsevne.

Indklagede valgte desuden ikke blot diktere, hvad der skulle arbejdes med under arbejdsprøvningen, men gav mulighed for både procedure, reparationsarbejde og øvrige forefaldende arbejdsområder.

Indklagede har således stillet en bred vifte af muligheder op for et afklaringsforløb overfor klager, så afklaringsforløbet blev så bredt funderet som muligt.

Indklagede valgte derved at imødekomme klager hele vejen under sygdomsforløbet.

Indklagede har således under hele forløbet udvist opbakning til klagers situation og sygdom.

Indklagede har desuden under hele sygdomsforløbet forsøgt at tilrette såvel arbejdet og ikke mindst hele virksomheden, idet det bemærkes, at sygeperioden har varet i over et år.

Det er klager selv, der valgte ikke at gennemføre eller på anden måde forsøge at arbejde ud fra den plan, som var lagt.

Det forhold, at der blev aftalt et arbejdsprøvningsforløb mellem indklagede og klager er ikke ensbetydende med, at arbejdsprøvningsforløbets indhold skulle planlægges udelukkende efter klagers holdning til det.

Klager har tilsyneladende den holdning, at arbejdsprøvningen, som startede den 22. juni 2015, ikke svarede til det som blev aftalt på mødet den 6. marts 2015 mellem klager, indklagede og jobcentret.

Omvendt har indklagede den holdning, at det netop blev aftalt, at klager ligeledes skulle forestå andre arbejdsopgaver.

Det er vigtigt at forholde sig til, at indklagede for det første har forståelse for klagers sygdom, og for det andet valgte at indgå i dialog om og accepterede at et arbejdsprøvningsforløb op.

Det er alene klagers egne forhold, der er årsag til, at arbejdsprøvningen blev stoppet, idet klager åbenbart har en konkret holdning til, hvad arbejdsprøvningen skulle indeholde.

Klager har desuden under sygdomsforløbet ved indklagede valgt at arbejde ved siden af hos en anden virksomhed.

Et arbejde der netop også omhandlede reparationsopgaver hjemme i klagers eget værksted.

Det forekommer derfor uforståeligt, at klager således ikke mente, han var i stand til at gennemføre og arbejde med reparationsopgaver hos indklagede.

Indklagede har som følge af dels sygedomsforløbet og ikke mindst selve arbejdsprøvningen foretaget særlige foranstaltninger overfor klager for netop at undersøge, om det var muligt for klager at fortsætte i virksomheden.

Derfor er afskedigelsen ikke i strid med lov om forskelsbehandlingsloven og berettiger derfor heller ikke klager til en godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af handicap.

Klager blev afskediget fra sin stilling i indklagede virksomhed den 26. august 2015.

Der blev ikke indgået en skriftlig fratrædelsesaftale.

Herefter var der drøftelser mellem klagers faglige organisation og indklagede frem til den 23. oktober 2015, hvor indklagede fastholdt opsigelsen, og bestred, at den var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 18. januar 2018.

Efter det oplyste har klager ikke i den mellemliggende periode henvendt sig til indklagede i anledning af afskedigelsen, herunder med krav efter forskelsbehandlingsloven.

Under disse omstændigheder vurderer nævnet, at klager har udvist retsfortabende passivitet, og at hans eventuelle krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af handicap er bortfaldet.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-6342>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7a om delt bevisbyrde