Legislator Case Law & Legislation
W20190931625 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9316 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

KEN#LOKDOK23 2019 9316 Valid

J.nr. 18-61723

En kvinde blev afvist af dørmanden ved indgangen til en pub.

Kvinden anførte, at hun blev nægtet adgang til pubben på grund af sin hudfarve.

Pubben oplyste, at kvinden blev nægtet adgang, idet pubben var fyldt bl.a. som følge af store koncerter i byen.

En afklaring af, om der ved afvisningen skete ulovlig forskelsbehandling, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2019 9316 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til en pub .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin race, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev efter det oplyste den 30. september 2018 kl.

00:19 afvist ved døren til den indklagede pub.

Klager var i byen med veninde.

Efter det oplyste har de begge mørk hudfarve.

Klager er dansk statsborger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. oktober 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev nægtet adgang ved døren hos den indklagede pub på grund af sin hudfarve.

Dette skete ifølge klager også i august 2018, men klager ønsker alene at klage over episoden i september 2018.

Indklagedes forklaring om travlhed i november og december tyder på, at indklagede blot finder på en rutinemæssig bortforklaring.

Klager spurgte dørmanden om en forklaring, men blev alene oplyst om, at det var en privat virksomhed, og at klager måtte kontakte politiet.

Klager afviser indklagedes påstand om, at hun blev afvist, fordi der ikke var plads.

Klager fik at vide, at indklagede selv bestemte, hvem de lukkede ind, og at klager kunne gå til politiet, hvis hun havde et problem med det.

Klager så flere andre med hvid hudfarve, der blev lukket ind, både før og efter klager blev afvist ved døren.

Klager fastholder, at indklagede afviste klager på grund af hendes hudfarve, da indklagede ikke gav nogen forklaring på, hvorfor klager ikke måtte komme ind, og andre med hvid hudfarve gerne måtte.

Klager ville ikke klage over diskrimination, hvis hun havde fået at vide, at årsagen var, at der ikke var plads.

Indklagede afviser, at klager blev afvist som følge af sin race og/eller etniske oprindelse.

Indklagede gør i første omgang gældende, at pubben var fyldt natten mellem den 29. og 30. november 2018, hvorfor klager blev afvist.

Afvisninger sker ofte i november og december, hvor der er meget travlt hos indklagede.

Af hensyn til brandmyndighederne må indklagede ikke lukke flere mennesker ind i lokalerne, end de er godkendt til.

Indklagede gør i anden omgang gældende, at indklagedes advokat havde skrevet en forkert dato, og at pubben var fyldt bl.a. som følge af store koncerter i byen både den 29. og 30. september 2018.

Indklagede bestrider klagers bemærkninger om, at der både før og efter, at klager var blevet afvist, blev lukket personer med hvid hudfarve ind.

Indklagede bestrider også klagers oplysning om, at hun ikke fik nogen forklaring på, hvorfor hun blev afvist.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race, herunder hudfarve.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er tilsidesat.

Klager blev efter det oplyste den 30. september 2018 nægtet adgang til den indklagede pub.

Klager har oplyst, at hun ikke fik en forklaring på, hvorfor hun ikke måtte komme ind, mens andre med hvid hudfarve gerne måtte.

Indklagede har heroverfor gjort gældende, at pubben var fyldt bl.a. som følge af store koncerter i byen både den 29. og 30. september 2018.

Der er derfor sådan en uklarhed omkring hændelsesforløbet, at en afgørelse af, om der er sket ulovlig forskelsbehandling, kræver bevisførelse i form af mundtlige vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske ved Ligebehandlingsnævnet, men må ske ved domstolene kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<18-61723>

KEN#LOKDOK23 2019 9316 Valid

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 8, nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2019 9316 Valid

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →