Legislator Case Law & Legislation
W20190931325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0292 - 2019-80-0301

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0292 - 2019-80-0301

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

Afvisning af klage over en række medier på grund af fristoverskridelse

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.

Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række artikler, der blev bragt i perioden den 7. juli 2018 til den 10. december 2018 i henholdsvis theworldnews.net, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern samt Folkebladet Lemvig, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

________________________________________________________________

Denne kendelse omhandler følgende artikler

theworldnews.net (sag nr. 2019-80-0292)

Fyens Stiftstidende (sag nr. 2019-80-0293)

Vejle Amts Folkeblad (sag nr. 2019-80-0294)

Horsens Folkeblad (sag nr. 2019-80-0295)

Viborg Folkeblad (sag nr. 2019-80-0296)

Fredericia Dagblad (sag nr. 2019-80-0297)

Århus Stiftstidende (sag nr. 2019-80-0298)

Randers Amtsavis (sag nr. 2019-80-0299)

Dagbladet Ringkøbing Skjern (sag nr. 2019-80-0300)

Folkebladet Lemvig (sag nr. 2019-80-0301)

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 4. marts 2019.

Klagerne har endvidere klaget over artikler i JydskeVestkysten bragt i perioden den 8. juli 2018 til 10. december 2018.

Denne klage behandles under sag nr. 2019-80-0290.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at medierne under Jysk Fynske Mediers koncern har bragt usaglige og krænkende oplysninger om dem og deres virksomhed ”[Virksomheden]” i de nævnte artikler i perioden den 7. juli 2018 til den 10. december 2018.

Det er klagernes opfattelse, at der er tale om en løbende artikelserie, således at alle artiklerne skal behandles som en sammenhængende sag, hvorved klagefristen skal regnes fra den 10. december 2018, hvor den sidste artikel i serien blev bragt i JydskeVestkysten og på theworldnews.net.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Indledningsvis bemærkes, at Pressenævnet behandler klager i forhold til det medie, der har bragt den pågældende artikel, der er indgivet klage over, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Anmeldelse

Klagen angår blandt andet en artikel bragt på hjemmesiden theworldnews.net.

Denne hjemmeside er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, og der er derfor ikke tale om et medie omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Klagen over artiklen bragt på theworldnews.net hører således ikke under nævnets kompetence.

Denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagefrist

Klagerne har anført, at klagefristen skal ses i forhold til artiklerne om klagerne og deres virksomhed ”[Virksomheden]” som værende en sammenhængende sag, hvorfor klagefristen skal regnes fra den 10. december 2018, hvor den sidste artikel i serien blev bragt.

En klage over overtrædelse af god presseskik kan indgives til mediet eller til Pressenævnet.

Fristen for at klage til Pressenævnet er 12 uger efter offentliggørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.

Da klagen vedrører artikler i henholdsvis Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern samt Folkebladet Lemvig bragt i perioden fra den 8. juli 2018 til den 7. september 2018, og da klagerne først har klaget til Pressenævnet den 4. marts 2019, er klagefristen på 12 uger efter medieansvarslovens regler overskredet.

Da klagen herefter må anses for indgivet for sent i forhold til artiklerne i disse medier, afvises klagen i forhold til de anførte medier, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at anse de nævnte artikler for at være bragt i sammenhæng med artiklerne i JydskeVestkysten, hvor den seneste artikel er bragt den 10. december 2018.

Det tilføjes, at klagen over artiklerne bragt i JydskeVestkysten er under behandling i Pressenævnet (sag nr. 2019-80-0290).

Afgjort den 5. april 2019

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Forening og ekspert kritiserer regionen for forskelsbehandling” bragt den 10. december 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Læge tippede om bestikkelse: Regionen lod sagen ligge” bragt den 8. juli 2018

-

”Hudlæger i opgør om bestikkelsesanklager – regionen undersøgte ikke sagen” bragt den 8. juli 2018

-

”SF: Regionen burde have undersøgt tip om bestikkelse” bragt den 9. juli 2018

-

”Regionen undersøgte ikke bestikkelsesanklager: Formand afviser behov for beredskab” bragt den 11. juli 2018

-

”Et halvt år efter spektakulære anklager: Regionen sender sagen videre” bragt den 27. juli 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Læge tippede om bestikkelse: Regionen lod sagen ligge” bragt den 8. juli 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt den 7. september 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt d. 7. september 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Læge tippede om bestikkelse: Regionen lod sagen ligge ” bragt den 8. juli 2018

-

”Hudlæger i opgør om bestikkelsesanklager – regionen undersøgte ikke sagen” bragt den 8. juli 2018

-

”SF: Regionen burde have undersøgt tip om bestikkelse” bragt den 9. juli 2018

-

”Talsjusk: Politikere blev misinformeret om omstridt klimabehandling” bragt den 16. juli 2018

-

”Et halvt år efter spektakulære bestikkelsesanklager: Nu sender regionen sagen videre” bragt den 27. juli 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: ”Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt d. 7. september 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt d. 7. september 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt d. 7. september 2018

KEN#LOKDOK23 2019 9313 Valid

-

”Efter bestikkelsesanklager: Regioner kræver åbenhed om hudlægers studieture” bragt den 7. september 2018

-

”Tre nedslag: Forstå sagen om klimaterapi” bragt d. 7. september 2018

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →