Legislator Case Law & Legislation
W20190931125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0291

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9311 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0291

KEN#LOKDOK23 2019 9311 Valid

Klage afvist på grund af manglende anmeldelse

En person klagede over, at raavildt.dk havde afvist at slette to artikler bragt på hjemmesiden.

Da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.

KEN#LOKDOK23 2019 9311 Valid

[Person A] har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over, at hjemmesiden raavildt.dk har afvist at slette artiklen ” Opmåler i CIC regi, uden at være godkendt CIC opmåler ” bragt den 2. september 2014 på raavildt.dk, samt den udateredet artikel ” Wupti.

.

.

Bukkeopsats.dk godkender sig selv!

”, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

[Klager] har til støtte for klagen anført, at raavildt.dk omtaler ham kritisk i forhold til hans hverv som trofæopmåler, da raavildt.dk ukorrekt skriver, at han ikke har de rigtige tilladelser og certifikater til at kalde sig for autoriseret trofæmåler.

Omtalen er skadelig for hans person og hans virksomhed.

[Klager] har endvidere anført, at han har rettet henvendelse til raavildt.dk, der ikke vil fjerne artiklen, og han finder ikke berigtigelsen tilstrækkelig.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

Da raavildt.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over raavildt.dk hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 3. april 2019

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →