Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - afskedigelse - medhold

J.nr. 18-22910

En faglærer i idræt på en uddannelsesinstitution afviste som følge af sin religiøse overbevisning at give møde til et åbent hus-arrangement på uddannelsesinstitutionen, som blev holdt en lørdag.

Som Syvendedags Adventist var det en central del af idrætslærerens tro at helligholde lørdagen som sabbatsdag.

Da han som varslet udeblev fra arrangementet på grund af sin religiøse overbevisning, blev han afskediget.

Sagen blev behandlet på et principielt nævnsmøde, hvor nævnet fastslog, at der var en sådan nær sammenhæng mellem idrætslærerens religiøse overbevisning og hans afvisning af at arbejde på lørdage, at forholdet var omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet vurderede, at kravet om fremmøde til et åbent hus-arrangement på en lørdag var et tilsyneladende neutralt kriterium, som imidlertid stillede idrætslæreren ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevisning.

Kravet om, at han som faglærer i linjefaget idræt mødte til åbent hus-arrangementet for potentielt kommende elever, var begrundet i et legitimt formål og var desuden hensigtsmæssigt.

Uddannelsesinstitutionen havde imidlertid ikke løftet bevisbyrden for, at kravet tillige var nødvendigt.

Det indgik ved denne vurdering, at uddannelsesinstitutionen trods idrætslærerens afbud mere end en uge inden arrangementet ikke var indgået i en dialog med ham om alternative løsninger.

Uddannelsesinstitutionen havde ikke godtgjort, at det på trods af idrætslærerens detaljerede planlægning af idrætsundervisningen til det årlige arrangement ikke ville være muligt at finde en afløser for ham blandt de øvrige lærere, som kunne varetage idrætsundervisningen til arrangementet på tilfredsstillende vis.

Læreren fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til omkring 9 måneders løn.

Afgørelsen er genoptaget under sagsnr.

19-13655.

Sagen er endeligt afgjort ved Højesterets dom af 7. september 2022, hvor klager ikke fik medhold.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede uddannelsesinstitution pålagde klager at give møde en lørdag til et åbent hus-arrangement.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 355.000 kr. med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra den 1. juli 2011 ansat som lærer på den indklagede uddannelsesinstitution.

Ansættelsen skete i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation samt den tilhørende organisationsaftale med Dansk Magisterforening.

Den indklagede uddannelsesinstitution holdt lørdag den 18. november 2017 et åbent hus-arrangement, hvor kommende elever kunne deltage i undervisningen og på det grundlag vurdere, om de ville søge optagelse på skolen.

Forud for åbent hus-arrangementet bad indklagede klager om at møde op til arrangementet, hvor han skulle undervise i idræt.

I en e-mail til klager af 9. oktober 2017 skrev en af lederne på den indklagede uddannelsesinstitution følgende

”Hej [Klager]

Vi har forgæves forsøgt at træffe dig til teammødet i dag.

Vi har været nødsaget til at skemalægge dig med idræt på åbent hus, da vi skal have dækket alle lektioner i klasserne.

…”

Klager afviste imidlertid at møde op til åbent hus-arrangementet under henvisning til, at lørdagen ifølge hans religiøse overbevisning er en helligdag, hvor han ikke må arbejde.

I en e-mail sendt til indklagede samme dag skrev klager følgende til indklagede

”Jeg kan ikke undervise på en lørdag.

Den diskussion kommer op at vende hvert år efterhånden, men det bunder i religionsfrihed, hvilket jeg går ud fra at skolen har pligt til at anerkende.

”

Lederen af uddannelsesinstitutionen skrev som svar herpå blandt andet følgende til klager i en e-mail af 10. oktober 2017

”Hej [Klager]

Vi er klar over at vi hvert år har diskussionen om hvorvidt du kan arbejde på en lørdag.

De øvrige år er det lykkedes os at friholde dig fra undervisningen, men med studieretninger med idræt som studieretningsfag og nu med mødepligt for alle undervisere kan vi ikke længere undvære dig i undervisningen på åbent hus og vi kan formentlig i hensynet til ikke at diskriminere de øvrige medarbejdere heller ikke blive ved med at friholde dig fra studierejser og ekskursioner, der strækker sig ind i weekender.

Vi har derfor bedt vores jurist undersøge, om der er regler, som gør at vi som arbejdsgiver ikke kan pålægge dig weekendarbejde.

Det er korrekt at der er religionsfrihed i Danmark, hvilket omfatter retten til at have, udøve og skifte religion, og også retten til ikke at have nogen religion eller tro.

Religionsfriheden medfører imidlertid ikke, at vi som arbejdsgiver ikke må/kan pålægge dig arbejde om lørdagen, hvis/når dette arbejde er vigtigt for skolens virke.

Idet der ikke er tale om fast arbejde hver lørdag, men alene enkelte lørdage i forbindelse med åbent hus, studierejser, ekskursioner og lignende, skal jeg derfor igen orientere dig om, at vi forventer, at du deltager, når det vurderes, at være vigtigt for skolens virke, herunder at du underviser lørdag d. 18. november sådan som det er skemalagt.

”

Klager svarede hertil i en e-mail af 11. oktober 2017

”Tak for dit svar, [lederens navn].

Jeg kan godt sympatisere med jeres og mine kollegers situation i forhold til dette problem.

Jeg vender tilbage med svar inden så længe.

”

Den 13. oktober 2017 sendte klager et brev til indklagede fra sit trossamfund.

Af brevet fremgår blandt andet

” Til arbejdsgiveren

[Klager] har henvendt sig til mig, da han er kommet i den situation, at han er blevet bedt om at møde op på en lørdag som et led i sit arbejde.

[Klager] tilhører en protestantisk frikirke, Syvendedags Adventistkirken, i Danmark, der som en af sine mærkesager helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag.

Denne helligdag holdes fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag (som det i øvrigt også praktiseres af Det Mosaiske Trossamfund).

Generelle betragtninger

Som kristen frikirke har Syvendedags Adventistkirken eksisteret her i Danmark i over 135 år og på verdensplan arbejder i over 200 lande med et medlemstal på over 18 millioner medlemmer.

Syvendedags Adventistkirken følger den protestantiske reformation og betragter Bibelen som eneste rettesnor for sin tro.

Bygget på Martin Luthers skriftprincip, ”sola scriptura” – skriften alene – ønsker vi at være tro mod dette ord, som inkluderer de Ti Bud – på hvilke hele samfundet i sidste instans hviler.

Midt i de Ti Bud (2 Mosebog, kap 20) finder man budet om at holde sabbatten, ugens syvende dag, vor lørdag, som en hellig hviledag

”v8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig.

v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;

v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud.

Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.

v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han.

Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

”

….

For medlemmer af Syvendedags Adventistkirken hører det til gudsdyrkelsen at respektere den dag, som bibelen beskriver Gud fra jordens skabelse har tilsidesat og i tibudsloven har forankret som hellig tid.

Ifølge grundloven kan denne gudsdyrkelse derfor ikke forhindres af, at en kommunal arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved ansættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde.

.

.

”

I en e-mail af 24. oktober 2017 fastholdt klager, at han ikke kunne deltage i åbent hus-arrangementet.

Af e-mailen fremgår bl.a. følgende

”I forhold til min religiøse overbevisning, kan jeg arbejde, hvis der er tale om en nødsituation, med pludseligt opståede vilkår som gør regulær sabbatshelligholdelse umulige.

Hvis jeg var på en studietur, som gik hen over en weekend, ville jeg selvfølgelig også være til rådighed, også om lørdagen.

Grunden til at vi står i en diskussion nu, er at Åbent Hus arrangementet, som ligger nogle uger ude i fremtiden, ikke umiddelbart falder under definitionen akut eller nødsituation.

”

Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede klager at give møde til åbent hus-arrangementet den 18. november 2017.

Indklagede oplyste i brevet, at det var nødvendigt, at klager deltog, da idræt var blevet et studieretningsfag, og da han pt.

var den eneste idrætslærer på uddannelsesinstitutionen.

Han blev samtidig gjort opmærksom på, at udeblivelse fra arrangementet ville medføre, at der ville blive indledt en afskedigelsessag.

Den 9. november 2017 oplyste klager i en e-mail til sin nærmeste leder, at han havde besluttet ikke at møde op til Åbent Hus-arrangementet, da det som følge af hans religiøse overbevisning ville stride mod hans samvittighed.

Klager sendte den 17. november 2017 en e-mail til sin nærmeste leder, som var hjælpelærer i idræt, med følgende indhold

”Hej [navn]

Her er spiseseddelen, til underviser i morgen, til idræt.

Eleverne er sat ind i hvad, der skal foregå.

Dermed bør det fungere så knirkefrit som muligt.

Min bænkpres, kegler, stillads og målebånd etc. ligger i P-kælderen, under […]

Jeg ønsker jer en rigtig godt dag.

”

Af den omtalte ”spiseseddel”, som var vedlagt klagers mail, fremgår følgende

” Spiseseddel for Åbent Hus 2017 Idræt

3 timers idrætsundervisning m.

tema;

Politiskolens Optagelsesprøver, se links.

…

Udstyret til testene står i P-kælderen, under skolen på [.

.

].

Der er tale om et målebånd, 20 kegler, en bænkpres og et stillads til kropshævninger.

Kropshævninger til herrer foregår på jernstativerne over P-kælderen og cykelskurene.

Kropshævninger for kvinder foregår vha.

stilladset, da de foregår i vandret stilling.

Der er også en træ-stok og noget reb, hvis det er ønskeligt, at etablere en stang, der hænger lavere, til kropshævninger.

Eleverne bærer udstyret op, og læreren bestemmer, hvor tingene skal stå.

Der skal etableres 2 poster til

Alle giver en hånd med at bære grej op fra P-kælderen, og stille det klar til brug.

Hele gruppen laver derefter en opvarmning, som går ud på, at de løber ad [rute].

Derefter stiller de sig alle i rundkreds, og hver 3. elev i rundkredsen vælger en styrkeøvelse, som alle laver.

Efter dette starter selve prøverne.

For at forhindre flaskehalse, opfordres eleverne til frit at vælge rækkefølge på øvelserne.

Eleverne arbejder sammen parvis.

De har papir og blyant/computer med.

De noterer hinandens resultater og giver hinanden karakter for hver øvelse.

Begge hold samles i deres klasserum.

Resultaterne samles sammen, og lægges ind i et diagram, sådan så hele holdet kan se det.

Læreren overser blot at det bliver gjort.

De samme makkerpar går sammen igen, og gennemfører hele testen en gang til.

Denne gang er opvarmningen ikke nødvendig.

Derefter sættes de nye resultater ind i et diagram, sådan så det er muligt, at sammenligne resultaterne fra første og anden omgang.

Alle giver en hånd med at bære udstyret ned i P-kælderen igen.

(Der kommer opsamling på resultaterne i næste teoritime i idræt.)”

Klager udeblev fra arrangementet lørdag den 18. november 2017.

I en e-mail til sin nærmeste leder sendt om morgenen samme dag skrev klager

”Hej [navn]

Bare så der ikke hersker nogen tvivl: Jeg møder ikke ind i dag, til Åbent Hus, af religiøse årsager.

Se tidligere mail med detaljer for undervisningen til evt.

vikar.

”

Klager blev efterfølgende indkaldt til et møde den 22. november 2017 med indklagedes leder samt HR- og økonomichef, hvor klagers ansættelsesforhold skulle drøftes.

Den 23. november 2017 modtog klager brev fra indklagede om påtænkt afskedigelse.

Af brevet fremgår blandt andet

” Påtænkt afskedigelse

Vi har desværre konstateret, at du ikke er mødt op på arbejde i forbindelse med åbent hus arrangementet på [den indklagede uddannelsesinstitution] lørdag den 18. november 2017, på trods af at du den 1. november 2017, modtog et brev fra [indklagede], hvori det blev indskærpet, at der var mødepligt denne dag, og at manglende fremmøde ville medføre, at [indklagede] ville indlede en afskedigelsessag.

Vi har igennem efteråret løbende haft en dialog om din deltagelse i åbent hus arrangementet, der er fælles for hele [uddannelsesinstitutionen].

I denne forbindelse har vi præciseret, at udgangspunktet var, at alle medarbejdere på [uddannelsesinstitutionen] skulle deltage, samt at det var en nødvendighed, at du deltog i åbent hus arrangementet, idet idræt er blevet et studieretningsfag, og du pt.

er den eneste idrætslærer på [uddannelsesinstitutionen].

[Indklagede] har forholdt sig til brev af 12. oktober 2017 fra Syvende Dags Adventis[t]kirken, hvori det oplyses, at det er en mærkesag for kirken, at man helligholder lørdagen, der opfattes som ugens syvende dag.

Kirken har yderligere anført, at respekten af lørdagen ikke kan forhindres af, at en arbejdsgiver vælger at placere en arbejdsrelateret aktivitet på et tidspunkt, hvor der ikke ved ansættelsen har været meddelt en forventning om fremmøde.

[Indklagede] har vurderet situationen set i lyset af din religiøse overbevisning og de forhold, som du og Syvende Dags Adventistkirken har anført til støtte for, at du ikke ønsker at møde lørdag den 18. november 2017.

[Indklagede] finder, at det ligger inden for den overenskomstmæssige ramme og dit ansættelsesforhold at pålægge dig at møde til et åbent hus arrangement.

[Indklagedes] pålæg om at møde på en lørdag er efter vores vurdering ikke indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, idet pålægget er objektivt begrundet i et sagligt formål, og da midlet til at opfylde det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Med baggrund i ovenstående påtænker [indklagede] at bringe dit ansættelsesforhold til ophør, således at du med udgangen af december 2017 opsiges med 5 måneders varsel til fratrædelse den 31. maj 2018.

”

Efter at indklagede den 13. december 2017 havde modtaget klagers argumenter for, at der ikke skulle ske afskedigelse, samt forslag til genforhandling, blev klager den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018 med henvisning til de samme grunde, som fremgik af brevet om påtænkt afskedigelse.

Klager fremkom efterfølgende med indsigelser mod afskedigelsen og bad indklagede om at genoverveje denne.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med afskedigelsen.

Han påstår sig tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klager blev afskediget med den begrundelse, at han ikke mødte op til et åbent hus-arrangement på den indklagede uddannelsesinstitution, som blev afholdt på en lørdag.

Indklagede var bekendt med, at klagers udeblivelse fra arrangementet var begrundet i, at klager som følge af sin religion ikke må arbejde om lørdagen, da dette er en helligdag for ham.

Alligevel påbød indklagede ham at møde op, og da han nægtede dette, blev han afskediget.

Som syvendedagsadventist et det en helt central ledesnor for klager at være tro mod Biblens ord.

Syvendedagsadventister helligholder den syvende dag i ugen, der for medlemmer af trosretningen er lørdag, sabbatten.

Det er ikke tilladt at udføre sekulært arbejde på sabbatten, og syvendedagsadventister kan kun i særlige tilfælde gøre undtagelser herfra.

Undtagelser kan f.eks. omfatte livstruende situationer, pleje og behandling af syge og svage eller pludseligt opståede og uforudsete nødstilfælde.

Klager har i sin dialog med skolen uddybet, hvad det betyder for ham personligt at helligholde sabbatten.

I tidligere år har det været muligt for klager at undgå at deltage i åbent hus-arrangementer ved at bytte om på placeringen af undervisningen.

Fra 2016 og frem var klager den eneste faglærer i idræt på uddannelsesinstitutionen.

Ud over ham var der imidlertid to hjælpelærere, som også underviste i idræt.

I forbindelse med det tilsvarende åbent hus-arrangement på en lørdag i 2016 blev opgaven med at undervise i idræt løst ved, at klager og en af hjælpelærerne sammen planlagde undervisningen, så klager som faglærer sikrede det faglige niveau i undervisningen ved åbent hus-arrangementet, mens undervisningen til arrangementet blev gennemført af hjælpelæreren.

Det var et stærkt ønske fra indklagede, at idræt også var på skemaet ved åbent hus-arrangementet den 18. november 2017.

Klager var bekendt med, at det var afgørende for ledelsen at få præsenteret idræt som fag til arrangementet.

Ligesom i 2016 var der i 2017 tilknyttet to hjælpelærere til idrætsfaget, hvoraf den ene var klagers nærmeste leder.

Klager havde derfor en forventning om, at opgaven med at undervise i idræt ved åbent hus-arrangementet kunne løses på tilsvarende vis som i 2016 ved, at en hjælpelærer varetog undervisningen.

Klagers nærmeste leder og hjælpelærer tilkendegav mundtligt over for klager, at han mente, at de kunne løse opgaven ved, at klager tilrettelagde undervisningen og stod for den praktiske forberedelse, mens undervisningen kunne udføres af en vikar.

Klager er uforstående over for, at indklagede ikke valgte at gøre brug af enten en hjælpelærer eller en vikar.

Det ville være muligt at gennemføre undervisningen på et fagligt højt niveau, bl.a. i kraft af klagers forberedelse af dagen.

Indklagede har ikke underbygget, at det var nødvendigt, at en faglærer forestod undervisningen, og at det ikke var muligt at realisere arrangementets formål med at markedsføre skolen ved at lade en hjælpelærer i idræt eller en vikar varetage undervisningen ligesom året før.

Forud for åbent hus-arrangementet i 2017 lagde klager et program for undervisningen i idræt til arrangementet.

Dagen før forberedte han programmet ved at sætte de idrætsredskaber frem, som skulle bruges.

Han gjorde således alt klar, så undervisningen kunne gennemføres af en anden lærer på et fagligt forsvarligt niveau.

Undervisningen blev også gennemført fuldstændigt, som han havde planlagt det.

Til indklagedes afvisningspåstand har klager anført, at sagen er tilstrækkeligt oplyst for Ligebehandlingsnævnet.

Der er fremlagt skriftlig korrespondance mellem klager og indklagede, ligesom parterne i det væsentlige er enige om sagens faktiske omstændigheder.

Klager har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Kravet om at møde om lørdagen er et neutralt kriterium, som stillede klager ringere end de øvrige ansatte på grund af hans religiøse overbevisning.

En sådan indirekte forskelsbehandling på grund af religion er ulovlig, medmindre kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå målet var hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager anerkender, at indklagede forfulgte et sagligt formål, da han blev pålagt at varetage undervisningen til åbent hus-arrangementet en lørdag, hvor der skulle undervises i idræt.

Afskedigelsen var imidlertid ikke et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opnå dette formål.

Beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion bygger på den grundlæggende menneskerettighed om religionsfrihed.

I proportionalitetsvurderingen af, om opsigelsen var saglig og nødvendig, skal der tungtvejende grunde til at tilsidesætte et hensyn begrundet i religiøs overbevisning.

Klager har herved henvist til mindretalsudtalelsen i Østre Landsrets dom af 5. april 2001 i sag B-0877-00.

Opsigelsen af klager var ikke proportional, idet det var muligt at løse situationen på anden vis.

Det var muligt for indklagede at lade en hjælpelærer i idræt eller en vikar gennemføre undervisningen den pågældende lørdag.

Det viste sig også i praksis, at undervisningen blev gennemført, selvom klager ikke mødte på arbejde.

Klager havde grundigt forberedt undervisningen og havde derved gjort sit til, at hans manglende fremmøde blev til så lidt gene som muligt, når hans tro forhindrede ham i selv at gennemføre undervisningen.

Dette understøttes af, at det ved afviklingen af lignende åbent hus-arrangementer frem til 2017 havde været muligt at tage hensyn til, at klager som følge af sin religion ikke kan arbejde om lørdagen.

Det var således ikke nødvendigt at pålægge klager at møde til åbent hus-arrangementet om lørdagen den 18. november 2017 for at sikre gennemførelsen af undervisningen i idræt på et fagligt forsvarligt niveau.

Det er udokumenteret, at det ville svække markedsføringsværdien væsentligt med deraf følgende fald i søgningen til faglinjen, at en anden lærer – enten en hjælpelærer eller en vikar – varetog undervisningen den pågældende lørdag.

Klager meddelte desuden allerede i sin e-mail af 9. november 2017, at han ikke ville møde på arbejde lørdag den 18. november 2017.

Indklagede havde således en hel uge til at finde vikarer til at forestå undervisningen.

I proportionalitetsvurderingen må det også indgå, at markedsføring af uddannelsesinstitutionen ikke er en del af lærernes kerneopgaver.

En afskedigelse er et meget indgribende middel i forhold til, at der var tale om, at undervisningen af markedsføringsgrunde en enkelt dag var placeret om lørdagen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, subsidiært at indklagede skal frifindes.

Sagen bør afvises fra behandling ved nævnet, da mundtlig bevisførelse i form af vidneforklaringer kan understøtte behovet for, at der mødte en idrætslærer ind ved åbent hus-arrangementet lørdag den 18. november 2017.

Hvis nævnet behandler sagen, gøres det gældende, at der ikke er udøvet ulovlig forskelsbehandling.

Klager var ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne, og hans pligt til over- og merarbejde fulgte reglerne i arbejdstidsaftalen for lærere.

Efter dette aftalegrundlag havde klager pligt til pålagt over- og merarbejde.

Den indklagede uddannelsesinstitution afholder én gang årligt et åbent hus-arrangement for kommende elever.

Hovedaktiviteterne til arrangementet er bl.a. at vise uddannelsesinstitutionens studieretningsfag.

Det er vigtigt af hensyn til præsentation af uddannelsesinstitutionen, at alle fag er repræsenteret ved en faglærer inden for de pågældende fag.

Udgangspunktet er, at alle medarbejdere skal deltage.

Medarbejderne kan kun efter individuel aftale afvikle en ferie- eller omsorgsdag, hvis dette er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Gennem årene har det været muligt at friholde klager fra at deltage i arrangementet, der afholdes på en lørdag, da han har bedt om fri på grund af sin religion, og da en anden idrætslærer har kunnet deltage.

I årene 2015 og 2016 udbød indklagede studieretningen i idræt som en forsøgsordning.

På trods af ledelsens tydelige instrukser valgte klagers team i 2015 af hensyn til klager, at der ikke blev undervist i idræt på åbent hus-dagen.

På trods af en irettesættelse valgte teamet også i 2016 uden ledelsens vidende ikke at præsentere idræt til åbent hus-arrangementet af hensyn til klager.

Fra sommeren 2017 blev idræt udbudt fast som studieretning hos indklagede.

I november 2017 var klager den eneste faglærer i idræt, og lederen hos indklagede skrev derfor i sin e-mail af 10. oktober 2017 til klager, at det var vigtigt for uddannelsesinstitutionens virke, at han deltog i åbent hus-arrangementet.

Den nye lovgivning om studieretninger betyder, at studieretningerne har to studieretningsfag mod tidligere tre.

Åbent hus-arrangementet kan derfor ikke længere planlægges uden idræt, hvis to studieretningsfag skal demonstreres.

Det var derfor afgørende for uddannelsesinstitutionens kerneforretning, at der blev gennemført idrætsundervisning til åbent hus-arrangementet.

Den anden lærer, som var tilknyttet idrætsundervisningen, kunne ikke fungere som idrætslærer ved åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag.

Den anden lærer er ikke uddannet inden for idræt og har derfor altid haft en uddannet idrætslærer med, når han har undervist.

Klagers nærmeste leder, der også var hjælpelærer i idræt, var optaget af ledelsesopgaver.

Åbent hus-arrangementet blev planlagt med mindst mulig idrætsundervisning af hensyn til klager.

Af fire klasser havde kun de to idræt, og idrætstimerne i disse to klasser var planlagt sammen, så det i alt drejede sig om tre timers undervisning.

Da klager var den centrale lærer på den udbudte studieretning inden for idræt, blev han undtagelsesvist bedt om at møde til undervisning til åbent hus-arrangementet om lørdagen.

Ledelsen havde en drøftelse med klager om dette, og det var ledelsens opfattelse, at klager kunne gøre en undtagelse dette år, da der ikke var andre lærere, der kunne varetage undervisningen, hvorfor der var tale om en nødsituation.

Dette blev udførligt beskrevet for klager.

Klager var ikke fuldstændig forhindret i at møde op på grund af sin religion.

Oplysningerne fra både klager og frikirken må forstås således, at han godt kan arbejde om lørdagen i nogle situationer.

Klager har selv oplyst i sit brev af 24. oktober 2017, at han godt vil kunne deltage i en studietur, som gik hen over en weekend.

Det er således uforståeligt, at klager ikke ville arbejde få timer til åbent hus-arrangementet, der for indklagede var helt afgørende.

Det lykkedes kun indklagede at afvikle lektionerne den pågældende lørdag ved at bede to lærere fra en af byens andre uddannelsesinstitutioner om at afvikle timerne.

De to lærere blev tilkaldt på dagen, da det stod klart, at klager ikke mødte op.

Der var tale om klagers nærmeste leders kæreste og hendes tidligere kollega.

Det var kun i kraft af den nærmeste leders tætte relation til ”afløseren”, at det overhovedet lykkedes at få bemandet timer i idræt.

Det var langt fra optimalt, at eleverne skulle undervises af helt fremmede lærere.

Uddannelsesinstitutionen havde desuden en udgift på omkring 4.000 kr. til de to lærere, der afløste klager.

Klager har ikke været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin religion eller tro i forbindelse med pålægget om at give møde til åbent hus-arrangementet, der blev afholdt på en lørdag.

Indklagede var ved pålægget om at give møde og den efterfølgende afskedigelse klar over, at klager ikke ønskede at komme til arrangementet om lørdagen, fordi han tilhører Syvendedags Adventistkirken.

Imidlertid var pålægget objektivt begrundet i et sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige.

Indklagedes ønske om at lade uddannelsesinstitutionen være repræsenteret af en faglærer i hvert studieretningsfag var objektivt begrundet i et sagligt formål.

Dette understøttes af, at indklagede tidligere havde respekteret, at klager ikke gav møde på en lørdag, da idræt på det tidspunkt ikke var et studieretningsfag, og da en anden lærer kunne varetage opgaven.

Dette var imidlertid ikke længere tilfældet lørdag den 18. november 2017, hvor idræt var et studieretningsfag, og hvor klager var den eneste faglærer i idræt.

Afskedigelsen af klager som følge af hans nægtelse af at møde var desuden proportional.

Klager var udtrykkeligt advaret om konsekvensen ved manglende fremmøde i indklagedes brev af 1. november 2017.

Der var tale om en ulovlig udeblivelse, som indklagede kunne havde valgt at sanktionere med en bortvisning, hvilket indklagede af hensyn til klager dog valgte ikke at gøre.

Det ville være uacceptabelt at sanktionere udeblivelsen med en mindre sanktion.

Det er uholdbart for indklagede at have en medarbejder ansat, der udebliver fra pålagt deltagelse i arrangementer.

Det ville i realiteten umuliggøre pålæg til øvrige medarbejdere om deltagelse i tilsvarende arrangementer, studieture, forældremøder mv.

I en utrykt Østre Landsrets dom af 3. januar 2008 blev det anset som ulovlig udeblivelse, at en ansat, der var medlem af Jehovas Vidner, ikke ønskede at deltage i en fødselsdagsreception for en af indehaverne i virksomheden.

Den ansatte blev i første omgang tildelt en advarsel, men der var heller ikke i sagen påvist samme tvingende behov for hendes deltagelse den pågældende dag, som der er i denne sag.

Den ansatte nægtede at modtage advarslen og sagde op.

Landsretten fandt kravet om den ansattes deltagelse i receptionen rimeligt begrundet, og hun blev ikke tilkendt en godtgørelse.

I U2008.

1028Ø tilkendte landsretten en godtgørelse på 25.000 kr., men tilkendegav i præmisserne, at det ikke var gjort gældende af arbejdsgiver, at den indirekte forskelsbehandling var sagligt begrundet.

Det må formodes, at sagen havde fået et andet udfald, hvis dette var gjort gældende.

Der henvises også til praksis angående brug af religiøst begrundet hovedbeklædning, hvor virksomhedens forhold kan berettige et forbud.

Højesteret frifandt i U2005.

1265H et supermarked, som havde et forbud mod, at ansatte med direkte kundekontakt bar hovedbeklædning.

EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C-157/15 er i overensstemmelse hermed.

Endelig henvises der til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. juni 2015, hvor nævnet vurderede, at en udenlandsk tandlæge ikke blev udsat for forskelsbehandling.

Et jobcenter havde oplyst, at det kunne blive svært for ham at få arbejde som tandlæge i Danmark, når han ikke kunne give hånd til kvinder og ikke ville se kvinder, der ikke er tildækkede.

Klagers synspunkt er ikke understøttet hverken i rets- eller nævnspraksis.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet religion eller tro.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager blev den 1. juli 2011 ansat som lærer på den indklagede uddannelsesinstitution.

Klager tilhører Syvendedags Adventistkirken, som er en protestantisk frikirke.

Klager har oplyst, at det er en central del af hans tro at helligholde lørdagen som sabbatsdag.

Klager har fremlagt en udtalelse fra sit trossamfund, hvoraf det fremgår, at Syvendedags Adventistkirken på baggrund af en fortolkning af Bibelen som en af sine mærkesager helligholder lørdagen.

Indklagede afholdt lørdag den 18. november 2017 et åbent hus-arrangement for potentielt kommende elever på uddannelsesinstitutionen.

Klager blev bedt om at give møde og forestå undervisningen i studieretningsfaget idræt i forbindelse med arrangementet.

Klager afviste at give møde til arrangementet under henvisning til sin religiøse overbevisning, da lørdagen for ham er en sabbatsdag, som skal holdes hellig.

Også i de foregående år havde uddannelsesinstitutionen afholdt tilsvarende åbent hus-arrangementer om lørdagen, som klager på grund af sin religiøse overbevisning ikke havde deltaget i.

På daværende tidspunkt blev idræt ikke udbudt som en fast studieretning, ligesom de forskellige studieretninger havde tre studieretningsfag mod de nuværende to.

Ifølge klagers oplysninger blev idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet i 2016 varetaget af en anden medarbejder fra hans team, efter at klager forinden havde planlagt undervisningen.

Klagers fravær ved skolens åbent hus-arrangementer i de foregående år havde ikke givet anledning til reaktioner fra skolen.

Ved brev af 1. november 2017 pålagde indklagede imidlertid klager at give møde til arrangementet i 2017.

Da klager trods dette påbud udeblev fra arrangementet, blev han den 14. december 2017 afskediget med fratræden den 31. maj 2018.

På baggrund af klagers oplysninger om sin religiøse overbevisning og udtalelsen fra hans trossamfund om betydningen af helligholdelsen af lørdagen er der en sådan nær sammenhæng mellem hans religiøse overbevisning og hans afvisning af at arbejde på lørdage, at forholdet er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Nævnet vurderer, at indklagedes krav om fremmøde til et åbent hus-arrangement på en lørdag, der tilsyneladende er neutralt, vil stille personer med klagers religiøse overbevisning ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro.

Det er ubestridt, at indklagedes krav om klagers fremmøde til åbent hus-arrangementet lørdag den 18. november 2017 var begrundet i det legitime formål at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for potentielt kommende elever.

Nævnet vurderer, at det tillige var hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionen konkret stillede krav om, at klager som den eneste faglærer i idræt, der blev udbudt som studieretning, mødte frem til åbent hus-arrangementet den pågældende lørdag.

Spørgsmålet er herefter, om kravet om fremmøde til åbent hus-arrangementet, der blev afholdt på en lørdag, var nødvendigt for at for at opfylde det forfulgte formål.

Det følger af præmis 43 i EU-Domstolens dom af 14. marts 2017 i sag C-157/15 (Achbita-sagen), at det i vurderingen af nødvendigheden af en bestemmelse, som umiddelbart udgør indirekte forskelsbehandling pga.

religion eller tro, indgår, om det havde været muligt for virksomheden at anvende et mindre indgribende middel under hensyntagen til de begrænsninger, som virksomheden er underlagt, og uden at denne skal påtage sig en merudgift.

Efter en længere korrespondance mellem klager og indklagede om klagers deltagelse i det årlige åbent hus-arrangement lørdag den 18. november 2017 oplyste klager den 9. november 2017 endeligt til sin nærmeste leder, at han som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i arrangementet.

Dagen inden åbent hus-arrangementet sendte klager sin nærmeste leder en plan for afviklingen af idrætsundervisningen til arrangementet.

Undervisningen var planlagt i detaljer og med en høj grad af elevinddragelse.

Efter planen skulle eleverne blandt andet selv finde træningsudstyret frem, forestå opvarmningen samt udføre og notere resultatet af de planlagte fysiske prøver og samle hele holdets prøveresultater.

Underviseren var alene tiltænkt en koordinerende og overvågende rolle i idrætsundervisningen.

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at indklagede – på trods af klagers endelige afbud mere end en uge forud for arrangementet – ikke forsøgte at indgå i dialog med klager om etablering af eventuelle alternative løsninger.

Indklagede har ikke godtgjort, at det på trods af klagers detaljerede planlægning af undervisningen ikke ville være muligt at finde en afløser for klager blandt uddannelses-institutionens øvrige lærere, som kunne varetage undervisningen i idræt til det årlige åbent hus-arrangement på tilfredsstillende vis.

Indklagede har herunder ikke redegjort nærmere for, hvilke ledelsesmæssige opgaver der forhindrede klagers nærmeste leder i at medvirke til afviklingen af idrætsundervisningen til åbent hus-arrangementet.

På denne baggrund og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at kræve, at klager deltog i det årlige åbent hus-arrangement den pågældende lørdag for at opnå formålet med at præsentere uddannelsesinstitutionens studieretninger for potentielt kommende elever.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 355.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 355.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-22910>

-

Hurtighedstest (2 kegler m.

13,4 m imellem, 1 kegle til start og mål)

-

Længdespring (2 kegler og målebånd)

-

Kropshævninger (cykelskur og stillads)

-

Bænkpres (kun en post, da der kun er en bænkpres)

-

Start og mål for 2400m løb [rute]

1.

lektion

2.

lektion

3.

lektion

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 2, om principiel behandling

-

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde