Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 18-37003

En kvinde havde været ansat som sygeplejerske i en kommune siden 2014.

Kvinden var diagnosticeret med leddegigt, og blev deltidssygemeldt i marts 2017 på grund af gener som følge af sygdommen.

Hun blev i efteråret 2017 tilkendt fleksjob.

I december 2017 blev hun afskediget fra kommunen med den begrundelse, at hun havde været delvist sygemeldt, og at kommunen ikke kunne imødekomme hendes skånehensyn.

Nævnet vurderede, at kvinden havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Derudover vurderede nævnet, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde bevist, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde fortsat at tilbyde relevante skåneforanstaltninger for kvinden, herunder ved at samarbejde om en ansættelse på særlige vilkår eventuelt i et fastholdelsesfleksjob.

Nævnet fandt det desuden ikke bevist, at kvinden uanset sådanne tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.

Kvinden fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som sygeplejerske .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 230.000 kr. med procesrente fra den 16. maj 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev ansat i en tidsbegrænset stilling som sygeplejerske ved indklagede kommune fra den 15. december 2014, og blev den 1. september 2015 ansat i fast stilling.

Klagers gennemsnitlige ugentlige timetal var på 30, fortrinsvis i dagvagt ved arbejdssted A i indklagede kommune.

Klager var diagnosticeret med leddegigt.

Efter endt barsel i marts 2017 genoptog klager delvist sit arbejde på grund af sygdom.

Af referat fra sygefraværssamtale af 15. marts 2017 mellem klager og klagers leder ved indklagede kommune, fremgår blandt andet

”[Klager] var sygemeldt i går pga sm i hofte (ve) og pga træthed

[Klager] skal evt.

have et implantat i hofter

[Klager] synes det fungerer ok med arbejdet, men er lidt indskrænket i forhold til hendes hofte primært at skulle ned i gulvniveau

Er udfordret på det mentale overskud pga manglende nattesøvn, små børn, udredning af datters ”kramper” & smerter”

Af referat fra sygefraværssamtale af 11. april 2017 fremgår blandt andet

”Fraværsperiode(r), der begrunder samtalen

Nedsat tid siden opstart efter barsel d 7/3-17

[…]

[Klager] synes det går godt nu og føler at hun efter en lidt ”svær” opstart, har fundet ind i gruppen og rytmen omkring arbejdet.

[Klager] arbejder på lige fod med kollegaerne og i forhold til opgaverne på nedsat tid.

[Klager] føler der fungerer godt med de korte vagter og at det er passende med de 20 timer.

[Klager] er glad for arbejdet som udekørende hjemmesygeplejerske, der drøftes dog andre muligheder på sigt for [klager], fx indeområde, telefonfunktion.

”

Klager har fremlagt journaludskrift fra Reumatologisk Ambulatorium af 12. oktober 2017.

Heraf fremgår blandt andet

”12.10.17 Reumatologisk Ambulatorium

Juvenil artrit siden 3-års alderen.

Tablet Methotrexat 15 mg ugentligt.

Artrit sequelae i form af deformering af begge caput femoris, mest venstre side.

Siden sidst

Fortsat betydelige gener omkring venstre hofte.

Påvirker også knæ og ankel.

Vurderet ved ortopædkirurger.

Ikke mulighed for ledbevarende operation.

Derimod tilbudt total hoftealloplastik med speciel protese som kan skiftes ad åre.

Ultimo august efter diarreepisode oplevet akut opblussen med hævelse og smerter i flere led, blandt andet knæ og kæber.

Tilrådet Ibumetin, men da hun allerede tager dette, så på egen hånd taget tablet Prednisolon 5 mg i ca. 1 uge.

Tager fast Ibumetin Retard 800 mg + 400 mg dagligt.

Har lidt morgenstivhed.

Socialt

[Deltids] sygemeldt 20 timer.

Indstillet til flexjob, afventer afklaring.

Ønsker at fortsætte som hjemmesygeplejerske.

Objektivt

Almentilstand god.

Led: Ingen hævede led.

Bevægeindskrænkning venstre hofte, især fleksion og indadrotation, provokerer smerter i lyske.

Biokemi: Normal CRP, i øvrigt upåfalden.

DXA 2016: Osteopeni, får Kalk og D-vitamin.

Vurdering og Plan

Juvenil artrit i remission.

Primær helbredsklaget af venstresidig hofteledsartrose.

Grundet bivirkninger dim.

tablet Methotrexat 10 mg ugentlig cont.

tablet Folimet 5 mg x 3 ugentligt

rp.

kontrolblodprøver hver 6. uge

rp.

lægekontrol om 4 måneder”

Klager har også fremlagt referat af 18. oktober 2017 fra møde mellem klager og hendes leder ved indklagede kommune.

Heraf fremgår blandt andet

”[Leder af arbejdssted A] orienterede indledningsvist om baggrunden for samtalen.

Der har været tale om et længere forløb - siden 7. marts 2017, hvor [klager] kommer tilbage fra barsel.

[Klager] anmoder om at starte op efter sin barsel på 20 timer ugentligt.

Det ugentlige timetal har været uændret siden da.

[Klager] er oprindeligt ansat med et ugentligt timetal på 30.

[Leder af arbejdssted A] gav udtryk for at det rent driftsmæssigt ikke er muligt for [klager] at forblive på 20 timer ugentligt.

[Leder af arbejdssted A] vil dog have mulighed for at tilbyde [klager] en stilling på 25 timer ugentligt.

[Klager] oplyste følgende om status

Der pågår i øjeblikket en afklaring i forhold til fleksjob.

Der skal være møde i rehabiliteringsteamet den 28. november 2017.

[Klager] skal deltage i mødet.

Visiteres [Klager] til et fleksjob, vil det ifølge [klager] blive med et maksimum

ugentligt timetal på 20 timer.

Visiteres [klager] ikke til et fleksjob er det [klagers] opfattelse, at hun så må prøve at øge det ugentlige timetal i stillingen [ved arbejdssted A].

Det er [klagers] vurdering, at hun ikke vil have det godt med 30 timer ugentligt.

[Klager] nævnte, at såfremt hun ikke visiteres til et fleksjob, så må det være fordi jobcenteret vurderer, at [klager] ikke er "syg nok" - og så kan det betyde, at [klager] må øge sit ugentlige timetal - f.eks. til de 25 timer, som [leder af arbejdssted A] kan tilbyde.

[Klager] anførte, at hun i sommerferieperioden har prøvet at arbejde mere end 20 timer ugentligt – [klager] nævnte dog, at hun ikke havde haft det godt i den forbindelse.

Egen læge har vurderet, at et eventuelt fleksjob maksimalt kan blive på 20 timer ugentligt og gerne færre timer

Jobcenteret har nævnt fastholdelsesfleksjob i eget job.

[Klager] gav udtryk for, at hun gerne vil blive hvor hun er p.t.

– [klager] har mest fokus på, at hun har et arbejde.

På [leder af arbejdssted A’s] forespørgsel anførte [klager], at hun ikke er afvisende overfor at arbejde på et plejecenter.

[Leder af arbejdssted A] anførte hertil, at [klager] tidligere har været afvisende overfor tanken om, at arbejde på et plejecenter.

[Leder af arbejdssted A] spurgte direkte ind til, om [klager] vil være i stand til at arbejde 25 timer om ugen – [klager] var ikke afvisende overfor dette.

Bisidder spurgte ind til, hvorfor [indklagede kommune] ikke vil indgå aftale om et fleksjob, og hvorfor kommunen ikke har kontaktet en fastholdelseskonsulent.

[Leder af arbejdssted A] anførte hertil, at hun har taget kontakt til og talt med både en jobkonsulent og en fastholdelseskonsulent.

[Referent, indklagede kommune] anførte, at kommunen ikke er afvisende overfor at indgå aftale om et fleksjob.

Da [klager] endnu ikke er visiteret til et fleksjob kendes betingelserne herfor endnu ikke - altså det ugentlige timetal, skånehensyn osv.

Det blev aftalt, at mødet den 28. november 2017 afventes.

Der indkaldes til ny samtale herefter.

[Leder af arbejdssted A] vil i den mellemliggende periode være undersøgende på, om der er andre muligheder - f.eks. på et plejecenter

I forhold til nuværende ansættelse vil den fortsatte proces afhænge af, om [leder af arbejdssted A] kan tilbyde [klager] et fleksjob.

Af mødereferat af 13. december 2017 mellem klager og klagers leder fremgår det blandt andet

”[Klager] er indkaldt til nærværende samtale med brev af 4. december 2017.

Samtalen vedrører [klagers] fremtidige arbejdssituation, efter at [klager] er blevet tilkendt fleksjob.

I den forbindelse skal [klagers] fremtidige

ansættelse hos [arbejdssted A] drøftes.

[Lederen af arbejdssted A] orienterede indledningsvist om baggrunden for samtalen.

[Lederen af arbejdssted A] har talt med [klager].

[Klager] udtalte i den forbindelse, at der efter visiteringen til fleksjob skulle indkaldes til en samtale, hvor jobcenteret deltog, og at det var [lederen af arbejdssted A], der skulle indkalde hertil.

Jobcenteret v/[person A og person B] orienterede om reglerne for fleksjob.

Der er tale om en ansættelse på ordinære vilkår med et aftalt antal fremmøde timer.

Herudover skal arbejdseffektiviteten vurderes - er

vedkommende 100% effektiv i de fremmødte timer betyder dette, at arbejdsgiver betaler 100% af lønnen for disse timer.

Herudover suppleres den pågældende med en fleks ydelse fra jobcenterets side.

Er der tale om en mindre effektivitet end 100% - f.eks. 80% -· så betaler arbejdsgiver de 80% af lønnen for antallet af fremmødte timer.

[Klager] har arbejdet i eget job lige op til visiteringen til fleksjob.

Dette giver en mulighed for at etablere et fastholdelsesfleksjob i eget job.

Forud for visitering til fleksjob har der ofte fundet et afklaringsforløb sted (arbejdsprøvning), denne har typisk foregået andre steder end i vedkommendes eget job.

I [klagers] situation har jobcenteret imidlertid vurderet, at der ikke har været behov for at afprøve [klager] i andre jobfunktioner, idet skånehensynene har været iværksat i [klagers] eget job.

Fastholdelsesfleksjob forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt - herunder at der har været iværksat nogle tiltag, f.eks. ændring af arbejdstid, at vedkommende er fritaget for f.eks. weekendarbejde eller i det hele taget har haft ændrede arbejdsopgaver.

Jobcenteret understregede, at der skal være en gensidig interesse i at etablere et fleksjob på arbejdsstedet - der er ingen tvang.

[Lederen af arbejdssted A] anførte, at hun ikke har været leder for [klager] i hele [klagers] ansættelsesperiode.

I den tid [lederen af arbejdssted A] har været leder for [klager], har [klager] varetaget stort set de samme opgaver som de øvrige sygeplejersker.

[Lederen af arbejdssted A] vurderer således, at det ikke er arbejdsindsatsen fra [klagers] side, der har været påvirket, men [klager] har været på et lavere timetal.

[Klager] nævnte, at hun ved sin ansættelse havde indgået aftale med daværende leder om, at hun ikke skulle have weekendvagter.

Herudover har [klager] ikke nævnt noget om sin leddegigt, da det ikke har været et problem for [klager] før i 2015.

[Lederen af arbejdssted A] spurgte ind til hvilke vilkår et eventuelt fleksjob, skal etableres på.

[Klager] svarede hertil, at der vil være krav om 15 timer ugentligt og ingen weekendvagter.

Der skal mere struktur på dagligdagen, så i stedet for 4 halve dage, vil [klager] gerne arbejde 2 hele dage om ugen.

[Klager] gav udtryk for, at de halve arbejdsdage havde "psyket" hende og været medvirkende årsag til, at hun ikke har følt sig som en del af gruppen.

De 15 timer er i forhold til hoften - idet [klager] ikke ved, hvordan hun vil få det på sigt efter den hofteoperation hun gennemgik i midten af november måned.

På sigt kan timetallet måske øges, men til maksimum 20 timer ugentligt.

Herudover er en presset plan med mange besøg, og dermed ud og indstigninger i bil, ikke et ønskescenarie

for [klager].

[Klager] nævnte endvidere administrative opgaver.

Jobcenteret nævnte i den forbindelse, at det mere er et

ønske fra [klagers] side end det er et skånehensyn.

[Klager] nævnte endvidere, at der ifølge hendes egen vurdering ikke er nogle opgaver hos borgerne, som hun

ikke kan klare - rent fysisk.

Jobcenteret v/[person A] anførte, at forudsætningen for etableringen af et fleksjob er, at timetal og øvrige skånehensyn imødekommes.

Pause

[Lederen af arbejdssted A] anførte, at hun og [klager] tidligere har talt om de vilkår, som [Lederen af arbejdssted A] kan tilbyde [klager] i en fremtidig (fleksjob)ansættelse.

[Lederen af arbejdssted A] påpegede i den forbindelse, at [klager] har skærpet kravene til en stilling hos [Lederen af arbejdssted A].

Ud fra planlægnings- og driftsmæssige hensyn er det ikke muligt for [lederen af arbejdssted A] at imødekomme de skånehensyn, som [klager] stiller op.

Jobcenteret v/[person A] anførte, at såfremt skånehensynene ikke kan imødekommes på nuværende

arbejdsplads, så kan der ikke etableres et fleksjob til [klager] her.

[Lederen af arbejdssted A] påpegede, at det får den konsekvens, at [lederen af arbejdssted A] må indlede en opsigelse af [klager].

[Klager] blev herefter oplyst om proceduren for fremsendelse af påtænkt opsigelse.

Det blev i den

forbindelse påpeget, at [klager] fortsat er ansat i en eventuel opsigelsesperiode, og at der derfor skal være en

dialog mellem [klager] og [lederen af arbejdssted A] i perioden.

Såfremt [klager] bliver i stand til at genoptage sit arbejde, skal hun tilbage og arbejde i en eventuel opsigelsesperiode.

Jobcenteret oplyste, at der allerede er en plan B og C i forhold til [klagers] muligheder for etablering af et fleksjob.

[Klager] oplyste, at hun skal til kontrol i forhold til hoften den 2. januar 2018 – [klager] har selv en forventning om, at hun kan begynde at genoptage arbejde pr. 1. februar 2018.

Det blev aftalt, at [Lederen af arbejdssted A] kontakter [klager] efter den 2. januar 2018.

”

Klager modtog herefter opsigelse af 29. december 2017, hvoraf blandt andet fremgår

”Opsigelse

Ved brev af 14. december 2017 meddelte vi, at [indklagede kommune] påtænkte at opsige dig, med overenskomstmæssigt varsel, i stillingen som sygeplejerske ved [arbejdssted A].

Du fik mulighed for, senest fredag den 29. december 2017, kl.

09.00, at komme med dine egne bemærkninger til den påtænkte opsigelse.

Vi har ikke modtaget bemærkninger til sagen.

Efter en samlet vurdering ser vi os desværre nødsaget til at opsige dig i stillingen som sygeplejerske.

Begrundelsen for opsigelsen er, at du har været delvist sygemeldt siden marts måned 2017.

Du er i november måned 2017 tilkendt fleksjob.

Den 13. december 2017 blev der afholdt en rundbordssamtale med deltagelse af jobcenteret.

Ved samtalen blev vilkårene for etablering af fleksjob i din nuværende stilling drøftet.

Det er ledelsens vurdering, at de opstillede krav/skånehensyn ikke kan honoreres på nuværende arbejdssted, idet det ikke er foreneligt med planlægningen og driften.

Med baggrund heri ser ledelsen sig desværre nødsaget til at opsige dig.

Med henvisning til funktionærlovens § 2 har du et opsigelsesvarsel på 4 måneder, og skal således fratræde med udgangen af april måned 2018.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. maj 2018.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap, og at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale klager en godtgørelse.

Indklagede har ikke har gjort tilstrækkeligt for at fastholde klager, men er skredet til afskedigelse, da det var nemmere for indklagede at komme af med klager.

Indklagede har i den forbindelse ikke iagttaget de nødvendige tilpasningsforanstaltninger i forbindelse med fastholdelse klager.

Indklagede har ikke undersøgt muligheden for at fastholde klager i en stilling som sygeplejerske, og som alternativ undersøge mulighederne for fastholdelse andetsteds ved kommunen, som er en stor arbejdsplads.

Klager er ikke enig i, at det ville have medført en uforholdsmæssig stor byrde at fastholde klager i et fleksjob ved arbejdssted A.

Klager har varetaget sit arbejde tilfredsstillende.

Klagers arbejdsplaner har dog i perioder ikke tilgodeset, at klager har været delvist sygemeldt, ligesom klager har været afskåret fra at deltage i personalemøder, faglig sparring, frokostpauser mv.

Personalegruppen var primært sammensat af deltidsbeskæftigede, og størstedelen af klagers kollegers arbejdede 25-32 timer gennemsnitligt om ugen.

Indklagede har i den forbindelse ikke undersøgt, om klagers kolleger ville gå op eller ned i tid, hvilket ville have medført, at klager kunne fastholdes samtidig med, at de driftsmæssige hensyn, som indklagede tillægger vægt, ville være iagttaget.

Klager stiller sig undrende overfor indklagedes oplysninger om, at det ville gå ud over hensynet til borgerne, at imødekomme klagers skånehensyn angående reduceret arbejdstid.

Klager kunne netop tilbyde kontinuitet, idet klager var et kendt ansigt for borgerne.

Under klagers ansættelse har det i øvrigt været almindeligt, at det var forskelligt, hvilken sygeplejerske, der besøgte den enkelte borger.

Klager har tidligere givet udtryk for, at hun gerne ville arbejde to faste dage om ugen, men dette var ikke et krav, og det har ikke været et beskrevet skånehensyn.

Klager har været fleksibel og kunne indpasses i driften, dette har dog ikke været imødekommet af indklagede.

Derudover stiller klager sig undrende overfor, at indklagede kunne tilbyde klager en ansættelse på 25 timer ugentligt, men ikke 20 timer ugentligt.

Klager er i øvrigt uenig i, at klagers skånehensyn var blevet skærpede, idet det alene var et udtryk for et ønske fra klagers side at arbejde 15 timer ugentligt, to hele dage i stedet for fire halve, og ikke varetage weekendvagter.

Der var ikke tale om et skånehensyn, hvilket også fremgår af mødereferat af den 13. december 2017.

Det fremgår endvidere, at klager på sigt forventede at kunne arbejde 20 timer ugentligt.

Udgangspunktet om 15 timers ansættelse i fleksjob var udtryk for den situation, som klager befandt sig i på tidspunktet for mødets afholdelse.

På daværende tidspunkt var klager ny-opereret og ikke i stand til at arbejde mere end de 15 timer.

Indklagede var dog orienteret om, at klager forventede at blive i stand til at arbejde flere timer.

Indklagedes oplysninger om, at klager ikke havde været interesseret i at blive fastholdt er ikke korrekte, ligesom det ikke er korrekt, at klager har afvist at arbejde på et plejecenter.

Klager har desuden efterspurgt muligheden for at arbejde med administrative opgaver, herunder telefonfunktion, inde område og lignende, hvilket indklagede ikke har besvaret yderligere.

Klager var kompetent, egnet og disponibel i forhold til at varetage en stilling ved indklagede kommune, men indklagede har ikke iagttaget de tilpasningsforpligtelser som indklagede er forpligtet til i henhold til forskelsbehandlingslovens bestemmelser, og har ikke i sagens forløb dokumenteret at have undersøgt mulighederne for fastholdelse.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede vurderede under klagers ansættelse, hvorvidt det var driftsmæssigt muligt at tilbyde klager en stilling på færre timer end 30 timer ugentligt, som klager var ansat til, og tilbød derefter klager en stilling på 25 timer ugentligt.

Dette var ikke en optimal løsning for arbejdspladsen, men med minimum 25 timer ugentligt, ville det ud fra et driftsmæssigt perspektiv kunne lade sig gøre at få en vagtplan til at gå op, ligesom det ville være muligt for klager at få et tilhørsforhold og dermed fællesskabsfølelse til gruppen.

En stilling på 25 timer ugentligt ville desuden kunne skabe bedre kontinuitet og sætte retning for gruppens arbejde.

Modsætningsvist ville et lavere timetal ikke driftsmæssigt kunne forsvares, særligt med hensyn til de borgere, der havde brug for pleje.

Indklagede var ikke afvisende for ansættelse af klager i en fleksjobstilling, men da vilkårene for et eventuelt fleksjob og dermed skånehensynene ikke var kendte havde kommunen ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt det vil være muligt at etablere et fleksjob til klager.

Klager havde i øvrigt under hele forløbet givet udtryk for, at hun gerne ville ansættes på 25 timer ugentligt, hvis ikke hun fik tilkendt et fleksjob.

Forud for samtalen den 13. oktober 2017 havde klager fået tilkendt fleksjob.

Skånehensynene var et ugentligt timetal på 15 timer, og klager gav udtryk for, at hun helst så arbejdet placeret på to hele dage, idet det ville give klager mulighed for at restituere indtil næste vagt.

Klager foreslog desuden, at hun kunne varetage administrative opgaver.

Indklagede oplever i den forbindelse en skærpelse af skånehensynene i forhold til klagers tidligere tilkendegivelser.

Indklagede havde desuden igennem hele forløbet taget hensyn til, at klager ikke arbejdede for mange dage i træk.

De administrative opgaver bestod i at hjælpe med fordeling af daglige opgaver samt udarbejdelse af arbejdsplaner, og udgjorde dermed en meget begrænset del af de arbejdsopgaver, der skulle udføres.

Der var én sygeplejerske, som varetog den opgave, og vedkommende deltog herudover i alle øvrige arbejdsopgaver på lige fod med sine kolleger.

Den pågældende sygeplejerske arbejdede i øvrigt fuld tid.

I forhold til omplacering, har indklagede igennem hele forløbet været i dialog med klager om andre muligheder, og har tidligt i forløbet drøftet muligheden for at omplacere klager til arbejde på et plejecenter, hvilket klager hidtil havde afvist.

Da klager på et senere tidspunkt udtrykte interesse herfor tog afsøgte indklagede mulighederne for omplacering.

Det var dog ikke muligt at omplacere klager til en anden stilling.

Indklagede er af den opfattelse, at indklagede har forsøgt at tilpasse

forholdene til klagers situation.

Driftsmæssigt har det imidlertidigt ikke været muligt at tilgodese de skånehensyn, som klager skulle have i et fleksjob, og således tilbyde klager en stilling på 15 timer ugentligt.

At ændre på en eller flere kollegers beskæftigelsesgrad eller alternativt ansætte en yderligere medarbejder ville efter indklagedes opfattelse udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede, og ville påvirke den daglige drift i negativ retning.

Indklagede har iagttaget de skånehensyn, der har været beskrevet i sagen – nemlig nedsat tid og få arbejdsdage i træk.

Indklagede fik dog det indtryk, at klager reelt set ikke var interesseret i en fortsat ansættelse, idet klager var bekendt med, at indklagede ikke kunne imødekomme de fremførte krav.

Det er derved indklagedes opfattelse, at det er forsøgt at tilpasse forholdene til klagers situation.

Driftsmæssigt var det imidlertid ikke muligt at tilgodese de skånehensyn, som klager havde og derved fastholde klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke på grund af handicap må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse.

Handicap

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.

Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.

Klager skal godtgøre, at hun på afskedigelsestidspunktet led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det fremgår af de lægelige oplysninger af 12. oktober 2017, at klager havde haft leddegigt (Juvenil artrit) siden tre års alderen, og at hun havde betydelige gener omkring venstre hofte, som påvirkede knæ og ankel.

Det fremgår desuden, at klager havde haft gener og været deltidssygemeldt på grund af sin leddegigt siden marts 2017.

Det er herved nævnets vurdering, at det er dokumenteret, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, idet generne ved hoften hindrede hende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning var af lang varighed.

Ved sygefraværssamtale af 15. marts 2017 oplyste klager indklagede om sine gener og skånehensyn, og det er ubestridt, at indklagede, var bekendt med klagers skånehensyn, og derfor vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Påvisning af faktiske omstændigheder og bevisbyrden

Klager blev afskediget med den begrundelse, at indklagede ikke kunne imødekomme klagers skånehensyn i form af reduceret arbejdstid som følge af klagers handicap.

Indklagede har ikke anført andre begrundelser for afskedigelsen.

Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager.

Tilpasningsforpligtelsen

Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Når arbejdsgiveren er bekendt med eller burde være bekendt med arbejdstagers handicap og det deraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger.

Det er indklagedes bevisbyrde, at indklagede har overholdt denne tilpasningsforpligtigelse.

Forskelsbehandlingslovens § 2 a gennemfører beskæftigelsesdirektivets artikel 5 og skal fortolkes i lyset af dette direktiv, herunder de indledende betragtninger i direktivet.

Det følger af betragtning nr. 17 i beskæftigelsesdirektivet, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med pågældende stilling.

Nævnet finder det ikke i tilstrækkelig grad bevist, at det ville have udgjort en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede fortsat at tilbyde relevante skåneforanstaltninger for klager, herunder ved at samarbejde med klager og kommunen om en ansættelse på særlige vilkår eventuelt i et fastholdelsesfleksjob.

Nævnet finder det heller ikke bevist, at klager uanset sådanne rimelige tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 230.000 kr. svarende til omkring 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 230.000 kr. til klager med procesrente fra den 16. maj 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<18-37003>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 2a, om tilpasningsforpligtelsen

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7a om delt bevisbyrde