Legislator Case Law & Legislation
W20190914825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0167

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9148 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0167

KEN#LOKDOK23 2019 9148 Valid

Børsen får ikke kritik for at afvise sletning af artikel i “Nyt om navne”

En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”.

Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.

Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.

KEN#LOKDOK23 2019 9148 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Børsen har afvist at slette oplysninger om ham i en artikel i ”Nyt om navne”.

Artiklen blev bragt den 13. februar 2014 på Børsens hjemmeside borsen.dk.

[Klager] mener derved, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Børsen bragte den 13. februar 2014 følgende artikel i ”Nyt om navne” på hjemmesiden borsen.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”Outpost24 har ansat [Klager], 33 år, som Regional Sales Manager for Danmark og Sverige.

[Klager] har mere end ti års salgserfaring fra Secunia og Symantec.

”

[Klager] anmodede den 1. august 2018 Børsen om at slette artiklen.

Børsen afslog den 6. august 2018 anmodningen.

Pressenævnet modtog samme dag [Klager]s klage over afslaget.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i sin klage til Pressenævnet anført, at han ønsker oplysningerne om ham i Børsens ”Nyt om navne” af 13. februar 2014 fjernet, og han undrer sig over, hvorfor Børsen ikke vil fjerne dem.

Forud for klagen til Pressenævnet rettede [Klager] henvendelse til Børsen på mailadressen GDPR@borsen.dk med anmodning om at få oplysningerne om ham slettet.

2.2 Børsens synspunkter

Børsen har anført, at [Klager]s klage, hvori han anmoder om sletning af oplysninger i Børsens ”Nyt om navne”, ikke kan imødekommes.

Børsen har oplyst, at der er tale om redaktionelt indhold, og at dette ikke er underlagt Databeskyttelseslovgivningen.

Børsen har desuden oplyst, at oplysningerne hidrører fra [Klager]s tidligere arbejdsgiver, der indsendte oplysningerne til Børsen med et eksplicit ønske om omtale.

Børsen har i forlængelse heraf oplyst, at Børsen ikke i den forbindelse modtog en henvendelse fra [Klager], som på nogen måde kunne indikere, at dette var sket imod hans vilje.

Af Børsens svar til [Klager] af 6. august 2018 fremgår det, at

“In relation to the request concerning deletion of articles, we refer to the Press Code of Ethics, in which item B8 allows a medium to honour a person's request to be deindexed, anonymised or deleted from the archive, assuming that the request is feasible and deemed reasonable.

Given that Børsen does not delete factually correct articles from the archive and that, in the assessment of Børsen, there are no special press ethics considerations in your request, your request to be deleted is declined.

”

Afslutningsvis har Børsen i deres svar til [Klager] vejledt ham om muligheden for at klage til Pressenævnet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af persondataforordningens bestemmelser, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

For så vidt angår Børsens hjemmeside, borsen.dk, bemærker Pressenævnet, at Borsen.dk er anmeldt til Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

[Klager]s klage drejer sig om oplysninger i Børsens ”Nyt om navne” sektion.

Siden er en underside til borsen.dk på finans.borsen.dk/nyt_om_navne.

html.

Klagen over indholdet i ”Nyt om navne” på borsen.dk behandles herefter.

God presseskik

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymi-sering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysnin-ger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Af artiklen på borsen.dk fremgår det, at [Klager] er blevet ansat hos Outpost24, ligesom hans stilling, alder samt tidligere ansættelsessteder.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2014 på Børsens hjemmeside borsen.dk med omtale af [Klager]s erhvervsmæssige forhold ikke, som sagen er oplyst, indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Børsen for at afvise [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 21. februar 2019

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →