Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0254

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0254

Information var berettiget til at afvise elektroniske debatindlæg

En person klagede over, at Information havde afvist at bringe to af personens elektroniske debatindlæg.

Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen.

[Klager] har klaget over Informations afvisninger af at bringe hendes to debatindlæg af 21. og 24. januar 2019 til artikler om spillet Fortnite, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Information har afvist at bringe hendes elektroniske debatindlæg af 21. januar 2019 kl.

16.04 og 24. januar 2019 kl.

12.33, hvoraf fremgik

”Igen giver Information plads til en artikel med stor fascination af digitale muligheder.

Hvornår vil Information skrive om videnskabelige fakta/ sandheder om de mulige negative følgevirkninger.

Information har et ugentligt bogtillæg.

Hvorfor bliver bøger som [Forfatter A]s "STOP" - om at overleve i en digital verden, [Forfatter B]s "Mørkelægning af mobilteknologiens konsekvenser" og [Forfatter C]s "Digital Demens" samt en af min egne fx "De trådløse samfund- Myter og Fakta" fra 2009 ikke anmeldt.

Hvorfor skal de unge ikke kende til risikoen ved et massivt "on-line liv?

”

Og

”Selvfølgelig skal børn have det sjovt.

Men hvilke værdier lærer børn af Fortnite?

Lad det være et åbent spørgsmål til alle jer, der er fascineret af Fortnite….

Er det til gavn for børns udvikling som samfundsborgere, når fokus er på at udrydde andre til egen fordel?

Det minder mig om droner, der bruges til at slå andre ihjel uden rettergang.

”

[Klager] har blandt andet anført, at hendes kommentarer var rettet mod artikler og kronikker om computerspillet Fortnite, som psykolog [Psykologen], Dabeco, også har meldt ud om.

Hun har vedholdende bestræbt sig på at sende fakta til Information om en trådløs problematik, da Information får flere og flere online-abonnenter, og da børn og unge har et stort online-forbrug, Hun har valgt at gøre brug af elektroniske debatindlæg, da flere og flere af hendes læserbreve blev frasorteret.

Hun opfatter det som censur, når Informations debatvært afviser at bringe hendes kommentarer ind i debatten.

[Klager] har endvidere anført, at hun ikke skriver for at promovere sig selv, men ud fra en intention om, at læserne og befolkningen skal have mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag.

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har klaget over, at hendes elektroniske debatindlæg ikke er blevet offentliggjort af Information.

Det bemærkes indledningsvist, at det fremgår af Informations hjemmeside, at debatindlæg alene modtages via webformularen, hvortil det blandt andet er angivet, ” Vi ønsker kun indlæg, der er forbeholdt Information, og debatredaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster ”, samt ” hvis et indlæg bliver optaget i avisen, overføres 'Skribent navn', 'Stillingsbetegnelse' og 'Brødtekst' til redaktionelt stof ”.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at avisen har påtaget sig en forpligtelse til at bringe [Klager]s debatindlæg.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 21. februar 2019