Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0146

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0146

DR får kritik for dokumentaren ”Drabet på købmanden”

DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand.

I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede.

Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.

Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet.

Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres.

Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder.

Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse.

I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse.

Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over to nyhedsindslag, bragt den 14. maj 2018 henholdsvis i TV Avisen kl.

18.30 og kl.

21.30, og dokumentaren ”Drabet på købmanden” , bragt på DR1 den 15. maj 2018, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at de ikke på tilstrækkelig vis fik mulighed for at besvare den kritik, der blev fremsat mod dem i omtalen, og at informationen, der blev formidlet, ikke var korrekt.

[Klager] har også klaget over utilstrækkelig kildekritik og manglende klagevejledning.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] og DR var i løbende kontakt forud for offentliggørelsen af den påklagede dokumentarudsendelse og de påklagede nyhedsindslag.

Pressenævnet har modtaget kopi af dele af korrespondancen.

Den 30. april 2018 skrev DR følgende til [Klager]

”[…]

Som I er bekendt med i [Klager], har vi i DR Nyheder set nærmere på [Organisationen] og deres opholdssteder via bl.a. aktindsigter.

Vi arbejder nu på en journalistisk dækning, herunder en TV Dokumentar, hvor vi ser på forløbet op til at en ung, der har været anbragt på [Opholdssted 1], stikker en købmand i [Bynavn 1] ned i oktober sidste år.

Vi ser derudover bl.a. på forløbet med en stærkt behandlingskrævende dreng, som i maj sidste år blev anbragt på [Opholdssted 2] samt på de gentagne tilfælde, hvor I fra [Klager]s side har påpeget mangel på kompetencer hos personalet på [Organisationen]s tilbud.

I Dokumentaren og den øvrige dækning bliver der rejst kritik mod [Klager] af flere eksperter, der har vurderet det omfattende materiale.

På baggrund af materialet og eksperternes vurderinger, vil vi gerne bede om et interview med jer om jeres tilsyn med [Organisationen].

Vi kan se, at I gennem det tilsyn I har med [Organisationen]s opholdssteder, får oplysninger om forhold, der ifølge vores eksperter er stærkt problematiske.

Det kan være et barn der udsættes for nedværdigende behandling eller en bekymring for kompetencerne i personalegruppen.

I oplever også fx, at de unge gemmes væk for tilsynet, og I oplever at få forklaringer på noget, I selv afslører ikke hænger sammen.

Helt overordnet er vi interesserede i at finde ud af, om I oplever at I er kommet til bunds i tingene og hvilke konsekvenser jeres fund har haft for opholdsstedet.

Vi kan se at I ved flere lejligheder er bekymrede for de unge, for de ansattes kendskab fx til lovgrundlaget for magtanvendelser, kendskab til krænkeradfærd mm.

Vi vil gerne bede jer forklare, hvad denne bekymring giver anledning til.

[…]

Vi håber meget at I kan opklare nogle af ovenstående spørgsmål for os og vil gøre det i et interview i denne uge.

[…]”

Hertil svarede [Klager] den 1. maj 2018 blandt andet følgende

”[…]

På vegne af [Klager] besvarer jeg selvfølgelig gerne de spørgsmål I har.

Da sagerne er komplekse kombineret med at tilsynsområdet i sig selv også er komplekst, skal jeg bede jer om at sende mig jeres spørgsmål skriftligt, hvorefter jeg vil besvare dem skriftligt.

På den måde sikrer vi os gensidigt, at I får de svar, der bedst muligt dækker det, som I spørger om.

[…]”

[Klager] har i forbindelse med Pressenævnssagen fremsendt et dokument, som efter det oplyste indeholder spørgsmål stillet af DR forud for offentliggørelsen og [Klager]s svar herpå.

I dokumentet fremgår blandt andet følgende

” Svaret DR den 4. maj 2018

[Opholdssted 1]

1.

Hvordan vurderer I jeres tilsynsforløb med [Opholdssted 1] fra sommeren 2017 og frem?

Står jeres reaktioner på observerede problemer mål med det, I har set?

Føler i jer trygge ved at I har sikret ordentlige forhold for de børn, der er anbragte?

Vi mener løbende at have reageret på de problematiske forhold, vi har fået kendskab til på [Opholdssted 1], og at vi har gjort det inden for rammerne af den lovgivning, vi arbejder under.

Alt er gjort med henblik på at sikre, at kvaliteten skulle være i orden for de børn og unge, der er anbragt på [Opholdssted 1].

Vi har løbende været i dialog med [Opholdssted 1], varslet påbud og fulgt op på de redegørelser, vi har fået fra [Opholdssted 1].

Vi har fulgt dem tæt, helt op til [Organisationen] skiftede adresse, hvilket betød, at [Opholdssted 1] ikke længere får tilsyn af os, men af et andet tilsyn.

[[Klager]s egen fremhævning i dette og i de følgende tilfælde, Pressenævnet ]

[…]

3.

I oktober 2017 får I en underretning fra en kommune om flere mulige krænkelsessager på [Opholdssted 1], som [Opholdssted 1] ikke har ageret korrekt på fx med hensyn til underretningspligten.

I den efterfølgende tilsynssag sætter I – ud fra en række konkrete iagttagelser – spørgsmålstegn ved om [Opholdssted 1] er gode nok til at håndtere unge med krænkeradfærd.

Efter kort tid frafalder I varslerne om påbud og skærpet tilsyn samt nedsat godkendelse.

Eksperterne vurderer, at dette sker, uden at I har sikret jer, at der er sket en reel forandring på opholdsstedet.

Hvordan synes I at I har sikret jer?

Vi skal føre vores tilsyn inden for de lovgivningsmæssige rammer vi har, og en del af det er at følge Ankestyrelsens afgørelser på vores område.

Det følger af et par af deres afgørelser (2017-3510-03847 og 2017-3510-02700) at tilsynet ikke kan give påbud, der er ”løbende”.

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for hvordan de vil rette op, skal tilsynet bortfalde varslingen og alene følge op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre.

At en varsling bortfalder, betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke følger op på det, som vi har peget på, er et problem.

I forbindelse med en varsling af et påbud er tilbuddet blevet bedt om en redegørelse for, hvordan de helt konkret vil rette op på det, som vi er bekymret for.

Det, tilbuddet har sagt de vil gøre, i deres redegørelse, følger vi op på, fx ved at aflægge ekstra tilsynsbesøg og tale med borgerne, medarbejdere og tilbuddene.

Det har vi selvfølgelig også gjort i denne sag, helt frem til [Organisationen] valgte at flytte deres adresse, hvilket betød, at tilsynet med dem overgik til et andet tilsyn.

[…]

Øvrige spørgsmål

15.

Inden for halvandet år har I ad fire omgange varslet påbud m.v. mod flere af [Organisationen]s tilbud.

I alt har fra juli 2016 er der varslet 18 påbud, hvoraf 3 påbud har været iværksat.

Ifølge eksperterne bliver I ved at konstatere de samme problemer igen og igen, men afblæser påbuddene igen på baggrund af løfter fra opholdsstederne, som ikke altid indfries.

Hvorfor reagerer i ikke på dette mønster?

Vi skal føre vores tilsyn inden for de lovgivningsmæssige rammer vi har.

Det betyder at tilbud, der er godkendt som separate tilbud, også skal behandles som et selvstændigt tilbud – uanset at de hører under samme koncern.

[Organisationen] består af seks selvstændige tilbud (seks juridiske enheder).

Det betyder, at bekymrende forhold, vi har konstateret i ét tilbud, ikke kan overføres til et andet tilbud, heller ikke selvom de er en del af samme koncern.

Derudover følger det af de rammer, vi arbejder under, at vi ikke kan udstede et påbud, alene fordi der endnu ikke er konstateret en reel forandring på tilbuddet.

Det følger af Ankestyrelsens praksis (2017-3510-03847 og 2017-3510-02700), at tilsynet ikke kan give påbud der er ”løbende”.

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for, hvordan de vil rette op, skal tilsynet bortfalde varslingen og alene følge op på om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre.

[…]

Svaret DR den 13. maj 2018

[Opholdssted 1]

20.

Hvorfor har I vurderet, at de nødvendige kompetencer var tilstede på [Opholdssted 1]?

Det har vi heller ikke.

Vi har over en længere periode fulgt dem tæt netop på det punkt og er gået ind i sager, der handler om kompetencer på [Opholdssted 1].

Siden sommeren 2017 har vi bl.a. varslet påbud om manglende relevante personalekompetencer, manglende kendskab til magtanvendelsesregler, mangler i forebyggelsen af overgreb og mangler i anvendelsen af de metoder, de er godkendt til.

Derudover er der varslet nedsættelse af godkendelsen på grund af manglende kvalitet i forhold til viden om unge med seksuelt krænkende adfærd.

Disse påbud blev varslet men ikke udstedt, fordi [Opholdssted 1] redegjorde for, hvordan de helt konkret ville rette op på de forhold, vi var bekymret for i relation til deres kompetencer.

Vi har vurderet, at [Opholdssted 1] har udvist vilje til at rette op og til at tiltagene har været relevante.

Derfor har vi fx også vurderet, at vi ikke var der, hvor vi skulle, eller kunne, varsle ophør af deres godkendelse.

Når vi bortfalder varslinger, følger vi tæt op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre for at rette op på forholdene.

Det er også sket i sagen her.

Bl.a. har vi aflagt ekstra tilsynsbesøg både anmeldte og uanmeldte, hvor der er talt med borgere, medarbejdere og ledelse.

Konkret har vi besøgt dem 5 gange siden sommeren 2017, hvor loven siger minimum et besøg om året.

Derudover har vi afholdt møder med dem, og vi har løbende bedt om yderligere redegørelser, samt læst fx dagbogsnotater.

Vi har fulgt dem tæt helt frem til [Organisationen] flyttede adresse, hvilket betød, at vi ikke længere kunne følge dem, fordi tilsynet dermed overgik til et andet socialtilsyn.

21.

Er sagen udtryk for hvad ”nødvendige kompetencer” vil sige?

Nej det er den ikke.

Sagen er udtryk for det modsatte og det er også derfor, vi er gået ind i den, som vi har gjort med henblik på, at [Opholdssted 1] skulle få de nødvendige kompetencer.

Det har vi gjort inden for de lovgivningsmæssige rammer vi har i dag.

[…]

Det, vi som socialtilsyn kan og skal, er, at foretage en konkret vurdering af, om de er de fornødne kompetencer på et tilbud.

Hvis vi vurderer, at de ikke har rette kompetencer, kan vi bede tilbuddet redegøre for hvordan og hvornår de vil sikre, at tilbuddet får tilført disse kompetencer.

[…]

De konkrete tiltag, som er i de redegørelser, vi modtager, følger vi selvfølgelig op på om sker, fx ved at aflægge ekstra tilsynsbesøg samt kræve dokumentation for afholdte kurser, indskrivning på uddannelser og CV’er for nyansatte på tilbuddet.

23.

I oktober 2017 får I en underretning fra en kommune om flere mulige krænkelsessager på [Opholdssted 1], som [Opholdssted 1] ikke har ageret korrekt på fx med hensyn til underretningspligten.

I den efterfølgende tilsynssag sætter I – ud fra en række konkrete iagttagelser - spørgsmålstegn ved om [Opholdssted 1] er gode nok til at håndtere unge med krænkeradfærd.

Efter kort tid frafalder I varslerne om påbud og skærpet tilsyn samt nedsat godkendelse.

Eksperterne vurderer, at dette sker, uden at I har sikret jer, at der er sket en reel forandring på opholdsstedet.

Hvordan synes I at I har sikret jer?

”

Til dette svarede I med henvisning til afgørelser fra Ankestyrelsen, ”at tilsynet ikke kan give påbud, der er "løbende".

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for hvordan de vil rette op, skal tilsynet bortfalde varslingen og alene følge op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre”.

Vi har forelagt svaret for flere eksperter, der vurderer, at det at tilsynet ikke kan give påbud, der er "løbende”, ikke betyder, at [Klager] ikke stadigvæk kan følge op – eksempelvis med hyppige tilsyn – for at sikre, at kritisable forhold bliver rettet op.

Eksperterne vurderer derfor forsat, at [Klager] reelt ikke sikrede sig, at forholdene på [Opholdssted 1] blev rettet op.

Når vi bortfalder varslinger, følger vi tæt op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre for at rette op på forholdene.

Det er også sket i sagen her.

Bl.a. har vi aflagt ekstra tilsynsbesøg både anmeldte og uanmeldte, hvor der er talt med borgere, medarbejdere og ledelse.

Konkret har vi besøgt dem 5 gange siden sommeren 2017, hvor loven siger minimum et besøg om året.

Derudover har vi afholdt møder med dem, og løbende bedt om yderligere redegørelser, samt læst fx dagbogsnotater.

Vi har fulgt dem tæt, inden for de lovgivningsmæssige rammer vi har i dag, helt frem til [Organisationen] flyttede adresse og vi dermed ikke kunne følge dem længere, da det betød, de overgik til et andet socialtilsyn.

[…]”

De påklagede udsendelser

I maj og juni måned 2018 omtalte DR i en række indslag og artikler bragt i radio, TV og på dr.dk sagen vedrørende drabet på en nordjysk købmand.

Sagen blev blandt andet omtalt i nyhedsindslag bragt i TV Avisen på DR1 den 14. maj 2018 i udsendelserne kl.

18.30 og 21.30.

Af nyhedsindslaget kl.

18.30, der varede godt fire minutter, og som havde overskriften ”Kritik af brede målgrupper” fremgik blandt andet

”Studievært, i nyhedsstudiet: Flere eksperter kritiserer nu landets opholdssteder for udsatte børn og unge for ikke at være specialiserede nok til at hjælpe de unge.

21 Søndag kunne i går fortælle om en ung, psykisk syg mand fra opholdsstedet [Opholdssted 1] i Nordjylland.

En mand, som nu er sigtet for at have stukket en købmand ihjel.

Problemet er, ifølge flere fagfolk, at landets opholdssteder, ligesom [Opholdssted 1], kan blive godkendt til at tage sig af alt for mange forskellige, sårbare børn og unge med vidt forskellige problemer, og så går det galt.

[…]

Studieværten, i nyhedsstudiet: [Journalisten], vi ville jo gerne have spurgt både [Klager] og Kommunernes Landsforening til, hvad man siger til den her kritik af opholdsstederne, men de har altså ikke ønsket at stille op til interview.

Hvorfor er det så svært at få nogle svar fra de ansvarlige?

[Journalisten], som blev interviewet, mens hun befandt sig udenfor: Det er et fuldstændig centralt spørgsmål, faktisk, for hele den her sag.

Det er fuldstændig også det, som de pårørende de spørger sig selv om.

Hvis man kigger på det, enken siger – man kan se det i dokumentaren i morgen – så er det også det, hun efterlyser: Hvor er de ansvarlige i den her sag?

Vi må bare konstatere, at vi har spurgt hele vejen rundt.

For lang tid siden har vi spurgt opholdsstedet, vi har også spurgt [Klager], den anbringende kommune og KL.

Og der er altså ikke nogen, der indtil videre vil svare på noget som helst.

Studievært: De fagfolk, I har talt med til gengæld, de kritiserer jo, at mange af de private opholdssteder simpelthen har for brede målgrupper.

Er der også noget i den konkrete sag fra opholdsstedet [Opholdssted 1], der tyder på, at man også dér har haft en for bred målgruppe hos sig og derfor ikke har kunnet passe ordentligt på de unge?

[Journalisten]: Ifølge de eksperter, vi har vist tilsynets rapporter til, der er for eksempel en tilsynsrapport helt tilbage fra 2017, eller december 2017, som jo er ret ny, jamen så er der nogle ting blandt andet det, at man altså har unge med krænkerproblematik, men man kan ikke redegøre for, hvad det er for karakteristika, en ung med krænkerproblematik har.

Ligesom man heller ikke helt kan redegøre for ADHD og hvad det er for karakteristika, man har der.

Det man så kan sige, det er, at tilsynet i virkeligheden vælger her at sige, det kan de se, når de taler med dem, men de frafalder alle de muligheder, de har, for at gribe ind.

Det er altså noget af det eksperterne, når vi viser dem det, stiller spørgsmålstegn ved, og noget af det, vi kigger på i de kommende dage.

”

Efter indslaget var blevet bragt, skrev [Klager] kl.

20.30 blandt andet følgende til DR

”[…]

Jeg har set DR’s indslag i nyhederne kl.

18.30 og må sige, at jeg er både meget overrasket og meget uforstående.

[Journalisten] siger, at [Klager] m.fl. ”indtil videre ikke vil svare på noget som helst”.

Det er bestemt ikke tilfældet, at vi ikke har villet svare.

[…]

Omkring målgrupper og den konkrete sag siger [Journalisten] i indslaget derudover at ”tilsynet i virkeligheden vælger her at sige, at det kan de se, når de taler med dem, men de vælger at frafalde alle muligheder, de har for at gribe ind.

” Dette er bestemt heller ikke korrekt, hvilket I og dermed DR er vidende om, bl.a. på baggrund af de mange svar, I har fået fra os.

På baggrund af ovenstående regner vi med, at I bringer en berigtigelse i den sene TV avis i aften, da oplysningerne som nævnt både er forkerte og misvisende.

”

Indslaget i TV avisen kl.

21.30 samme aften var godt tre minutter langt og havde overskriften ”Ønsker krav til de ansattes uddannelse” .

Studieværten afrundede indslaget med følgende oplysning

”I den tidlige TV Avis dér sagde vi, at [Klager] på intet tidspunkt har ønsket at svare på DR’s spørgsmål.

Vi skal understrege, at [Klager] ganske rigtigt har afvist at stille op til et tv-interview, men de har løbende svaret skriftligt.

”

Den 15. maj 2018 blev dokumentaren ”Drabet på købmanden” vist på DR 1.

Dokumentaren blev indledt med et interview med den dræbte købmands enke, [Person A], som fortalte, hvordan hun prøver at komme videre efter sin mands død.

Det blev samtidig oplyst, at der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor drabet kunne ske, og at de ansvarlige myndigheder får kritik.

Undersøgende korrespondent [Journalisten] optrådte i dokumentaren som vært både i speak og foran kameraet.

Om udsendelsens præmis fortalte hun følgende

”[…]

[Tidskode 2:03]

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af byen [Bynavn 1]: Jeg befinder mig i den stilfærdige, nordjyske by [Bynavn 1].

En by, der stadigvæk er i chok.

Chok over, at en af byens nøglefigurer brutalt blev dræbt i efteråret sidste år.

[Journalisten]: Det var købmanden [Person B], der her i sin butik blev stukket ned af en ung mand, han ikke kendte.

I det her program undersøger jeg, hvordan det kunne ske.

”

Herefter fortalte [Person A] om, hvordan hun synes, det er svært at være alene efter sin mands død.

[Person A] fortalte også om [Person B] og om deres liv sammen.

Om hændelsen oplyste [Journalisten] i speak, at [Person A] vil have svar på, hvorfor et tilfældigt møde med en ung mand, kostede hendes mand livet.

Udsendelsen fortsatte

”[Tidskode 07:11]

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af købmandsbutikken, hvor [Person B] blev overfaldet: Den unge mand, der er sigtet for at dræbe [Person B], er først i 20’erne og har boet på det private opholdssted [Opholdssted 1].

Ifølge DR’s oplysninger er politiet i besiddelse af videoovervågning fra købmandsbutikken, og den viser, at det er den unge mand, der stikker købmanden ned.

Hver dag fører de ansatte på opholdsstedet logbøger om beboerne.

Vi har fået aktindsigt i den unge mands logbog, som blandt andet beskriver, hvordan mandens sindstilstand udvikler sig i de sidste 20 dage op til drabet.

Speak, voiceover, mens der vises optagelser af en anonym person, der sparker til sække med mel og kartofler.

Samtidig ses visse af de oplæste ord i tekst på skærmen: 9. oktober 2017.

Opringning fra arbejdsplads.

X observeret destruktiv, når der ikke var andre ved siden af.

X havde blandt andet slået til sække med mel og kartofler, så de virkede usikre på, om det var ved at slå klik for ham.

[Journalisten], voiceover: Den unge mand boede altså på opholdsstedet [Opholdssted 1], som ligger i Nordjylland 56 kilometer fra [Bynavn 1] og er godkendt til otte børn og unge fra 12 år og op til 23.

Målgruppen spænder fra unge med angst til unge med seksuelt krænkende adfærd.

”

Der blev klippet til et interview med [Lektor A], der er lektor i socialarbejde på VIA University College.

Hun udtalte sig om, hvad det kræver at arbejde med den type unge, som hører under [Opholdssted 1]s målgruppe, herunder at der kan være tale om børn, der har været udsat i mange år, og som derfor har udviklet massive problemer.

Herefter blev der klippet til et interview med en tidligere ansat på [Opholdssted 1], [Den tidligere medarbejder], som blandt andet fortalte, at hun følte, de unge ikke fik den hjælp, de havde brug for, blandt andet fordi de var meget overladt til sig selv.

Udsendelsen fortsatte

”[…]

[Tidskode 10:30]

Journalisten, voiceover, mens der vises optagelser af [Opholdssted 1] udefra: Og [Den tidligere medarbejder] står ikke alene med sin oplevelse af stedet.

I en rapport fra [Klager] fra 2017 står der eksempelvis, at det er problematisk, at to unge er alene i den samme bygning om natten uden en medarbejder.

[Klager], som har til huse her i [Bynavn 2], vurderer, at det ikke virker forebyggende i forhold til forebyggelse af overgreb, at to unge med kendt krænkerproblematik og udadreagerende adfærd bor på denne måde .

[Det understregne ses samtidig i skrift på skærmen indledt og afsluttet med anførselstegn, Pressenævnet] .

[…]

Journalisten, voiceover fortsætter: Ifølge tilsynsrapporten fra december 2017 var der på [Opholdssted 1] på det tidspunkt to færdiguddannede pædagoger.

Det var ud af en personalegruppe på omkring 10.

Og altså dem, der blandt andet skulle tage sig af den unge mand, der i dag er sigtet for at dræbe købmanden i [Bynavn 1].

[Der klippes til interviewet med [Lektor A]]

[Lektor A]: Det er bekymrende, hvis det her er sådan generelt for de, der er ansat på et sted, som er nødt til at have nogle massive kompetencer på det her område.

Det er jo sådan set derfor, at man har pædagogiske opholdssteder.

Det er jo netop fordi, der skal være uddannet personale.

”

Herefter blev der klippet til værten, som blandt andet oplyste, at [Opholdssted 1] ikke har ønsket at stille op til interview i dokumentaren.

Udsendelsen fortsatte med interviewet med den tidligere ansatte [Den tidligere medarbejder], som udtalte sig om sit indtryk af den på daværende tidspunkt sigtede i sagen om drabet på [Person B]

”[…] [Tidskode 13:12]

[Den tidligere medarbejder]: Jeg har aldrig følt mig utryg i hans selskab.

Tværtimod så følte jeg, at han virkelig ville passe på mig.

For enhver pris.

Når det gik vildt for sig inde i køkkenet, så var han også sådan én, der kunne lægge en dæmper på tingene.

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af [Den tidligere medarbejder], der går tur med sin hund: Hun så dog, at han fik det dårligere og dårligere.

Især i ugerne op til drabet.

[Den tidligere medarbejder]: Han kunne være sådan helt sort i øjnene og snakke som om, han var i et helt andet univers end dér, hvor vi var.

Det var meget væmmeligt nogle gange.

[…]”

Der blev herefter, blandt andet gennem interview med en mor til en dreng, der også var anbragt på [Opholdssted 1], fortalt om en hændelse, der udspillede sig på [Opholdssted 1] i juli 2017.

Ifølge drengen og drengens mor blev den senere drabssigtede unge mand fuld, blottede sig og forsøgte at presse drengen til oralsex.

Det blev herefter fortalt, at episoden ikke fik konsekvenser for den unge mand, og at drengens version ikke blev indberettet til kommunen.

Efter en reaktion fra drengens mor sendte drengens socialrådgiver en underretning til [Klager].

I underretningen advarede socialrådgiveren om, at den senere drabssigtede var farlig.

Der blev klippet til et interview med professor i psykiatri [Professoren] fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Han udtalte blandt andet, at hvis der var blevet reageret på oplysningerne om overgrebet på drengen, kunne den senere drabssigtede være kommet i behandling, og så kunne man håbe på, at drabet kunne have været undgået.

Udsendelsen fortsatte

”[…] [Tidskode 20:35]

[Journalisten], voiceover: I begyndelsen af oktober sker der store forandringer for den unge mand, som senere bliver sigtet for at dræbe købmanden.

[Journalisten], mens hun står i et naturområde: Logbogen fortæller, at den unge mand den 11. oktober 2017 flyttes til et andet hus.

Det er 10 dage før drabet på [Person B].

Årsagen til flytningen er, at episoden, som [Person C]s søn oplevede var krænkende, er kommet frem i lyset.

Speak, voiceover, mens der vises rekonstruede gengivelser af de episoder, der beskrives.

Samtidig ses de omtalte datoer og visse af citaterne i skrift på skærmen: 11. oktober 2017.

Undertegnede siger til X, at han skal ned til et andet hus, fordi der er snak omkring, at han har gjort noget ved en anden ung.

Vi præsenterer ham for, at han er anklaget i sagen.

X har ingen eller lille reaktion.

Nævner, at han har sagt undskyld, og at der ikke er mere i det.

Jeg er bekymret for, at han har for mange ting.

Nyt job.

Brud med psykolog.

Han vil ikke tage sin medicin.

[Der klippes til interviewet med [Professoren]]

[Journalisten]: [Professoren] har også læst opholdsstedet logbog om den unge mand.

[Professoren]: For det første synes jeg, den er fuldstændig uoverskuelig og meget svær at finde ud af.

Men hist og her der kan man se en beskrivelse af nogle symptomer, som er meget foruroligende.

Symptomer på en svær psykose, som sandsynligvis har stået på i lang tid.

[Der klippes tilbage til oplæsning fra opholdsstedets logbog]

Speak, voiceover, mens der vises rekonstruede gengivelser af de episoder, der beskrives.

Samtidig ses de omtalte datoer og visse af citaterne i skrift på skærmen: 16. oktober 2017.

X havde et udfald, hvor han ved spisebordet slog ud med en kop efter undertegnede, som sad overfor.

X sparker døren op til huset og ind til stuen.

X siger, ”Du har ikke set noget af den vrede, jeg har”.

X er meget sort.

Går frem og tilbage inde i huset.

Jeg bliver udenfor.

Holder mig skærmet bag bilen.

X sparker til en skovl.

Efter en tur omkring Psykiatrisk Skadestue i Aalborg er X pt.

frivilligt indlagt på N6 i Brønderslev.

Klokken er 23.00.

[Journalisten], voiceover: Logbogen fortæller, at den unge mand udskrives dagen efter, da Psykiatrisk Skadestue ikke vil tvangsindlægge ham.

Speak, voiceover, fortsætter

17. oktober 2017.

Kl.

22 fik X sine piller.

Er lidt i tvivl, om de også blev slugt.

”

Efter et klip med optagelser fra den lokale løbeklub, hvor [Person A] og en anden kvinde fortalte om [Person B] som person, fortsatte udsendelsen

”[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af en bil, der kører ind på en gårdsplads: Den 16. oktober kommer [Klager] på anmeldt besøg på [Opholdssted 1].

Det er fem dage før drabet.

Den unge mand er kort forinden flyttet over i et andet hus.

Men da tilsynet kommer for at møde de unge, er ingen af dem til stede.

[Der klippes med interviewet med [Den tidligere medarbejder]]

[Den tidligere medarbejder]: Det var de unge, der fortalte, at de havde været der, og de var blevet kørt til Aalborg, fordi de skulle ikke være der, mens tilsynet var der.

Og så sådan nogle drenge, ja de snakker jo og sagde, at der var masse, de godt kunne have tænkt sig at fortælle tilsynet.

Men sådan er de jo nok, altså.

Men alvorligt, ja, så var der nok også nogle ting, de skulle have snakket med tilsynet om.

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser inde fra et institutionslignende hus: Forklaringen fra ledelsen er, at de unge er sammen med deres forældre.

[Der klippes til interviewet med [Lektor A]]

[Lektor A]: De lyver jo så i givet fald, og over for dem, der skal kontrollere dem.

Altså det er jo fuldstændig uholdbart.

[Journalisten], voiceover, fortsætter: De unge fortæller også tilsynet, ved et senere uanmeldt besøg, at de ikke var sammen med deres forældre den 16. oktober.

Og nu ændrer opholdsstedet forklaring til, at der var tale om en kommunikationsbrist.

[Der klippes til et interview med lektor i socialret [Lektor B] fra Aalborg Universitet]

[Journalisten], voiceover: [Lektor B] er lektor i socialret.

Han har læst alle de dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

[Lektor B]: Det er jo sådan set meget alvorligt, at man reelt så forhindrer tilsynet i at udføre sit arbejde.

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af en bunke ringbind på et bord: [Klager] gennemgår de daglige logbøger.

De bemærker, at den unge, der fem dage senere stikker købmanden ned, og som nu er flyttet til et separat hus, har psykiatriske problemer og bor alene med skiftende medarbejdere.

Og de konkluderer, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad har sikret de nødvendige socialfaglige kompetencer omkring den konkrete opgave.

[Det understregne ses samtidig i skrift på skærmen indledt og afsluttet med anførselstegn, Pressenævnet] .

[Der klippes til interviewet med [Lektor A]]

[Lektor A]: Det kræver noget særlig viden at kunne håndtere børn og unge med den her type problemstillinger.

Det er jo ikke noget, vi alle sammen bare kan gå ind fra gaden og så håndtere uden at komme til at gøre mere skade.

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af journalisten og [Professoren], der bladrer i nogle dokumenter: Ifølge DR’s gennemgang af logbogen og andre dokumenter, er der i de sidste 11 dage op til drabet ni forskellige medarbejdere, der har vagter med den unge mand.

Ingen af dem har ifølge tilsynet en socialfaglig uddannelse.

Det drejer sig for eksempel om en erhvervsfisker, en frisør og en maskintekniker.

[Der klippes til interviewet med [Professoren]]

[Professoren]: Jamen, det er jo grotesk.

Altså, som sagt, jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde, men det har jo ikke en pind med behandling at gøre.

[Journalisten], voiceover: Opholdsstedet skriver i et høringssvar, at den unge har haft de folk omkring sig, som kendte ham bedst .

Og med kompetencer fra praktisk erfaring.

[Det understregne ses samtidig i skrift på skærmen indledt og afsluttet med anførselstegn, Pressenævnet] .

[Journalisten], voiceover, fortsætter: Til DR oplyser opholdsstedets advokat, at opholdsstedet selv mener, at der har været tale om faguddannet personale.

Men også her afviser de at lade sig interviewe om sagen.

[Klager] varsler efter besøget, at de vil give [Opholdssted 1] fem påbud og sætte opholdsstedet under skærpet tilsyn, hvis ikke der bliver rettet op på en række forhold.

[Journalisten], mens hun står foran psykiatrien i Brønderslev: To dage efter at den unge mand udskrives her fra psykiatrien i Brønderslev, og to dage før han stikker købmanden i [Bynavn 1] ned, viser opholdsstedets logbog, at den unge mand nu vil hjem til sin bror.

”

Dokumentaren fortalte herefter, at opholdsstedet lavede en kontrakt med den unge mand om, hvornår han skulle tage sine piller, og at han skulle svare sine opkald på mobilen.

Der blev refereret fra opholdsstedets logbog, hvoraf det blandt andet fremgik, at den unge mand på vej over til sin bror begyndte at tale meget sort, og at han var bange for, at han var forfulgt.

Logbogen fortalte også, at den unge mand ikke tog sin telefon som aftalt.

Der blev klippet til interviewet med psykiater [Professoren], som udtalte sig meget kritisk om kontrakten mellem den unge mand og opholdsstedet, og om det at aflevere en svært psykotisk ung mand til de pårørende.

[Person A] udtalte sig herefter også kritisk om, at den unge mand fik lov til at køre hjem til sin bror.

Gennemgangen af logbogen fortsatte, og det fremgik, at den unge mand den 21. oktober 2017 havde stjålet sin brors bil, og at han havde forladt broren med skizofrenilignende symptomer, hvorfor broren og opholdsstedet kontaktede politiet.

Det fremgik, at den unge mand fortsatte på egen hånd, og at [Opholdssted 1] har klaget over politiet vedrørende forhold, [Opholdssted 1] ikke har ønsket at oplyse DR om.

Herefter fortsatte interviewet med [Person A], der blandt andet fortalte, hvordan hun blev oplyst om overfaldet på [Person B], og hvordan hun bearbejder sorgen.

Der blev endvidere bragt oplysninger om selve overfaldet og tiden frem til, at [Person B] døde 14 dage senere.

Udsendelsen fortsatte

”[Tidskode 38:35]

[Lektor A]: Hvis jeg skal karakterisere sagen her, så handler den om en ung mand, som har haft en svær opvækst, og som derfor har været i hjælpesystemet i rigtig mange år og på trods af det, så er der nogle svigt fra systemets side, som gør, at han ender med at begå et drab.

[…]

[Tidskode 39:25]

[Professoren]: Det er umådelig tragisk og burde være undgået.

Og vi kunne have undgået det, hvis der havde været en bedre omsorg for ham.

En psykisk syg medborger.

[Der klippes til interviewet med [Person A], Pressenævnet ]

[Person A]: Det her kunne have været undgået, at vi havde stået her i dag.

Altså, vi og mine knejter skal igennem det her.

Det synes jeg, det er meget, meget skræmmende.

[Tidskode 39:54]

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af markerne foran [Opholdssted 1] efterfulgt af optagelser af [Bynavn 2] Rådhus: Opholdsstedet vil ikke give interview om forløbet op til drabet, da de mener, det er en personsag.

Men de skriver på deres hjemmeside, at tilsynet ikke har underlagt opholdsstedet påbud og skærpet tilsyn, og de mener derfor, at de lever op til kravene.

[Opholdssted 1] lover tilsynet forbedringer fremadrettet, men ifølge eksperterne, er det ikke kun opholdsstedet [Opholdssted 1], der har et ansvar over for de anbragte unge.

[Journalisten], mens hun står foran [Bynavn 2] Rådhus: To måneder efter tilsynsbesøget 16. oktober kommer [Klager], der ligger her på [Bynavn 2] Rådhus, med deres rapport om [Opholdssted 1].

Her kan man læse deres kritik.

Men man kan også se, at samtlige varslinger om påbud og skærpet tilsyn er droppet.

Og drabet, det er ikke nævnt med ét ord.

[Lektor A]: Jeg oplever ikke, at det får nogen konsekvens for opholdsstedet.

Og det er faktisk noget af det, der undrer mig rigtig meget i det her.

Og det er, at tilsynet bare bakker ud og lægger sig fladt ned og siger nej, der var alligevel ikke noget.

Det forstår jeg simpelthen ikke.

Journalisten, voiceover, mens der vises optagelser af [Bynavn 2] Rådhus: [Klager] vil ikke lade sig interviewe om, hvorfor de frafalder varslerne om påbud og skærpet tilsyn, inden de har set, at forholdene reelt er blevet forbedret på [Opholdssted 1].

Men tilsynet siger til DR, at de skal droppe varslerne, hvis opholdsstedet konkret har gjort rede for, hvordan de fremover vil rette op.

De siger også, at selvom de ikke nævner drabet i tilsynsrapporten, behøver det ikke at betyde, at drabet ikke er en del af deres vurdering.

[Der klippes til interviewet med [Person A]]

[Person A]: Der er ikke nogen, der vil tage ansvar for det her.

Det gør jo ikke sagen bedre.

Stå nu ved det, I er ansat til.

Det her, det er ikke godt nok.

Det kan gøres meget bedre og skal gøres meget bedre.

[…]”

[Klager] klagede den 16. maj 2018 til DR over udsendelserne.

DR afviste klagen den 18. maj 2018.

[Klager]s klage over DR’s afvisning er modtaget i Pressenævnet den 27. juni 2018.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har oplyst, at klagen angår dokumentarudsendelsen ”Drabet på købmanden” , som blev sendt på DR 1 den 15. maj 2018, samt nyhedsindslag i TV Avisen kl.

18.30 og 21.30 den 14. maj 2018 vedrørende dokumentaren.

Korrekt information og angreb og svar

[Klager] har anført, at DR i den påklagede dokumentar og i de påklagede nyhedsindslag bevidst udelod væsentlige oplysninger, som DR havde modtaget fra [Klager] under udarbejdelsen af omtalen.

Som følge heraf blev [Klager] fremstillet på en faktuelt forkert og skadelig måde.

Den påklagede omtale var derfor i strid med punkt A.

1 og A.

4 i de vejledende presseetiske regler om korrekt information og angreb og svar, samt DR’s eget etiske fokusområde om ”Fairness og forelæggelse”.

[Klager] har henvist til, at det i dokumentaren og i nyhedsindslagene fremstod som om, at [Klager] lader stå til og ikke følger op på sine sager.

Således havde DR undladt at inddrage oplysninger om, at [Klager] følger op efter varslinger af skærpet tilsyn og påbud bortfalder, og hvordan det sker.

Dette på trods af, at det var en helt afgørende oplysning, at en proces hos [Klager] ikke slutter, fordi en varsling bortfalder, hvilket processen heller ikke gjorde i den omtalte, konkrete sag.

[Klager] har om forløbet forud for offentliggørelsen oplyst, at dokumentarens emne blev vurderet til at have stor samfundsmæssig relevans, hvorfor [Klager] mente, at det var vigtigt at udtale sig til DR.

Om og hvordan det for [Klager] som offentlig myndighed giver mening at udtale sig til pressen, vil altid være en konkret vurdering og afhænge af sagens kompleksitet og indhold.

[Klager] valgte at besvare DR’s spørgsmål skriftligt og har i den forbindelse henvist til, at DR den 18. maj 2018 som svar på [Klager]s klage over udsendelserne blandt andet skrev

”Vi må notere, at vi adskillige gange siden 1. maj og frem til og med denne uge har forespurgt om [Klager] ville deltage i interviews om emnet og historien.

Denne mulighed er blevet kategorisk afvist.

Vi har loyalt refereret fra de skriftlige svar, om end det er svært at formidle den type svar så det giver mening for modtageren.

Derfor er det rigtig ærgerligt, at I ikke har ønsket at medvirke i interviews.

”

Hertil har [Klager] anført, at [Klager] fra begyndelsen forklarede DR, at det var myndighedens vurdering, at det var mest hensigtsmæssigt at svare skriftligt.

Det skyldtes for det første, at dokumentaren omhandlede en personsag, og at [Klager] ikke har det personrettede tilsyn - og for det andet, at de omtalte sager og social- og tilsynsområdet er så komplekst, at det gav mest mening at svare skriftligt i forhold til DR’s og dermed modtagernes forståelse og for at imødegå eventuelle faktuelle fejl og misforståelser.

[Klager] var derfor også meget imødekommende over for DR og gjorde sig ekstremt umage og brugte meget tid på at svare DR på de mange spørgsmål, der blev stillet.

For så vidt angår DR’s bemærkninger under Pressenævnssagen om fordelene ved et båndet interview i relation til modtagernes forståelse af [Klager]s budskaber, har [Klager] anført, at myndighedens valg om at besvare spørgsmålene skriftligt ikke fratog DR fra sin forpligtelse til at inddrage relevante og væsentlige oplysninger i udsendelserne.

Det afgørende var således ikke oplysningernes form, men om oplysningerne var til rådighed, hvilket de var i den konkrete sag.

Dertil kommer, at et båndet interview formentlig ville være blevet klippet, hvorfor [Klager] heller ikke ved denne interviewform ville have været sikret mod fejlagtig fremstilling af sine synspunkter.

[Klager] har videre anført, at det ikke er korrekt, at [Klager] alene svarede på det, de ønskede at svare på, eller at DR ved den valgte svarform ikke havde mulighed for at stille modspørgsmål.

[Klager] svarede således på samtlige af de mange og komplicerede spørgsmål, herunder efterfølgende og afklarende modspørgsmål, som DR stillede over flere omgang og med meget korte tidsskrifter.

Hertil har [Klager] oplyst, at DR i perioden fra den 2. maj til den 14. maj over fem omgange stillede i alt 25 spørgsmål og seks modspørgsmål, som alle blev besvaret af [Klager] inden for samme tidsperiode.

Videre kan [Klager] ikke genkende DR’s bemærkninger om, at [Klager]s skriftlige svar var ukonkrete/generelle og tæt på uforståelige.

Mange medarbejdere fra [Klager] var med til at gøre svarene så forståelige og konkrete som muligt, og DR havde mulighed for at vende tilbage med hensyn til eventuelle uklarheder, hvilket de også benyttede sig af.

Endelig har [Klager] anført, at de var indforståede med, at citaterne ikke kunne blive bragt i deres helhed, ligesom det er korrekt, at [Klager] en enkelt gang accepterede, at DR ændrede et konkret citat.

Dette ændrer imidlertid ikke på, at svar af afgørende betydning for indtrykket af [Klager] ikke blev medtaget i dækningen.

Den påklagede omtale har skadet [Klager]s troværdighed og omdømme i offentligheden og betydet et stort arbejde i efterfølgende at forklare sig over for blandt andet politikerne og fortælle dem det, som DR var vidende om, nemlig at [Klager] har fulgt op, og hvordan det er sket.

- Dokumentaren ”Drabet på købmanden”

[Klager] har henvist til følgende udsagn i den påklagede dokumentar

”[Tidskode 40:53] [Klager] vil ikke lade sig interviewe om, hvorfor de frafalder varslerne om påbud og skærpet tilsyn, inden de har set, at forholdene reelt er blevet forbedret på [Opholdssted 1].

Men [Klager] siger til DR, at de skal droppe varslerne, hvis [Opholdssted 1] konkret har gjort rede for, hvordan de fremover vil rette op.

”

Hertil har [Klager] anført, at DR burde have inddraget de dele af [Klager]s forelæggelsessvar, hvoraf det fremgik, at [Klager] følger op efter konkrete varslinger bortfalder, og hvordan det sker.

Det var således en helt afgørende oplysning, at en proces hos [Klager] ikke slutter, fordi en varsling bortfalder, hvilket den heller ikke gjorde i den konkrete sag.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende i DR’s klagesvar af 18. maj 2018

”Tilsynet har over for DR skriftligt svaret, at det løbende har reageret på bekymrende forhold.

At reagere løbende på bekymrende forhold må betragtes at omfatte en hel og kontinuerlig tilsynsproces, og dermed også en tilsynsproces efter et varslet påbud er afblæst, hvorfor DR har bragt dette skriftlige svar fra tilsynet i dækningen af sagen.

”

Hertil har [Klager] bemærket, at DR således er enig i, at der ikke blev citeret fra de konkrete svar, klager havde givet om, hvordan der i sådanne sager bliver fulgt op.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at det i [Klager]s forelæggelsessvar til DR [uddrag af DR’s spørgsmål og [Klager]s svar er gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ], særligt i de understregne afsnit, fremgår, at de også følger op over for opholdssteder, efter varslinger er bortfaldet.

Det er [Klager]s vurdering, at offentligheden ikke uden videre kunne gennemskue, at ovenstående udsagn fra dokumentaren også skulle betyde, at [Klager] følger op, efter varslinger er bortfaldet, og hvordan det sker.

[Klager] har herefter afvist DR’s bemærkninger under sagen om, at de udsagn, som efter [Klager]s opfattelse burde have indgået i dokumentaren, først blev modtaget i DR den 13. maj 2018 og dermed for sent.

[Klager] har henvist til, de også svarede på spørgsmålet den 4. maj 2018.

På baggrund heraf er det [Klager]s opfattelse, at [Klager] forud for offentliggørelsen forsynede DR med den fornødne viden om både området og om de omtalte sager, men at DR på trods af dette ikke udviste loyalitet i forhold til fakta i sagen.

I den forbindelse har [Klager] også henvist til DR’s public service-forpligtelse, som efter [Klager]s opfattelse må indebære, at DR har en særlig forpligtelse til at fremlægge sager loyalt og faktuelt korrekt.

- Nyhedsindslagene

I relation til de påklagede nyhedsindslag har [Klager] henvist til, at korrespondent

[Journalisten] i TV Avisen kl.

18.30 den 14. maj 2018, udtalte at

”[…] tilsynet i virkeligheden vælger her at sige, at det kan de se, når det taler med dem, men de [Klager] vælger at frafalde alle de muligheder, de har, for at gribe ind.

”,

og at [Klager] m.fl.

”indtil videre ikke vil svare på noget som helst.

”

[Klager] har anført, at udsagnene, som fremstod som [Journalisten]s egen konklusion i sagen, var faktuelt forkerte, og at sagens rette sammenhæng fremgik af forelæggelsessvarene.

[Klager] bad samme aften DR om at berigtige udsagnene i TV Avisens udsendelse kl.

21.30.

DR imødekom anmodningen i relation til udsagnet om, at [Klager] ikke ville udtale sig i sagen, mens DR ikke kommenterede det andet påklagede udsagn.

Kildekritik

[Klager] har anført, at DR ikke har udvist den kritik til nyhedskilderne, som må kunne forventes, særligt af den nationale, landsdækkende tv- og radiokanal.

Påstandene fra de eksperter, der medvirkede i udsendelserne, blev således fremstillet som en sandhed, der hverken blev dokumenteret, udfordret eller uddybet.

[Klager] har hertil bemærket, at [Klager] blev forelagt eksperternes kritik, hvorfor klagen, modsat DR’s opfattelse, ikke vedrører dette forhold.

Efter [Klager]s opfattelse burde kritikken fra eksperterne have været ledsaget af uddybninger af -/ og konkrete bud på, hvad [Klager], efter eksperternes opfattelse, ikke havde gjort tilstrækkeligt af.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at de forud for offentliggørelsen havde oplyst DR om Ankestyrelsens praksis, hvoraf det følger, at påbud bortfalder, hvis et tilbud efter en varsling i tilstrækkeligt omfang har redegjort for, hvordan det vil følge op.

Alligevel valgte DR ikke at foreholde eksperterne Ankestyrelsens praksis og eksempelvis spørge om, hvordan tilsynet skulle have fastholdt at udstede påbuddene, når dette ikke kunne lade sig gøre på grund af denne praksis.

Samtidig blev eksperterne ikke foreholdt og udfordret på [Klager]s oplysning om, at myndigheden også følger op hos et tilbud efter, at en varsling bortfalder.

Derved kom der ikke bud på, hvordan [Klager], efter eksperternes opfattelse, kunne have ageret anderledes under de eksisterende rammer.

[Klager] har oplyst, at det er korrekt, at de efterfølgende selv har kontaktet flere af de medvirkende eksperter, hvilket har resulteret i en opfølgende og konstruktiv dialog.

Eksperterne er dog i den forbindelse ikke fremkommet med synspunkter, der har givet [Klager] anledning til tro, at der i den konkrete sag kunne have været handlet anderledes, formentlig fordi ingen af de medvirkende er eksperter på tilsynsområdet, herunder den del af lovgivningen, der regulerer tilsynsområdet.

Det er [Klager]s opfattelse, at DR i deres valg af citater og brug af eksperter bevidst har krænket og skadet klager som myndighed.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at Børne- og Socialministeriet, efter dokumentaren og nyhedsindslagene var blevet offentliggjort, bad [Klager] om en redegørelse om sagen.

Børne- og Socialministeriet har taget denne redegørelse til efterretning uden nogen former for kritik af [Klager]s sagsbehandling.

Klagevejledning

[Klager] har anført, at det er svært gennemskueligt på DR’s hjemmeside at finde ud af, hvordan man klager over indslag i DR.

Klager fandt således alene frem til processen ved at google sig frem til det.

Efter [Klager]s opfattelse bør det fremgå klart og tydeligt af DR’s hjemmeside, hvordan man klager.

Endvidere burde det have fremgået af DR’s svar til [Klager] af 18. maj 2018, hvordan det videre klageforløb er.

2.2 DR’s synspunkter

God presseskik

DR har indledningsvist bemærket, at mediet har forstået [Klager]s klage således, at den vedrører dokumentaren ”Drabet på købmanden” samt nyhedsindslag bragt i TV Avisen den 14. maj 2018 henholdsvis kl.

18.30 og 21.30.

DR har overordnet anført, at dokumentaren og de omtalte nyhedsindslag var i overensstemmelse med god presseskik.

Korrekt information og angreb og svar

DR har om sin kontakt med [Klager] oplyst, at DR forelagde [Klager] den kritik, der blev fremsat af blandt andre de medvirkende fagpersoner.

I den forbindelse bad DR flere gange [Klager] om at uddybe sine synspunkter og svare på kritikken i interview, både til dokumentaren og i DR’s øvrige dækning af sagen og den deraf afledte debat, herunder adskillige gange i dagene og ugerne efter, at dokumentaren blev vist første gang.

DR henvendte sig første gang til [Klager] den 30. april 2018 og bad om et interview om en række forhold vedrørende [Organisationen] og den kritik, der blev rejst mod klager i dokumentaren og i den videre dækning.

[Klager] gav tilsagn om skriftlig besvarelse af spørgsmål men afviste at stille op til interview.

[Klager] blev flere gange både pr. mail og telefon opfordret til at give interview om sagen men afviste dette, selvom DR flere gange gjorde [Klager] opmærksom på, at et båndet interview ville gøre det nemmere for DR’s brugere at forstå klagers forklaringer og beskrivelser af arbejdet og opholdsstederne, fordi klagers pointer bedst forklares direkte af klager selv, og at lange, skriftlige svar ikke kan gengives i deres helhed i tv-udsendelsen.

DR har anført, at [Klager] svarede generelt, ukonkret og undvigende på DR’s spørgsmål.

[Klager] leverede skriftlige svar på de spørgsmål, som de selv ønskede at svare på, men fravalgte selv at stille op til interview og kommentere på konkret kritik.

Derved fik DR reelt ikke mulighed for at stille modspørgsmål og afprøve [Klager]s argumentation og påstande, hvilket efter DR’s opfattelse besværliggjorde den journalistiske proces, formidlingen og forståelsen for DR’s brugere.

DR har anført, at DR naturligvis loyalt skal gengive svar på kritik, men at den af klager valgte form med lange, skriftlige svar indebar, at DR i vidt omfang var nødt til at redigere i klagers svar på kritikken for at gøre denne forståelig for seerne.

DR gjorde [Klager] opmærksom på, at flere af de skriftlige svar var ukonkrete, tæt på uforståelige og ikke lod sig gengive i sin helhed, hvilket tilsynschefen var indforstået med.

I den forbindelse har DR særligt gjort opmærksom på, at [Klager] også blev bedt om at stille op til interview adskillige gange efter, at dokumentaren var blevet sendt første gang, herunder i forbindelse med hver ny historieopfølgning, hvori der indgik kritik af [Klager].

[Klager] fik dermed adskillige muligheder for selv at formulere sit svar på kritikken og komme til orde i dækningen af sagen, herunder at præcisere sine svar på den fremsatte kritik.

DR har hertil oplyst, at i dagene den 11. til 15. maj 2018, hvor DR sendte en række nyhedsindslag i radio og TV i forbindelse med dokumentaren, sendte DR seks separate forespørgsler om interview til [Klager], herunder tilbud om live-interview i 18.30-TV Avisen både den 14. maj og den 15. maj 2018, et tilbud om medvirken i P1 Morgen i et længere live-interview den 15. maj 2018, samt et mere generelt ønske om interview til DR’s dækning den 16. maj 2018.

Alle disse muligheder for selv at præsentere sine synspunkter og dermed rette op på det, som efter [Klager]s opfattelse var fejlagtige gengivelser fra DR’s side, valgte [Klager] at afvise.

Hertil har DR tilføjet, at DR også i den videre dækning i maj og juni 2018 flere gange bad [Klager] om at medvirke i interview, hvilket blev afslået.

- Dokumentaren ”Drabet på købmanden”

DR har opfattet Socialcenter Nords klage således, at den grundlæggende handler om, hvorvidt DR i dækningen gav seerne det indtryk, at [Klager] efter frafald af varsel om skærpet tilsyn og påbud ikke fulgte op på kritisable forhold på opholdsstedet [Opholdssted 1], som var et af de to opholdssteder i koncernen [Organisationen], som blev omtalt i dokumentaren.

DR har anført, at DR ikke er enig med [Klager] i, at dokumentaren gav det indtryk, at [Klager]s tilsyn ophørte ved frafald af varsler om skærpet tilsyn eller påbud.

Det er også DR’s opfattelse, at DR loyalt, i overensstemmelse med god presseskik og efter aftale med tilsynschefen hos [Klager], viderebragte citater fra [Klager]s svar på spørgsmål af 4. maj 2018.

DR har henvist til ovenstående bemærkninger om, at DR forgæves forsøgte at få klager til at stille op til interview, da dette ville give klager den bedste mulighed for at svare på kritik.

DR har herefter oplyst, at DR i [Klager]s skriftlige bemærkninger loyalt udvalgte de svar, som gav bedst svar på den kritik, der blev rejst i dokumentaren.

I den forbindelse har DR henvist til følgende udsagn i dokumentaren, som var loyalt refereret fra klagers svar af 4. maj 2018 til DR

”[Tidskode 40:53] [Klager] vil ikke lade sig interviewe om, hvorfor de frafalder varslerne om påbud og skærpet tilsyn, inden de har set, at forholdene reelt er blevet forbedret på [Opholdssted 1].

Men [Klager] siger til DR, at de skal droppe varslerne, hvis [Opholdssted 1] konkret har gjort rede for, hvordan de fremover vil rette op.

”

Det forhold, at DR af redaktionelle grunde var nødt til at afkorte [Klager]s svar på kritikken væsentligt, hvilket i øvrigt ligger inden for mediets redigeringsret, ændrer ikke på, at klagers svar var loyalt gengivet.

DR har bemærket, at [Klager] i sin klage har henvist til sine skriftlige forelæggelsessvar af 13. maj 2018 til DR, hvor [Klager] valgte at gøre mere detaljeret rede for det løbende tilsyn med opholdsstedet.

DR har oplyst, at disse svar blev givet til spørgsmål stillet i forbindelse med DR’s nyhedsdækning af sagen, efter at fristen for svar til dokumentaren var passeret.

Svarene blev derfor modtaget så sent i DR, at det ikke var muligt at inkorporere dem i dokumentaren.

DR har videre bemærket, at det ikke fremgik af dokumentaren, ligesom det hverken blev påstået eller kritiseret, at [Klager] ikke førte løbende tilsyn med det konkrete opholdssted.

Kritikken fra eksperterne i dokumentaren handlede ikke om, at [Klager] ikke havde ført tilsyn, men udelukkende at de varslede foranstaltninger om skærpet tilsyn og påbud blev frafaldet, inden klager via tilsyn havde kunnet konstatere forbedringer.

På den baggrund er det DR’s opfattelse, at DR hverken vildledte seerne eller bragte urigtige oplysninger, men at DR gengav klagers skriftlige svar på den kritik, der blev rejst i udsendelsen, korrekt.

- Nyhedsindslagene

For så vidt angår [Klager]s bemærkninger om, at DR i TV Avisen den 14. maj 2018 kl.

18.30 beskyldte klager for at frafalde alle muligheder for at gribe ind, har DR anført, at DR’s reporter i indslaget, som blev sendt live, gengav og sammenfattede den kritik, som eksperterne havde fremsat om håndteringen af den unge mand, som var sigtet for det omtalte drab.

Reporteren henviste i den forbindelse til, at kritikken blandt andet var baseret på en tilsynsrapport fra december 2017, som beskrev kritisable forhold på [Opholdssted 1] i tiden inden drabet på købmanden.

Citatet refererede dermed til eksperternes vurdering af, at der ikke blev reageret på de alarmklokker, der ringede op til drabet, herunder at [Klager] frafaldt alle varsler om påbud, før der var konstateret konkrete forandringer på opholdsstedet.

Det påklagede udsagn fremstod klart som reporterens vurderende sammenfatning af kritikken, som havde støtte i de faktiske omstændigheder, nemlig den konkrete kritik af såvel [Klager] som de øvrige myndigheder i sagen og opholdsstedet.

Det påklagede udsagn indgik i en sammenhæng, hvor der blev henvist til dokumentaren og til, at DR ville følge problemstillingen tæt i de kommende dage, ligesom at sagen var blevet afdækket i nyhedsmagasinet 21 Søndag dagen forinden, den 13. maj 2018.

Indslaget var kort og omtalte særligt den overordnede problemstilling med en generel myndighedskritik mod et system, hvor den mangelfulde håndtering af en ung psykisk syg mand førte til drab på en uskyldig.

Derfor kunne og skulle alle relevante detaljer heller ikke omtales eller gengives i den korte omtale, som udgjorde et kort oplæg til de følgende dages dækning.

Med oplysningen om, at sagen ville blive dækket yderligere, fik seerne rig mulighed for at orientere sig nærmere om detaljerne i sagen og tage stilling til kritikken.

For så vidt angår [Klager]s klage over, at DR i TV Avisen kl.

18.30 den 14. maj 2018 udtalte, at de relevante myndigheder, herunder klager, ”ikke har svaret på noget som helst” , har DR anført, at det i indslaget korrekt blev gengivet, at [Klager] ikke ville stille op til interview.

DR har samtidig medgivet, at det påklagede udsagn gav indtryk af, at [Klager] på ingen måde havde besvaret DR’s spørgsmål, hvilket ikke var korrekt.

Udtalelsen blev derfor også rettet i TV Avisen kl.

21.30 samme aften.

DR har beklaget uklarheden og bemærket, at [Klager] samme aften tilkendegav over for DR, at man var tilfreds med rettelsen.

Kildekritik

DR har indledningsvist bemærket, at DR har forstået [Klager]s klagepunkt således, at der er klaget over, at DR ikke udviste kritik i forhold til de medvirkende eksperters vurderinger, og at DR ikke forelagde kritikken fra de medvirkende eksperter for [Klager].

Det er DR’s opfattelse, at DR under hele processen har ageret med stor gennemsigtighed og med stort fokus på balance og faglighed: DR’s dækning af sagen byggede blandt andet på, at flere eksperter gennemlæste store mængder af dokumenter, som indgik i de omtalte sager.

Dokumenterne, som indgik, havde DR blandt andet indhentet gennem aktindsigt hos [Klager].

Eksperterne fik og gennemgik samtlige dokumenter i sagerne om de to opholdssteder under [Organisationen] og altså ikke blot udvalgte dokumenter, og de forholdte sig til de svar, som [Klager] løbende gav til den kritik, der blev rejst.

Derfor er det ikke korrekt, som anført af [Klager], at eksperterne ikke blev foreholdt [Klager]s svar af 4. maj 2018 og udtalelser i øvrigt om Ankestyrelsens praksis.

Eksperterne blev interviewet flere gange under forløbet, når der kom nye oplysninger eller vinkler, som de skulle forholde sig til.

Efter gennemgang af alt materialet vurderede eksperterne fortsat, at [Klager] og de øvrige berørte myndigheder ikke havde gjort tilstrækkeligt i sagen, og det var denne kritik, der fremgik af dokumentaren.

De medvirkende eksperters kritik fremgik i vidt omfang direkte af dokumentaren, idet kritikken blev givet i form af tv-interviews.

DR forelagde kritikken, som den var fremsat, for [Klager].

Således fremgår det blandt andet af dokumentet indeholdende DR’s forelæggelsesspørgsmål og [Klager]s svar, at [Klager] blev forelagt, at eksperterne mente, at varsel om frafald af påbud og skærpet tilsyn skete, inden en forbedring kunne konstateres.

Hertil har DR bemærket, at det ligger inden for mediets redigeringsret at foretage en udvælgelse og prioritering af eksperternes vurderinger.

Til dokumentaren interviewede DR flere af hinanden uafhængige eksperter på hver deres felt.

DR har anført, at det tydeligt fremgik af dokumentaren, hvem de tre medvirkende eksperter er, og at de udtalte sig på baggrund af de dokumenter i sagerne, som DR havde fået aktindsigt i.

DR har oplyst, at [Klager] efterfølgende selv har kontaktet flere af eksperterne for at spørge ind til deres medvirken i DR’s historier og fået bekræftet ovennævnte forløb.

Det er DR’s klare opfattelse, at DR har udvist fornøden kritik over for eksperterne, blandt andet ved at sikre vurderinger fra flere af hinanden uafhængige eksperter, som ikke personligt eller fagligt har været involverede i de konkrete sager eller på anden måde kan siges at være inhabile.

Klagevejledning

DR har beklaget, at der ikke blev givet klagevejledning i svaret af 18. maj 2018 på redaktionsklagen.

DR har forklaret, at henvendelsen blev opfattet og svaret på som en del af en igangværende dialog med [Klager], hvor både [Klager] og DR bad om svar på nogle spørgsmål.

[Klager] besvarede den mail, som blev sendt fra DR til klager den 18. maj 2018, og valgte derefter at stoppe den konkrete korrespondance, inden DR fik givet klagevejledning.

DR er dog opmærksom på at give klagevejledning fra starten i lignende tilfælde.

DR har bemærket, at det er beklageligt, hvis [Klager] har fundet det vanskeligt at finde klageadgangen på dr.dk.

Det er dog DR’s opfattelse, at det fremgår tydeligt af startsiden på dr.dk, hvordan man kan komme i kontakt med DR, idet der i menuen øverst til højre som fast element indgår funktionen ”Kontakt DR”.

Ved et klik på dette element, vil man komme videre til en ny side med en henvendelsesformular, hvor man blandt andet kan vælge punktet ”Send klage”.

Det er DR’s opfattelse, at dette er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt DR har tilsidesat sit eget etiske fokusområde om ”Fairness og forelæggelse”, falder uden for nævnets kompetence.

Klagen behandles i forhold til de vejledende regler for god presseskik.

God presseskik

Korrekt information og angreb og svar

[Klager] har klaget over, at DR i dokumentaren og i nyhedsindslagene bragte krænkende og ukorrekt information om tilsynet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringede for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

- Dokumentaren ”Drabet på købmanden”

[Klager] har klaget over, at de ikke på tilstrækkelig vis fik mulighed for at besvare den kritik, der blev fremsat mod dem i dokumentaren, og at informationen, der blev formidlet, ikke var korrekt.

I dokumentaren ”Drabet på købmanden” oplyste værten følgende om henholdsvis opholdsstedets og [Klager]s reaktioner efter drabet

”[Tidskode 39:54]

[Journalisten], voiceover, mens der vises optagelser af markerne foran [Opholdssted 1] efterfulgt af optagelser af [Bynavn 2] Rådhus: Opholdsstedet vil ikke give interview om forløbet op til drabet, da de mener, det er en personsag.

Men de skriver på deres hjemmeside, at tilsynet ikke har underlagt opholdsstedet påbud og skærpet tilsyn, og de mener derfor, at de lever op til kravene.

[Opholdssted 1] lover tilsynet forbedringer fremadrettet, men ifølge eksperterne, er det ikke kun opholdsstedet [Opholdssted 1], der har et ansvar over for de anbragte unge.

[Journalisten], mens hun står foran [Bynavn 2] Rådhus: To måneder efter tilsynsbesøget 16. oktober kommer [Klager], der ligger her på [Bynavn 2] Rådhus, med deres rapport om [Opholdssted 1].

Her kan man læse deres kritik.

Men man kan også se, at samtlige varslinger om påbud og skærpet tilsyn er droppet.

Og drabet, det er ikke nævnt med ét ord.

”

Der blev herefter fremsat kritik mod [Klager], idet lektor [Lektor A] eksempelvis udtalte

”[Tidskode: 40:41]

Jeg oplever ikke, at det får nogen konsekvens for opholdsstedet.

Og det er faktisk noget af det, der undrer mig rigtig meget i det her.

Og det er, at tilsynet bare bakker ud og lægger sig fladt ned og siger nej, der var alligevel ikke noget.

Det forstår jeg simpelthen ikke.

”

Pressenævnet finder, at dokumentarens kritiske udsagn vedrørende [Klager] var krænkende og skadelige og kunne virke agtelsesforringende for dem.

Udsagnene skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet har af [Klager] modtaget et dokument indeholdende spørgsmål stillet af DR forud for offentliggørelsen og [Klager]s svar herpå [gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ].

På baggrund af dokumentet finder Pressenævnet, at det er ubestridt, at [Klager] fik forelagt den fremsatte kritik forud for offentliggørelsen, idet DR eksempelvis stillede følgende spørgsmål

”3.

I oktober 2017 får I en underretning fra en kommune om flere mulige krænkelsessager på [Opholdssted 1], som [Opholdssted 1] ikke har ageret korrekt på fx med hensyn til underretningspligten.

I den efterfølgende tilsynssag sætter I – ud fra en række konkrete iagttagelser – spørgsmålstegn ved om [Opholdssted 1] er gode nok til at håndtere unge med krænkeradfærd.

Efter kort tid frafalder I varslerne om påbud og skærpet tilsyn samt nedsat godkendelse.

Eksperterne vurderer, at dette sker, uden at I har sikret jer, at der er sket en reel forandring på opholdsstedet.

Hvordan synes I at I har sikret jer?

”,

hvortil [Klager] den 4. maj 2018 svarede følgende

”Vi skal føre vores tilsyn inden for de lovgivningsmæssige rammer vi har, og en del af det er at følge Ankestyrelsens afgørelser på vores område.

Det følger af et par af deres afgørelser (2017-3510-03847 og 2017-3510-02700) at tilsynet ikke kan give påbud, der er ”løbende”.

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for hvordan de vil rette op, skal tilsynet bortfalde varslingen og alene følge op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre.

At en varsling bortfalder, betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke følger op på det, som vi har peget på, er et problem.

I forbindelse med en varsling af et påbud er tilbuddet blevet bedt om en redegørelse for, hvordan de helt konkret vil rette op på det, som vi er bekymret for.

Det, tilbuddet har sagt de vil gøre, i deres redegørelse, følger vi op på, fx ved at aflægge ekstra tilsynsbesøg og tale med borgerne, medarbejdere og tilbuddene.

Det har vi selvfølgelig også gjort i denne sag, helt frem til [Organisationen] valgte at flytte deres adresse, hvilket betød, at tilsynet med dem overgik til et andet tilsyn.

”

Med henvisning til navnlig følgende udsagn i dokumentaren har [Klager] klaget over, at DR ikke gengav [Klager]s svar loyalt, hvorved [Klager] misvisende blev fremstillet som en myndighed, der lader stå til

”[Tidskode 40:53]

[Klager] vil ikke lade sig interviewe om, hvorfor de frafalder varslerne om påbud og skærpet tilsyn, inden de har set, at forholdene reelt er blevet forbedret på [Opholdssted 1].

Men tilsynet siger til DR, at de skal droppe varslerne, hvis opholdsstedet konkret har gjort rede for, hvordan de fremover vil rette op.

De siger også, at selvom de ikke nævner drabet i tilsynsrapporten, behøver det ikke at betyde, at drabet ikke er en del af deres vurdering.

”

Pressenævnet finder, at det i dokumentaren blev fremstillet som om, at [Klager] ikke havde i sinde at følge op over for det omtalte opholdssted, efter de omtalte varslinger var bortfaldet.

Idet [Klager] allerede i sit svar af 4. maj 2018 i generelle vendinger oplyste, hvordan myndigheden følger op efter bortfald af en varsling, og at dette også blev gjort i den konkrete sag, finder Pressenævnet, at DR’s gengivelse af [Klager]s oplysninger ikke var retvisende.

På den baggrund udtaler Pressenævnet kritik af DR for i dokumentaren ikke på tilstrækkelig vis at lade [Klager] besvare den fremsatte kritik.

- Nyhedsindslagene

[Klager] har klaget over, at DR, i et nyhedsindslag bragt i TV Avisen den 14. maj 2018 kl.

18.30, bragte ukorrekte oplysninger, som kun delvist blev rettet i TV Avisen kl.

21.30 samme aften.

[Klager] har klaget over udsagnet ”Det man så kan sige, det er, at tilsynet i virkeligheden vælger her at sige, det kan de se, når de taler med dem, men de frafalder alle de muligheder, de har, for at gribe ind” , som blev bragt i følgende sammenhæng

”[Journalisten]: Ifølge de eksperter, vi har vist tilsynets rapporter til, der er for eksempel en tilsynsrapport helt tilbage fra 2017, eller december 2017, som jo er ret ny, jamen så er der nogle ting blandt andet det, at man altså har unge med krænkerproblematik, men man kan ikke redegøre for, hvad det er for karakteristika, en ung med krænkerproblematik har.

Ligesom man heller ikke helt kan redegøre for ADHD og hvad det er for karakteristika, man har der.

Det man så kan sige, det er, at tilsynet i virkeligheden vælger her at sige, det kan de se, når de taler med dem, men de frafalder alle de muligheder, de har, for at gribe ind.

Det er altså noget af det eksperterne, når vi viser dem det, stiller spørgsmålstegn ved, og noget af det, vi kigger på i de kommende dage.

”

Med henvisning til de ovenfor gengivne spørgsmål og svar finder Pressenævnet, at udsagnet fremstod som reporterens opsummering af de medvirkende eksperters kritik af [Klager].

Idet [Klager] efter det oplyste ikke har udstedt påbud eller sat opholdsstedet under skærpet tilsyn, finder Pressenævnet samtidig, at udsagnets formulering havde grundlag i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager] har også klaget over følgende udsagn i indslaget

”Og der er altså ikke nogen, der indtil videre vil svare på noget som helst.

”

DR har medgivet, at udsagnet ikke var korrekt, hvorfor TV Avisen kl.

21.30 samme aften bragte følgende berigtigelse

”I den tidlige TV Avis dér sagde vi, at [Klager] på intet tidspunkt har ønsket at svare på DR’s spørgsmål.

Vi skal understrege, at tilsynet ganske rigtigt har afvist at stille op til et tv-interview, men de har løbende svaret skriftligt.

”

Det følger af de vejledende presseetiske regler, at berigtigelse skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

7.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i en mail kl.

20.30 samme aften, som nyhedsindslaget var blevet bragt, gjorde DR opmærksom på ukorrekte oplysninger i indslaget kl.

18.30.

Da DR herefter berigtigede udsagnet i TV Avisens udsendelse kl.

21.30, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af DR for at bringe det ukorrekte udsagn i udsendelsen kl.

18.30.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at DR ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for de medvirkende ekspertkilder, idet kildernes påstande ikke blev dokumenteret, udfordret eller uddybet.

I den forbindelse har [Klager] blandt andet klaget over, at kilderne ikke blev bedt om at redegøre for, hvordan [Klager] efter kildernes opfattelse og i lyset af Ankestyrelsens praksis på området burde have reageret anderledes i den omtalte sag.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

2.

I forhold til DR’s valg af kilder finder Pressenævnet, at kilderne [Lektor A], [Professoren] og [Lektor B] alle udtalte sig kritisk om forløbet op til, at [Person B] blev dræbt.

Særligt [Lektor A] udtalte også sig kritisk om [Klager]s efterfølgende reaktion over for opholdsstedet, hvor den unge mand, der er blevet kendt skyldig i drabet, boede.

Pressenævnet finder, at det fremgik klart af dokumentaren, hvem kilderne var, og at de var kritiske over for forløbet, der førte til det omtalte drab.

Kilderne fremstod i dokumentaren som værende uafhængige af hinanden og af den omtalte sag, og som Pressenævnssagen er oplyst finder nævnet ikke at kunne lægge til grund, at kilderne skulle have en personlig interesse eller skadevoldende hensigt i sin fremlagte kritik.

Samtidig finder nævnet, at DR i sit valg af kilder og i prioriteringen af kildernes udsagn ikke har overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at DR ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

Klagevejledning

[Klager] har klaget over, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af dr.dk, hvordan man klager over indslag bragt i DR.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarsloven.

Da denne del af klagen ikke vedrører indholdet af DR’s udsendelser eller handlemåden i relation til udsendelserne, behandles den ikke.

[Klager] har også klaget over, at DR i sit klagesvar af 18. maj 2018 til [Klager] ikke vejledte om det videre klageforløb til Pressenævnet.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over DR i første omgang skal indgives til DR.

DR’s afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, hvilket DR skal vejlede klageren om, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1, henholdsvis forvaltningslovens § 25, stk. 1.

Pressenævnet finder, at DR’s svar til [Klager] af 18. maj 2018 burde have været ledsaget af en klagevejledning, og nævnet udtaler kritik.

Da [Klager]s klage over DR’s afgørelse blev modtaget rettidigt i Pressenævnet, finder nævnet ikke anledning til i medfør af medieansvarslovens § 49 at pålægge DR at offentliggøre kritikken.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR at offentliggøre et resumé af nævnets kendelse.

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på et tidspunkt tæt på samme tidspunkt som den kritiserede udsendelse og bringes i følgende udformning: En speaker oplyser til et stillbillede af Pressenævnets logo

”Pressenævnet har udtalt kritik af dokumentaren ”Drabet på købmanden” sendt i maj måned 2018”.

Billedet skifter til stillbilleder eller levende billeder fra den kritiserede udsendelse, der hjælper seerne med at identificere, hvad det er for en udsendelse, der kritiseres, hvad der klages over, og hvori Pressenævnets kritik består, idet billederne dog ikke må indebære en krænkelse af klager.

Herunder oplæses

”Pressenævnet har udtalt kritik af DR for, hvordan [Klager]s udtalelser fremgik i dokumentaren.

Dokumentaren indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand i efteråret 2017 blev dræbt af en psykisk syg ung mand.

I dokumentaren blev der fremsat kritik af [Klager] for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede.

[Klager] har klaget til Pressenævnet.

[Klager] mener, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.

Inden dokumentaren havde [Klager] i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet.

[Klager] havde da oplyst, at tilsynet over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres.

Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder.

[Klager] havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse.

I dokumentaren gengav DR et resumé af [Klager]s udtalelser.

I gengivelsen fremgik det ikke, at [Klager] havde fulgt op over for opholdsstedet, efter stedet var kommet med sin redegørelse.

Pressenævnet er enig med [Klager] i, at DR’s gengivelse af tilsynets udtalelser ikke var retvisende.

Indslaget slutter med oplæsning af ”Pressenævnet har derfor udtalt kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade [Klager] besvare den fremsatte kritik” til et billede af Pressenævnets logo, idet der samtidig vises en rulletekst med kritikken.

Herefter oplyser speakeren

”Hele Pressenævnets kendelse kan ses på Pressenævnets hjemmeside,www.pressenaevnet.dk”.

Den sidste sætning understøttes af en grafik med Pressenævnets webadresse.

Afgjort den 21. februar 2019