Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0260

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0260

Klage over Berlingske genoptages ikke

En person klagede over et debatindlæg i Berlingske.

Pressenævnets formand afviste klagen, fordi personen ikke var omtalt eller afbildet i debatindlægget og derfor ikke var klageberettiget.

Personen havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt et læserbrev fra personen vedrørende debatindlægget.

Pressenævnets formand afviste denne del af klagen som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen.

Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2019-80-0249, [Klager] mod Berlingske, som nævnets formand traf afgørelse i den 30. januar 2019.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over debatindlægget ”Kathrine Lilleør: Vi er alle homoseksuelle” bragt i Berlingske den 13. januar 2019.

[Klager] havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt hans læserbrev vedrørende debatindlægget.

Pressenævnets formand afviste at behandle klagen over debatindlægget, fordi [Klager] ikke havde retlig interesse.

Klagen over, at [Klager]s læserbrev ikke var blevet bragt, blev afvist som åbenbart grundløs.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen, da han fastholder at være klageberettiget, og at Berlingske har forpligtet sig til at bringe hans læserbrev.

I Pressenævnets kendelse af 30. januar 2019 hedder det blandt andet

”En del af klagen angår en artikel bragt i Berlingske om den franske bevægelse ”De Gule Veste”.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har han ikke en sådan direkte væsentlig og individuel retlig interesse, at han personligt kan anses for klageberettiget.

Der er derfor ikke grundlag for at behandle denne del af klagen i forhold til [Klager], hvorfor denne del af klagen afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.

[Klager] har desuden klaget over, at Berlingske ikke har bragt hans læserbrev.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske har forpligtet sig til at bringe [Klager]s læserbrev.

Denne del af klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

”

[Klager] har den 7. februar 2019 anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Af anmodningen om genoptagelse fremgår blandt andet

”På baggrund af det beskrevne, er der derfor særlig grund til at hæfte sig ved Pressenævnets tilkendegivelser i relation til de klart nedfældede regler for god presseskik og pressetik

“Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere og beslutte hvad man vil bringe i avisen”.

Samtidig er der særlige grunde til at citere og kommentere Pressenævnets efterfølgende tilkendegivelse

“Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale”.

Denne forpligtelse er på det seneste klart manifesteret af

- Journalist [Person A] 25. marts 2018: “Når man har et brændende ønske om at blive forældre, kan trusler om fængsel eller bøde ikke forhindre en i at komme hertil”.

- Ansvarshavende chefredaktør [Chefredaktøren] finder d. 9. juli 2018 denne reportage journalistisk etisk og helt uproblematisk.

- Journalist [Person B] 17. december 2018: “Det er jo grotesk, at vi endnu i Danmark ikke har en eneste topspiller, der tør stille sig frem og erkende homoseksualitet”.

- Journalist [Person C] 8. januar 2019: “Had mod homoseksuelle får politikere til at slå alarm”.

og d. 9. januar 2019: “Politisk flertal vil sætte fokus på had til homoseksuelle”.

- Souchef på Kulturen, [Person D], 15. januar 2019: “Jeg skammer mig over ikke at turde gå med min kæreste i hånden”.

- Kathrine Lilleør 13. januar 2019: “Vi er alle homoseksuelle”.

[…]

Retlig interesse er indbegrebet af en række momenter af skønsmæssig art, der giver domstolene adgang til at tillade eller udelukke foretagelse af retshandlinger, idet vægten ligger på, om det er et anerkendelsesværdigt behov for handlingens foretagelse.

Sammenholdt med det i nærværende mail og tidligere tilsiger min læge viden, at domstolene i påkommende tilfælde ville påtvinge Kathrine Lilleør at moderere sin påstand: “Vi er alle homoseksuelle” ved at tage 95% af befolkningen som gidsel i hendes uprofessionelle optræden.

Med løftet pegefinger mod Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, [Chefredaktøren] m.fl.

Heraf følger helt naturligt, at også den nævnte 95% af befolkningen (rettelig, retfærdigvis) har krav på at blive hørt.

Pressenævnets medlemmer “ finder ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske har forpligtet sig til at bringe [Klager]s læserbrev og afviser denne del af klagen som åbenbar grundløs i henhold til medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1” (Formanden, højesteretsdommer Hanne Schmidt, kan afvise klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, eller som er åbenbart grundløse”)”.

Konsekvensen heraf er, at Berlingske, med Pressenævnets billigelse og mod de presseetiske regler, fortsat kan bringe artikler, der mangler saglighed, lødighed og alsidighed samt har en subjektiv og manipulerende form, jfr.

kendelsens indledende sætninger.

Et utilfredsstillende og kritisabelt forhold, der har bragt et faretruende skred i den demokratiske proces og i den grundlovsfæstede ytringsfrihed/pligt.

[…]”

Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0249: [Klager] mod Berlingske.

Nævnets kendelse af 30. januar 2019 er afsagt af nævnets formand, Hanne Schmidt.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnets formand træffer derfor også afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

[Klager] har anmodet om, at behandlingen af Pressenævnets sag genoptages, da han fastholder at have retlig interesse i relation til klagen over debatindlægget ”Kathrine Lilleør: Vi er alle homoseksuelle” .

[Klager] mener endvidere, at Berlingske har forpligtet sig til at bringe hans læserbrev til debatindlægget ved at offentliggøre de i genoptagelsesanmodningen anførte indlæg.

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

[Klager] er ikke fremkommet med nye faktiske oplysninger af en sådan konkret art, at oplysningerne kan anses for at have betydning for sagens afgørelse om at afvise klagen.

Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.

Afgjort den 19. februar 2019