Legislator Case Law & Legislation
W20190912525 DK

Opretholdelse af EU-arbejdstagerstatus - uforskyldt ledighed - tilmelding som arbejdssøgende

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

Opretholdelse af EU-arbejdstagerstatus - uforskyldt ledighed - tilmelding som arbejdssøgende

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

Resumé

En EU-statsborger, som er arbejdstager i Danmark efter EU-retten, kan have ret til SU i Danmark.

Ved uforskyldt ledighed kan EU-borgeren bevare sin status som EU-arbejdstager i visse tilfælde.

Efter opholdsdirektivet kan man bevare sin status som arbejdstager i mindst seks måneder, hvis man uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder.

Det er en betingelse, at den uforskyldte arbejdsløshed er behørigt konstateret, og man tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Ankenævnet fandt, at den studerende kunne opretholde sin EU-arbejdstagerstatus under ledighed fra juni 2017 til august 2017.

Ankenævnet vurderede i den forbindelse, at han blev uforskyldt ledig fra 1. juni 2017, og at han havde meldt sig ledig ved jobcentret inden for ganske kort tid efter ophøret af sin beskæftigelse.

Ankenævnet lagde blandt andet vægt på, at ansættelsen ophørte 31. maj 2017, at opsigelsen skete på grund af konkurs, og at den studerende havde meldt sig ledig den 9. juni 2017, svarende til 9 dage efter ansættelsens ophør.

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte, bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

Sagsfremstilling

Den studerende var portugisisk statsborger og havde fået godkendt SU fra september 2016 som EU-arbejdstager.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte havde krævet SU tilbage for perioden fra og med juni 2017 med den begrundelse, at den studerende ikke kunne betragtes som arbejdstager efter EU-retten, fordi han var ledig og ikke havde tilmeldt sig jobcenter straks efter, at han blev ledig.

Ankenævnet fandt, at den studerendes kunne opretholde sin status som EU-arbejdstager fra juni 2017, fordi han inden for ganske kort tid efter ophøret af sin beskæftigelse havde meldt sig ledig ved jobcentret.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende ikke skulle tilbagebetale den SU, som den studerende modtog for perioden fra og med juni 2017 til og med august 2017.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger ændrede styrelsens afgørelse.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du skal anses for arbejdstager efter EU-retten i perioden fra den 20. februar 2017 til den 31. maj 2017.

Vi vurderer, at du kunne opretholde din EU-arbejdstagerstatus under ledighed fra juni 2017 til august 2017.

Vi vurderer i den forbindelse, at du blev uforskyldt ledig fra den 1. juni 2017, og at du har meldt dig ledig ved jobcentret inden for ganske kort tid efter ophøret af din beskæftigelse.

Vi har lagt vægt på, at din arbejdsgiver i perioden fra marts, april og maj 2017 har indberettet 43 timer og 7.405 kr. i bruttoindkomst pr. måned, svarende til fuld løn.

Vi har lagt vægt på, at du blev opsagt den 20. februar 2017 med 3 måneders opsigelse til udgangen af en måned, dvs. din ansættelse ophørte den 31. maj 2017.

Du var kontraktligt forpligtet til at arbejde i opsigelsesperioden, men du blev fritstillet af din arbejdsgiver og skulle ikke arbejde efter 20. februar 2017.

Vi har videre lagt vægt på, at opsigelsen skete på grund af konkurs, og dermed ikke dine forhold.

Vi har også lagt vægt på, at du meldte dig ledig den 9. juni 2017, hvilket er 9 dage efter din ansættelse ophørte.

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

•

§ 2 b, stk. 1, nr. 2 om, at EU-statsborgeres ret til SU som arbejdstagere efter EU-retten.

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

•

§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU som arbejdstagere efter EU-retten.

KEN#LOKDOK23 2019 9125 Valid

•

artikel 7, stk. 3, litra c, om bevarelse af arbejdstagerstatus ved uforskyldt arbejdsløshed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →